Kategori: Reviews – TestZonen

  • Nikon 800mm f/ 5.6E FL ED VR – Sin vægt værd i Guld

    Nikon 800mm f/ 5.6E FL ED VR – Sin vægt værd i Guld

    800mm…. 800mm.. – 800mm! – Ja de store tunge objektiver har fået en ny overmand! Nikon 800mm f/ 5.6E FL ED VR – og så skulle den efter sigende slet ikke være så tung (siger Nikon).

    Men nu er det jo nemt at blive imponeret af store glinsene rør og fancy produktbeskrivelser – hvad kan sådan en 800mm levere i den virkelige verden?

     

     

    OM TESTEN

    I en hel uge havde jeg fornøjelsen af, at have dette objektiv liggende i min fototaske – eller rettere ved siden af min fototaske, for det kunne ikke være inde i selve tasken!

    I løbet af den uge skød jeg cirka 2500 skud med kanonen, jeg sparede penge på motionscenter og opdagede helt nye muskelgrupper jeg slet ikke vidste jeg havde!

    Jeg har som altid brugt objektivet, som var det mit eget, og til de opgaver som jeg synes relevante – jeg har ikke skudt testark, murstensvægge eller forsøgt at kortlægge objektivets maxopløsning – tja jeg har faktisk kun fotograferet med det, så hvis du skal bruge nogle af ovenstående informationer, så må du kigge andetsteds.

    Objektivet er testet med D4.

     

    Nikon 800mm f/ 5.6E FL ED VR

    Der er nok ikke den store tvivl om, at Nikon med denne 800mm kanon har fået en hel del naturfotografer, sportsfotografer og ikke mindst grejnørder til at savle en lille smule, og i følge Nikon er der heller ikke sparet på noget – fantastisk glas, de fineste knapper, den nyeste billedestabilisator, pakket ind i det bedst mulige rør!

    Dertil skulle de to fluoritelementer og det robuste magnesiumlegerede hus gøre objektivet lettere at flytte rundt på, og ikke meget nemmere at håndtere.

    Nikon 800mm f/ 5.6E FL ED VR

    Billedet herover er på ingen måder retvisende for hvor stort dette objektiv i virkeligheden er – det skal ses i virkeligheden!

     

     

    En af de spændende fordele ved brugen af fluoritelementer er, udover vægten, at glasset skulle være markant mere modstandsdygtigt mod snavs og fedtpletter. Nikon lader til at satse stort på fluorit, da de allerede er gået igang med at skifte flere af de store teler ud med nye med denne teknologi.

    Men som sagt er den store nyhed en mærkbar mindre vægt, og Nikons udmeldinger er helt sikkert sande, men man skal ikke forvente, at den er lille og handy bare fordi den er blevet lettere end sin forgænger – det her er et stort og tungt rør!

    De 800mm har en kampvagt på 4,6kg.

     

    BYGGEKVALITET & HÅNDTERING

    Forventeligt, så lever dette objektiv 100% op til Nikons fineste, når det kommer til byggekvalitet – det her er aller højeste klasse, og denne kvalitet giver en tryghed til at bruge objektivet i selv de hårdeste miljøer.

    I regn og slud, 800mm’eren skal ud! – JA det betyder rigtig meget, at man har tillid til, at grejet kan holde til at blive brugt, og jeg ville uden tøven tage dette objektiv med, uanset hvor turen gik til!

    _JGD1064

    Det der fungerede bedst for mig var, at arbejde med 800mm’eren på en monopod – ikke helt optimalt i forhold til rystelser, men bevægelsesfrihed er meget vigtigt for mig når jeg fotografer

     

    Håndteringsmæssigt er der heller ikke det store at udsætte, det føles rart at bruge, fokuseringen er blød og lækker, og trods den tunge vægt, så kan det faktisk godt lade sig gøre at håndholde et par hurtige skud – ikke at det anbefales.

    Man skal forvente at man minimum skal bruge en monopod, eller aller helst et godt og stabilt stativ med et videohovede til at håndtere denne bandit!

     

    AUTOFOKUS

    Her skal jeg blankt erkende, at jeg havde lidt blandede oplevelser – autofokussen er hurtig, objektivet flytter elementerne hurtigt og i langt de fleste tilfælde rammer den hvor den skal, men… jeg var mere end en gang ude for at objektivet havde lidt svært ved at finde fokus – dette skete stort set kun når jeg arbejdede med at skyde igennem noget vegetation, og det var på ingen måde konstant, men stadig nok til at jeg syntes det er relevant at nævne.

    _D4A3615(800)

     I situationer hvor det kan være svært at finde det helt rigtige fokus, er det ret nemt at arbejde manuelt, da det lille skarphedsplan gør det nemt at se hvor fokus ligger.

