Forfatter: Kasper – fotomalia.dk

  • Test af Zoom H1 lydoptager

    Test af Zoom H1 lydoptager

    Nyt grej igen igen! Aaaaah den varme følelse i maven når pakken kommer ind af døren…mmmmm.

    Nå men det er – som overskriften så diskret antyder, en Zoom H1 lydoptager jeg denne gang har fået fat i.

    Lækker lille sag

    Normalt ville jeg gerne teste den salgs ting før jeg køber dem, men jeg var så overbevist om at det er et “step-up” i kvalitet, så jeg måtte bare købe den med det samme og selvfølgelig var vores kære kammerater ovre hos Kamerakompagniet hurtige til at “hooke mig up” med denne lækkerbidsken! Jamen hov hov! jeg har jo ikke testet den endnu, så hvordan kan jeg sige det!?! JO fordi den bare ser super lækker ud – mere om det længere nede.

    Zoom H1 har en meget simpel og hutig enkelknapsbetjening på forsiden til at starte optagelsen.

    Kvaliteten

    Nikon D7000 optager i hvad der svarer til 44kHz/16bit, hvilket ikke er en speciel god kvalitet. Samtidig viser en finsk  test (hvis man kan stole på dem.. hjemmebrændt i ved..), at Nikon D7000’eren kun kan optage lyd i området 150Hz til omkring 5.000Hz, hvor Canon’s 60D kan opfange fra 50Hz til 20.000Hz!! En enorm forskel!! Så for at sige det meget enkelt, så er D7000’eren mildest talt dårlig hvad angår lyd også selvom man kobler det sammen med en god ekstern mikrofon.

    Zoom H1 optager ned på et micro SD kort og der følger et 2gb med når man køber den (den kan tage op til 32gb) som giver mulighed for at optage 55 minutter i fuld kvalitet. Der følger også en SD adapter med, så man kan putte det i en amindelig kortlæser.

    Specs

    Nå men til nogle Zoom H1 specs. Denne lille basse, kan optage i 96Khz/24bit hvilket er MEGET bedre kvalitet end både Nikon D7000 og Canon 60D.

    Her er hele specs listen fra Zoom:

    Rec format:
    WAV (Quantization: 16/24bit, Sampling Frequency: 44.1/48/96kHz)
    MP3 (Bit Rate: 48/56/64/80/96/112/128/160/192/224/256/320kbps, Sampling Frequency: 44.1kHz)

    Playback Format:
    WAV (Quantization: 16/24bit, Sampling Frequency: 44.1/48/96kHz)
    MP3 (Bit Rate: 32/40/48/56/64/80/96/112/128/160/192/224/256/320kbps, Sampling Frequency: 44.1/48kHz)

    A/D Conversion:
    24bit, 128times oversampling

    D/A Conversion:
    24bit,128times oversampling

    Signal Processing:
    32bit 

    Bagpå er der tre knapper. En til low-cut filteret som fjerner baggrundsstøj. En til at slå autolevel til, så den nogenlunde selv finder ud af hvor højt lydniveauet skal være og til sidst en knap hvor man kan vælge om man vil optage i Wav eller mp3. Man bør kun optage i Wav, da det er den bedste kvalitet. Nå ja.. og så er der jo lige et gevind hvis man vil sætte den på et stativ! Smart!

    Har jeg sagt den er lækker?

    Det helt geniale ved denne lille optager, er at der overhovedet ikke er et menusystem. Det vil sige at ALLE indstillinger ligger som knapper på ydersiden og det er vildt genialt, for jeg har set utrolig mange og meget mere simple apperater som har et ufatteligt indviklet menusystem (hahnel!!!). Jeg har aldrig holdt en lydoptager som denne i hånden før og det tog mig 10 minutter at blive kendt med den. Tusind tak til Zoom’s ingeniører for at de druknede deres stolthed og gik til en rigtig designer TAK TAK TAK!!

