Test af Zoom H1 lydoptager

af Kasper - fotomalia.dk

Nyt grej igen igen! Aaaaah den varme følelse i maven når pakken kommer ind af døren…mmmmm.

Nå men det er – som overskriften så diskret antyder, en Zoom H1 lydoptager jeg denne gang har fået fat i.

Lækker lille sag

Normalt ville jeg gerne teste den salgs ting før jeg køber dem, men jeg var så overbevist om at det er et “step-up” i kvalitet, så jeg måtte bare købe den med det samme og selvfølgelig var vores kære kammerater ovre hos Kamerakompagniet hurtige til at “hooke mig up” med denne lækkerbidsken! Jamen hov hov! jeg har jo ikke testet den endnu, så hvordan kan jeg sige det!?! JO fordi den bare ser super lækker ud – mere om det længere nede.

Zoom H1 har en meget simpel og hutig enkelknapsbetjening på forsiden til at starte optagelsen.

Kvaliteten

Nikon D7000 optager i hvad der svarer til 44kHz/16bit, hvilket ikke er en speciel god kvalitet. Samtidig viser en finsk  test (hvis man kan stole på dem.. hjemmebrændt i ved..), at Nikon D7000’eren kun kan optage lyd i området 150Hz til omkring 5.000Hz, hvor Canon’s 60D kan opfange fra 50Hz til 20.000Hz!! En enorm forskel!! Så for at sige det meget enkelt, så er D7000’eren mildest talt dårlig hvad angår lyd også selvom man kobler det sammen med en god ekstern mikrofon.

Zoom H1 optager ned på et micro SD kort og der følger et 2gb med når man køber den (den kan tage op til 32gb) som giver mulighed for at optage 55 minutter i fuld kvalitet. Der følger også en SD adapter med, så man kan putte det i en amindelig kortlæser.

Specs

Nå men til nogle Zoom H1 specs. Denne lille basse, kan optage i 96Khz/24bit hvilket er MEGET bedre kvalitet end både Nikon D7000 og Canon 60D.

Her er hele specs listen fra Zoom:

Rec format:
WAV (Quantization: 16/24bit, Sampling Frequency: 44.1/48/96kHz)
MP3 (Bit Rate: 48/56/64/80/96/112/128/160/192/224/256/320kbps, Sampling Frequency: 44.1kHz)

Playback Format:
WAV (Quantization: 16/24bit, Sampling Frequency: 44.1/48/96kHz)
MP3 (Bit Rate: 32/40/48/56/64/80/96/112/128/160/192/224/256/320kbps, Sampling Frequency: 44.1/48kHz)

A/D Conversion:
24bit, 128times oversampling

D/A Conversion:
24bit,128times oversampling

Signal Processing:
32bit 

Bagpå er der tre knapper. En til low-cut filteret som fjerner baggrundsstøj. En til at slå autolevel til, så den nogenlunde selv finder ud af hvor højt lydniveauet skal være og til sidst en knap hvor man kan vælge om man vil optage i Wav eller mp3. Man bør kun optage i Wav, da det er den bedste kvalitet. Nå ja.. og så er der jo lige et gevind hvis man vil sætte den på et stativ! Smart!

Har jeg sagt den er lækker?

Det helt geniale ved denne lille optager, er at der overhovedet ikke er et menusystem. Det vil sige at ALLE indstillinger ligger som knapper på ydersiden og det er vildt genialt, for jeg har set utrolig mange og meget mere simple apperater som har et ufatteligt indviklet menusystem (hahnel!!!). Jeg har aldrig holdt en lydoptager som denne i hånden før og det tog mig 10 minutter at blive kendt med den. Tusind tak til Zoom’s ingeniører for at de druknede deres stolthed og gik til en rigtig designer TAK TAK TAK!!

Efter hvad Zoom siger (jeg har ikke testet det), så kan den optage op til 10 timer på ét AA batteri! Det er flot og selvom det så bare er 8 timer i den virkelige verden, så er det stadig flot!

Lille bitte

Alt i Zoomen er bare SÅ kompakt at man tror det er løgn! Havde denne lille fine dims være fra Kina (den er fra Japan… men godt nok samlet i Kina for en skål ris), så havde den sikker brugt et CR54a24ght976 batteri til 120kr. Men nej! ikke denne labre lille sag, den bruger skam et batteri som jeg tror de fleste har set før, nemlig ét enkelt AA! Ahhhhh det er dejligt!

Nå ja.. den måler kun 136mm i længden, 35mm i bredden (på kabinettet) og 23mm i tykkelsen.

