CANON EF 100-400mm f/4,5 – 5,6L II IS USM – (T-DaG) – Kenneth Tinnesen

af Brian - fotomalia.dk

Den evige jagt på det perfekte makro fortsætter!

I denne uges gæsteindlæg har vi fornøjelsen af at byde velkommen til en fotograf, der deler hans erfaringer med det objektiv han mener måske er verdens fedeste makroobjektiv.

 

 

KENNETH TINNESEN

Kenneth er passioneret macrofotograf med hang til det naturlige og ægte naturfoto – 10 års erfaring har ledt ham til masser af spændende oplevelser både i ind og udland.

Hans billeder er udgivet i flere bøger, på flere hjemmesider og er blevet brugt af bl.a. WWF. Det er lysten til at se naturen fra en anden side, der er drivkraften i hans fotografering. Jagten på det helt rigtige billede af det helt rigtige dyr. Og jagten på hele tiden at udvikle sig selv som fotograf. Hans filosofi er: ”keep it simple” – jo mindre grej, jo bedre. Og så elsker han bare naturens små kryb og kravl.

Mine damer og herre tag godt i mod Kenneth.

 

CANON EF 100-400mm f/4,5 – 5,6L II IS USM – VERDENS FEDESTE MAKRO?

 

Et objektiv til fugle.

Et objektiv til insekter.

Et objektiv til detaljerne i landskabet.

3 forskellige objektiver vil de fleste tænke. Inkl. mig selv.

Men sådan behøver det ikke være mere, efter Canon lancerede deres nyeste tele-zoom. En opgradering fra den efterhånden 16 år gamle 100-400mm. (Støvsugeren som nogle vælger at kalde den)

Der er sket meget på de 16 år.

2015_juli_19_

DET, DER ALTID ER MED I MIN TASKE

Mit makro-grej er min hellige gral. Det er det, jeg pakker i tasken når jeg tager afsted – hver gang.

Der er altid min højt-elskede EF-100mm  F2,8L Makro IS USM, en (ultra)vidvinkel og de løse småting, f.eks. saks, kniv, rensegrej og ekstra batterier. Men nu er mit makro-udstyr blevet opgraderet med et nyt objektiv. Nemlig Canons nye EF-100-400mm. F4,5-5,6L II IS USM. Læs herunder, hvorfor det er endt sådan.

Canon-ef100-400mm-

Canon EF-100-400mm. F4,5-5,6L II IS USM

 

KORT FORTALT

Den klarer sig en smule bedre rent optisk, og den har fået bedre billedestabilisering. Den nye traditionelle zoomring afløse ”støvsugermodellen”.

Men den ubetinget fedeste feature ved det nye superglas er, at den har en nærgrænse på under 1 meter. Selv på 400mm. Det er fedt. Ja faktisk er det grunden til, at jeg har solgt mine to elskede primes, en 200mm 2,8 og en 400mm f5,6.

2015_august_04_

Lille tangguldsmed fra sverige. Udnytter man den lave vinkel giver det bare federe billeder.

 

Jeg aner ikke, hvor mange skiver glas der er inde i den. Eller om der er den ene eller den anden coating på glasset. Jeg er egentlig ret ligeglad med det. Jeg bruger mine objektiver ude i naturen. Det er der de skal arbejde, levere og leve op de krav jeg stiller. Så vil du læse om de tekniske detaljer, så kig på Canons hjemmeside eller på en anden nørdside med den slags tal.

 

BYGGEKVALITET

Fra det sekund den kommer ud af kassen, er man ikke i tvivl om, at den er bygget til at blive brugt.

Lækkert, køligt metalhus, stabil stativfod, der kan tages (delvist) af. En lille rude, hvor afstandsmåleren kan aflæses. 4 knapper, en til AF/MF, en til AF område (fuld og 3m til uendelige) – fint til fugle-og sportsfolket med den sidste, så den fokuserer hurtigere.

Der er to knapper til IS. En til IS til/fra og en til IS metode. Der er 3 valgmuligheder her. Det kommer jeg ind på senere. Den er vejrforseglet. Og filtergevindet er lavet i metal. Lækkre detaljer, hvis man ønsker at benytte et UV-filter f.eks.