     

    Min oplevelse er i langt største grad, at objektivet yder i absolut topklasse, og at det kun er i “sære” tilfælde at den jagter fokus lidt for meget – jeg tror ofte at objektivet forsøgte at fokusere på det der var tættest på, hvilket ikke var min intension, men forståligt nok. Under “normale” omstændigheder og selv hvis lyset var minimalt, så var AF’en i verdensklasse, også selv om objektivet “kun” har en blænde på f/5.6 (hvilket jo også har betydning for mængden af det lys der kommer til AF-modullet).

    Det er muligt at mine oplevelser skyldes en lidt gammel firmware i min D4 (mangler stadig at få opdateret), og dette er til trods for at Simon (MEGET, MEGET klog mand fra Nikon) på det kraftigste opfordrede mig til at opgradere – netop på grund af autofokussen på 800mm’eren!

     

    OPTISK KVALITET

    Tja… der er ikke så meget at sige… Det bliver nok ikke meget bedre end det her!

    Optisk har jeg intet at udsætte på dette stykke glas, skarphed, kontrast og farver er helt og aldeles i top! På samme måde er fortegninger, vignettering og andre trælse optiske fejl ikke noget jeg på nogen måde har bidt mærke i – det her glas virker!

    2014_maj_05_Isfugl (Alcedo atthis)-2Nærgrænsen på de 5,9m og dermed det maksimale gengivelsesforhold på 1/6,7x er ok til små fugle, men man skal ikke regne med at fylde hele fladen med de små fjerklædte

     

    Kan man forvente andet end det bedste fra et stykke glas der koster mere end en ny bil? – Nææ det kan man nok ikke, og det er også lige hvad man får – det bedste!

    Selv om dette objektiv kræver lidt at blive fortrolig med, så kan jeg med hånden på hjertet sige, at det uden sammenligning er noget af det bedste jeg nogensinde har arbejdet med, når det kommer til billedekvalitet – hold nu op det står pænt!

     

    VÆGT

    Normalt ville jeg ikke lave et helt punkt der bare handler om et stykke udstyrs vægt, men lige i dette stykke grejs tilfælde mener jeg faktisk det er relevant, for man skal huske, at der er væsentlige penge at spare på styrketræningen, når man skal slæbe banditten med i skoven!

    4,6kg er ikke meget i motionscenteret – man får ihvertfald ikke meget streetrespekt ved at lave dødløft med 4,6kg, men når man skal slæbe rundt på det i længere tid, så er det faktisk ret meget! Den skulle jo som sagt være blevet lettere end sin forgænger, og heldigvis for det, for hvis den var blevet bare lidt tungere, så skulle der være en fast vogn monteret på den!

    2014_maj_04_

    Et hurtigt lille skjul på græsplænen, et æble og en lille halv time tid også var der bid – objektivet egner sig fantastisk til arbejde fra skjul

     

    Ja ja – jeg pyldrer en del over vægten, og ja det er nok bare fordi jeg er en slapsvans!

    Det er muligt at chokket ville være mindre, hvis man er mere vandt til at til at arbejde med store teler end jeg er, men jeg skal blankt erkende, at det kom bag på mig hvor bøvlet det rent faktisk er at slæbe rundt på så mange kilo glas! Faktisk vil jeg gå så langt så det er særdeles upraktisk at lave andet end at sidde stille og vente på at motiverne kommer til dig!

    Med andre ord, et objektiv som dette egner sig bedst i et skjul, eller måske på sidelinjen af en fodboldbane – man traver ikke rundt med det, og skyder det man finder!

     

    BOKEH

    800mm ved f/5.6 – tja det er en flødemaskine…

    Jeg tror du kunne hælde en spand skruer igennem det her objektiv, også ville de alligevel komme ud som fløjlsblød marcipan!

    2014_maj_06_Hvis forholdende er rigtige (minus varmeflimmer) er det fedt at arbejde med motiver på “lang” afstand – komprimering og den lækre bokeh giver så meget til billedet

     

    Fløjlsblød bokeh er ikke det eneste det tunge rør kan, faktisk vil jeg sige, at en af de vigtigste egenskaber ved dette objektiv, er den komprimering de 800mm giver – dette giver nogle helt unikke muligheder, og det er en egenskab som jeg tror rigtig mange overser ved de større teler!

    Når jeg snakker om komprimeringen, så mener jeg den egenskab de 800mm har i forhold til at mase forgrund, midte og baggrund sammen til en flot symfoni af oplevelser! Det er dog som med enhver anden symfoni, det er ikke noget der kommer af sig selv, og det kræver sin mand at mestre det hele.

    Billedet her nedenfor har, til trods for at det ikke er noget fantastisk billede, dele af denne symfoni – jeg ville ønske at jeg havde mere end en uge til at lære objektivet rigtigt at kende, men det var som sagt præmissen.

    2014_maj_04_-3Læg godt mærke til området omkring “Sofie” – jeg er helt vild med den måde objektivet gengiver “skoven”. Denne gengivelse er forgrund, midte og baggrund samlet i en lækker symfoni

     

    Det kan lyde underligt at jeg skal bruge mere end en uge til at lære et objektiv rigtigt at kende, men faktisk vil jeg vove den påstand, at det tager meget mere end en uge at lære et objektiv ordentligt at kende – mit nyeste objektiv (Sigma 180mm f/2.8) har jeg haft i lidt over et år nu, og jeg syntes faktisk først at jeg er begyndt at kende det rigtigt nu!