Alle informationer på displayet er meget nemme at forstå – selv for en som ikke ved noget om lyd. Der er to lydbarer i venstre side, som viser hvor højt man indspiller. Samtidig er der en lysdiode i toppen som blinker hvis lyden bliver for høj og den viser hele tiden med meget store tal, hvor lang tid der plads til på kortet… jamen jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg er rørt til tårer..

Det ER kvalitet!

Hovedet på Zoomen, er totalt fedt udformet og som den plastikstøbemand jeg er til daglig, så varmer det i mit hjerte at se at der stadig findes folk som kan støbe plastik i en kvalitet som føles lækker! Hele skjoldet er lavet i slagfast ABS, hvilket er det samme som man laver fjernbetjeninger af, så den kan nok holde til en del.

Mikrofonerne sidder i en såkaldt X/Y konfiguration ligesom de fleste stereomikroner og ligesom min Røde Stereo Videmic. Dette giver den bedste lyddybde – efter hvad eksperterne siger.

 

Der er også en hovedtelefonudgang/line out, hvor man både kan afspille de optagelser der ligger på den og man kan høre lyden samtidig med at man optager. Det sidste er helt genielt, for så kan man meget hurtigt få sporet sig ind på det lydniveau man skal indstille den på – den feature har min D7000 ikke.

Skal man bare lige hurtigt høre om det man har sagt på en optagelse er noget vrøvl og står man – som vi ofte gør, flere sammen og skal høre indspilningen, så er der også en lille højtaler i bunden som gør det muligt. Højtaleren er ikke af en kvalitet hvor man kan tjekke om optagelsen er forvrænget, men den er rigtig god til det jeg skal bruge den til og jeg ville nødigt undvære den.

Alle knapperne

På højre side af Zoomen, sidder der en masse forskellige knapper. De fleste af dem giver jo sig selv og alle knapper gør det der står på dem. Spole/track skifteknappen er dog multifunktionel, da man kan skifte indspilningskvaliteten på dem. Det kan godt give lidt problemer, da man kan komme til at skifte kvalitet uforvarrent, men det er ikke noget der trækker ned for mit vedkomne.

En knap der også er rigtig god at have udenpå og ikke ligge dybt inde i et kompliceret menusystem, er delete knappen. Når man vælger et track og trykker på den lille skraldespandsknap, så skal man bare godkende sletningen ved at trykke på record knappen foran, så det er nemt og hurtigt at selette en masse tracks hvis man foreksempel har glemt at tømme kortet.

På denne side af optageren, sidder også Mikrofon/line in indgangen som gør det muligt foreksempel, at tilslutte en lille “knaphulsmikrofon” og så putte Zoomen i lommen. Stikket er et mini stereo jack stik.

Samlet set

Ja samlet set, er det her bare toppen af poppen.. eller det vil sige at det er faktisk den billigste lydoptager Zoom laver. Men til 750kr! Så er det næsten skræmmende at de kan proppe så mange features i den. Det er langt billigere at smide alle funktioner i et menusystem som er designet af en firkantet ingeniør, så jeg fatter ikke at den ikke koster mere.

Selvfølgelig kan man også skyde små fladlus med krydsermissiler og købe Zoom’s H4n til 2.500kr som kan alt og alt kan tilsluttes og som helt sikkert kræver en dybere forståelse for hvad man har med at gøre. Men denne lille sag som jeg købt mig her, vil rigeligt dække mine behov indtil jeg tager det job som BBC har plaget mig om i SÅ lang tid!

Jeg har kun én lillebitte ting som plager mig og én lidt mindre ting som ikke plager mig så meget..
Den første er at batteridækslet sidder lidt løst. Ikke at det falder af, for det gør det ikke, men fordi det giver nogle kliklyde når man står med optageren i hånden som med det samme opfanges af den indbyggede mikrofon – hvis man da ikke bare tilslutter en ekstern mic.

Det andet som godt kunne have været bedre – jeg kan dog ikke se hvordan, er at den er lavet af plastik, som desværre har en tendens til at knirke lidt i samlingerne og det høres også straks hvis man optager med den indbyggede mikrofon. Men man kan selvfølgelig bare lade være med at mase på den som Hulk Hogan når han skal præsentere en Wrestling kamp..

Hvorfor bøvle med seperat lyd?

Ja vi har jo i forvejen en trådløs microport som lagrer lyden direkte sammen med videoen på kameraet og derved slipper man for alt synkroniseringsfis bagefter. MEN da vi mange gange er flere der snakker i munden på hinanden, så er det godt at få alle stemmer med. Ja vi kunne jo bare købe nogle flere microporte med ekstra sendere og alt muligt andet gejl, men det bliver simpelthen for dyrt til budgettet lige nu.