Der er byttet om på zoom- og fokusring. Den inderste ring er således til manuel fokus. Den yderste er til at betjene zoomen. Imellem dem er der en ekstra drejering til at indstille, hvor stram zoomringen skal køre. Fin feature, der også virker som effektiv lås, hvis den drejes over på den strammeste indstilling. Som altid på Canons L-objektiver er der modlysblænde med. Den er lavet i kraftig plastik med en låseknap på siden samt en lille rude, så man kan benytte diverse polfiltre. Det er sikkert meget smart. Og så leverer den god beskyttelse af det forreste linseelement, som i øvrigt er 77mm., ligesom mange af Canon andre L-objektiver. Der er selvfølgelig også en kraftig, foret taske med. Der medfølger et ordentligt dæksel af Canons nye slags.

Objektivet er en smule større og tungere end Canons populære 70-200mm F2,8 – Men ikke meget, og ikke noget der er et problem i det lange løb.

 

NÆRGRÆNSEN – DEN FEDESTE, NYE FEATURE

Takket være nærgrænsen kan den bruges til nærbilleder af store insekter som guldsmede, vandnymfer og sommerfugle. Alle tre arter der har for vane at være svære at arbejde med med normale makro objektiver.

2015_august_15_-2

Og endnu en af de blodrøde, denne gang i luften. Det er en fed udfordring at jagte flyvende guldsmede, og jeg bliver lige glad i låget hver gang det lykkedes mig at få et godt billede af dem.

 

Der skal ikke stilles på knapper eller noget. Den virker bare på 98cm. Det er ganske enkelt genialt, og en ting jeg forelskede mig i med det samme. Bemærk, at nærgrænsen er fra huset, ikke objektivet. Så man kan virkelig komme tæt på med det.

Selvfølgelig virker den også ganske glimragende til fugle og alskens andre dyr med mindre end 6 ben.2015_juli_19_-2

Troland-familie på besøg i et lille vandhul. Helt ned på mavsen og ligge, og så bare skyde løs. Selvom objektivt ikke er det mest lysstærke, så formår det stadig at levere fin bokeh.

 

BILLEDSTABILLISERING

Canon lover op til 4 stop billedestabilisering.

Lad mig sige med det samme, at jeg ikke før har ejet en så kraftig tele med IS. Jeg var derfor lidt usikker på, hvor meget det reelt betyder. Min gamle 400mm F5,6 skulle helst over 1/800 sek, for at jeg var sikker på skarpe billeder håndholdt, og selv her var det ikke altid helt nemt at styre.

2015_juni_05_

Bogfinke han der synger i den lokale skov. Solstrålen ramte lige præcis fuglen, resten lå hen i mørke. Fedt.

 

Det betyder en verden til forskel. 1/125 sek. håndholdt på 400mm er ikke et problem. Ned til 1/50 sek. er muligt med en rolig hånd, men husk at dyr ikke ved, hvordan lukkertiden er indstillet. Det giver mig muligheder, jeg ikke før havde. Og allerede efter de første to timer med objektivet vidste jeg, at det kommer til at blive mit nye næsten-ynglings objektiv.

Den har i øvrigt 3 ”modes” til billedestabilisering:

1: Altid på, kompenserer for vandrette og lodrette rystelser.

2: Altid på, kompenserer for lodrette rystelser, så den virker under panorering efter f.eks. fugle eller fodboldspillere  i luften

3: kun til, når udløseren trykkes ned.

Is er nærmest lydløs. Jeg lægger på ingen måde mærke til at den kører. På tidligere modeller og fra andre fabrikater kan man ofte høre en lille motor-lyd, og af og til ”hopper” billedet også når IS aktiveres. Det sker ikke her. Det kører aldeles flydende. Personligt foretrækker jeg mode 1, hvor den altid er slået til.

2015_juni_16_

Blåbåndet pragtvandnymfe, han, her taget gennem bladene på engen – Autofokus blev lidt udfordret, men billedet lykkedes nu alligevel ret godt.

2015_juni_16_-2

Blåbåndetpragtvandnymfe, hun, på strå. Disse ca. 4 cm. store vandnymfer er til at komme til med en arbejdsaftand på en meter.

