En af FotoMalias grundsten er jo vores enorme kærlighed til lækkert grej. Derfor har vi meget svært ved at sige nej, når vi får tilbudt at lave en grundig gennemgang af noget RIGTIG, RIGTIG lækkert.
Vil du også se noget lækkert? – så tjek dette indlæg. (mere…)
Hvorfor tror de kinesere, at jo længere navne jo bedre? Det går jo meget godt for både Nikon og Canon…. For nemhedens skyld, kalder vi ovennævnte firma for “NPECL” i resten af indlægget..
Nå men det vi skal kigge på i dag, er Nanguangs CN-160 Camera hot shoe LED videolight, direkte fra Dealextreme! (mere…)
Kasper: “Det er fandme et dybsindigt indlæg Brian – selv for dig er det højt plan det der! Tror du ikke det er lidt for langt? Jeg mener, folk gider jo ikke læse så meget…”
Ja sådan startede dagens indlæg faktisk, ihvertfald inde i maskinrummet på FotoMalia – Men jeg lover at der er kommet lidt mere kød på!
Så er sørme kommet til låge nummer 13 i vores lille julekalenderkonkurrence – OG HUSK!! I kan stadig nå at være med, ja faktisk kan i nå at være med selv om i først kommer til den 24. december!
Heyyyy!! Så er det tid til anden låge i vores julekalender!
Ja firmaet som har bygget dette glidetrack, hedder Glidetrack og det, som denne virksomhed beskæftiger sig med, er at lave…. ja… Glidetracks… Det er nok det bedste og mest sigende virksomheds-navn jeg nogensinde er stødt på!
Dette har folkene bag Glidetrack også indset og de har derfor kaldt deres åbenbart unikke glide system for “Hybrid Slider Systems” – prøv og sig det 10 gange hurtigt.. Dermed har de lagt sig ind på toppen sammen med alle de andre grejfabrikater, hvor folk ikke kan huske eller udtale navnet på deres produkter – ding ding ding!!!. HÄHNEL!
Nå men nu til en lille video som viser denne fine bandit i action!
Kvalitet?
Banditten som vi her kigger på, hedder “Glidetrack SD Hybrid Slider” – her har vi så en ny fuldemandskonkurrence og det er som jeg siger i videoen rigtig god kvalitet!
Hvorfor gav vi den så ikke alle 5 stjerner..?
Tja.. der er et par småting som Glidetrack godt kunne have gjort lidt smartere – ikke bedre, for det er rigtig godt, men bare smartere – lad mig forklare.
Glidtrack går rigtig meget op i at fortælle om dere “Hybrid Slider System” – det er også rigtig fint og det kører godt, MEN det lyder og føles faktisk som om der er sand i lejrene når man kører med det. Det har ingen betydning for kvaliteten af ens panorering, men “feelingen” er bare ikke så lækker som man kunne ønske.
Som i også kunne se på videoen, er der også alt for meget luft mellem plast og aluminiums delene, hvilket gør at det igen ikke har den lækre fornemmelse, som foreksempel Gitzo har med deres stativer (de koster selvfølgelig også derefter, men det ville ikke have været dyrere at lave dette bedre..?).
En anden ting, som viser at Glidetrack ikke helt har forstået det med de lækre detaljer, er deres billeder fra hjemmesiden..
Det kan selvfølgelig godt være at de ikke kunne få reklamepenge fra Gitzo eller Manfrotto, men havde det været mig, havde jeg brugt deres stativhoveder alligevel – selvom jeg ikke fik penge for det. Dette Velbon hovede har jeg selv – desværre og det er i høj grad IKKE god kvalitet..
Billedet på hjemmesiden lider også kraftigt af “Kromatisk Aberration ” – det er det lilla omrids man kan se omkring glidetracket på de meget lyse steder. Det kan godt være at det ikke kan være anderledes, men det ser ikke pænt ud..
I tænker sikkert “sikke noget pladder at gå op i!” det er også muligt jeg går for små sko, men præsentationen af produktet er trods alt MEGET vigtig for at vise den nøjsomhed der skulle ligge bag!