Jeg synes også at det er ret fedt at have en lille mobil kvalitetsoptager som jeg kan bruge til at optage alle mulige “dæklyde” til mine videoer. Det kunne være sådan noget som fuglekvidren, vandfaldslyde, biler der dytter, våben der bliver ladt og affyret og tusind andre ting som kunne være fedt at peppe en video op med.

Allersidste ord

Eller det er vel mere to ord… KØB DEN!! Hvis i laver video og gerne vil gøre lidt mere ud af det, så er 750kr for sådan en lækker grejdims edderbankemig billigt og hvis i sidder og tænker at det er mange penge bare for at optage lyd, så kig lige på alt det grej de fleste af jer har liggende til mange mange tusinde kroner! Jeg vil væde på at i ikke kan finde et stykke grej i jeres samling som er SÅ lækkert som H1’eren til 750kr…. ja medmindre i har den i forvejen selvfølgelig….

Lydtest

Jeg har lavet en lille lydtest som i kan se/høre her.

Opsættet er en rigtig god forstærker med et par rigtig gode Dali højtalere hvorpå jeg spiller en 40 sekunders sekvens 4 gange til til 4 forskellige mikrofon setups. Nummeret er Adeles – Set fire to the rain. Genialt nummer! Mikrofonen der optager er i nøjagtig samme position hver gang. Det er ikke på højt videnskabeligt plan der her, men det giver en rigtig god fornemmelse af hvad forskellen er.

Hør med og døm selv.

Skvenserne ligger således i videoen:
1.Nikon D7000 med den indbyggede mikrofon
2.Nikon D7000 med Røde Stereo Video Mic
3.Zoom H1 med indbyggede mikrofon
4.Zoom H1 med røde Stereo Video Mic.

Nu må i ha en rigtig god weekend allesammen og tak fordi i kiggede med 😉

Relateret indlæg

21 Kommentarer

mikkel maj 30, 2011 - 11:35 pm

Spændende. Den trådløse microport du snakker om, hvad dækker det over? Er det noget der er indbygget i kameraet eller noget eksternt? Har kun fået optaget nogle få videoer med mit D7000, og synes de “hakker” lidt i det. Er det nogle indstillinger på kameraet eller er det min langsomme computer der er problemet?

Besvar
Kasper - fotomalia.dk maj 31, 2011 - 7:57 am

Hej Mikkel og mange tak for kommentaren. Du er åbenbart den eneste som har fået tygget sig igennem min roman 😉
Microportsættet jeg snakker om er det som du kan se her på kamerakompagniet. Reciveren sætter du i mikrofonstikket på din D7000 og så kan du køre trådløs lyd direkte ned på din video mens den optager. Så slipper man for alt eftersyncronisering af lyd.
.
Det med at det hakker, det kunne lyde som et computerproblem – uden at jeg skal være ekspert, for det er jeg ikke, men indtil jeg fik min nye computer med lidt mere guf i, så kunne den heller ikke vise mine D7000 videoer jeg havde optaget i fuld HD oden at det hakkede helt vildt.

Besvar
Anders Lund Olsen juni 4, 2011 - 3:14 pm

Jeg har altid været interesseret i lyd og billed, men nu, hvor jeg også har en HD-video (Panasinic SD60) og en aftale om at lave optagelser som andre skal bruge, har jeg bestilt en H1 delvist på din anbefaling.

Jeg skal lave noget i stil med denne optagelse:

Selv om lyden er ganske rimelig, i den indbyggede stereo-mikrofon, vil jeg også gerne kunne redigere lydsporet og måske lave nogle effekter(andre rum fra en lydprocessor, pan-ing mm). Jeg har en del andet udstyr og programmer der kan så noget.

Da jeg har venner, som spiller musik, kunne det også komme ind i billedet. 😉

Besvar
Kasper - fotomalia.dk juni 6, 2011 - 9:12 am

Hej Anders. Mange tak for kommentaren. 🙂 Det er godt at høre at der er nogen der kunne bruge min beskedne test til noget fornuftigt 😉

Besvar
Oskar Pedersen november 24, 2012 - 11:29 am

Til lydredigering bruger jeg det gratis program Audacity. Det er glimrende. Man kan også overspille fra en anden computer eller medie, og så bruge programmet som lydoptager.
Med venlig hilsen Oskar

Besvar
Brian - fotomalia.dk november 24, 2012 - 11:09 pm

Hej Oskar og velkommen til..
.
Tak for tippet, det skal vi da lige have kigget på, det lyder spændende…

Besvar
Anders Lund Olsen juni 8, 2011 - 9:40 pm

Nu har jeg så fået dimsen og jeg syntes at den er “kedelig”, for den er nem at bruge og fungerer perfekt 😉 Lyden er meget bedre end videoen, så jeg fik hvad jeg ønskede mig.