    Efter hvad Zoom siger (jeg har ikke testet det), så kan den optage op til 10 timer på ét AA batteri! Det er flot og selvom det så bare er 8 timer i den virkelige verden, så er det stadig flot!

    Lille bitte

    Alt i Zoomen er bare SÅ kompakt at man tror det er løgn! Havde denne lille fine dims være fra Kina (den er fra Japan… men godt nok samlet i Kina for en skål ris), så havde den sikker brugt et CR54a24ght976 batteri til 120kr. Men nej! ikke denne labre lille sag, den bruger skam et batteri som jeg tror de fleste har set før, nemlig ét enkelt AA! Ahhhhh det er dejligt!

    Nå ja.. den måler kun 136mm i længden, 35mm i bredden (på kabinettet) og 23mm i tykkelsen.

    Alle informationer på displayet er meget nemme at forstå – selv for en som ikke ved noget om lyd. Der er to lydbarer i venstre side, som viser hvor højt man indspiller. Samtidig er der en lysdiode i toppen som blinker hvis lyden bliver for høj og den viser hele tiden med meget store tal, hvor lang tid der plads til på kortet… jamen jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg er rørt til tårer..

    Det ER kvalitet!

    Hovedet på Zoomen, er totalt fedt udformet og som den plastikstøbemand jeg er til daglig, så varmer det i mit hjerte at se at der stadig findes folk som kan støbe plastik i en kvalitet som føles lækker! Hele skjoldet er lavet i slagfast ABS, hvilket er det samme som man laver fjernbetjeninger af, så den kan nok holde til en del.

    Mikrofonerne sidder i en såkaldt X/Y konfiguration ligesom de fleste stereomikroner og ligesom min Røde Stereo Videmic. Dette giver den bedste lyddybde – efter hvad eksperterne siger.

     

    Der er også en hovedtelefonudgang/line out, hvor man både kan afspille de optagelser der ligger på den og man kan høre lyden samtidig med at man optager. Det sidste er helt genielt, for så kan man meget hurtigt få sporet sig ind på det lydniveau man skal indstille den på – den feature har min D7000 ikke.

    Skal man bare lige hurtigt høre om det man har sagt på en optagelse er noget vrøvl og står man – som vi ofte gør, flere sammen og skal høre indspilningen, så er der også en lille højtaler i bunden som gør det muligt. Højtaleren er ikke af en kvalitet hvor man kan tjekke om optagelsen er forvrænget, men den er rigtig god til det jeg skal bruge den til og jeg ville nødigt undvære den.

    Alle knapperne

    På højre side af Zoomen, sidder der en masse forskellige knapper. De fleste af dem giver jo sig selv og alle knapper gør det der står på dem. Spole/track skifteknappen er dog multifunktionel, da man kan skifte indspilningskvaliteten på dem. Det kan godt give lidt problemer, da man kan komme til at skifte kvalitet uforvarrent, men det er ikke noget der trækker ned for mit vedkomne.

    En knap der også er rigtig god at have udenpå og ikke ligge dybt inde i et kompliceret menusystem, er delete knappen. Når man vælger et track og trykker på den lille skraldespandsknap, så skal man bare godkende sletningen ved at trykke på record knappen foran, så det er nemt og hurtigt at selette en masse tracks hvis man foreksempel har glemt at tømme kortet.

    På denne side af optageren, sidder også Mikrofon/line in indgangen som gør det muligt foreksempel, at tilslutte en lille “knaphulsmikrofon” og så putte Zoomen i lommen. Stikket er et mini stereo jack stik.

    Samlet set

    Ja samlet set, er det her bare toppen af poppen.. eller det vil sige at det er faktisk den billigste lydoptager Zoom laver. Men til 750kr! Så er det næsten skræmmende at de kan proppe så mange features i den. Det er langt billigere at smide alle funktioner i et menusystem som er designet af en firkantet ingeniør, så jeg fatter ikke at den ikke koster mere.