Nå men en sidste ting som direkte har noget med produktet at gøre, er de små gummifødder det hviler på. De er rigtig, rigtig gode til at stå fast på alle overflader og de står virkelig godt fast, så man føler sig tryg ved at have sit dyre grej stående, selv på en kraftig skrånende overflade. MEN! De små fødder sidder ikke særlig godt fast. Nu arbejder jeg til daglig med at støbe plast og heriblandt også indstøbe gevindstykker som der er gjort her i disse gummifødder og det kunne have været lavet meget smartere, men men, med lidt lim, så er den løst.
Konklusion
Som konklusion vil jeg sige, at det er et meget brugbart glidetrack og materialerne er i rigtig god kvalitet. De er dog ikke samlet på den smarteste måde, men med lidt snilde kan næsten se bort fra det.
Jeg håber at de tænker sig lidt bedre om i fremtiden og jeg er spændt på at se nye produkter fra dem.
STOP!! Nu jeg siger nye produkter!
Please DON’T think outside the box!
Glidetrack HAR faktisk lige lanceret et nyt produkt, som kommer ud her i december!
MEEEEEN igen! Dette produkt er for mig, endnu et bevis på at de ikke heeelt kan se hvad fotografer har brug for..
Denne nye “MobiSlyder” – som den hedder, bliver vist frem på deres side, som om at du nu kan lave de mest professionelle reklamefilm! JA det kommer da an på hvilken kameratelefon man har….
Forresten, “slyder” her taget fra ordbogen, betyder “Slyder, en. (ogs. Slytter). (maaske til Slyde (3); dial.) lang, opløben fyr; lemmedasker; lømmel.”…. Tænk lige over den…
De skriver i deres reklame, at den kan bruges til bryllupper, sportbegivenheder, familieferier og mere… WOW! Tak for det! Det anede jeg slet ikke…. Jeg var 100% sikker på at glidetracks kun kunne bruges på asfalt til at filme SCO cykler i regnvejr! FEDT MAND!
Men det er selvfølgelig også fair nok at prøve at lave noget til det stadigt voksende mobil kamera marked, men til over 1.500kr!!!!!, så vil jeg hellere finde på noget andet.
Jeg HAR et glidetrack i forvejen og på Dealextremes hjemmeside, har jeg købt en dims, som gør at jeg kan montere min telefon på en stativ skrue – den kostede 3 dollars MED fragt!
Fotomalia har kigget på swedish chamelions shoulder rig til dslr video, som Kamerakompagniet har været så letsindige at låne os – de ridser var der allerede da vi modtog det.!.
>Indsæt dårlig joke om surstrømning her<
Rigget – Swedish Chamelion SC3 Shoulder Rig Med Follow Focus (SCSRMFF), er det første rig jeg har prøvet arbejdet med i længere tid.
Tjek videoen!
Jeg har set og rørt ved andre rigs, og i bund og grund har de alle samme opbygning.
Kameraet monteres på rigget med en quickrelease ligesom på et almindeligt stativ, hvor man har en plade under kameraet og (SCSRMFF) passer sammen med manfrottos 501 stativ plader – smart.
Hele rigget kan selvfølgelig også monteres på et stativ hvis man i en hurtig vending har brug for mere stabilitet.
Der er to håndtag så man kan holde rigget fast og stabilt. på SCSRMFF er håndtagene vildt lækkert lavet og de har en let bue ude i enderne så de er ergonomisk gode at holde på i længere tid – de fleste skulder rigs på markedet er med helt lige håndtag.
Follow focus systemet som Svenskerne har lavet her, virker rigtig godt, men det er stadig et primitivt bæltetræk – ikke at der er noget galt med det, men der findes andre FF systemer som virker med en tandkrans man skruer på objektivets fokushjul, som så bliver direkte trukket af et tandhjul og det virker som om at det er en meget lille smule mere præcist, men man kan jo altid montere et andet senere, faktisk er jeg overbevist om at med dette system vil 99,9% af brugerne være tilfredse.
Rigget er bygget op omkring tre rør som er samlet med forskellige rørklemmer, håndtag og beskruninger som gør systemet meget fleksibel. Man kan næsten 100% selv kan bestemme hvordan det hele skal samles og det kan indstilles fuldstændig individuelt til brugerens behov.