    Ja, man kan sagtens tage et helt nyt og ukendt objektiv op af kassen og lave gode billeder, men for at man rigtigt kan udnytte alle objektivets små finurligheder – det tager noget tid!

    Det var lidt et sidespring, men alt i alt, så leverer objektivet bokeh i verdensklasse!

     

    VR

    Ifølge Nikon selv, så er denne 80mm udstyret med den mest avancerede og bedste billedstabilisering af alle Nikonobjektiver – hele 4,5 blændetrin skulle billedstabilisatoren kunne klare.

    Mine oplevelser er at billedstabiliseringen fungere ualmindeligt godt – faktisk så godt at det kan lade sig gøre at lave fornuftigt skarpe billeder helt ned til omkring 1/50sek, håndholdt! Det kræver lidt, og det er ikke alle billederne der bliver gode, men det kan lade sig gøre!

    2014_maj_07_-4800mm – 1/250sek – 4,6kg – håndholdt – det er da ok…

     

    Om det er den bedste billedstabilisator der findes ved jeg af gode grunde ikke, men jeg skal blankt erkende, at det er den bedste jeg nogensinde har prøvet!

    Til trods for den fremragende billedstabilisator, så vil jeg ikke anbefale at man regner med at skyde håndholdt, jeg vil som minimum anbefale at man bruger en monopod – og her gør billedstabilisatoren også en kæmpe forskel.

     

    KONKLUSION

    Nu til de afsluttende ord – men der er ikke så meget andet at sige, end at dette objektiv er et af de skarpeste objektiver jeg nogensinde har arbejdet med! Ja det er en klods at flytte rundt på, men komprimering, bokeh og ikke mindst billedkvalitet gør, at det helt sikkert er det værd.

     

     

    Skal den så ligge i min fototaske?

     

     

    Nej, for det er den som sagt alt for stor til, og måske mere relevant, så passer den ikke rigtigt til min økonomi – men en ting er sikkert, hvis min økonomi en gang tillader det, så skal jeg da have to!

    Spøg til side, jeg tror faktisk jeg ville vælge en 500 f/4 eller måske en 400 f/2.8 før 800mm røg i indkøbskurven – ikke fordi de er bedre, for det er de ikke, og de kan ikke det samme, men kun fordi de er liiidt nemmere at komme rundt med.

    Til slut – et lille hygge galleri

     

  • NIKKOR 80-400mm f/ 4.5-5.6 G VR II – “Lille” kæmpe kanon fra Nikon

    NIKKOR 80-400mm f/ 4.5-5.6 G VR II – “Lille” kæmpe kanon fra Nikon

    AF-S NIKKOR 80-400mm f/ 4.5-5.6 G VR II – det lyder jo som enhver naturfotografs våde drøm, eller – er det nu også det,  og er Nikon’s “opdatering” virkeligt pengene værd?

    Jeg har haft objektivet til en lyntest, og i dag får du min vurdering.

    OM TESTEN

    Grundet lidt tidspres fra Nikon og ekstrem travlhed har jeg kun brugt objektivet her i et par dage, jeg har altså ikke gennemtestet det fuldt ud som jeg gerne ville, men til trods for dette har jeg fået et indtryk af, hvad dette glas kan – og ikke kan!

    Jeg har brugt objektivet som jeg ville, hvis jeg havde det liggende i min fototaske, og kun fotograferet det jeg normalt fotograferer – altså ingen testark, murstensvægge eller krumningskurver, hvis det er, hvad du søger, så må du videre i din søgen.

     

    AF-S NIKKOR 80-400mm f/ 4.5-5.6 G VR II

    Højtydende og overlegen optisk design er, hvordan Nikon selv beskriver deres super zoom – et objektiv der er ideelt til motiver som dyreliv, landskab og sport, ja det lyder jo faktisk som et objektiv, som ville passe i de fleste fototasker.

    afs-nikkor_80-400mm-ed_vr

    Et brændviddespænd på 80-400mm pakket ind i et rør på kun 1.570 g, det lyder jo også som noget de fleste fotografer ikke kan leve uden – specielt hvis man rejser meget og/eller skal bære alt sit grej på ryggen.

    Men en ting er, hvad der står på pakken og en anden ting er selvfølgelig, hvordan den virker i virkeligheden.

     

    BYGGEKVALITET & HÅNDTERING

    Tja, det ligner jo ikke Nikon at lave noget skrammel, og det har de bestemt heller ikke gjort her – objektivet er godt og robust bygget, det ligger fornuftigt i hånden, og man bliver hurtigt godt tilpas med at bruge det.