    Selvfølgelig kan man også skyde små fladlus med krydsermissiler og købe Zoom’s H4n til 2.500kr som kan alt og alt kan tilsluttes og som helt sikkert kræver en dybere forståelse for hvad man har med at gøre. Men denne lille sag som jeg købt mig her, vil rigeligt dække mine behov indtil jeg tager det job som BBC har plaget mig om i SÅ lang tid!

    Jeg har kun én lillebitte ting som plager mig og én lidt mindre ting som ikke plager mig så meget..
    Den første er at batteridækslet sidder lidt løst. Ikke at det falder af, for det gør det ikke, men fordi det giver nogle kliklyde når man står med optageren i hånden som med det samme opfanges af den indbyggede mikrofon – hvis man da ikke bare tilslutter en ekstern mic.

    Det andet som godt kunne have været bedre – jeg kan dog ikke se hvordan, er at den er lavet af plastik, som desværre har en tendens til at knirke lidt i samlingerne og det høres også straks hvis man optager med den indbyggede mikrofon. Men man kan selvfølgelig bare lade være med at mase på den som Hulk Hogan når han skal præsentere en Wrestling kamp..

    Hvorfor bøvle med seperat lyd?

    Ja vi har jo i forvejen en trådløs microport som lagrer lyden direkte sammen med videoen på kameraet og derved slipper man for alt synkroniseringsfis bagefter. MEN da vi mange gange er flere der snakker i munden på hinanden, så er det godt at få alle stemmer med. Ja vi kunne jo bare købe nogle flere microporte med ekstra sendere og alt muligt andet gejl, men det bliver simpelthen for dyrt til budgettet lige nu.

    Jeg synes også at det er ret fedt at have en lille mobil kvalitetsoptager som jeg kan bruge til at optage alle mulige “dæklyde” til mine videoer. Det kunne være sådan noget som fuglekvidren, vandfaldslyde, biler der dytter, våben der bliver ladt og affyret og tusind andre ting som kunne være fedt at peppe en video op med.

    Allersidste ord

    Eller det er vel mere to ord… KØB DEN!! Hvis i laver video og gerne vil gøre lidt mere ud af det, så er 750kr for sådan en lækker grejdims edderbankemig billigt og hvis i sidder og tænker at det er mange penge bare for at optage lyd, så kig lige på alt det grej de fleste af jer har liggende til mange mange tusinde kroner! Jeg vil væde på at i ikke kan finde et stykke grej i jeres samling som er SÅ lækkert som H1’eren til 750kr…. ja medmindre i har den i forvejen selvfølgelig….

    Lydtest

    Jeg har lavet en lille lydtest som i kan se/høre her.

    Opsættet er en rigtig god forstærker med et par rigtig gode Dali højtalere hvorpå jeg spiller en 40 sekunders sekvens 4 gange til til 4 forskellige mikrofon setups. Nummeret er Adeles – Set fire to the rain. Genialt nummer! Mikrofonen der optager er i nøjagtig samme position hver gang. Det er ikke på højt videnskabeligt plan der her, men det giver en rigtig god fornemmelse af hvad forskellen er.

    Hør med og døm selv.

    Skvenserne ligger således i videoen:
    1.Nikon D7000 med den indbyggede mikrofon
    2.Nikon D7000 med Røde Stereo Video Mic
    3.Zoom H1 med indbyggede mikrofon
    4.Zoom H1 med røde Stereo Video Mic.

    Nu må i ha en rigtig god weekend allesammen og tak fordi i kiggede med 😉

  • 1/3 af fotomalia på tur

    1/3 af fotomalia på tur

    1/3 af fotomalia, vil så sige MIG (Kasper). De to andre kunne ikke få fri for deres koner (de bliver holdt i MEGET kort snor!).

    Men jeg har været ude i den store vide verden og finde “locations” til fremtidige fotomalia shoots og hold da kæft jeg har fundet nogle fede pladser. Alt det kan i se mere om i videoen.