Jeg har kigget på flere forskellige mærker og modeller af disse shoulder rigs – for de findes i hobetal, helt fra de meget billige lavet af bambus og tørrede snudebiller, til de helt dyre lavet af meget let helium 3 fra månen.
Dette rig ligger i den absolut høje ende rent prismæssigt og jeg synes på ingen måder der er nogen grund til at gå højere op i pris…. Måske hvis man arbejder for spielberg, men lets face it, det er for sjældent han ringer..
Kan man undvære det?
Det er altid det rigtig gode spørgsmål for os som har bedre halvdele som skal overbevises til at droppe sommerferien og julegaverne til ungerne.
Svaret er et himmeltråbende NEJ!! Det kan man ikke – du KAN IKKE leve uden et “shoulder rig”!
Når man er kommet over stadiet – “neeeej det er sjovt at mit fotokamera kan lave lidt video”, så er næste skridt at gøre sit video dslr mere filmkameraagtig så man kan se mere cool ud- det er jo ekstremt vigtigt!
Nej.. Det er helt klart, at hvis man vil lave bedre “frihånds” video så SKAL man montere sit kamera på en shoulder rig – ja.. eller et “steaydcam” – men nu er det jo shoulder rigs vi snakker om her!. Spørgsmålet er så, er det den her man skal købe? Tja… Det er et godt spørgsmål. Skulle jeg investere i sådan en, til så høj en pris – og det skal jeg, så vil jeg nok helst købe en som er tilgængelig i Danmark, for at have let adgang til reservedele, ekstradele osv. Man kan helt sikkert spare lidt penge ved at købe at andre mærker på ebay, men hvor tilgængelige er delene så?
Andre rigs?
MEN! Nu har jeg seriøst undersøgt sagen grundigt, fordi jeg efter at have lånt dette rig, er fuldstændig overbevist om at jeg aldrig kan blive lykkelig hvis jeg ikke får sådan en lækker sag til min grejsamling!
I min tilbundsgående undersøgelse, faldt jeg over flere forskellige mulige kandidater, som kvalitetsmæssigt og prismæssigt godt kan hamle op med SCSRMFF, men der var især to som skildte sig mere ud end andre.
Den første jeg har haft kig på, er Master Cinema Shoulder Rig fra nystartede Letus. Rigget er bygget af en mand som er direkte fra Hollywood og som ved hvad der skal til for at lave brugbart grej, jeg er dog bange for at der er lidt FOR mange dippedutter og muligheder og så koster det også godt 20.000kr for samme opsæt som fra de Svenske Øgler.
Det andet rig jeg har kigget på, er Cinema Bundle med Micro Shoulder Mount fra er firma der hedder Redrock. Prismæssigt ligger det meget tæt på de Svenske Firben, men at dømme udfra designet på hjemmesiden, er firmaet på randen til konkurs… Siden ligner noget der kunne være lavet af andenrangsgrafikere som Mads og som i ved, så SKAL man dømme hunden på hårene når man handler på nettet. Det er lidt ærgeligt, for det ser ellers fedt ud!
Efter alt at dømme, så vil jeg nok holde mig til min tidligere udtalelse og holde mig til et rig som kommer fra nærområdet – omend det er fra Sverige hvor øl er ulovligt og hvis man griner, straffes det med dødsstraf!
Måske ville jeg senere købe et andet follow focus system at sætte på, for der findes bedre systemer derude, men det er kun for at navlepille helt vildt, for systemet Svenskerne selv har lavet til dette rig, er ganske fortrinligt.
Til sidst
Jeg er faktisk så vildt med dette rig, at jeg vil flotte mig og give det 42 stjerner ud af 43 mulige. Grunden til at det ikke får 43 stjerner, er – som jeg sagde, at der findes follow focus systemer derude der er en lille smule bedre…. men ikke meget.
Nyt grej igen igen! Aaaaah den varme følelse i maven når pakken kommer ind af døren…mmmmm.
Nå men det er – som overskriften så diskret antyder, en Zoom H1 lydoptager jeg denne gang har fået fat i.
