Så har vi haft Tamron’s nye og spændende 24-70mm f/2.8 igennem vores testmaskine – læs videre og se om det er værd at spare 4000 spir!
Kategori: Reviews – TestZonen
-

AF-S NIKKOR 70-200mm f/2.8G ED VR II
Denne uges Throwback Thursday, ja, det er faktisk mit eget indlæg, et jeg lavede tilbage i September 2011.
Det var dengang, den anden version af 70-200 kom på marked, det var et glas vi havde ventet længe på, men endelig fik jeg det i hænderne, og jeg var lige ved at gå til af spænding 🙂
Og nå ja, hvorfor tror du at det her indlæg kommer nu? Jo, måske er det nye 70-200 landet hos en unavngiven FotoMalia mand, og der kommer derfor snart et indlæg om det :p
Derudover er det også et glas, man ser på brugtmarked pt..
-

Nikon AF-S 105mm f/1.4E ED
I august kom Nikon overraskende med et nyt objektiv i portrætligaen: AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED. Var det en instant classic eller en overflødig overlapning? Nikon gav Fotomalia en chance for at teste objektivet mod de hårdeste konkurrenter i Nikons nuværende sortiment. Kan vi lide den? You bet! Den er fantastisk!
OM TESTEN
Som altid har vi testet objektivet, som vi ville bruge det i vores dagligdag. Vi har altså ikke skudt testark (pånær én enkel lineal), murstensvægge eller krumningskurver – kun rigtige billeder! Ard har haft objektivet med på tre opgaver hvor han brugte det i stedet for hans AF-S Nikkor 85mm f/1.4G, som er ét af de to objektiver han skyder mest med og helt klart objektivet han oftest er uvenner med.
PORTRÆTLINSEN
Jeg skyder helt groft en tredjedel af mine 150.000 billeder om året med Nikons 85/1.4G. Det er rigtigt, rigtigt mange billeder. Jeg kender objektivet ekstremt godt og det har altid voldt mig så mange problemer at jeg for en gangs skyld spidsede ørene af en Nikon nyhed. Jeg begejstres ellers ikke hurtigt af grejnyheder. Men jeg må også indrømme at min første tanke var: shit, hvis vi nu skulle overraskes, hvorfor så ikke med en 135mm! Jeg misunder Sony skydere dybt, med deres Zeiss 135/1.8, som til Nikon kun findes i manuel fokus (og f/2.0), hvilket bare ikke duer for mig.
På papiret er jeg godt dækket ind. Jeg skyder med 16mm, 20mm, 35mm, 85mm, 125mm, 200mm og 500mm. Min 125mm er en Voigtländer makro med manuel fokus. Et vanvittigt objektiv, men upraktisk på farten, selvom jeg altid har det med, på grund af manglende autofokus. Hvis jeg kunne erstatte det med en 135mm ville jeg være dækket endnu bedre ind.En 105mm ville ligge for tæt på 85 og for langt fra 200. Hvorfor var jeg så alligevel interesseret?
Fordi jeg har SÅ meget bøvl med min 85mm. Nikons 85mm/1.4G bliver af mange betragtet som det ultimative portrætobjektiv. Til portrætter er det et fantastisk værktøj. Men på farten er især objektivets autofokus frygtelig upræcis og objektivets farveaberration er en forbandelse i mit arbejde. Når jeg skyder igennem en menneskemængde for at isolere ét ansigt, rødmer alle ansigter i forgrunden af opmærksomheden og er alle ansigter i baggrunden grøn af misundelse. Det er et sindsygt arbejde at rette i råkonverteringen. Til slut er 85mm/1.4G bare ikke helt skarpt på blænde 1.4 på Nikons 36mp kamera D810, hvor den også viser sin tøvende autofokus mere end på mine andre kameraer D5 og D4s. Det er ikke det største problem for mig, da jeg ikke skyder meget med det kamera, men det er alligevel en ulempe når én af dens største charmer er lige præcist den store blændeåbning. Kan 105-eren gør det bedre? Og hvis den kan, kan den så erstatte 85mm helt?
AF-S NIKKOR 105mm f/1.4E ED
Lad os, inden vi går til sagen, lige gå specifikationerne igennem:
Fra Nikon:
Brændvidde – 105 mm
Maksimumblænde – f/1,4
Minimumblænde – f/16
Objektivkonstruktion – 14 elementer i 9 grupper (inkl. 3 ED-linseelementer og linseelementer med nanokrystal- eller fluorbelægning)
Billedvinkel – 23°10′ (15°20′ med kamera i DX-format)
Mindste fokuseringsafstand – 1 m
Antal blændeblade – 9 (afrundet blændeåbning)
Filterstørrelse – 82 mm (en afvigelse fra 77mm standarden på pro objektiverne)
Vægt – knap et kilo
Det ligner jo til forveksling en 85mm/1.4. Det er bare en anelse større.
AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED ligner en tro kopi af 85mm/1.4G, bare i overstørrelse. Objektivet er blevet kritiseret for at være for stort, og ja, alt er lidt større: vægt, diameter, filtertråd. Men for stor er det ikke, hvis man er vant at skyde med de guldringede Nikon objektiver. Jeg synes faktisk selv at det har en herlig størrelse, at det ligger godt i hånden og at det har en vægt som balancerer godt med D4s og D5.

Dét der til venstre! Dét er stort! Det giver kun 95mm ekstra brændvidde og giver afkald på 1 stop lys. Til sammenligning ligner 85mm/1.4 (til højre) og 105/1.4 (i midten) hinanden rimelig meget!
TIL SAGEN!
Jeg har haft objektivet med til to jobs: én dag med folkemusik i alle afskygninger – fra undervisning, til koncert, til dans – og én dag i skoven til et langtidsprojekt for en bog. Jeg ville have det med til en konference i København, men turde ikke til sidst. Jeg er meget hård med mit udstyr og det var trods alt en låner fra Nikon.
Vi lægger ud med det tætteste jeg kom på portrætbilleder på dagene. Det første er af Brian. Det andet er fra en opvisning på Odense Koncerthus. Det tredje er fra en undervisningssituation.
Første prøvebillede i godt lys. Ham kender vi. Det ser godt ud. Billedet altså. (Nikon D5, AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED, f/1.4, 1/160s, ISO 220)
Et enkelt billede i godt lys. Skarpt som 85mm/1.4 med en skøn separation af motiv og baggrund! (Nikon D5, AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED, f/1.4, 1/160s, ISO 320)
Et mere kompliceret billede i forfærdeligt lys (blandet dagslys, sparepærer og lysstofrør). Første tegn på dillerdaller! (Nikon D5, AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED, f/1.4, 1/160s, ISO 320)
SKARPHED – tjek!