    Det hele er filmet med et Nikon D7000 med henholdsvis Nikon 70 – 200mm f/2,8 og Sigma 10 – 20mm og et GoPro HD Hero + et par iPhone klip selvfølgelig.
    Jeg er helt vild med brændvidden på 10-20 Sigmaen, den får bare alt med uden at det bliver for fiskeøje-agtigt og kvaliteten er rigtig god til den forholdsvis lille pris. Denne sigma er dog en jeg har lånt af Brian og det er ikke verdens mest velholdte objektiv… Det er så fyldt med ridser, buler og snask at det næste er umuligt at lave video med… så jeg må nok købe et selv.. Lige en tanke – jeg tror ikke man skal låne Brian dyrt grej…

    Nikon D7000’eren har jo som i nok ved, autofokus og da jeg købte det, var jeg sikker på at det var en feature jeg ville komme til at bruge meget, MEN alt i denne video er fokuseret manuelt. Autofokus’sen fungerer endnu ikke helt optimalt på spejlreflekskameraerne. Den er simpelthen alt for langsom og for upræcis, men når man har fået den manuelle ring ind i fingrene, så kører fokus super godt og man har meget mere kontrol over det.

    Håber i nød videoen 🙂

  • Bærbar eller stationær? Mere RAM eller hvad?

    Bærbar eller stationær? Mere RAM eller hvad?

    Ja det er jo alt i alt nogle rigtig gode spørgsmål.

    Jeg kan desværre ikke svare på det, da jeg er af den slags mennsker der – ja hvad er det nu Brian og Mads plejer at kalde mig…. JO “IDIOT til alt hvad der har bare det mindste med computere at gøre!!”..

    Det er ikke fordi jeg skal ud og købe nu computer lige nu, men fordi jeg er rendt ind i et problem.
    Som i jo nok har set, så har min rolle på fotomalia ændret sig lidt mere hen i retning af videoredigering og til dette bruger jeg nogle ret heftige programmer. Problemet er så også at jo bedre man bliver til at benytte featurerne i disse programmer, jo mere belaster man computerens processor og RAM.

    Jeg har altid kun haft bærbare, fordi jeg ikke gider være bundet til ét bestemt sted hvor jeg kan arbejde og fordi jeg synes at bærebare computere bare ER lækrere end de kæmpe brummende klodser der står og fylder i huset.

    Min nuværende arbejdsmaskine er en HP Pavillion DV7 1195eo med windows 7 64bit…. hvad det så end betyder, men ham der bestilte den for mig (min kære fader) mente at det var en supercomputer til rimelige penge og jeg må da også sige at den har opfyldt alle mine krav….. lige indtil nu..

    MEEEEN i går fik jeg så den besked fra mit kære windows, at den var rendt tør for RAM og videoprogrammet skrev “not responding” træls… Der er 4GB RAM i maskinen og jeg bestilte straks 8GB på nettet som jeg forhåbenlig får i morgen og så SKAL det bare virke!!! Ellers går i glip af min til dato fedeste video… eller bare min video… eller det er mere et klip… men nok om det.!

    Nå men nu er det store spørgsmål så!! Skal jeg købe en bærbar næste gang eller får man MEGET mere guf for pengene hvis man køber en stationær? Hvis jeg smider 15.000kr efter en computer som skal have så meget “power” som muligt for pengene, er det så den ene eller den anden løsning?

    Med hensyn til RAM! Jeg forstår i princippet godt hvordan det virker, men det jeg hører er at selvom man ken se i at computeren ikke bruger al den RAM der er tilgængeligt, så kan man stadig vinde noget ved at give den mere?? Jeg fatter det nok ikke helt alligevel..

    Når man kører med meget krævende videoprogrammer og skal “render” en video realtime i foreksempel Premiere Pro, så er det jo ikke grafikkortet der bliver mest belastet, men mest prosessoren og RAM, så nu har jeg købt RAM’en og nu må vi se, det er trods alt nemmere og billigere end at begynde at skifte hele indmadden ud 🙂

    Jeg vil gerne høre hvad i mener om alt det her og så håber vi at videoen bliver færdig snart 😉

  • Konfirmationen!