Lækker lille sag
Normalt ville jeg gerne teste den salgs ting før jeg køber dem, men jeg var så overbevist om at det er et “step-up” i kvalitet, så jeg måtte bare købe den med det samme og selvfølgelig var vores kære kammerater ovre hos Kamerakompagniet hurtige til at “hooke mig up” med denne lækkerbidsken! Jamen hov hov! jeg har jo ikke testet den endnu, så hvordan kan jeg sige det!?! JO fordi den bare ser super lækker ud – mere om det længere nede.
Zoom H1 har en meget simpel og hutig enkelknapsbetjening på forsiden til at starte optagelsen.
Kvaliteten
Nikon D7000 optager i hvad der svarer til 44kHz/16bit, hvilket ikke er en speciel god kvalitet. Samtidig viser en finsk test (hvis man kan stole på dem.. hjemmebrændt i ved..), at Nikon D7000’eren kun kan optage lyd i området 150Hz til omkring 5.000Hz, hvor Canon’s 60D kan opfange fra 50Hz til 20.000Hz!! En enorm forskel!! Så for at sige det meget enkelt, så er D7000’eren mildest talt dårlig hvad angår lyd også selvom man kobler det sammen med en god ekstern mikrofon.
Zoom H1 optager ned på et micro SD kort og der følger et 2gb med når man køber den (den kan tage op til 32gb) som giver mulighed for at optage 55 minutter i fuld kvalitet. Der følger også en SD adapter med, så man kan putte det i en amindelig kortlæser.
Specs
Nå men til nogle Zoom H1 specs. Denne lille basse, kan optage i 96Khz/24bit hvilket er MEGET bedre kvalitet end både Nikon D7000 og Canon 60D.
Bagpå er der tre knapper. En til low-cut filteret som fjerner baggrundsstøj. En til at slå autolevel til, så den nogenlunde selv finder ud af hvor højt lydniveauet skal være og til sidst en knap hvor man kan vælge om man vil optage i Wav eller mp3. Man bør kun optage i Wav, da det er den bedste kvalitet. Nå ja.. og så er der jo lige et gevind hvis man vil sætte den på et stativ! Smart!
Har jeg sagt den er lækker?
Det helt geniale ved denne lille optager, er at der overhovedet ikke er et menusystem. Det vil sige at ALLE indstillinger ligger som knapper på ydersiden og det er vildt genialt, for jeg har set utrolig mange og meget mere simple apperater som har et ufatteligt indviklet menusystem (hahnel!!!). Jeg har aldrig holdt en lydoptager som denne i hånden før og det tog mig 10 minutter at blive kendt med den. Tusind tak til Zoom’s ingeniører for at de druknede deres stolthed og gik til en rigtig designer TAK TAK TAK!!
Efter hvad Zoom siger (jeg har ikke testet det), så kan den optage op til 10 timer på ét AA batteri! Det er flot og selvom det så bare er 8 timer i den virkelige verden, så er det stadig flot!
Lille bitte
Alt i Zoomen er bare SÅ kompakt at man tror det er løgn! Havde denne lille fine dims være fra Kina (den er fra Japan… men godt nok samlet i Kina for en skål ris), så havde den sikker brugt et CR54a24ght976 batteri til 120kr. Men nej! ikke denne labre lille sag, den bruger skam et batteri som jeg tror de fleste har set før, nemlig ét enkelt AA! Ahhhhh det er dejligt!
Nå ja.. den måler kun 136mm i længden, 35mm i bredden (på kabinettet) og 23mm i tykkelsen.
Alle informationer på displayet er meget nemme at forstå – selv for en som ikke ved noget om lyd. Der er to lydbarer i venstre side, som viser hvor højt man indspiller. Samtidig er der en lysdiode i toppen som blinker hvis lyden bliver for høj og den viser hele tiden med meget store tal, hvor lang tid der plads til på kortet… jamen jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg er rørt til tårer..
Det ER kvalitet!
Hovedet på Zoomen, er totalt fedt udformet og som den plastikstøbemand jeg er til daglig, så varmer det i mit hjerte at se at der stadig findes folk som kan støbe plastik i en kvalitet som føles lækker! Hele skjoldet er lavet i slagfast ABS, hvilket er det samme som man laver fjernbetjeninger af, så den kan nok holde til en del.