Når vi når op i 105mm og ikke har billedstabilisering, begynder det at knibe for en kaffedrikker som mig. Det er uhyggeligt svært at bedømme skarphed ud fra håndholdte billeder, selv ved dobbel lukkertid. Ved 1/160s, som er min ‘gold standard’ til alt til og med 200mm/f2.0 med billedstabilisering, er det decideret vanskeligt at få skarpe billeder. Når vi er ude i hårkløveri om det ene objektiv er skarpere end det andet er det nødvendigt at bruge stativ. Og derved bliver det også urelevant, fordi jeg bruger sjældent stativ.
Jeg kunne bare mærke at jeg oftere skulle helt op i 1/250s inden jeg begyndte at få en acceptabel mængde knivskarpe billeder, mod 1/160s ved 85mm. Men knivskarpe var de! Vi ligger dog med 105 mm i et brandviddespænd som begynder at blive svært ved at håndtere uden stativ. Med andre ord: for manges vedkommende kan det være ligemeget hvor skarpt objektivet er, de kan alligtevel ikke udnytte potentialet fordi de ikke bruger stativ og sjældent skyder ved lejligheder hvor de kan komme over 1/1000s. Hvor ISO-en så rager op, hvilket igen går på bekostning af skarpheden og detaljetegning.
Er billederne fra 105-eren lige så skarpe som billederne fra min 200mm/2.0? Nej. Men billederne fra min 200mm/f2.0 er også helt udenfor liga skarpe og, for at være helt ærligt, nogle gange simpelthen for skarpe.
Som jeg skrev før, er Nikons 85mm/1.4 bare ikke skarpt nok på D810 og jeg var spændt på at se om 105mm/1.4 kunne præstere bedre. Det ville være et meget vigtigt argument for mange fotografer som har været irriteret over ikke at kunne bruge fuld blænde på 36mp kameraerne.
Svaret er simpelthen her:
Til venstre billedet taget med AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED på blænde 1.4. Til højre samme billede og udsnit taget med 85mm/1.4G.
Begge billeder er skudt på D810 og gengivet i 100%. JPG komprimering på siden her spiser endda noget af skarpheden (og gør 85mm/1.4 faktisk en anelse skarpere end den er!) Den nye 105-er klarer sig væsentligt bedre end den gamle 85-er.
FARVEABERRATION – tjek!
Samme billede fortæller også sin egen historie, omend ikke så tydeligt i denne gengivelse, omkring det nye objektivs farveaberration. Det er også en væsentlig forbedring og tilstrækkelig til at kalde det acceptabel, hvilket for mit vedkommende helt klart ikke er tilfældet med 85mm/1.4G – eller makroobjektivet 105mm/2.8 VR for den sags skyld! Ingen af objektiverne kan, igen, nå 200mm/f2 eller 300mm/f2.8 til sokkehøjde på dette område, men der ligger så også lige to kilo vægt og 25 kilo kroner imellem 105-eren og 200-eren!
AUTOFOKUS – tjek!
Det er her hvor den allerstørste fremgang ligger: autofokus rammer så meget bedre end på 85mm/1.4G! Jeg vil faktisk vove den påstand at objektivet kommer i nærheden af (igen, jeg ved at jeg er irriterende) 200mm/f2.0. Jeg har en personlig teori om, at farveaberration og pålidelighed af autofokus hænger tæt sammen, men jeg har tilgode at snakke med en fysiker om det. Faktum er, at 85mm/1.4G har brug for meget dagslys før det rammer konsekvent rigtigt. Selv i rigeligt kunstlys sker der allerede mærkelige ting. Og det SKAL ramme rigtigt, som du kan se på billederne af linealen ovenfor. Det er vitterligt kun 30cm stregen som er skarp. Det er meningen, det er smukt, men det er ubrugeligt hvis det ikke kan stoles på.
Det var en kæmpefornøjelse at fotografere to dage med 105-eren! Antallet af gemmere var så voldsomt meget højere end det plejer at være med min 85mm/1.4G!
BOKEH OG DILLER-DALLER – tjek!
Og så til det aller-, allervigtigste: bokeh og diller-daller. Lige for at få definitionen rigtigt: bokeh er kvaliteten i områderne som ligger ude af fokus. Diller-daller er ren magi. Det er de nye billedelementer som opstår fordi elementer i forgrunden forvrænger elementer i baggrunden. Kald mig en nørd, men for mig er det noget af det fedeste at lege med i billedestetik!
Bokeh-en kan vi hurtigt blive færdige med. Den bliver ikke bedre. Den ligger lige der på højde med de helt store klassikere: 85mm/1.4, 200mm/2.0 og 300mm/2.8.
Her kommer et par billeder igen:
Det bliver bare ikke meget bedre med den bokeh. (Nikon D5, AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED, f/1.4, 1/4000s, ISO 100.)
Man bliver jo helt suget ned i den malstrøm. Her også de første tegn på diller-daller. (Nikon D5, AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED, f/1.4, 1/160s, ISO 500)
Når forgrund og baggrund spiller sammen i et godt objektiv, danner strukturen i forgrunden tekstur i baggrunden. Jeg bruger til undervisning altid følgende eksempelbillede, hvor det er takkede (usynlige) birkeblade tæt på objektivet i forgrunden som skaber teksturen til venstre for konfirmanden. Det er diller-daller på allerbedste vis!
Maks nam-nam diller-daller. (Nikon D3s, AF-S Nikkor 200mm f/2G VRI, f/2.0, 1/640s, ISO 400)
Kan den nye 105-er matche det? Jeg har ikke set det, men jeg har set meget som ligner den tekstur som, igen, 85mm/1.4G giver til forveksling. Som her i grenkaosset.
(Nikon D5, AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED, f/1.4, 1/1600s, ISO 100)
Og som her, fremprovokeret, i modlyset bag en vandrende skelet. Læg mærke til blænden. Diller-daller er en funktion af blænde, brændvidde og afstand til foregrund, baggrund og motiv. Det er bestemt ikke altid den største blænde som er bedst. Ved Nikons 105mm/2.8 VR makro skal man tit helt op i blænde 5.6 for at få det bedste resultat!