    Fordelen ved det store zoomspænd har dog også lidt minuser – for at det optisk kan lade sig gøre at zoome fra 80 – 400mm, er objektivets længde nødt til at variere, og det er for mig et minus. Om det, at frontelementet kører frem og tilbage når man zoomer, reelt har nogen praktisk betydning for støv i objektivet ved jeg ikke, det er nok mest af alt en smagssag.

    Zoom- og fokusring kører godt og har en størrelse, der gør dem nemme at finde og håndtere – jeg syntes dog, at jeg havde lidt svært ved at justere fokus manuelt, hvilket formentlig skyldes objektivets lysstyrke på f/5.6 ved de 400mm.

    Trods sine 400mm er objektivet forholdsvis “let”, og det gør det meget nemmere at håndtere uden stativ, hvilket kan være problematisk med mere lysstærke objektiver med samme brændvidde – så den manglende lysstyrke har klare fordele i forhold til håndtering og “ease of use“.

     

    OPTISK KVALITET

    Ud fra de billeder jeg har kunnet nå at tage med dette objektiv, har jeg intet at klage over – Nikon 80-400mm VRII leverer en fremragende kvalitet!

    Skarphed, farvekontrol og kontrast er meget flot, og jeg tror det bliver svært at finde noget, der klarer sig meget bedre med det zoomområde – ja faktisk for et zoomobjektiv i det hele taget! Hvis man vil have noget der leverer en bedre optisk kvalitet end dette objektiv, skal man kigge på en fast optik!

    2013_december_07_

    Vinterklar (Nikon D4 – 80-400mm – 250mm – f/5.6 – 1/400sek – ISO1250)

     

    Jeg har, som sagt, kun arbejdet meget kort tid med objektivet, og har derfor ikke testet det grundigt på alle blænder, faktisk ikke engang i nærheden af. Men det jeg har testet, har leveret et godt resultat, som jeg tror de fleste ville være mere end tilfredse med.

    2013_december_07_-3

    Zenaida due (Nikon D4 – 80-400mm – 300mm – f/5.6 – 1/500sek – ISO2000)

     

    Min største anke er den variable blænde, og at man kun har f/ 5.6 – men det er jo ikke rigtig noget man kan tillade sig at klage over, for det er jo prisen man må betale for at få et sådan zoomområde i så “lille” et objektiv.

     

    AUTOFOKUS

    Under gode lysforhold er autofokus hurtig og præcis, og den virker uden nogen som helst problemer – næsten.

    Jeg lavede en meget kort og meget uvidenskabslig test af følgefokus, og her leverede objektivet også et fornuftig resultat – det er set bedre, men for et objektiv af denne slags var ydelsen ganske fin, og hvis man ønsker en bedre ydelse, så skal man nok kigge på objektiver med en større lysstyrke.

    2013_december_07_-2

    Fuld fart – autofokus presset til det yderste – (Nikon D4 – 80-400mm – 400mm – f/5.6 – 1/3200sek – ISO3200)

     

    Men som sagt så kan autofokus godt drille lidt, og dette kommer, som med andre objektiver, med en blænde på f/ 5.6 virkelig til syne, når lyset forsvinder. At fokusere i regnskoven på en overskyet dag kunne til tider drille en smule, og det hjalp bestemt ikke, at det faktisk er lidt svært at fokusere manuelt.

    2013_december_07_-5

    Blomstring midt i vintermørket (Nikon D4 – 80-400mm – 400mm – f/5.6 – 1/640sek – ISO2000)

     

    Det mørke rør (f/5.6) tager rigtig meget lys, og det er det der gør både manuel og autofokus svær, der kommer simpelthen mindre lys igennem, og det betyder, at det kan være mere udfordrende, når det så er sagt, så er det jo igen i forhold til objektiver med en mindre blænde (f/2.8) – objektivet leverer varen i sin klasse!

     

    VR

    Med det jeg har arbejdet med objektivet, så har jeg kun positivt at sige om billedstabiliseringen, den leverer som forventet en rolig søger, og et par blændetrin eller tre (måske fire) mere når man skyder håndholdt.

    Jeg har ikke lavet nogen decideret test, men alt virkede som jeg forventede, og den var hverken støjende eller på anden måde til besvær.

     

    BOKEH

    Objektivet leverer, som jeg skrev tidligere, en flot skarphed, men det er jo ikke alt – noget helt andet er nemlig bokeh – og ja, jeg er nok lidt af en bokehnørd, men jeg syntes faktisk, at den rigtige bokeh kan gøre forskellen mellem et godt og et dårligt billede!

     

     

    “Bokeh” – et fancy fotoord for de områder i et billede der er ude af fokus

     

     

    Bokeh er en underlig ting at skrive om, for det kan være meget svært at beskrive, og der er af en eller anden grund 1 million ting der spiller ind i forhold til, hvordan de uskarpe områder “renderes”.

    Først og fremmest, så syntes jeg generelt, at objektivet leverer en fornuftig bokeh, når der kun er tale om en uskarp baggrund (som på billedet herover) – men når man fotograferer igennem noget, så man har noget der er uskarpt både for og bag motivet, så syntes jeg der mangler en lille smule.

