Udstyr, grej, gear, værktøj, ja kært barn har mange navne, og ja udstyret er da heller ikke helt uvæsentligt for os fotografer – derfor kigger vi her efter årsskiftet på, hvad vi egentlig har brugt af grej det sidste år – ja det er jo en FotoMalia-tradition at kigge tibage på året der er gået og analysere lidt på, hvordan vi bruger vores grej.

Lad os kigge lidt på mit – ja og måske dit grej, hvis du tør lege med?

 

STATUS PÅ 2016 – ÅRETS VIGTIGSTE UDSTYR?

Ja FotoMalia er ved at have så mange år på bagen, at vi faktisk har fået et par gode traditioner. De traditioner skal vi selvfølgelig værne om, og derfor er det i dag tid til at kigge på, hvordan vi har brugt vores grej i 2016

Hvis du er en af de nye der hele tiden strømmer til, så er hele idéen med dette initiativ at se lidt på, hvad man bruger af sit grej, for på denne måde har man bedre muligheder for at se, hvor det bedst kan betale sig at opgradere eller nedgradere (men hvem vil frivilligt nedgradere på grej?).

En anden vinkel på initiativet kunne også være, at kigge lidt på, hvad andre egentlig går og roder med, og hvad der virker for dem. Derfor vil jeg opfordre alle læserne til at skrive deres “Grej-opgørelse” i en kommentar.

Nå, nok om konceptet – nu skal vi kigge lidt på nogle tal!

Hvis du vil se tallende fra 20122013, eller 2014 så kan du finde dem her – ups vi glemte vist at gøre det her for 2015…

 

BILLEDER

I 2016 har jeg taget omkring 68.224 billeder!! SHIT det er mange, og faktisk er det nok lidt flere, men 68.224 er det tal der står i ved 2016 i mit Lightroom-katalog, og da jeg ikke rigtig sletter specielt meget, så er det nok ikke så langt fra det egentlige tal.

Anyways – 68.224 billeder – fuck det er jo crazy (for mit vedkommende), og faktisk det højeste antal nogensinde. I 2014 tog jeg 38.134, og i 2015 tog jeg 36.044 – så jeg har alt så næsten taget mere end dobbelt så mange billeder som gennemsnittet af de to forgående år!

Men egentlig er det ikke så underligt, for jeg har rejst mere i 2016 end noget andet år – tre STORE fototure – JA TAK!

Borneo har været et af de helt store rejsemål for 2016 – hele to ture, og særligt Danum Vally står klart i erindringen. Borneo er bare noget ganske særligt, og jeg er faktisk allerede igen med at planlægge endnu en tur – måske der er nogen der vil med på et tidspunkt? (Nikon D4 – 105mm – f/7.1 – 1/500sek – ISO 500 – Stitched)

 

Jeg lover at I nok skal få lov at se flere af mine rejsebilleder, og mon ikke også at der ryger en røverhistorie eller to på bloggen – at kigge billeder fra sine rejser er jo næsten lige så godt som at rejse 😉

I 2017 ser det også ud til, at jeg kommer lidt afsted – første stop er Sri Lanka, et helt nyt land (for mig), men som jeg længe gerne har ville se – og så må vi jo se, hvad året byder, der er allerede en del på tegnebrættet.

 

 

KAMERA

På kamerafronten er der da også sket lidt i år, da jeg i foråret opgraderede til Nikon D5 – et valg jeg ikke har fortrundt, for hold da op et kamera! (se vores test her og vores AF-test her). Nikon D5 står for cirka 50% af mine skud og Nikon D4 for 36%, hvilket ikke er så underligt, da de jo har været mine primære huse på mine rejser. Nikon D610 som er mit “backup”-hus når jeg rejser, er faktisk også blevet luftet lidt i år, hvilket skyldes, at jeg på min tur i foråret valgte, kun at skyde med faste objektiver og derfor brugte mine to huse sammen.

Nikon D810 ligger på 1%. Dette skyldes, at jeg kort lige legede med kameraet, for at se om det måske kunne være noget for mig – jeg mener alle hyper jo det kamera og de fine pixels, men jeg tror bare aldrig vi rigtig bliver venner. Nikon D500 derimod, vi kunne sagtens blive venner, og jeg kunne sagtens se dette kamera blive mit nye backup hus – det er fandme et fedt kamera! (Se vores test her)

Det er ret tydeligt, hvilket type kamera der passer bedst til den måde jeg skyder – hvis du kigger længere ned under ISO, så finder du ud af hvorfor!