(Nikon D5, AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED, f/2.2, 1/5000s, ISO 100)
Sidste billede (men også billeder længere oppe) giver også lidt information omkring hvordan objektivet håndterer lysblobber. Lysblobber er hvad man på fysiksprog kalder ‘strølyscirklen’: cirklen som dannes af en punktlyskilde (billygter eller en reflektion af en vanddråbe) foran eller bagfokusplanen. Det er en anden af mine kæpheste. Lysblobber kan være helt jævnt belyste, lysere i kanten, lysere i midten eller have løgringe. Helt jævn belyst er sjældent og generelt betragtet som et tegn på kvalitet. Jeg har desværre ikke haft en chance for at teste objektivet grundigt på dette område. Hvad jeg har kunnet observere på mine billeder, ser A++ ud! Og det gør eksemplerne på Flickr også.
KONKLUSION
Det positive:
AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED er et fremragende objektiv. Punktum.
- Objektivet har en ekstrem brugbar brændvidde, især til portræt, hvor lidt afstand er godt men for meget afstand og intimiderende objektivstørrelse (200mm/2.0) dårligt.
- Objektivet er væsentligt skarpere på blænde 1.4 end 85mm/1.4G.
- Objektivet kan bruges på blænde 1.4 på D810, i modsætning til 85mm/1.4G.
- Objektivet ligger blandt de allerbedste objektiver i bokeh-ligaen.
- Autofokus er meget mere pålidelig end på 85mm/1.4G.
- Farveaberration ligger godt indenfor toleranceområdet, i modsætning til 85mm/1.4G.
Det negative:
- Objektivet mangler billedstabilisering. Lur mig, om det betyder at Nikon arbejder på et spejløst pro kamera med indbygget VR? 🙂 Men indtil da er det en decideret ulempe ved denne brændvidde.
- Objektivet er … Alt. For. Dyrt. Det synes dog at være tendensen som også den nye 70-200mm/2.8 vidner om. Og så længe som vi er tilstrækkelige mængder der betaler prisen er vi vel selv om det.
SKAL JEG HAVE DET?
Ja, det var jo lige det gyldne spørgsmål! Umiddelbart ja, som bytter for min 85mm/1.4G. Men det kræver at jeg får noget omkring de 60mm, da hullet bliver for stort mellem 35mm og 105mm. Jeg plejer ikke at pakke en 50mm. Og Nikons bud på 60mm (58mm/1.4G) har jeg stadigvæk tilgode at afprøve. Det er lige før, jeg alligevel kommer til at fortryde at have solgt min 24-70mm/2.8 igen, igen! Åh, det er sgu også noget lort at være fotograf!
Til sidst, tusind tak til Nikon Nordic for lån af objektivet til Fotomalias test!
-

Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II
Nikon 300mm f/2.8 ED VR II har lige så længe jeg kan huske stået på toppen af min ønskeliste – det var det første teleobjektiv jeg for alvor blev lidt småforelsket i og jeg har alle dage været overbevist om, at netop dette objektiv ville ændre mit fotografi!
I dette indlæg tester jeg Nikon 300mm f/2.8 ED VR II. Se om det lever op til forventningerne!
OM TESTEN
Som nævnt i denne og denne test, så har jeg været igennem en hel del overvejelser omkring at udvide min fotoudrustning med en længere tele. Derfor har jeg sat mig for at teste et par forskellige teleobjektiver, som helst ikke skal blive alt for store og tunge.
Jeg har allerede testet Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR, og Nikon AF-S 300mm f/4E ED PF VR som på mange måder begge var fantastiske objektiver. Jeg er ret begejstret for Nikon 300mm f/4E ED PF VR, men jeg bliver lige nødt til at teste legenden også. Derfor tager vi i dag et kig på Nikon 300mm f/2.8 ED VR II.
Som altid har jeg testet objektivet, som jeg ville bruge det i min dagligdag. Jeg har altså ikke skudt testark, murstensvægge eller krumningskurver – kun rigtige billeder 😉
Jeg har på godt 3 måneder skudt små 14.000 billeder med Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II fordelt på Nikon D4, Nikon D5, Nikon D500 og Nikon D610.
Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II
Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II er ikke et lille eller let objektiv, men det er heller ikke helt så stort og tungt som de helt store super teler (400 f/2.8 – 500 f/4 – osv.) med en kampvægt på godt 3 kg, så ligger det mere eller mindre midt i mellem de “store” og “små” teler, men med en meget interessant mindste blænde!
Nikon beskriver selv objektivet således: “Med høj skarphed og hurtig, stille autofokus samt et vejrbestandigt magnesiumhus, der imødekommer alle de mest krævende professionelle miljøers behov”. Dette må siges at sætte forventningerne højt!
Det er en ordentlig krabat, men den er velbalanceret og “nem” at håndholde – og så er den jo en sand skønhed! Kan glas se bedre ud?
I løbet af mine seneste tests af Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR og Nikon AF-S 200-500mm f/5.6E ED VR, så har jeg skudt mig frem til at 300mm er en ganske fin brændvidde for det jeg skyder. Jo, den vil i nogen tilfælde være lidt for kort, men i andre (Randers Regnskov) passe helt perfekt.
Nikon AF-S 200-500mm f/5.6E ED VR vil i forhold til brændvidde være det perfekte valg, men som skrevet i min anmeldelse, så er den faste blænde på f/5.6 lidt for mørk for de jeg skyder!
Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II kunne meget vel være det perfekte objektiv for mig!
BYGGEKVALITET OG HÅNDTERING
Hvis man mangler en hammer, ja så kan man jo altid bruge sin 300mm. Det er som forventet bygget til at blive brugt, også i dårligt vejr – ikke så meget mere at sige om det. Jeg har 100% tillid til at objektivet her kan klare de skrapeste miljøer!
Håndteringsmæssigt, så er det jo ikke et lille objektiv, og det gør at det kræver mere øvelse at håndtere end f.eks Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR, men det gør alle andre objektiver i verden jo også, så det siger vel egentlig ikke så meget. Når det er sagt, så ligger objektivet godt i hånden og er yderst velbalanceret – i hvert fald på et Nikon D4.
Til trods for, at Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II er et halvstort og halvtungt objektiv, så er det nogenlunde nemt at håndholde, og man er altså ikke bundet af et stativ. Dette kan være nødvendigt med andre af de større objektiver. For mig er det kardinalt at et objektiv er til at håndholde da jeg konstant bevæger mig når jeg fotograferer.
Fokuseringsringen kører godt og flydende, og det er faktisk ret nemt at fokusere manuelt, også selv om man håndholder bæstet.
OPTISK KVALITET
Jeg kan vel lige så godt sige det som det er: jeg har aldrig oplevet et stykke glas der gør det bedre! Det eneste glas jeg har prøvet som var i samme liga er Nikon AF-S 800mm f/5.6E FL ED VR og det siger ikke så lidt!