    2013_december_07_-6

    Gemt i trætoppene (Nikon D4 – 80-400mm – 400mm – f/5.6 – 1/3200sek – ISO3200)

     

    Det er ikke fordi objektivet gør det dårligt, for det gør den bestemt ikke, det er nok mest af alt mig der savner f/2.8 eller lignende – og det er jo ikke helt fair at kræve af et zoomobjektiv i denne klasse.

     

    KONKLUSION

    Jeg har aldrig arbejdet med Nikons gamle 80-400mm, så det vil ikke være reelt at sammenligne de to, derfor kan jeg kun sammenligne med andre objektiver, som jeg rent faktisk har arbejdet med, og der er ikke så meget andet at sige, end at Nikon har skruet et rigtig godt objektiv sammen.

    Optik, autofokus og byggekvalitet er i top, og jeg ville nok ikke kunne få armene ned, hvis bare blænden havde gået et par trin ned – igen er dette jo ikke fair, for objektivet prøver jo ikke på at være et tungt lysstærkt objektiv, men jeg syntes bare der sker noget magisk, når man kommer under de “billige” blændetrin.

    Dette objektiv er uden tvivl i en klasse for sig, og man får rigtig meget vidde i et forholdsvis lille objektiv. Dette gør det perfekt til den der ikke gider slæbe rundt på de helt tunge glas, og perfekt til  fuglefotografen der går mere op i arter end i bokeh og blænde.

     

     

    “Men er den så pengene værd?”

     

     

    Ja, det syntes jeg den er, hvis det er dette objektiv man leder efter – personligt ville jeg hellere bruge pengene på et 70-200mm f/2.8, men det er udelukkende fordi jeg nyder at arbejde med den store blændeåbning. Hvis 400mm er det vigtigste for dig, så er den helt sikkert pengene værd!

     

    Jeg håber du kunne bruge denne lille anmeldelse til noget, og håber at du vil dele eventulle erfaringer i en kommentar.

  • AF-S NIKKOR 70-200mm f/4G ED VR

    AF-S NIKKOR 70-200mm f/4G ED VR

    Med AF-S Nikkor 70-200mm f/4G ED VR har Nikon skabt et meget spændende objektiv, som jeg har ventet længe på – men lever objektivet op til Nikons navn, og hvordan kan et lille let objektiv klare sig mod en gammel klassiker!

     

    OM TESTEN

    Jeg har testet objektivet over en periode på små 14 dage, og jeg vil tro, at jeg har taget omkring 3000 billeder med det. Jeg har brugt objektivet som var det mit eget, og til de opgaver der måtte byde sig i den periode jeg havde objektivet.

    Jeg har ikke brugt tid på testark, murstensvægge eller krumningskurver, jeg har arbejdet med objektivet på min D4 og brugt det i hverdagen, og det er dette test er skrevet ud fra!

    Normalt arbejder jeg med AF-S Nikkor 70-200mm f/2.8G ED VR(I) og jeg bruger flere gange dette objektiv som reference!

     

    AF-S NIKKOR 70-200mm f/4G ED VR

    Nikon har med dette objektiv lavet en ualmindelig spændende lillesøster til de nærmest legendariske 70-200mm f/2.8 VR(I) & (II) – på papiret er det meget lidt man mister ved at tage lillesøsteren i stedet for storebroderen, men er det kun et enkelt blændetrin man må ofre for et billigere og meget lettere objektiv?’

    AFS_70_200_VR

     

     

    Faktisk vejer lillesøsteren (850g) kun lige lidt over det halve af storebroderen (1540g), og den er faktisk også betydeligt mindre. Med andre ord, kunne dette objektiv være den perfekte rejsetelezoom.

    Men lad os tage et kig på det ydre!

     

    BYGGEKVALITET & HÅNDTERING

    Vi kan lige så godt lægge ud med at rose det her objektiv til skyerne, for det kommer til at være den røde tråd igennem hele denne her test. Byggekvaliteten er fuldstændig i top, jeg har stort set intet at udsætte på det. Objektivet er bygget som et hvert andet Pro objektiv fra Nikon, og jeg er vild med det.

    Håndteringsmæssigt har Nikon også ramt hovedet helt rigtigt på sømmet, for det er en fryd at bruge. Den store fokusring og zoomring er en ren fornøjelse at arbejde med, på samme måde som det “lille” objektiv bare ligger rigtig, rigtig godt i hånden. Alt i alt har jeg intet at udsætte på selve objektivet.

    nikon-AFS_70_200_VR

     

     

    Her Med RT-1 monteret – det er kun en stativring til kr. 1295,- eller cirka 1/7 af objektivets samlede pris! (ikke iorden!)

    Der er som sagt intet at kritisere på selve objektivet, men jeg syntes faktisk det er lidt fesent, at man ikke får stativfoden med som ved andre objektiver – hvorfor skal man købe den ved siden af, det er sgu ikke go stil! En anden ting, jeg heller ikke er helt vild med, er modlysblænden, den virker ikke helt lige så lækker og gennemført som den der sidder på storebroderen.