 

Der er faktisk også et kamera mere som også er væsentligt at nævne, for Ard og jeg havde jo fornøjelsen af at tilbringe et par dage på Skanderborgfestivalen med et PhaseOne XF – Det var sku nogle fede dage, og noget af en udfordring at arbejde med et kamera i denne kaliber, for hold da fast det er noget andet et et DSLR… Men sikke nogle filer!

Man bliver tilsyneladende ikke kønnere af at blive skudt med 100MP

 

OBJEKTIVER

Ja på objektivfronten har det også været et spændende år, dels fordi jeg har fået testet lidt forskellige teler (bl.a. Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR og Nikon AF-S 200-500mm f/5.6E ED VR), jeg har forsøgt mig med at rejse udelukkende med primes, og fordi jeg har fået et nyt ynglingsobjektiv! Ja graferne herunder viser jo ret tydeligt, hvad jeg snakker om!

Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VRII har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og det har været mit drømmeobjektiv lige så længe jeg kan huske – og det skuffede ikke, da det endelig landede i fototasken.

 

Til trods for at min nye 300mm er MEGET lækker, (faktisk ny topscore i vores TestZone) så må jeg faktisk indrømme, at jeg var lidt overrasket over, hvor stor en procentdel af mine billeder den rent faktisk stod for – jeg mener 40%!!!

Men ok, hvis jeg ser lidt objektivt på det, så skyldes det selvsagt også den type af fotografering jeg har lavet i år, og ikke mindst de steder jeg har været. Borneo, med masser af pattedyr, passer bare godt til en “lang” tele, og når man skyder dyr på denne måde, så skyder jeg bare mange billeder – det bevæger sig jo konstant!

Dette er et af mine favoritbilleder fra 2016 – dels fordi jeg gerne har villet se den røde langur, lige så længe jeg kan huske, og fordi jeg virkelig syntes at 300mm’eren viser, at den kan præcis det, som jeg havde håbet den ville kunne! (Nikon D4 – 300mm – f/2.8 – 1/320sek – ISO 3200).

 

Det burde ikke overraske mig, men det gør det alligevel hvert år, brændvidderne fra 14mm og op til omkring de 85mm udgør faktisk en ret stor procentdel af mine billeder – sådan er det måske nok for de fleste – men jeg syntes aldrig jeg bruger objektiverne i det spænd, og når jeg gør, så syntes jeg at jeg keder mig helt vildt – faktisk havde jeg lidt overvejet at sælge min 24-70mm, da jeg troede jeg aldrig brugte den, men det viser grafen jo faktisk at jeg gør?

Anyways –  Nu har jeg smadret den i stedet, så nu kommer det helt af sig selv, hvis altså ikke Nikon kan fikse den!

Hmm jeg må nok bare erkende, at området fra 20 -70mm altid vil være vigtigt, og at jeg måske skal overveje at gøre det spændende for mig selv på en anden måde end bare at sælge dem fra eller smadre dem – måske skifte til primes som Ard!

Det er ikke hver dag man kommer så tæt på en orangutang i naturen, men sikken en fantastisk oplevelse! (Nikon D5 – 14-24mm – 14mm – f/2.8 – 1/15sek – ISO100)

 

Min elskede 70-200mm udgør også en ret stor del af mine billeder, procentdelen er blevet mindre på grund af 300mm’eren, men 70-200mm er stadig et meget vigtigt objektiv for mig!

Da min 70-200mm’er er ved at være lige så gammel som Ard, så tror jeg måske at 2017 skal være året, hvor jeg opgraderer, og jeg syntes faktisk at Nikon’s nye (og meget dyre) 70-200mm ser ualmindeligt spændende ud – så er der nogen der kigger efter en billig AF-S 70-200mm f/2.8 ED VR I, så smid da lige en kommentar!