Ard ville sikkert også bringe sit Nikon AF-S 200mm f/2 ED VR på banen når vi snakker om toppen af poppen, og det er der ingen tvivl om at vi gør med denne optik. Nikons 300mm f/2.8 og Nikon 200mm f/2 har alle dage og i stort set alle versioner været nogle af verdens bedste stykker glas, og denne version er ingen undtagelse.
Om den optisk er helt på højde med 200mm som er kendt som Nikons benchmark objektiv, det ved jeg ikke, men tro mig – det er et fantastisk stykke grej!
Ung colobus abe i Randers Regnskov – Det er svært at undgå at lægge mærke til skarpheden – for mig er dette en ny standard af skarp! (Nikon D4 – 300mm – f/2.8 – 1/800sek – ISO2500)
Som sagt, der er intet at udsætte på kvaliteten, overhovedet, selv på største blændeåbning ser det fantastisk ud. Men objektivet er utilgivende, og den mindste fejl fra fotografens side, så er billedet er ubrugeligt. Jeg snakker her selvfølgelig om fokusfejl: hvis man ikke lægger fokusplanet 100% rigtigt, så er billedet intet værd!
På 300mm giver f/2.8 et ubeskriveligt lille skarphedsplan, og er fokus ikke lagt helt rigtigt så kan man altså lige så godt smide billedet væk. Som sagt så tilgiver dette objektiv ikke fotograffejl! Det lyder underligt, og jeg skulle lige skyde et par tusinde billeder før det gik op for mig hvad det var der skete, for jeg har aldrig oplevet den samme grad af utilgivenhed på min 70-200 f/2.8 eller på en Nikon 300mm f/4 for den sags skyld. Det der sker er at skarphedsplanet er så lille at der kun er få millimeter hvor billedet er skarp, og at skarpheden simpelthen forsvinder så hurtigt bagved og foran, at der ikke er findes noget der hedder “næsten skarpt” som der er med en 200mm på f/2.8. Med andre ord: dette objektiv kræver altså også at man opgraderer sine skills for at man får noget som helst ud af det!
Sumatra tiger, Ree Park. Man skal virkelig holde tungen lige i munden hvis man skal udnytte de 300mm f/2.8 ordentligt, men når det hele spiller – så ser det altså godt ud! (Nikon D500 – 300mm – f/2.8 – 1/5000sek – ISO1600)Hvis vi ikke kun kigger på skarphed, men også kigger på kontrast og farvegengivelse, så har jeg ikke meget at tilføje: det er i orden!
Jeg er (som den faste læser nok ved), ret vild med at skyde på største blændeåbning, og et objektiv skal altså være skrapt helt fra mindste blænde tal, ellers dur det ikke. Det er Nikon 300mm f/2.8 ED VR II, og lukker man bare hullet en lille bitte smule, så skal man virkelig passe på at man ikke skærer sig – det er barberblads skarpt det her!
For en sjælden gangs skyld har jeg faktisk også skudt på lidt højere blænde (f/10), og det gør ikke glasset dårligere.
Påfugl… Det er nemt at se hvor intimiderende påfuglens “øjne” må være for et uvidende rovdyr. På samme måde er det også lidt skræmmende hvor lækkert det her objektiv er! (Nikon D500 – 300mm – f/2.8 – f/10 – 1/500sek – ISO1600)Hvis vi udelukkende kigger på skarphed, så ligger Nikon 300mm f/2.8 ED VR II kun meget lidt over Nikon 300mm f/4E PF ED VR, og f/4 modellen er meget lettere, meget mindre, nemmere at håndtere og MEGET, MEGET billigere, så den ekstra kvalitet skal virkelig være vigtig.
Hvis jeg kort skal konkludere, så er Nikon 300mm f/2.8 ED VR II rent optisk næsten uden modstykke
AUTOFOKUS
Hmm den er lidt svær, for AF er hurtig og præcis, den virker altså som den skal og som man forventer, men når det er sagt, så er det ekstremt tynde skarphedsplan svært at styre og som jeg skrev tidligere, så tilgiver det ikke fejl. Mit indtryk er dog ikke at objektivet kludrer i det, det er som regel en “fejl 40” (altså en brugerfejl) der er skyld i hvis man ikke rammer fokus præcist nok.
Objektivet fokuserer hurtigt. Det er et af de hurtigste objektiver jeg har prøvet, specielt i godt lys, men selv i svær belysning fungerer det godt.
Det eneste tidspunkt jeg har oplevet at det har været svært at finde fokus er hvis jeg har skudt igennem tæt krat, og det har jeg aldrig oplevet et objektiv der har været mega god til!
Verdens største svin – skægsvinet fra Borneo. Det kan være svært at få autofokusen til at virke igennem tæt bevoksning, men selv Borneos tætte underskov var til at håndtere! – (Nikon D4 – 300mm – f/2.8 – 1/500sek – ISO2500)Som forventet så giver f/2.8 en lysere søger end Nikon 300mm F/4E PF ED VR og specielt i forhold til Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR og selvfølgelig vil det være sådan, men dette betyder selvsagt også at kameraet har nemmere ved at fokusere i svagt lys, og dette er faktisk mærkbart når jeg har fotograferet i regnskoven.
Til trods for objektivets utilgivende natur, så må jeg sige at autofokus er blandt det bedste jeg har prøvet!
VR
VR fungerer, men ikke så godt som f.eks Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR, der har den bedste billedestabilisering jeg nogensinde har prøvet! Jeg ville lyve hvis jeg skrev at jeg var blæst bag over af billedestabiliseringen på Nikon 300mm f/2.8 ED VR II, for jeg syntes der er sket en hel del på denne front de seneste år, og dette objektiv er jo faktisk ved at være en ældre model (lanceret i 2009).
Når det er sagt, så er objektivets VR ikke dårligt. Man kan stadig (med lidt øvelse) lave skarpe skud på langt lavere lukkertider end man ville kunne uden VR. Jeg har flere gange lavet skarpe billeder på ned omkring 1/125sek håndholdt og i nogle tilfælde endnu lavere.
Rød langur, Borneo. Et af mine absolut favoritbilleder, dét her er præcist hvad dette objektiv kan! (Nikon D4 – 300mm – f/2.8 – 1/320sek – ISO3200)Udover at VR dæmper rystelser, og derved giver skarpere billeder, så giver det også en mere rolig søger. Dette gør det ofte nemmere at komponere sit færdige billede.
BOKEH
Jubiii mit absolute ynglingspunkt i enhver objektiv test – og specielt med Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II! Hvorfor? Vi er nået til mit hjertebarn… Jeg elsker fnider-fnadder i mine billeder, jeg elsker en lille dybdeskarphed. Ja, kort sagt, jeg elsker bokeh!
Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II må betegnes som “flødekongen”, og jeg kan slet ikke få armene ned, objektivet leverer en bokeh præcist som jeg havde drømt om! Jeg var forelsket stort set fra første billede, og det var tydeligt for mig at dette objektiv nærmest kan noget magisk!
Kedeligt decembervejr er ikke en hindring for at fotografere. Tjek lige den bokeh her, hold nu op det er fedt! Og ja jeg er en nørd! (Nikon D4 – 300mm – f/2.8 – 1/500sek – ISO2500)Shit det ser godt ud! Man kan jo nærmest trylle med det her objektiv. Den måde objektivet renderer for- og baggrunds “blurring”, er i mine øjne præcis hvad der sætter dette objektiv i en klasse for sig. Det er simpelthen en fornøjelse at arbejde med, og det sætter fotografen i stand til at isolere sit motiv på en spændende og attraktiv måde.
Jeg må indrømme at jeg ikke har så meget at sige til bokeh’en på dette objektiv, udover at det er tæt på det bedste jeg har set, hvis ikke det bedste, og dette bestemt kunne være afgørende for om man vælger dette objektiv eller ej!
KONKLUSION
Nu har jeg inden for relativ kort tid testet tre fantastiske objektiver fra Nikon Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR, Nikon AF-S 300mm f/4E ED PF VR og ikke mindst Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II og jeg må indrømme at alle tre udmærker sig på hver sin måde.
I mine øjne er der ingen tvivl om at Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II er det bedste objektiv, men det er faktisk marginaler der skiller den og Nikon AF-S 300mm f/4E ED PF VR, og dette er primært i forhold til bokeh!
Hvordan kan man så retfærdigere prisforskellen på de to objektiverne? Tja, jeg tror faktisk ikke at man kan retfærdiggøre det, medmindre man kigger på den eksklusivitet der er forbundet med den dyre optik. Den giver noget som mellemklassen bare ikke kan og sætter fotografen i stand til at levere noget ekstraordinært hvis han/hun formår at udnytte objektivets styrker.
Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II – ca. kr. 40.000,-
Nikon AF-S 300mm f/4E ED PF VR – ca. kr. 15.000,-
Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR – ca. kr. 13.000,-
Hvis man ikke ønsker det lille ekstra, eller ikke mener at man har evnerne til at udnytte det, så er der intet der retfærdiggør prisforskellen og man bør kigge grundigt på f/4 modellen som ER i verdensklasse.
Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR skiller sig selvsagt ud med sine 500mm, og hvis de 500mm er vigtig for en, så er det ikke bare det oplagte valg, men det eneste rigtige valg. Det er fandeme også et fedt objektiv, og hold da op man får meget for pengene hvis man vælger dette stykke glas.
Hvilket et ville jeg selv vælge?
Tja hvis fornuften skulle vælge, så var der ingen tvivl om at jeg ville vælge Nikon AF-S 300mm f/4E ED PF VR. Det er i mine øjne det mest fornuftige valg og et perfekt kompromis imellem kvalitet, pris og størrelse.
Hvis det er mit hjerte til fotografiet der skulle vælge, så er der kun et valg: Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II. Jeg drømmer om den bokeh om natten, og tror rent faktisk at dette objektiv ville kunne løfte mit fotografi til et nyt niveau
Galleri
Til slut får du lige et lille galleri med et par billeder skudt med Nikon AF-S 300mm f/2.8 ED VR II. Tjek dem ud, og se hvad du synes!
Jeg håber du kunne bruge denne lille anmeldelse til noget, og håber at du vil dele eventuelle erfaringer, spørgsmål eller roser i en kommentar.
-

Nikon D500 – Test
Det tog kun Nikon godt 7 ÅR at komme med en opdatering til deres legendariske Nikon D300(s) – I dette indlæg kigger vi på om opdateringen har været ventetiden værd!
Med andre ord, lad os kigge lidt på hvad Nikon D500 er for en størrelse!
-

Nikon D5 – Test
Ard har nu fotograferet to måneder med Nikon D5. Efter knap 25.000 eksponeringer giver han sin uforbeholden vurdering af Nikons nye flagskib. Her er den korte udgave: Touch skærm? Gaaab. 12 billeder pr sekund? Gaaab. 4k? Gaaab. Høj ISO? Halvt gaaab. Men det nye fokussystem? Wow, wow og atter wow! (mere…)
-

Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR
Kan der være så meget i sådan en lille bandit? Første gang jeg fik en Nikon 300mmE PF ED VR i hånden var jeg noget forbløffet… Men én ting er størrelse og specs, noget andet er jo, hvad grejet præsterer!
OM TESTEN
Jeg går med alvorlige overvejelser omkring at udvide min fotoudrustning med en længere tele da min nuværende 200mm er lidt for kort i nogle situationer. Derfor har jeg sat mig for at teste et par forskellige teleobjektiver, som helst ikke skal blive alt for store og tunge.
Jeg har allerede testet Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR, som på mange måder var et fantastisk objektiv, men jeg følte mig ikke rigtig hjemme med et midste blændetal på f/5.6. Næste testobjektiv er Nikon 300mmE PF ED VR!
Som altid har jeg testet objektivet, som jeg ville bruge det i min dagligdag, og altså ikke skudt testark, murstensvægge eller krumningskurver – kun rigtige billeder 😉
Jeg har på godt 10 dage skudt cirka 3100 billeder – alle med Nikon D4.
Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR
Nikon beskriver selv dette objektiv som den ultimative balance mellem kompakt konstruktion, stor rækkevidde og høj billedkvalitet – det er jo ikke så lidt, og det lyder jo nærmest for godt til at være sandt. Men fakta er, at dette er tæt på at være det perfekte objektiv – at kalde det lille, det er en underdrivelse, og billedkvaliteten er fantastisk!
Men hvordan har Nikon formået at mase alt det ned i så lille og let et rør? Svaret er “phase fresnel“, en teknik som Nikon her for første gang har forsøgt sig med i et fullframe F-mount objektiv!
Phase fresnel gør det muligt, at lave et meget lettere og kortere objektiv, uden at kompromittere billedkvaliteten synderligt meget!
Nikkor AF-S 300mmE PF ED VR vejer omkring halvdelen af sin forgæger, og den er kun marginalt større end Nikons 24-70mm f/2.8 – meget fint for en 300mm!
Sølle 755 g er alt, hvad de 147,5mm vejer. Den lave vægt kunne måske tyde på, at objektivet var skrøbeligt, men det er bestemt ikke mit indtryk. Tværtimod, så virker det robust og vel forseglet. Jeg ville ikke være bekymret for at tage det med en tur ud i et tropisk regnskyl!