    Konfirmationen!

    Jeps.. Så blev jeg endelig færdig med den konfirmation… Når jeg siger endelig, så mener jeg at jeg ikke har taget billeder i snart over et helt år, så jeg har været pænt nervøs for om jeg overhovedet vidste hvordan man tænder sådan et..?

    MEN jeg havde jo min supergode assistent fra sidste gang jeg tog konfirmationsbilleder i Norge… eller nååå nej, han kunne ikke hjælpe den dag, så jeg måtte nøjes med.. ikke det næstbedste.. heller ikke det… nå men, det var min svigerfar og ja det er en 1 liters dåseøl han står med til cirka 750 norske kroner.. eller sådan noget, men som i kan se, har hjælpen været begrænset… mildt sagt…

    Men nok tøflen rundt og sparken i jorden, her får i 4 billeder jeg lige hurtigt har udvalgt som nogen jeg ville se nærmere på. Det skal siges at lokationen er valgt af konfirmanten selv.

    Hovedlyset kommer fra en Nikon SB800 med gennemlysningsparaply som sidder 45 grader til højre for konfirmanten og lyset i håret kommer fra en lumopro LP160 zoomet til 105mm lidt bagfra til venstre.

    Hvis jeg selv skal sige det.. og det skal jeg… der er ikke andre der gør det.. Så er disse billeder endt rimeligt godt ud. Disse 4 eksempler er forresten taget direkte fra kameraet og jeg skal selvfølgelig have rodet lidt PS med dem. Men i må meget gerne – som sidst, komme med en masse kritik og forslag.

    Teenagere er notorisk umulige at arbejde med og det vare heller ikke 0,0000000325 sekunder før jeg fik det første spørgsmål om vi snart var færdige… Efter det blev mobilen selvfølgelig også hevet frem ret jævnligt..

    En ting der blev meget irriterende meget hurtigt, var at det var pletvis skyet og på stedet vi var, var der ikke et skyggefuldt sted at tage billeder, så det ene øjeblik var der sol, det andet lidt sol, det næste fuld knald på solen osv.. det er umuligt at arbejde med og på skulderen af konfirmantens hvide skjorte er det en lille smule udbrændt på nogle af billederne og det er en møgsolstråle der sneg sig ind hele f…. tiden. Jeg elsker gråvejr masser af flash og en sækfuld batterier!

    Dragten konfirmanten har på, er en norsk nationaldragt – en såkaldt Bunad. En Bunad varierer i udseende afhængigt af hvilket amt man tilhører. En Bunad har man hele livet og den bruges på de fleste anledninger hvor vi danskere ville have brugt jakkesæt. Jeg synes de dragter giver et meget personligt udtryk og det giver en patriotisk følelse når man ser så mange samlet, med alle de fine drageter som repræsenterer hver deres plads i Norge.

    Det er også meget godt at man har disse dragter hele livet, denne dragt konfirmanten har på her, er 100% håndlavet med alle broderinger og sølv og den koster 27.000kr!! Man kan jo få et sygt lækkert stykke glas til sin samling for de penge…

    Nå men det har været sjovt som sædvanlig nu man er gennem hele møllen og det er nok ikke sidste gang jeg bliver lokket til det, MEN TIL ALLE DERUDE jeg er for faen ikke professionel, jeg er bare grejnørd, og jeg kan ikke tage billeder af alle folks små børn!

  • Preflight check!

    Preflight check!

    Ja vi (Brian og Kasper) er taget ud for at forberede flyveturen som Catarina skal med på, da hun jo vandt vores “streetcredit” konkurrence her i julen.

    Nu hvor det hele er blevet lidt grønnere og mere lækkert at se på, var det på tide at få fundet nogle rigtig gode “spots” som kunne være fede at overflyve og skyde nogle billeder.
    Armeret til tænderne med grej, ankom vi til flyvepladsen… Se vores “Preflight” video og få det hele med!