Mine makroobjektiver er som altid velrepræsenteret og billederne fra dem udgør selvfølgelig en stor procentdel – jeg elsker de to objektiver, og specielt Sigmas 180mm har fået en ganske særlig plads i mit hjerte! Vi er dog blevet lidt uvenner, Siggi og jeg, efter jeg har opgraderet til D5’eren, for nu virker hendes billedestabilisator, af en eller anden grund, ikke mere på kamera… LORT – Den virker stadig på alle andre kameraer, men bare ikke på D5’eren…

Men til trods for det, så laver det objektiv altså bare magi!

En fin lille hugorm, fra Borneos dybeste regnskov, Danum Vally – Billedet vandt kategorien “Andre dyr” i årets naturfoto konkurrence DK (NFD) (Nikon D4 – 180mm – f/3 – 1/500sek – ISO 1600)

 

Jeg har lige lidt justeringer på objektivsiden, inden næste rejse, men i det store hele, så er jeg faktisk ok tilfreds – eller måske er jeg ikke og skifter alle min zooms ud til primes, vi må se hvad 2017 bringer!

 

ISO

Nå, sidst men ikke mindst, så skal vi selvfølgelig også lige kigge på ISO – det er jo en tradition! Ja og også her er der nye boller på suppen, for ISO-skalaen er i år blevet udvidet, og nu går den helt op til ISO 204.800!! WTF??

Okay – ISO 204.800 er ikke blevet brugt mega meget, men dette billede er taget ved ISO 32.000 midt om natten på 1/8sek – altså var der ikke meget lys! Fedt at man nu kan fortsætte med at fotografere, selv efter at solen er gået ned! (Nikon D5 – 14-24mm – 14mm – f/2.8 – 1/8sek – ISO 32.000)

 

Iso 32.000, ja bare det er jo fuldstændig sindsygt og jo totalt uhørt! Når det så er sagt, så er det ikke en stor procentdel af mine billeder, der ligger i den aller højeste ende.

Men som altid ligger største delen fra ISO 800 og op!

Jeg er spændet på at se om dit ISO hjul ser lige så tosset ud som mit, eller om det kun er mig der holder til helt oppe i de høje værdier 😉

 

Igen mine ISO-værdier afspejler jo helt tydeligt mit arbejde i den dunkle jungle, der er bare meget, meget lidt lys og, hvis man arbejder med motiver der bevæger sig, ja så er der jo ikke rigtig nogen vej uden om – ISO’en må bare op!

Jeg kan mærke, at efter jeg er skiftet til D4 og nu D5, så tænker jeg mindre og mindre på ISO’en som en begrænsende faktor, og det er en fornøjelse, for tidligere, skulle jeg hele tiden omgå de aller højeste værdier og hellere arbejde lidt med at finde en måde at sænke lukkertiden på, da det som regel gav et bedre resultat.

Nu syntes jeg ofte det kan betale sig at øge ISO’en lidt ekstra, bare for at få en lidt hurtigere lukkertid, og specielt hvis der bare er ok med lys, så syntes jeg faktisk ikke at høj ISO er et problem – det kræver som altid at man rammer eksponeringen rigtigt, men hvis man bare formår det, så er det ikke et problem at gå op til ISO 12.800 – hvilket var utænkeligt bare for et par år siden!

FotoMalia Camp, var helt sikkert et af årets højdepunkter, to dage sprængfyldt med fotografiske perler. Her fra aftenens ildshow, hvor regnvejr og tunge skyer tvang ISO’en i top (Nikon D5 – 24-70mm – 28mm – f/2.8 – 1/20sek – ISO 20.000)

 

Endnu en gang må jeg konkludere, at der for mig sker flest spændende ting ved høj ISO, og at det for mig er et kardinalpunkt, at jeg kan arbejde i området over ISO 800. Hvis du stadig er lidt ISO-forskrækket, så  kan det være at du skulle kigge på dette indlæg – jo det er lidt gammelt, og du kan sikkert presse ISO’en et par stop mere end der står i indlægget, men det holder stadigt!

 

VIL DU LEGE MED?

Ja selvfølgelig vil du da det, og det er faktisk ret nemt! Hvis du har dine billeder i Lightroom, så har jeg lavet en lille tut til, hvordan du kan finde dine tal for 2016 – hvis du bruger Bridge eller stifinder eller lignende, så kan jeg ikke hjælpe. Men måske der er en af de andre læsere, der vil give en hånd med det?

Som sagt, det er ret nemt at finde tallene.