Med 300mm er objektivet ikke en “lang” tele, men når man kommer fra en 70-200mm (som i praksis har en max brændvidde på omkring 180mm) så er 300mm en mærkbar forskel. Men de 300mm vil for nogle nok være en anelse for kort, specielt hvis man arbejder meget med fugle.
BYGGEKVALITET OG HÅNDTERING
Håndteringsmæssigt er det simpelthen en fornøjelse at arbejde med dette objektiv. Det er så let og så lille at det nærmest forsvinder. Jeg har ved flere lejligheder haft objektivet med på hyggetur og det er fantastisk. Den lille og lette størrelse gør, at man vælger at tage dette objektiv med, også selvom det egentligt ikke er en decideret fototur, for det betyder ikke noget at have det over skulderen!
Og trods den dryppende kliche, så er det bedste kamera (og objektiv) dét som man har med! Det giver bare bedre og flere billeder!
Nikon 300mmE PF ED VR ligger godt i hånden, og fokusringen er let og glidende at arbejde med. Den har en fin størrelse, også selv om man har handsker på.
Selve byggekvaliteten er der intet at sætte en finger på: robust, stilren og lækker!
OPTISK KVALITET
Det er jo den mørke tid på året, så langt størstedelen af de billeder jeg har lavet, er lavet på ret høj ISO – det er ikke de optimale omstændigheder, når man skal bedømme den optiske kvalitet af et objektiv, men det var, hvad jeg havde at arbejde med.
De billeder jeg har lavet har optisk levet 100% op til mine forventninger, dette objektiv tegner meget meget flot! Det er tæt på at være noget af det bedste jeg har arbejdet med, og når man holder dette op imod pris og størrelse, så er det svært at få armene ned igen, for hold da helt op!
Det er et intenst blik den unge jaguarkilling Balám her giver mig – jeg tror ikke han var synderligt imponeret over hverken objektiv, kamera eller fotograf (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/250sek – ISO2000)
Jeg arbejder næsten altid på størst mulige blændeåbning, og det har jeg faktisk også gjort med dette objektiv (jeg elsker bokeh!) derfor kan jeg ikke udtale mig om, hvordan objektivet opfører sig når man bevæger sig rundt i blænderækken – men mon ikke det kun bliver bedre hvis man blænder en anelse ned?
Men hvem ville dog gøre det 😉
Solsort (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/640sek – ISO400)
Jeg har svært ved at sige så meget andet end, at Nikon 300mm f/4E PF ED VR virker virkelig, virkelig godt!
AUTOFOKUS
Tja du har nok gættet det, her er der heller ikke meget at sætte fingre på. Det virker bare! Er det det bedste jeg nogensinde har prøvet? Nej måske ikke, men det er godt!
Jeg har arbejdet med objektiver der var hurtigere, men autofokus er præcis og under fornuftige lysforhold ret sikker!
Det kan være svært at få autofokusen til at virke igennem tæt bevoksning, men det ser ud til, at det er lykkedes. Hvidkindet tourako – (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/125sek – ISO1600)
Efter min test af Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR var jeg en anelse bekymret for, hvad jeg ville syntes om et f/4 objektiv, ville dette også være for mørkt? Men jeg har faktisk ikke oplevet de helt store problemer. Jeg syntes faktisk, at det har været ganske godt at arbejde med, og jeg må bare erkende, at der sker en hel del når man fordobler lysmængden!
Nu må det ikke forstås som, at Nikon 300mm F/4E PF ED VR altid rammer perfekt, for som med alle andre objektiver så lider den også lidt, når mørket falder på og kontrasten forsvinder!
VR
Også her er der ikke meget at udsætte, VR virker som forventet godt. Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt så imponeret som jeg var med Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR, men det betyder bestemt ikke at Nikon 300mm F/4E PF ED VR gør det skidt, det betyder bare at jeg var meget imponeret over Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR!
Man kan uden de store anstrengelser lave skarpe billeder ned omkring 1/50 sek, hvilket er ret vildt på 300mm.
Objektivet er også skarpt ud i hjørnerne – musefuglen tjekker lige efter (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/125sek – ISO6400)
Udover at VR formindsker rystelser, og derved giver skarpere billeder, så giver det også en mere rolig søger – dette gør det ofte nemmere at komponere sit færdige billede.
Nikon 300mm F/4E PF ED VR har et nyt VR-mode – “SPORT” – som skulle være bedre i aktive situationer. Jeg har ikke testet denne feature.
BOKEH
Så er vi nået til mit hjertebarn… Jeg elsker fnider-fnadder i mine billeder, jeg elsker en lille dybdeskarphed. Ja, kort sagt, jeg elsker bokeh!
Og igen må jeg erkende, at Nikon 300mm F/4E PF ED VR gør det ret godt! Specielt når man kommer lidt tættere på motivet og udnytter den lille nærgrænse (1.4m) giver objektivet en dejlig rendering af de uskarpe områder længere bagved.
Intens øjenkontakt med en hammerhovedfugl (Nikon D4 – 300mm – f/4 – 1/4000sek – ISO3200)
Men, men, men… træerne vokser, som du ved, sjældent ind i himlen, og jeg må være ærlig, Nikon 300mm F/4E PF ED VR, laver ikke den pæneste bokeh jeg nogensinde har set. Den er god og faktisk må man være lettere nørdet for ikke at være godt tilfreds, men jeg er nørdet og jeg har set pænere.
Én af de ting der arbejder imod den “pæneste” bokeh kunne vel være lige præcist dét, som gør dette objektiv så let (og dermed spændende): phase fresnel elementet. Der synes at være en lidt “takket” rendering af tekstur tæt på fokusområdet, og det giver altså en lidt lav bokeh rating! Du kan se hvad jeg mener på næsen af jaguaren, men også, omend lidt mindre tydeligt, i fjerene tættest på hammerhovedfuglens næb. I galleriet nedenunder kan du også se det på næsen af den sort-hvide colubusabe. Grunden til, at jeg tror at det måske er phase fresnel elementet, der er kilden er, at jeg ikke har set det på andre objektiver før.
Men som sagt, det er übernørdet og det er nok de færreste der nogensinde ville ligge mærke til det. Det gjorde du sikkert ikke en gang første gang du så jaguarbilledet 😉
Hvis du kan leve med tæt på perfekt, så går du ikke galt i byen med denne bokeh.
KONKLUSION
Wow… Der er ikke så meget andet at sige om dette objektiv – jeg er blæst bagover!
Vægt, størrelse og pris taget i betragtning, så tror jeg simpelthen ikke der findes noget bedre!