    Preflight!

    Jeg tror liiiige jeg skal have støvsuget den sensor….

    Ja nogenlunde sådan kommer det til at se ud når Catarina skal med os ud og flyve. Turen er delvis planlagt, men Catarina kan give piloten ordre til at overflyve et sted flere gange og krænge flyvere hårdere for at få den helt rigtige vinkel. Brian tager også med op sammen med Catarina, så kan kan hjælpe til med grej hvis det bliver nødvendigt. Mads eller Kasper skulle egentlig også have været med, da det er en 4 personers flyver, men på grund af den rå mængde grej der også skal være plads til, er vi – som sædvanligt når der sker noget sjovt, sat på ventebænken (Brian er virkelig god til at albue sig frem..).

    Fede billeder. . eller. . ?

    Brian skulle jo havde vist nogle kodylt fede skud fra vores flyvetur i dette indlæg, men som i nok ved, så har han ikke adgang til hans prisvindende billedrække lige nu…. Så kan man selvfølgelig godt spørge sig selv hvad Brians eksistensberettigelse er her på fotomalia nu alle hans billeder er væk?.. Tja.. Han kan jo stadig hente pizza når jeg og Mads mødes, så han er vel meget handy at beholde…

    Det blir spændende!

    Nå men vi glæder os allesammen til at give Catarina den oplevelse og hvem ved, det er nok ikke sidste gang vi udlodder en tur i vores lille flyver.
    Vi håber at du er mere søstærk end Brian… Et par piller ville nok ikke skade hvis der er meget turbulens.. 😉

  • Profil: Jesper Elgaard (Stuntkameraet)

    Profil: Jesper Elgaard (Stuntkameraet)

    Ja så er vi nået til næste medlem i rækken og denne gang er det, det nyeste medlem på bloggen som har været en tur i studiet.

    Profil

    Jesper Elgaard er jo en gut med en del år på bagen og derfor en meget erfaren gut. I sine yngre dage, var Jesper blandt andet det første digitalkamera nogensinde der har taget et skarpt billede af en meget fuld Boris Jeltsin, han var med da muren faldt… ned over ham og efter hvad han selv siger, så har han et stort, og langt 600mm objektiv gemt i lommen… hmm..


    Se med her da vi præsenterede Jesper Elgaard, her kan man virkelig se han er en hård hund

    Jesper har været meget igennem i sin tid inden han kom til fotomalia. Før hans livsrejse førte ham til en plads på vores team, har Jesper været bodyguard kamera for indtil flere kendisser men mistede desværre for nogle år siden jobbet hos Pamela Anderson efter en uheldig episode med noget som kom frem, som vist ikke skulle have kommet frem..

    Efter kendisstreaken, har Jesper haft forskellige småjobs, som af og til har ført ham ud i nogle bizarre situationer og som ville have knækket de fleste kameraer, men ikke Jesper! Da vi første gang mødte Jesper Elgaard, var han hjemløs og kunne ikke huske sit eget navn. Fotomalia tog ham til sig og gav ham et æreværdigt job som test/stunt kamera, indtil den dag han skal pensioneres.

    Vi har aldrig fundet ud af hvad hans rigtige navn egentlig var – vi tror at en efterretningstjeneste har rodet med hans hukommelse, så vi besluttede for at få hjælp fra vores kære læsere til at hjælpe os med at finde et passende navn til ham. Efter mange rigtig gode forslag, var der især ét der stod frem og det kan i læse mere om her. Skulle i få lyst til at se eller gense Jesper Elgaards dåb, så finder i den lige her.

    Her har i Jesper Elgaard

    Jesper Elgaard efter en af hans talrige missoner! – Han er tough og han ved hvad der skal til for at lindre smerten..

    Der er rigtig mange facetter af Jesper Elgaard´s liv som vi endnu ikke kender, men vi er stolte af at kunne præsentere ham som en del af vores team!