En H4, ville jeg nok aldrig helt blive “dus med”, så det ville være mere “interessant”, men medføre flere fejl-optagelser, som måske ikke kunne gøres om.

Hvis jeg kommer så langt, vil jeg lægge nogle links ud til nogle tests og optagelser, men jeg har en hjemmeside(fritautismeforum.dk), som jeg er ved at opbygge, så jeg må dele tiden i mellem leg og hobbys 😀

Besvar
Kasper - fotomalia.dk juni 9, 2011 - 8:11 am

Ha ha ha 🙂 Genial kommentar Anders! Jeg er dog helt enig i dine betragtninger. Da jeg fik min Zoom, havde jeg også glædet mig til at sætte mig ind i alt hvad den kunne, men det tog kun 2 minutter. De må meget gerne gøre det mere udfordrende næste gang 🙂 Men jeg er glad for at du kunne bruge den.
.
Det er også irriterende at man ikke udelukkende har tid til leg 😉

Besvar
Anders Lund Olsen juni 18, 2011 - 10:45 pm

Nu er videoerne med H1-lyd begyndt at dukke op. Desværre havde jeg pladsmangel på SD-kortet( jeg skulle lave 18 optagelser på en aften), så jeg skruede ned til 44.1/16(WAV), men lyden er stadig sådan så “jens” er ved at dåne 😉

Videoerne vil dukke op i mit forum, efterhånden som de bliver færdige:

http://forum.fritautismeforum.dk/phpBB3/viewtopic.php?f=17&t=140

Den første video er den samme som ovenfor, men resten skulle gerne lyde lidt bedre.

Besvar
Anders Lund Olsen juni 29, 2011 - 11:27 pm

Mine videoer er lagt ud på YouTube og de sidste 15 stykker er med Zoom H1 som lydopsamler.

http://www.youtube.com/user/skriglangka?feature=mhee

Besvar
Keld Sørensen september 7, 2011 - 3:24 pm

Hej Kasper.
Jeg har lige læst din pragtfulde omtale/håndtering af zoom H1, med dejlig fyldestgørende og rosende ord om dette lille vidunder, endda i dejlige humoristiske vendinger – dejligt.
Jeg har ikke brugt min i det sidste halve års tid, og har nu brug for den igen, og tænkte hvordan er det nu det er med den her zoom. Jeg googlede den så, og fandt frem til din fremragende omtale af den.
Jeg har et problem som jeg håber du kan hjælpe mig med når jeg optager, hvadenten det er i mp3 eller wav format. Jeg har en god ven som spiller keyboard, og jeg selv spiller guitar, og jeg bruger så at spille med filer som hjælp når jeg er ude alene, og har så det han spiller for mig som baggrund – jeg spiller så min guitar og synger, så det lyder som et band, men til een mands pris istedet for 4 mand 🙂 Og optagelsen med zoom’en laver jeg så til en mp3 fil som kan afspilles i min filafspiller, men jeg har det irriterende problem, at optagelsen kan svinge i styrke, især lige når den starter er den meget høj og ændrer sig så af sig selv, og kan finde på at gøre det længere inde i sangen, altså stadig uden at jeg står stille med optageren uden at ændre på lydniveauet. Hvad kan det skyldes? Det er selvfølgelig irriterende og ikke brugbart på denne måde. Som sagt har jeg prøvet både mp3 og wav optagelse, og det er det samme. Håber du har et godt råd. På forhånd tak for svaret.
Med venlig hilsen
Keld.

Besvar
Kasper - fotomalia.dk september 7, 2011 - 9:58 pm

Tusind tak for de rosende ord Keld. Godt at se at folk stadig læser vores lidt ældre indlæg 🙂
.
Med hensyn til dit lydproblem, så er jeg næsten helt sikker på at den knap der hedder “auto level” bagpå dinn zoom, står på “on”. Når du optager musik sådan som du gør, SKAL den stå på “off” ellers prøver den selv at finde det rigtige Lydniveau og det kan den ikke finde ud af.
Det du skal gøre er at slå auto level på off og justere din input level på højre side til at justere hvor højt niveau zoomen optager med.
Det jeg plejer at gøre hvis jeg foreksempel skal optage et stykke musik, er at jeg får musikeren til at spille det stykke af sangen som har det højeste lydniveau først og så sørger jeg bare for at justere niveauet så den røde lampe i toppen af zoomen lige akkurat ikke blinker (det er forvrængningskontrollen) så er man helt på rette spor.
.
Håber det hjalp 🙂