Bliver dette min nye tele?
Det kunne det meget vel, jeg mangler bare lige at teste Nikon 300mm f/2.8 ED VRII – men jeg har svært ved at se, hvad den skal kunne gøre så meget bedre, at den retfærdiggør den ekstra merpris. Det må tiden vise!
Galleri
Til slut får du lige et lille galleri med et par billeder skudt med Nikon AF-S 300mm f/4E PF ED VR. Tjek dem ud, og se hvad du synes!
Jeg håber du kunne bruge denne lille anmeldelse til noget, og håber at du vil dele eventulle erfaringer, spørgsmål eller roser i en kommentar.
-

Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR
Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR er ikke bare et interessant objektiv, det er et MEGET interessant objektiv, og ikke kun pga. sin pris! Men hvordan yder den?
Med et brændviddespænd fra 200mm til 500mm dækker dette objektiv over det, som for langt de fleste er det mest interessante teleområde, og til trods for sit store spænd, så har den faktisk en fast blænde hele vejen – det er der ikke mange af konkurrenterne der kan prale af!
OM TESTEN
Jeg går med alvorlige overvejelser omkring at udvide min foto udrustning med en længere tele da min nuværende 200mm er lidt kort i nogle situationer. Derfor har jeg sat mig for at teste et par forskellige teleobjektiver, som helst ikke skal blive alt for store og tunge.
Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR er første test objektiv!
Som altid har jeg testet objektivet som jeg ville bruge det i min dagligdag, og altså ikke skudt testark, murstensvægge eller krumningskurver – kun rigtige billeder 😉
Jeg har på en lille uge skudt cirka 1800 billeder – alle med Nikon D4.
AF-S NIKKOR 200-500mm f/ 5.6E ED VR
“Kraftig zoom med lang rækkevidde. Med 200–500 mm brændvidde og konstant maksimumblænde på f/5,6 åbner dette nye objektiv op for en langt større alsidighed inden for super-telefoto” – Sådan beskriver Nikon selv deres nyeste bandit, og det kan man jo på ingen måde være uenig i!
Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR er ikke ligefrem et lille bitte objektiv, men heller ikke på nogen måde et monster – specielt ikke når man tænker på at der gemmer sig en super tele på 500mm f/5.6!
De 200-500mm er pakket ind i et veldrejet rør på omkring 2,300 g, hvilket selvfølgelig er en betragtelig slat, men trods alt til at slæbe med også selvom man skal på en længere ekspedition i regnskoven.
For naturfotografen, for fuglefotografen – ja faktisk for mange typer af fotografer, så er dette objektiv jo på papiret et oplagt valg. Men én ting er jo hvad der står på papiret, noget andet er hvordan skidtet virker i virkeligheden.
BYGGEKVALITET & HÅNDTERING
Der er meget lidt at udsætte på byggekvaliteten af dette objektiv, det er skruet godt sammen, og jeg villle på ingen måder være bekymret for at bruge det i felten. Hvis jeg skulle klage en lille smule, så ville det nok være modlysblænden – ikke fordi den er af dårlig kvalitet, for det er den egentlig ikke; den er af samme kvalitet som mange af mine andre modlysblænder.
Men der sker noget, når en modlysblænde bliver for stor, og stadig er lavet i samme type plast som de små – det får den til at virke mere skrøbelig!
Normalt er jeg ikke så meget til objektiver der ændrer længde når man zoomer, men jeg må faktisk indrømme at jeg tænkte meget lidt over det ved dette objektiv.
Til gengæld tænkte jeg en del over hvor lang vandring der er på zoom ringen fra 200-500mm – det er praktisk talt umuligt at “zoome” helt fra 200mm og op til 500mm i et hug, jeg har i hvertfald ikke hyperfleksible led der er mobile nok til at nå hele vejen rundt. Dette er lidt irriterende, og det trækker ned på brugervenligheden.
Håndteringsmessigt ligger objektivet ellers rigtig godt i hånden, og det er en fryd at have et så stort arbejdsområde (200-500mm). Det giver en ualmindelig stor fleksibilitet i hvad man kan skyde med samme objektiv – og det trækker KRAFTIGT op på vurderingen!
OPTISK KVALITET
Jeg har haft objektivet i den mørkeste tid på året, og det kræver at man skruer lidt op for ISO’en , hvilket kan gøre det lidt sværere at vurdere den optiske kvalitet helt i dybden, men ud fra de billeder jeg har taget med dette objektiv, har jeg intet at klage over. Nikon 200-500mm f/5.6 E ED VR leverer en fremragende kvalitet!
Skarphed, farvekontrol og kontrast er i mine øjne meget flot, og jeg tror det bliver svært at finde noget, der klarer sig meget bedre med det zoomområde – ja faktisk for et zoomobjektiv i det hele taget! Hvis man vil have noget der leverer en bedre optisk kvalitet end dette objektiv, skal man kigge på en fast optik!
Efterår – dejlige farver, men lyset forsvinder hurtigt! (Nikon D4 – 200-500mm – 500mm – f/5.6 – 1/400sek – ISO500)
Jeg arbejder næsten altid på størst mulige blændeåbning, og det har jeg faktisk også gjort med dette objektiv (jeg elsker bokeh!) derfor kan jeg ikke udtale mig om hvordan objektivet opfører sig når man bevæger sig rundt i blænderækken – men mon ikke det kun bliver bedre hvis man blænder en anelse ned?
Men hvem vil dog gøre det 😉
Det bette egern! (Nikon D4 – 200-500mm – 500mm – f/5.6 – 1/640sek – ISO3200)
Det er en fornøjelse at blænden er fast, uanset hvilken brændvidde man vælger – dette er en kæmpe fordel over et objektiv som Nikon’s AF-S NIKKOR 80-400mm f/ 4.5-5.6 G VR II
AUTOFOKUS
Under gode lysforhold er autofokus hurtig og præcis, der er i mine øjne intet at udsætte!
Selv i svære situationer hvor jeg skød igennem buskads fulgte autofokus fint med. Af et objektiv med en største blændeåbning på f/5.6 må jeg sige, at jeg syntes det fungerer så længe der er lys!
Det er ikke nemt at følge fugle i flugt, og så skudt igennem en busk! Okay de er langt væk, men tro mig, det virker! – (Nikon D4 – 200-500mm – 500mm – f/5.6 – 1/4000sek – ISO500)
Nu er det jo desværre ikke altid at lyset er godt – nogen gange kan det faktisk være helt forfærdeligt, og her spiller en fast blænde på f/5.6 virkelig en rolle – og ikke på den positive måde!
