Denne uges Throwback Thursday, ja, det er faktisk mit eget indlæg, et jeg lavede tilbage i September 2011.

Det var dengang, den anden version af 70-200 kom på marked, det var et glas vi havde ventet længe på, men endelig fik jeg det i hænderne, og jeg var lige ved at gå til af spænding 🙂

Og nå ja, hvorfor tror du at det her indlæg kommer nu? Jo, måske er det nye 70-200 landet hos en unavngiven FotoMalia mand, og der kommer derfor snart et indlæg om det :p 

Derudover er det også et glas, man ser på brugtmarked pt..

Det skete de dage i December en gang, at jeg langt om længe fik det nye Nikkor 70-200 f/2.8 VRII ind af døren. Det er nok det indkøb jeg har gjort der har været længst undervejs, ca. 3 måneder, men eftersigende, så er jeg vist også en af de første i danmark der fik det 🙂

Dette er ikke nogen stor videnskabelig test, den er baseret på mine egene erfaringer og oplevelser. Billederne er blevet tilføjet sharpening under eksport til web, da de ellers mister deres skarphed under komprimeringen.

AF-S NIKKOR 70-200mm f/2.8G ED VR II

Objektivet er 209mm langt, 87mm i diameter og vejer ca. 1540g med en filter størrelse på 77mm.

Det indeholder 7 ED-glaselementer det forreste er nano coated.

Brændvidden er fra 70-200 mm

Der er 9 afrundede blændeblade, med en minimum blændeåbning på F/2.8 og en maks på F/22

Internt Zoom med slient wave mode.

Det har VRII og en nærgrænsen er ved 1,4 meter.

Første indtryk

Efter at have nydt den store kasse som stod foran mig på bord, i ca. 30 sekunder,  fik jeg pakket det ud.

I kassen, var objektivet pakket ind i robust taske, som beskyttede det. Der udover var der en manuel, ikke andet.

Til forskel fra det gamle 70-200, så er objektivet en smule kortere så det virker mere kompakt. Modlysblænderen er også mindre end på den gamle udgave.

Overordnet så virker det solidt og det giver en følelsen af at det er godt “kram”.

Jeg fik det hurtigt monteret og skød et prøve billede, desværre var der dug på indersiden af det yderste glas, da det havde ligget inde en i kold bil det meste af dagen. Nu måtte jeg lige give det lidt tid, æv.

Duggen forsvandt og jeg kom i gang.

Det første jeg bemærkede var, hvor hurtig og lydløs autofokussen var, der blev jeg imponeret og jeg tror aldrig mine andre objektiver bliver gode nok mere 😉

 

Nok er det godt med hurtig autofokus, men var det også skarpt?!

Så jeg kastede mig over boghylden, da jeg en gang har læst at Yuri Acrus sendte hans ansatte hjem, og stille skarpt på boghylden hvis de lavede uskarpe billeder, er det godt nok til Yuri, så er det også godt nok til mig!

 

Ja, det var skarp nok til mig, nu ærgrer jeg mig bare lidt over at jeg kun har et D300, og ikke et fullframe, kommer tid kommer råd.

Udenfor

Jeg var en tur udenfor, for at se hvordan det klarede sig i dagslys. Igen er dette taget med f/2.8, læg mærke til de små detaljer i blomsten, man kan helt tydeligt se hårene.

 

Studio

Sidst men ikke mindst så måtte jeg lige en hurtig tur ned i studioet og tage et par prøve skud.

Nøgleordet her er hurtigt, det var midt i arbejdstiden hvor jeg lige havde 20 min, så jeg lånte lige min kollega til at så model, det er godt at der findes folk som vil stille op nå jeg lige få en fiks idé 🙂

Det første billede er med en enkelt softbox, det næste er med to, en fra hver sin side.

Konklusion

Jeg ved ikke rigtigt om “VRII” delen, er noget at råbe hurra for, det virker, men jeg er ikke sikker på om det virker med de 3-4 stop de reklamere med. Objektivet vejer også  godt til, så jeg glæder mig til den dag, hvor man kan lave et objektiv i denne klasse uden at det vejer et ondt år, men det er til at leve med.

En ting der i mine øjne trækker ned på den “optiske kvalitet”, er at man faktisk er langt fra at have 200mm lige så snart man begynder at komme lidt tæt på. Dette skyldes at objektivet her lider at det man populært kalder for “focus breathing”. Ud over dette er objektivet i optisk top klasse.

Det var så også det negative jeg kunne sige om det nye 70-200 f/2.8 så er jeg rigtigt godt tilfreds med objektivet, det fokusere hurtigt, er kniv skarpt og så syntes jeg at det giver en god kontrast og skiller motivet godt fra baggrunden, måske ikke på Carl Zeiss niveau, men godt der oppe af.

Så nu ser jeg frem til et nyt år, med forhåbentligt lidt flere fotoprojekter, om ikke andet så kommer der helt sikkert en Sunbouncetour* igen i nær fremtid, hvor det vil blive brugt flittigt  🙂

 

*Sunbouncetour, var et koncept jeg kørte tilbage den gang i 2011, den var egentlig en fotomalia dag, hvor det enten var gade fotografi, eller et meetup med model/portræt setup. Vi havde altid nogle fede ture, desværre døde de bare lidt ud, da jeg fik travlt med min voksende familie.

Konklusion 5 år senere

Objektivet er stadig i min taske, og til trods for at jeg har en røvfuld andre, er det mit “GoTo”, når jeg mangler noget over 50 mm til portrætter, og ikke har brug for de f/1,4 mit 85mm giver mig.

Det har været en tur forbi DFA, da jeg måtte have justeret fokus mekanikken i det, jeg ved ikke helt hvad der var sket, men jeg må have stødt det på en måde. 

Som tingene er lige nu, er jeg ikke på vej ud efter det nye 70-200 (selv om det er lækkert glas), jeg har jo ligesom mit nuværende, der ikke er dødt endnu 😉