    En stativfod som tilkøb og lidt “grim” modlysblænde er selvfølgelig småting og alt i alt har jeg intet at udsætte på selve objektivet i forhold til byggekvalitet og håndtering.

     

    OPTISK KVALITET

    Her er det faktisk også svært at få armene ned, for objektivet tegner skarpt fra f/4 og det er skarpt, som i skrapt helt ud i hjørnerne! Objektivet gengiver farver og kontrast helt i top – jeg har faktisk sjælendt arbejdet med et objektiv der tegner skarpere. Kort sagt jeg er ret imponeret.

    _D4A3058

    Som man kan se er der fin skarphed helt ud i hjørnerne (Nikon D4 – 70-200mm f/4 – 190mm – 1/400sek – f/4 – ISO800)

    En anden egenskab der er meget spændende er nærgrænsen på kun 1 meter – det er faktisk en hel halv meter mindre end Nikon f/2.8, og trods det, tegner den skarpt. Nærgrænsen på kun 1 meter er en fornøjelse at arbejde med, og det er et kæmpe plus, i forhold til storebror, da jeg tit arbejder meget tæt på nærgrænsen af mit Nikon f/2.8

    _D4A4587

    Det er en fornøjelse ikke at skulle bekymre sig så meget om nærgrænsen, og det giver virkelig mulighed for at komme tæt på sine motiver! (Nikon D4 – 70-200mm f/4 – 190mm – 1/400sek – f/4 – ISO4000)

    Jeg har flere steder læst, at objektivet bliver blødt når man arbejder ved meget små blændeåbninger (f/16 og op), men dem arbejder jeg kun meget, meget sjælendt på, og jeg har slet ikke arbejdet på dem i testperioden, jeg kan kun sige, at mit indtryk er, at den leverer en fantastisk billedekvalitet fra f/4 og op til f/10.

    _D4A2758(600)

    Ved f/6.3 er der ihvertfald en helt fin skarphed (Nikon D4 – 70-200mm f/4 – 86mm – 1/1000sek – f/6.3 – ISO400)

     

    Kort sagt er jeg meget tilfreds med den optiske kvalitet af dette objektiv, og jeg vil klart give det min varmeste anbefaling på dette punkt.

     

    AUTOFOKUS

    Snap, snap, snap – lynende hurtig AF, her er lillesøster også klart på højde med storebror, ihvertfald når lyset er til det. Når det begynder at knibe med lyset, ja så falder ydelsen også mærkbart, og man kan mærke det manglende blænde trin.

    _D4A3311

    Her havde AF-modulet lidt svært ved at finde fokus, men til sidst lykkedes det  (Nikon D4 – 70-200mm f/4 – 200mm – 1/400sek – f/4 – ISO1600)

    Når det kommer til autofokus, så har den maximale blændeåbning faktisk ret meget at sige – dette er noget som rigtig mange overser og glemmer at tage med i deres overvejelser når de vælger objektiv. Men som sagt, så har den maximale blændeåbning kæmpe betydning og det er jo faktisk ret indlysende , for den mindre blændeåbning lukker jo mindre lys ind til AF-modullet og dette betyder, at det er svært at vurdere kontrastforholdet. (læs mere om hvad der har indflydelse op AF i dette indlæg)

    _D4A3151

     På motiver som dette er der ingen forskel at mærke i forhold til et objektiv med en større blændeåbning (Nikon D4 – 70-200mm f/4 – 200mm – 1/400sek – f/4 – ISO800)

     

    Alt i alt er det svært at kritisere AF-ydelsen i godt vejr, men jeg manglede flere gange det ekstra blændetrin, som jeg er vandt til – specielt når jeg arbejdeder med objektivet i regnskoven, sidst på dagen.

     

    VR

    Med AF-S NIKKOR 70-200mm f/4G ED VR introduserede Nikon også en ny generation af billedestabilisator, som angiveligt skulle kunne stabilisere op mod 5 blændetrin! Med andre ord skulle denne teknologi sikre, at man skulle kunne lave skarpe billeder håndholdt med en lukkertid 5 blændetrin langsommere end med et objektiv uden. Det svarer til, at i stedet for at kunne håndholde foreksempel 1/250sek på 200mm, så skulle man med dette objektiv kunne skyde på 1/8sek!

    _D4A2696

    Her et billede taget på omkring 2 meters afstand, og med en forholdsvis lang lukkertid – Stadig en god skarphed (Nikon D4 – 70-200mm f/4 – 200mm – 1/50sek – f/4 – ISO3200)

    Om det kan lade sig gøre at skyde på 1/8sek det ved jeg ikke, men jeg syntes helt sikkert at kunne mærke en forskel fra min VR I.

     

    BOKEH

    Et af de store spørgsmål når man holder et f/4 objektiv op i mod et f/2.8 objektiv er selvfølgelig om bokehen på lillesøster kan følge med storebror – og kort sagt, så kan den selvfølgelig ikke det!