Som man må forvente, så bliver søgeren en anelse mørk når man sætter sådan et langt rør på og begrænser det til blænde f/5.6 – sådan hænger det altså bare sammen – det er lidt lige som med tyngdekraften, den kan også være træls, men vi er nød til at forholde os til den!
Den mørke søger gør det selvfølgeligt sværere at se hvad man laver, men den mindre blændeåbning har faktisk også indvirkning på hvad autofokusmodulet kan se! Det kæmper lidt når lyset forsvinder – det kan ikke være anderledes!
Dette er også gældende for Nikon AF-S 200-500mm F5.6E ED VR – og alle andre objektiver med en blænde på f/5.6!
Batman gemmer sig i skyggerne! (Nikon D4 – 200-500mm – 340mm – f/5.6 – 1/160sek – ISO6400)
Præcis som tyngdekraften, så tager det mørke rør (f/5.6) meget lys, og det påvirker både autofokus og gør det sværere at fokusere manuelt – eneste løsning på dette problem er at købe et objektiv med en større blændeåbning. Under normalt lys leverer Nikon 200-500mm f/5.6 E ED VR dog en god autofokusydelse af et objektiv i sin klasse, og fremragende når man tager prisen i betragtning!
VR
Hold nu fast… Jeg har skudt billeder, håndholdt, på 500mm med en lukkertid på omkring 1/10sek, og der kom skarpe billeder ud af det! Det er sgu fint i min bog!
Det er selvfølgelig svært at tage billeder af noget der bevæger sig på 1/10sek, så det var bare kedelige testskud som jeg udelukkende lavede for sjov! I den virkelige verden, ja så tog jeg nemt billeder på 1/160sek hvor lang størstedelen var flot skarpe! (Se billedet herunder) Hvor mange blændetrin det er i forhold til hvad jeg ville kunne tage uden VR, det ved jeg ikke, den test lavede jeg ikke 😉
Fræk flyvendehund – de kan være svære at komme tæt på, selv i Randers Regnskov (Nikon D4 – 200-500mm – 420mm – f/5.6 – 1/160sek – ISO4000)
VR virkede upåklageligt, og jeg har intet at sætte en finger på! Det var en fornøjelse!
BOKEH
Okay, nu bliver det nørdet! Som så mange andre, så er jeg vild med en lækker bokeh – okay, okay, måske er jeg mere vild med det end de fleste andre, men det kan bare se så pænt ud!
Bokeh er noget underligt noget, men i mine øjne er det her et objektiv skiller sig ud, eller bliver ligegyldigt!
“Bokeh” – et fancy fotoord for de områder i et billede der er ude af fokus
Det kan være svært at beskrive hvad der er der gør om bokehen virker eller den ikke gør, og der er rigtigt mange ting der spiller ind i forhold til hvordan et objektiv “renderer” de uskarpe områder. Man kan altså ikke bare sige at 500mm f/5.6 altid ser ud på én bestemt måde!
Svaner i et hav af siv… Forgrunden renderes flot og objektivet giver her en udemærket bokeh (Nikon D4 – 200-500mm – 500mm – f/5.6 – 1/1000sek – ISO500)
Nikon 200-500mm f/5.6 E ED VR leverer en god bokeh – specielt på 500mm, hvor komprimeringen af perspektivet selvfølgelig også er kraftigst!
Jeg er imponeret over bokehen, men mine arme er desværre ikke helt oppe i skyerne. Jeg syntes der mangler lidt, det er ikke meget, men der mangler altså lidt. Hvad er det, der mangler?
Ja det er jo her det bliver svært at forklare, for det er nok lidt noget følepis 😉 Men det er som at bokehen er for “hård”. Tja jeg sagde jo det var svært at forklare!
Den anden ende af det bette egeren (Nikon D4 – 200-500mm – 500mm – f/5.6 – 1/640sek – ISO3200)
Nu kan det nemt komme til at lyde som om at Nikon 200-500mm f/5.6 E ED VR ikke leverer en ordentlig bokeh, og det er ikke fair, for den gør det bedre end noget andet objektiv jeg har arbejdet med i denne klasse – faktisk uden sammenligning!
Den er i mine øjne længder foran AF-S NIKKOR 80-400mm f/ 4.5-5.6 G VR II, især pga. komprimeringen på de 500mm!
KONKLUSION
Det her objektiv er et røverkøb til sin pris, og hvis man ønsker sig en lang tele, og ikke ønsker at betale en mindre bil’s pris for det, så er Nikon 200-500mm f/5.6 E ED VR det helt rigtige valg – jeg vil uden at blinke anbefale dette objektiv!
Er det så min næste tele?
Nej det er ikke et objektiv for mig – der er simpelthen ikke nok lys i det, og jeg tror ikke jeg ville komme til at føle mig hjemme med den ellers udmærkede bokeh! Til trods for at Nikon 200-500mm f/5.6 E ED VR er et objektiv i særklasse, så må min jagt på en lægere tele fortsætte, og mit næste testobjekt er Nikons 300mm f/4 VR
Galleri
Til slut får du lige et lille galleri med et par billeder skudt med Nikon 200-500mm f/5.6 E ED VR. Tjek dem ud, og se hvad du syntes!
Jeg håber du kunne bruge denne lille anmeldelse til noget, og håber at du vil dele eventulle erfaringer, spørgsmål eller roser i en kommentar.
DAGENS LODDER
Trods det meget lange indlæg i dag, så skal i selvfølgelig ikke snydes for lodder, så i dag er der 3 lodder og finde
Lod #1
bit.ly/· – – – – | – – – | · – · | · – – – – | – – – · · | · · | – · · · · | |
Lod #2
Du må på jagt i billederne!
Lod #3
Et bit.ly – link gemt et hemmeligt sted i dagens indlæg – denne er nok en anelse svær for nogen.. (sorry)
God jagt!
-

CANON EF 100-400mm f/4,5 – 5,6L II IS USM – (T-DaG) – Kenneth Tinnesen
Den evige jagt på det perfekte makro fortsætter!
I denne uges gæsteindlæg har vi fornøjelsen af at byde velkommen til en fotograf, der deler hans erfaringer med det objektiv han mener måske er verdens fedeste makroobjektiv.
-

Mini test af Nikon D5300
Nikon D5300 er på ingen måder det nyeste kamera på markedet, men betyder det at det er et dårligt kamera der ikke er pengene værd?
Se hvad jeg har fået ud af et Nikon D5300, og hvad jeg syntes der er godt og skidt.



















