Besvar
keld sørensen september 7, 2011 - 10:37 pm

Hej igen Kasper!
Tak for dit hurtige svar. Jamen jeg tror med garanti du har ret – den stod ihvertfald på on som du spåede, men er nu sat på off, så det bliver spændende at prøve igen, og det du skriver med at afprøve musikstykket på det højeste niveau, og afstemme efter det, er helt sikkert også den rigtige måde at gøre det på, så jeg er meget glad for dit svar, og især fordi din forklaring med at den selv vil prøve at finde lydniveau, men ikke kan, ja det er jo bare så indlysende, og derfor et virkelig brugbart råd. Til slut, mener du jeg skal optage i wav istedet for i mp3? Min filafspiller kan afspille begge dele – bliver kvaliteten så mærk, eller hørbart bedre i wav, som jo altså trods alt fylder en 4-5 gange mere end i mp3?
Endnu engang tak for dit, helt sikkert gode, brugbare råd.
Stor hilsen
Keld.

Besvar
Kasper - fotomalia.dk september 9, 2011 - 8:22 am

Hej Keld.

Beklager at svaret ikke kom så hurtigt som sidst 🙂
.
Når jeg optager forskellige lyde eller stemmer til at bruge i en af vores videoer, så kører jeg altid mp3, fordi så kan jeg have flere timer på det 2gb kort der sidder i (jeg skal have købt et større) MEN når jeg optager musik gør jeg det altid i wav. Jeg optog fejlagtig et nummer i mp3 engang og fik muligheden for at opdage fejlen og optage nummeret igen fordi det var til en øvelse og det jeg kom hjem og kørte forskellen, blev jeg ret forbløffet over hvor meget bedre og mere præcis hele lydbilledet var på wav filen.

Besvar
Lars Wille februar 25, 2012 - 5:06 pm

Hej, jeg har lige fået en zoom HD1. Jeg er umiddelbart rigtig glad for den. Jeg skal bruge den ifbm. div. musikopgaver. Jeg har dog det problem, at jeg ikke kan få den til at arbejde sammen med computeren, der siger at “enheden ikke kan genkendes” mv. Ifølge vejledningen skulle den sådan set via sd kortet og usb kabel åbne wavelab 7 som jeg forstå det, men der sker intet. Har du nogen gode ideer ?

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 25, 2012 - 8:52 pm

Hej Lars og velkommen til…
.
Jeg tror lige Kasper må svare her, det er vist ham der er mest zoom kompetent

Besvar
Lars februar 26, 2012 - 10:53 am

Ok, nu har jeg imidlertid fået en af 3 bærbare til at installere og jeg har nu få adgang til hd1, men kun wavfiler, – jeg havde en mp3 liggende på kortet, men den “forsvandt”. Jeg har stadig det problem, at jeg ikke får adgang til wavelab7, som skulle ligge på kortet. Jeg kan se, at man ikke må formatere kortet inden man har installeret wavelab – jeg fik ikke adgang til før jeg formaterede, nu har jeg formateret kortet og hvad gør man så?
Mvh. Lars

Besvar
Kasper - fotomalia.dk februar 26, 2012 - 11:49 am

Hej Lars.
Det er et rigtig godt spørgsmål, jeg bruger ikke selv Wavelab 7, men hvad jeg kan læse mig frem til, så støtter de ikke windows… Det gør jeg heller ikke selv..
Jeg fandt dette link der måske kan hjælpe lidt:
http://www.zoom.co.jp/faq/wavelable7/
.
Hvilken firmwareversion kører du med på din zoom H1? Måske den skulle opdateres, de har fixet nogle bugs..
.
Håber det hjalp lidt 🙂

Besvar
Mr Click Click maj 10, 2012 - 10:53 am

Har lige fundet ud af der er kommet en version 2.0 til Zoom H1, så den nu kan virker som mic til computeren (har lige afprøvet på min mac)

http://www.zoom.co.jp/downloads/h1/software/

Besvar
Mr Click Click juni 10, 2012 - 1:15 pm

Til dem som kunne overveje at åbne en Zoom H1, så er det allerede gjort her 🙂

Besvar
Jeppe januar 7, 2016 - 4:44 pm

Hej er det muligt at tilkoble den til kameraet så man ikke skal til at lægge og rode med lyden inde i programmet?

Besvar

Smid en kommentar til os