    _D4A3096

    De 9 afrundede blændelameller giver en fin og naturlig bokeh (Nikon D4 – 70-200mm f/4 – 200mm – 1/50sek – f/4 – ISO3200)

    Men det betyder bestemt ikke at lillesøster ikke leverer en flot bokeh, for det gør hun, og det er faktisk ikke i alle situationer at hun er storebror underlegen. På grund af den lille nærgrænse kan man opnå en meget lækker bokeh, når man kommer helt tæt på sit motiv – faktisk kan man opnå et resultat som flere faktisk ville skyde til at være fra Nikons legendariske 400mm f/2.8! og det siger jo ikke så lidt!

    _D4A3817(600)

    Hvis du ikke vidste bedre, hvilket objektiv ville du så tror at dette billede var taget med? (Nikon D4 – 70-200mm f/4 – 200mm – 1/250sek – f/4 – ISO5000)

    Jeg syntes lillesøster har en flot bokeh, men jeg syntes der mangler noget – nu er jeg også lidt en sucker for f/ 2.8, men jeg oplevede flere gange, at jeg savnede at kunne skyde på f/2.8. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg syntes den største forskel mellem storebror og lillesøster ligger i bokehen på det der ligger foran motivet, og ikke så meget i baggrunden.

    Om denne detalje er nok til at vælge den tungere, dyre og større storebror, det kommer nok meget an på behov, men hvis man altid skyder med sit f/2.8 på f/4, så ville jeg måske overveje at nedgradere.

     

    REJSEMAKKER

    Jeg tror de fleste fotografer ville ønske der var et lettere alternativ til ynglingsgrejet, dette betyder dog ofte, at man skal kigge på grej der slet ikke leverer samme kvalitet som det man normalt bruger, og så er alternativet jo ikke det værd.

    Med sin mindre størrelse, lavere vægt og næsten identiske optiske kvalitet er lillesøster jo oplagt som alternativ og oplagt til rejsetasken. Jeg ville i hvert fald gerne have objektivet liggende, så jeg kunne smide det i rygsækken på de små ture, hvor f/2.8 ikke nødvendigvis var nødvendig.

    I mine øjne er dette objektiv den perfekte rejsetelezoom, og et objektiv som længe har manglet i Nikons lineup!

     

    KONKLUSION

    Ja, det er jo ikke mange skæmmende ord der har været i denne test, og det er fordi der er meget lidt dårligt at sige – det her ER et fremragende objektiv!

    AF og bokeh er ikke som på Nikon f/2.8, men ellers er der intet der taler imod at købe Nikon f/4 frem for alle andre telezoomobjektiver jeg har prøvet i samme zoomområde – dette objektiv er intet mindre end fantastisk!

    _D4A3400

    Jeg tror ingen ville kunne se, om dette billede var taget med et objektiv til kr.9000,- eller til kr. 16.000,- (Nikon D4 – 70-200mm f/4 – 200mm – 1/125sek – f/4 – ISO800)

    Det er faktisk så lækkert et objektiv, at jeg virkelig har overvejet at sælge mit Nikon f/2.8 (VR I) og købe dette i stedet, for lillesøster er markant skarpere i hjørnerne end mit “gamle” VR I. Jeg overvejede faktisk et byt så meget, at jeg tjekkede brugtprisen på mit objektiv og overvejede kraftigt at sætte det til salg, da jeg næsten kunne bytte lige over!

    Men min endelige konklusion ente dog med, at jeg ikke vil undvære at have f/2.8, og at jeg nok bare må spare lidt op så jeg kan få den nye VRII – som så forhåbentligt er lige så god som lillesøster her (det skal testes).

    Alt i alt kan kan vi ikke give dette objektiv nok ros!

     

     

  • Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8 -Test

    Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8 -Test

     Zeiss er et kendt mærke, og for de fleste er det et tegn på overlegen kvalitet, men kan de nu også leve op til al den hype? ER der noget særligt over deres minimalistiske objektiver, og er de i en klasse for sig – eller er det hele bare varm luft?

    Jeg har haft Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8 igennem test maskinen!

     

    HÅRD METAL!

    “Det her objektiv er bygget som en kampvogn” og “man kan slå søm i med det” – det er jo fraser man ofte høre om grej, men sjældent har det været mere sandt end med dette objektiv! Der er på ingen måder gået på kompromis med byggekvaliteten, heller ikke for at spare et par gram – alt er lavet i jern – nå ja også lidt glas!!


    Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8

    Elegant og stil sikker – også går den med garanti ikke nemt i stykker!

    Der er i virkeligheden ikke det store at sige om byggekvaliteten, for jeg kan ikke forestille mig at man kan gøre det meget bedre – det eneste minus ved denne kompromisløse kvalitet, er vægt.

    Dette objektiv er med sine over 600g tungere end Nikons 24mm f/1.4 og til sammenligning vejer Nikons 20mm f/2.8 kun 270g – som sagt Zeiss har bygget en kampvogn!