     

     

  • Skyd alt i smadder…. aften!

    Skyd alt i smadder…. aften!

    Så oprendte  dagen endelig hvor vi kan afsløre de ufatteligt labre billeder vi fik taget på vores “skyd alt i total smadder highspeed flash fotomalia aften”!
    De fleste af jer har nok set teaseren til denne aften, men hvis ikke, så er den her.

     

    BOOOM

    Lydtriggeren vi har bygget virkede 100% perfekt hele aftenen og den er utrolig præcis!

    Se videoen og få hele oplevelsen med.

    Her er et udpluk af de lækre billeder vi kom hjem med fra den MEGET lange aften.

     

     

    Brian brugte sit Nikon D700 og lyset kommer fra 2 Nikon SB900 og 4 Nikon SB800. Lydtriggerens hastighed hvormed den triggerde (triggerede?) flashene, justerede vi ved at flytte den længere væk fra eller tættere på lyden – meget simpelt, men det virkede.

    Den bjørn med fuldskægget og det lækre hår man ser en gang imellem stå med et kamera, er vores kære “assistent” Michael. Han gjorde et rigtig godt arbejde den aften og det er nok ikke sidste gang han får sneget sig ind, så tak til Michael 😉

    Tak fordi i kiggede med og vi glæder os til at vise jer vores næste skøre påhit 🙂

  • Konfirmationstid

    Konfirmationstid

    Ja så er den her igen. Tiden hvor alle venner, bekendte, onklers fætre, fætres kusiner osv. tror at bare fordi du gav dem hånden til den eneste familiefest hvor du nogensinde har mødt dem og fordi de allesammen så dit store 70-200 f/2.8, så kan de uden problemer ringe til dig og spørge om du ikke kan komme og tage billeder af netop deres unge… Jeps i kender dem allesammen og i har helt sikkert allesammen prøvet det..

    Pas på hvad i lover!

    Uanset hvad man siger, kan man bare ikke komme af med dem og inden man får set sig om, har man lovet sig væk til 20 konfirmationer hos folk man slet ikke kender og når man sidder derude og skal præstere en hel dag, så tænker man på hvad de egentlig skulle have betalt for sådan en omgang hos en fotograf..

    Jeg kan på ingen måder kalde mig professionel fotograf… eller fotograf for den sags skyld, jeg er bare grejnørd, så jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at opkræve penge for det… tja… sådan er jeg… irriterende man ikke kan være lidt mere hård engangimellem..

    Vælg med omhu.

    Nå men der er trods alt en konfirmation jeg glæder mig til og det er til min kærestes lillesøsters konfirmation i Norge. Her er der uhyggeligt flotte landskaber, gamle trækirker og folk der ankommer i den norske nationaldragt, ja der er meget som kan forstyrre ens opfattelse af det billede man tager. Med alt dette, er det nemt at glemme det “hjernefilter” som Brian altid snakker om og man kan nemt komme hjem med en stak billeder med en masse støj… Den blir svær..

    Nå men jeg har heldigvis en rigtig god kammerat som jeg fik lokket til at købe noget kameragrej for noget tid siden og han er efterhånden en super fotograf… MEN nordmand som han er, så har han selvfølgelig købt Canon! Geeeesh!


    Men udover hans tydelige mangel på kvalitetssans, fik han nu nogle hæderlige billeder og han var også en glimrende reflektorholder, så jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham igen.

    Min kammerat og jeg har sammen taget lidt billeder af konfirmander før og sidst var det af min kærestes anden lillesøster. Dengang anede jeg ikke hvad jeg lavede og jeg skiftede objektiver som vinden blæste, men ud af de mange hundrede billeder jeg fik taget med shutteren holdt konstant nede, kom der da disse… ej spøg til side, jeg er faktisk udmærket tilfreds og det var hun og familien også.