 

AUTOFOKUS

Latterligt hurtig, og mega præcis. Kort fortalt.

Jeg bruger altid enkeltpunktsfokusering, som jeg flytter rundt i søgerne, så det passer med kompositionen jeg søger efter. Objektivet er her testet med et Canon EOS 5D MKIII. Kombinationen af kameraets aldeles fantastiske autofokussystem og de nye objektiver er bare hamrende effektivt. Hver gang. Specielt på center fokuspunktet rammer den bare ikke ved siden af. Er billedet uskarpt er det udelukkende min skyld. Samtidig er autofokusmotoren af USM-typen, der er nærmest lydløs. Lækkert at arbejde med. Jeg oplever kun yderst sjældent, at den ikke rammer fokus, eller lige skal vandre frem og tilbage en gang i mellem, men det er oftest under meget vanskelige lysforhold.

2015_juli_05_

Kærguldsmed i luften. Ingen problem for objektivet at stille skarpt på guldsmedene i luften – kærguldsmedene er dog i den lidt mere ”stille-flyvende” ende af guldsmedene.

BILLEDKVALITET

Rent optisk leverer objektivet bare. Basta.

Den tegner skarpt på alle blænder, og i hele zoom området. Jeg bruger den mest på 400mm. Og blænder man lige ned til 7.1 eller 8, så er det bare skarpt. Selv på 400mm og på nærgrænsen. I hele billedefladen. Jeg har altid været super glad for min gamle 400mm. 5,6, og jeg var lidt nervøs for skiftet. Jeg trives bedst med objektiver med fast brændvidde, og den måde de producerer billederne på. Men jeg må bare indrømme, at alsidigheden kombineret med den optiske kvalitet opvejer det 100%. Der er ikke tvivl om, at en fast 400mm med IS og større blænde er bedre. Men når alt skal tages i betragtning, så er der bare ikke en finger at sætte på objektivets kvalitet, specielt ikke til det, jeg bruger det til.

2015_juli_16_

 Blå blomster. Bare fordi de var pæne, og det ikke skal være guldsmede det hele.

 

KONKLUSION

Knivskarpt, fantastisk nærgrænse, der gør den egnet til virkelig mange forskellige opgaver.

Byggekvaliteten, der direkte opfordrer til at bruge objektivet giver også plusser.

Fik jeg sagt nærgrænsen?? Et objektiv på 400mm til nærbilleder af smådyr?? GENIALT!

På den anden side, er det i starten svært at vænne sig til den omvendte zoom ring, der sidder modsat de andre objektiver. Det skyldes nok, at hånden naturligt vil støtte objektivet der, hvor den sidder, men det kræver tilvænning. Og ender nok egentlig med, at blive en naturlig måde at gøre det på.

Pris, størrelse og features taget i betragtning gør, at vi kommer helt op at ramme toppen her. Når den ikke scorer rent 100, skyldes det ligeså meget, at Canon ikke skal hvile på laurbærbladene. Og så er den ikke helt knivskarp på største blændeåbning.

Objektivet kan klart anbefales. Lige fra øjeblikket, når man tager det rå-hvide rør ud af kassen ved man, at det er topkvalitet. Det lækre ”klik” når den klikker på plads. Der er ingen tvivl om, at det er lavet til at blive brugt.  Som jeg skrev, så er det vurderet ud fra, hvordan grejet arbejder i den virkelige verden. Jeg er ligeglad med MTF tavler, DXO og hvad de forskellige hedder. Det vigtigste for mig er, at objektivet i samarbejde med mit kamera leverer varen. Og her er jeg endnu ikke blevet skuffet. Tværtimod er jeg voldsomt imponeret. Dog må prisen gerne komme lidt ned, hvilket også trækker den samlede vurdering lidt ned.

 

FOTOMALIA SIGER TAK

Vi siger mange tak til Kenneth, det er lækkert med et Canon-review – faktisk er det det første nogensinde på FotoMalia, så det var vel egentlig også på tide?

Som altid vil vi opfordre dig, vores søde læser, til at smide en kommentar til dagens modige gæst!

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os