Har du noget at fortælle? – Del 2

af Jakob Kjøller

Ligesom Columbus troede han skulle til Indien, men havnede i Amerika, så kan din historie godt tage en omvej.

Iterere over opgaven, den udvikler sig

Bare fordi du få en idé lige her og nu, så er det ikke sikker at det er den du kommer i mål med. Det kan godt være at du skal et sted mellem 1-1000 forskellige versioner igennem, før du når dit mål.

Det er meget normalt, at du som fotograf, eller historien, ændrer og udvikler sig undervejs.

Tag f.eks. mit ”40 Hours”, det har kørt i snart et år, og det har udviklet sig på flere måder.

Det har selvfølgeligt udviklet sig billedmæssig, stilen, den høj kontrast sort/hvide, er vedvarende, men måden, billederne er skudt på, den har flyttet sig fra en meget ”tænkt” til en mere oplevende tilgang og stil.

Derudover var historien, da jeg startede den sammen med David, at jeg var frustreret over livet, jeg var frustreret over at sidde på et kontor hver dag, jeg var frustreret over at have malet mig selv ind i et hjørne, som jeg ikke kunne komme ud af.

I dag er billederne de samme, men de har skiftet mening for mig, de betyder i dag noget helt andet. De repræsenterer i dag et aktivt valg, et valg om at flytte mig fra et sted i livet til et andet, en forvandling fra en lukket og logisk tænkende IT-mand/problemløser til en mere åben og modtagelig person og deraf fotograf.

Slideshow, klik i højre side for at se forløbet 🙂

Så billederne er de samme, men historien er en anden, en mere opløftende udgave, end den forrige hvor det hele var ”Doom and gloom”. Det er ikke fordi, at alle historier skal være om enhjørninger og regnbuer, men denne version er mere mig, mig der løser et problem om en position i livet, som jeg ikke bryder mig om, og derfor har jeg gjort noget ved den (Nej nej, jeg er ikke i mål endnu).

Selv om at jeg 40+ år, har et hus, bil, hustru og flere børn, kan jeg godt ændre mit liv, det er ikke for sent.

Denne version kan jeg bare bedre lide, det gør at jeg har lyst til at vise den frem til verden.

Hvad kan fotografiet?

Fotografiet er din stemme, brug den, fortæl hele verden, at du er her, at du har en mening. Bare respekter, at hele verden ikke er interesseret i at høre din historie, og det er helt ok, vi har hvert vores publikum.

Mit publikum er måske lidt gammelt og gråt, men ikke desto mindre, er det mit, for en “millennial” ved nok endnu ikke hvad jeg snakker om, men de må da gerne se med.

Nå, hvad vil du fortælle?

Det er super svært at finde sin historie, og hvorfor så det?

Jo, det kræver at du slår autopiloten fra og bryder ud af hverdagen, kigger på dig selv, finder ud af hvad, du tænker og arbejd så videre med det.

Det kræver tid at finde ud af, hvad der påvirker dig, og det er helt ok, ting tager tid, gode ting tager laaaang tid.

De fleste af os, i hvert fald alle os ”privilegerede” i middelklassen, vi lever et liv, hvor vi har ”det frie valg”, så er en del af beslutningerne allerede taget for os. Vi skal have en uddannelse, en god stilling i et rigtigt job, en familie og en god løn.

De valg vi egentlig har tilbage, er nede på valget mellem Mac eller PC, om der skal stå Kitchenaid eller Bosch på blænderen, hvor mange tommer TV vi skal have på væggen, hvilken type kaffe vi skal smide i kaffekværnen, eller hvordan vi skal få plads til alt affaldet i skraldespanden.  Alt imens vi går med den lille kunde i maven, der gør, at vi bliver sure på ungerne og skændes med ægtefællen.

Lige til note, så har jeg valgt den kaffe, der er plukket af den blinde, enarmede jomfru i fuldmånens skær på skuddagen.

Når det største problem, er for mange valgmuligheder.

Derfor kan det være ret svært, egentlig at finde den historie, du vil fortælle, og det er helt i orden, bare du kommer i gang med at lede efter den, og gør det NU!!

Hvis du altså har lyst, lyst til at ændre dig selv fra nu af og ud i fremtiden. Ja, ok, det lyder måske lige i overkanten, men følger man sin historie, så vil der sket ting, både på godt og ondt, men mest godt.

Men inden du vælger at fortælle om de hjemløse på Nørrebro, eller Holi (farvefestivalen) i Indien, så overveje lige om det faktisk er den historie, du vil fortælle, eller om det bare er din samvittighed, eller lyst til at rejse, der siger, det er den historie, du skal fortælle.

Husk en ting, vær ærlig, vær ærlig over for dig selv og os andre, det kan vi nemlig se og opleve i dine billeder, jo mere du brænder for noget, jo mere skinner det igennem.

Med ærlighed følger en anden ting, frygten, frygten ved at stå frem, og vise hvem man er, og hvad man mener. Men det er ok, du skal bare presse igennem, samt stå ved dine ord og billeder.

Få hjælp

Det er også ret vigtigt at få hjælp undervejs, ret ofte har jeg siddet fast, og har enten haft brug for ros, et venligt skub, eller et rap over nallerne, for at kunne komme videre.

Al kritik er god kritik, bare husk på at det er din historie og ikke dem, der hjælper dig, de må ikke tage kontrollen over fortællingen, for så er det ikke længere din historie.

Men så kom da i gang!!!

Der er ikke andet at sige, end tag dit kamera og kom i gang, kom i gang med at skyde og undersøge verden med dit kamera.

Har du ikke allerede historien, så kommer den, det vil jeg godt love dig. Har du historien, så jagt billederne, og lad være med at tænke for meget over dem bare hav nøgleordene med dig.

Jeg har brugt alt for langtid til at tænke over billeder, for så at skyde dem, hvor efter jeg konkluderede ”dem smider David til side”, og ja, jeg havde ret. Men skyder jeg derimod det, jeg oplever, og krydrer det med en smule fototeknisk viden (som kun repetition og erfaring kan give dig), så røg de lige i samlingen og hænger nu på min væg og venter på at komme videre ned i en bog.

 

Konklusion

Summa summarum må være (og det har taget mig 40+ år at finde ud af), tag ejerskab over den historie du vil fortælle, og kom i gang med at fortælle den.

Hvad vil du fortælle os andre?

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os