    Det er så her i – kære læsere, kommer ind i billedet. I må meget gerne komme med kritik til disse billeder (det bliver man kun bedre af) (Brian og Mads i tier stille!) og også gerne jeres egne tips og trix som jeg foreksempel kan bruge i kirken.

    Disse billeder er alle taget med mit gamle Nikon D200 med Nikon 70-200 f/2.8 objektivet på.

    Når man ikke aner hvad man laver, hjælper det en hel del at tage billeder af personer som er meget kønne, som Jenny her. Min kærestes anden lillesøster har samme egenskab og jeg er derfor ikke nervøs for billederne som sådan, for folk som ser dem, vil alligevel bare glo på hende…. Her kommer der så en lille huskeremse… “Hvis du er en dårlig fotograf, så lad være med at fotografere grimme mennesker!”.

    Her er så hende som skal konfirmeres nu… Billedet er fra sidste år tror jeg..

    Jeg er eddertæske spændt på at se hvad jeg kommer hjem med og jeg er endnu mere spændt på at vise jer det! Det kan enten fejle katastrofalt eller blive en succes, trods alt har jeg denne gang to kameraer med og så kan jeg jo fyre endnu flere billeder, så skal der nok være ét godt imellem 😉

    Prøv lige og TJEK de fede bygninger med stil de har i Norge!!

     

    Tak fordi i kiggede med.

     

    HOV forresten! Til jer der undrede jer over hvad der var i pakken fra Hong Kong her forleden… altså før jeg forsvandt og prøvede at sende mig selv til Kina :-), ja så var det en sindsyg LED videolys projektør som jeg glæder mig til at teste op mod en dyr vestlig fætter! Så bare hæng på 😉

  • Jeg er her!

    Jeg er her!

    Ja jeg har godt nok været fysisk, psykisk og elektronisk fraværende her i påsken, men jeg har skam ikke ligget på den lade side som mange sikkert tror..

    Nu er det her jo ikke en Søren Ryge Petersen blog med hus og have fif, men for at forstå omfanget af det projekt – eller de projekter der har holdt mig fanget, bliver jeg nød til at vise et par billeder, så vil i sikkert kunne forstå..

    Nå men det hele startede med et fint lille legehusbyggesæt som gik helt som det nu går når ingeniører laver manualer!!! Ad H…… TIL!

    Da Legehuset var færdigt og bygget om flere gange for bare at være nogenlunde stabilt, ville jeg lige starte et lille hurtigt projekt som ikke skulle tage mere end en aften, nemlig at rense og male vores facade…. Det skulle jeg aldrig have gjort… Al gammel maling skulle af og det tog sygt lang tid!

    Herregud! Jeg har en højtryksrenser… Hvor lang tid kan det ta?


    Jeg troede i min naivitet, at det at male med murmaling (cempexo) var det samme som at smatte maling på indvendige vægge…. men nej det var det edderhylemig ikke, det hele tog 3 dage fra morgen til aften… Fuck jeg er smadret..

    Nå men Brian havde helt ret, jeg HAR faktisk være i Bauhaus OG i Silvan flere gange i påsken 😉 FIND HOLGER!!

    Lad endelig være med at spørge mig til råds om maling af hus og bygning af legehuse efter tåbelige manualer, for det bringer bare dårlige minder efter denne påske!

    Edit – jeg har lige leget med at lave en “før og efter” version af Kaspers hus. Da der har hersket tvivl om, hvad der er hvad. – Mads

    [beforeafter]


    [/beforeafter]

  • En fantastisk verden!

    En fantastisk verden!

    Nogle gange kommer jeg til at tænke på hvor fantastisk verden er.

    Da mine forældre var på min alder (er du gal jeg lyder som et gammelt fjols), var hvert land for sig og skulle man kommunikere med verdensdele der lå længere væk end Otto Duborg og Pötzch (det var den verden vi kendte til), så skulle der enten skrives et brev som var flere uger undervejs eller foretages et telefonopkald til 100kr. i sekundet. (mere…)