    PAS PÅ DU IKKE SKÆR DIG!

    Når man snakker om skarpe billeder, så får det en helt nu betydning, for igen er Zeiss kompromisløse – det her objektiv levere en billedkvalitet og skarphed som er uovertruffen. Jeg har aldrig arbejdet med et objektiv der tegner så skarpt og gengiver farve og kontrast så flot. Det er imponerende!

    Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8

    Billedkvaliteten er i en klasse for sig, og man kan kun have respekt for Zeiss´ kompromisløse tilgang. (Berlin)

    Der er en lille smule forvrængning, men det er meget flot kontrolleret af et objektiv på 21mm – der er også noget vignettering (mørke hjørner) på f/2.8, men det er faktisk også det eneste negative jeg kan sige om billedkvaliteten, Det her objektiv er i en klasse for sig!

    Billedkvaliteten er for at sige det på jysk, “nogenlunde” – hvis man skulle sige det på almindeligt dansk, så er den fuldstændig fantastisk!

    TID TIL AT SAMLE TANKERNE

    Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8 er ikke det objektiv jeg ville vælge når det skal gå stærkt – objektivet her ingen autofokus, og for mig tager det noget længere tid at fokusere manuelt! Næsten konsekvent igennem hele min testperiode ønskede jeg at der var AF – jeg bruger det hele tiden AF, og specielt når der sker noget hurtigt savnede jeg virkelig at kameraet/objektivet kunne gøre denne del af arbejdet selv.

    Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8

    Med manuel fokus tvinger Zeiss brugeren til at bruge lidt mere tid på sit billede, dette kan i nogen tilfælde være en gave – men i andre ret frustrerende! (Berlin)

    Når det så er sagt så oplevede jeg faktisk at denne manuelle begrænsning ofte tvang mig til at bruge lidt mere tid på mit motiv, hvilket gjorde at jeg arbejdede mere kreativt med det. Jeg vil faktisk sige at både den fast brændvidde og det “langsomme” workflow som dette objektiv (for mig)  medføre, klart øgede min kreativitet! Jeg nød virkelig at nørde med  jernklumpen – hvis tiden var til det!

    LYS FORVIRRING

    Af en eller anden uforklarlig årsag så undereksponerede min D300 konsekvent mine billeder  når Zeissen var monteret. Jeg må indrømme at jeg ikke på nuværende tidspunkt helt har gennemskuet hvad det er der går galt, men ved at køre med +1EV fungerede det nogenlunde.

    Efter lidt tid tilpasser man sig hurtigt til Zeiss finurligheder og herefter er der kun tilbage at nyde et veludført stykke glas. (Berlin)

    Om denne lille finurlighed skyldes at der ikke overføres de samme informationer fra objektivet som der gør i et Nikkor ved jeg ikke, men jeg syntes det er underligt og en lille smule irriterende – det var specielt irriterende i situationer hvor jeg ofte skiftede mellem andre objektiver, da man så lige skulle huske at skrue sin EV-kompensation tilbage!

    KONKLUSION PÅ ZEISS ZF2 DISTAGON T 21MM f/2.8

    Dette objektiv er uden tvivl resultatet af en kompromisløs tilgang til at lave kvalitet – man kan ikke komme uden om at dette er et produkt i absolut topklasse. Så ja Zeiss er i mine øjne i en klasse for sig, men denne kvalitet har en pris!

    Dette er et objektiv der kræver at man har tid til at arbejde med sine  motiver, og at men er villig til at slæbe på den ekstra vægt.

    Jeg er ikke selv den store landskabsfotograf, men i mine øjne ville dette objektiv være et oplagt valg til dette – her har man tid til at arbejde med objektivet, og den fremragende kvalitet vil helt sikkert komme til sin ret her!

    Der er skræl på farverne, og kontrasten er helt i top – Fra nu af er der “skarpe billeder”, og så er der “Zeiss billeder”!

    Med en pris på små 12.000kr så er det jo ikke lige frem et billigt objektiv – dette kombineret med den manglende autofokus, og den lidt pudsige lysmåling gør at man i mine øjne, virkelig skal ville den ekstra kvalitet objektivet levere. Men JA der er en kvalitets forskel, og jeg kan ikke forestille mig et optisk og byggemæssigt bedre objektiv.

    Ville jeg selv smide 12kilo for at få objektivet til at ligge fast i fototasken – Nej, for jeg er bange for at jeg ville vælge min 14-24mm hver eneste gang jeg skulle bruge et objektiv med denne
    brændvidde – bare fordi det er nemmere at bruge!

    Her er der samlet et lille galleri med billeder taget med Zeiss ZF2 Distagon T 21mm f/2.8

     

  • Nikon 1 V1 – 10-30mm f: 3,5-5,6 (test)

    Nikon 1 V1 – 10-30mm f: 3,5-5,6 (test)

    Jeg har haft fornøjelsen af at lege lidt med Nikons nye spejlløse entusiast. Dette er der kommet en lille anmeldelse ud af.

    Tag et kig

    (mere…)