For at finde frem til procenterne har jeg lavet et lille, men meget avanceret, Excel-ark, som I selvfølgelig heller ikke skal snydes for (Download her)

Hvad siger din triptæller for 2016?

 

 

Relateret indlæg

12 Kommentarer

Tobias Elling januar 8, 2017 - 1:02 pm

Skriv endelig en mail omkring dit objektiv da jeg muligvis er interesseret, når du en gang overvejer at skifte ?

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 16, 2017 - 8:23 am

Jep det vil jeg gøre, men jeg kan se at der er flere der er interesseret – så det kan være vi skal have gang i en budrunde 😉

Tak for kommentaren

Besvar
Christian januar 8, 2017 - 1:24 pm

Hvad er en “billig” 70-200..?! Kunne være interesseret hvis det er i okay stand…

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 16, 2017 - 8:24 am

Tja hvad er billig..

Optisk er den i top – ingen ridser eller lign!

Men der er kosmetiske skrammer på selve objektivet – det har jo været brugt i en del år nu!

Jeg har faktisk ikke rigtig forholdt mig til markedet, så jeg aner ikke hvad den skal koste – nogen bud?

Besvar
jacobadk januar 8, 2017 - 1:43 pm

Hos mig ser det således ud

D5’eren har fra maj til nytår skudt 28.665 skud (ELSKER det kamera)

Fra Lightroom er de sorterede billeder fordelt således.
D5’eren 85% (allround arbejdshest)
D800 14 % (studie og backup)
D300 1 % (bliver brugt som remote camera/fotofælde osv.)

Nikon 70-200mm f/2.8 47%
Nikon 24-70mm f/2.8 31%
Sigma 35mm f/1.4 12%
Nikon 12-24mm f/2.8 13%

ISO
<100 0,3%
100-180 32%
200-360 23%
400-720 6%
800-1400 11%
1600-2800 10%
3200-5600 13%
6400-12800 6%

Største overraskelse er egentlig hvor få af mine billeder fra 12-24'eren der overlever sorteringsprocessen. Derudover ses det tydeligt at jeg skyder meget studie og kunstlys på iso 100.

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 16, 2017 - 8:27 am

He j Jacob – fedt at du leger med!

Det er jo lige før at din ISO er omvendt fra min 😉

Men dejligt at se at D5’eren bliver luftet! – 14-24 (ikke 12-24 vel) er et fantastisk objektiv, men det er ikke et nemt objektiv at bruge, den ser alt!

Besvar
Martin januar 8, 2017 - 4:27 pm

Jeg har længe haft et 70-200 på min ønskeliste. Hvad regner du med at få for det?

Besvar
Michael B. Rasmussen januar 9, 2017 - 12:22 pm

Det kan jeg sku godt forstå, købte et for et par år siden (Canon EF 70-200 f/2,8) og uden at have lavet en masse smarte statistikker mm. vil jeg “skyde” på at det sidder på kameraret mere end 50% af tiden.

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 16, 2017 - 8:30 am

Hej Michael

70-200 er bare et magisk område, og jeg tro rigtig mange oplever at det hurtigt bliver et favorit objektiv!

Tak for kommentaren!

Besvar
Michael B. Rasmussen januar 16, 2017 - 9:30 am

Altid en fornøjelse Brian.
En ting jeg aldrig havde forventet at skulle bruge det til var landskaber med lang eksponering. Men kan man komme ud af vinden og ellers husker at låse spejl mm. kan man få nogle ganske hæderlige resultater.

http://www.bernholdt.dk/albums/landscapes-2018/content/in-dreams-1/

Ps. håber det er ok at linke til eksempel :-/

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 17, 2017 - 7:26 am

Selvfølgelig er det ok – del endelig alt hvad du vil!

Og ja 70-200 er et fantastisk objektiv til landskaber – isolering og komprimeringen giver et fedt udtryk!

Brian - fotomalia.dk januar 16, 2017 - 8:29 am

Hej Martin..

Det er også et fantastisk objektiv, og man bør næsten have et i tasken 😉

Med hensyn til pris, så har jeg faktisk ikke rigtig forholdt mig til det, men jeg kan se at der er flere her der er interesseret, så måske vi skal have gang i en bud runde 😉

Besvar

Smid en kommentar til os