Mikrofonerne sidder i en såkaldt X/Y konfiguration ligesom de fleste stereomikroner og ligesom min Røde Stereo Videmic. Dette giver den bedste lyddybde – efter hvad eksperterne siger.
Der er også en hovedtelefonudgang/line out, hvor man både kan afspille de optagelser der ligger på den og man kan høre lyden samtidig med at man optager. Det sidste er helt genielt, for så kan man meget hurtigt få sporet sig ind på det lydniveau man skal indstille den på – den feature har min D7000 ikke.
Skal man bare lige hurtigt høre om det man har sagt på en optagelse er noget vrøvl og står man – som vi ofte gør, flere sammen og skal høre indspilningen, så er der også en lille højtaler i bunden som gør det muligt. Højtaleren er ikke af en kvalitet hvor man kan tjekke om optagelsen er forvrænget, men den er rigtig god til det jeg skal bruge den til og jeg ville nødigt undvære den.
Alle knapperne
På højre side af Zoomen, sidder der en masse forskellige knapper. De fleste af dem giver jo sig selv og alle knapper gør det der står på dem. Spole/track skifteknappen er dog multifunktionel, da man kan skifte indspilningskvaliteten på dem. Det kan godt give lidt problemer, da man kan komme til at skifte kvalitet uforvarrent, men det er ikke noget der trækker ned for mit vedkomne.
En knap der også er rigtig god at have udenpå og ikke ligge dybt inde i et kompliceret menusystem, er delete knappen. Når man vælger et track og trykker på den lille skraldespandsknap, så skal man bare godkende sletningen ved at trykke på record knappen foran, så det er nemt og hurtigt at selette en masse tracks hvis man foreksempel har glemt at tømme kortet.
På denne side af optageren, sidder også Mikrofon/line in indgangen som gør det muligt foreksempel, at tilslutte en lille “knaphulsmikrofon” og så putte Zoomen i lommen. Stikket er et mini stereo jack stik.
Samlet set
Ja samlet set, er det her bare toppen af poppen.. eller det vil sige at det er faktisk den billigste lydoptager Zoom laver. Men til 750kr! Så er det næsten skræmmende at de kan proppe så mange features i den. Det er langt billigere at smide alle funktioner i et menusystem som er designet af en firkantet ingeniør, så jeg fatter ikke at den ikke koster mere.
Selvfølgelig kan man også skyde små fladlus med krydsermissiler og købe Zoom’s H4n til 2.500kr som kan alt og alt kan tilsluttes og som helt sikkert kræver en dybere forståelse for hvad man har med at gøre. Men denne lille sag som jeg købt mig her, vil rigeligt dække mine behov indtil jeg tager det job som BBC har plaget mig om i SÅ lang tid!
Jeg har kun én lillebitte ting som plager mig og én lidt mindre ting som ikke plager mig så meget..
Den første er at batteridækslet sidder lidt løst. Ikke at det falder af, for det gør det ikke, men fordi det giver nogle kliklyde når man står med optageren i hånden som med det samme opfanges af den indbyggede mikrofon – hvis man da ikke bare tilslutter en ekstern mic.
Det andet som godt kunne have været bedre – jeg kan dog ikke se hvordan, er at den er lavet af plastik, som desværre har en tendens til at knirke lidt i samlingerne og det høres også straks hvis man optager med den indbyggede mikrofon. Men man kan selvfølgelig bare lade være med at mase på den som Hulk Hogan når han skal præsentere en Wrestling kamp..
Hvorfor bøvle med seperat lyd?
Ja vi har jo i forvejen en trådløs microport som lagrer lyden direkte sammen med videoen på kameraet og derved slipper man for alt synkroniseringsfis bagefter. MEN da vi mange gange er flere der snakker i munden på hinanden, så er det godt at få alle stemmer med. Ja vi kunne jo bare købe nogle flere microporte med ekstra sendere og alt muligt andet gejl, men det bliver simpelthen for dyrt til budgettet lige nu.
Jeg synes også at det er ret fedt at have en lille mobil kvalitetsoptager som jeg kan bruge til at optage alle mulige “dæklyde” til mine videoer. Det kunne være sådan noget som fuglekvidren, vandfaldslyde, biler der dytter, våben der bliver ladt og affyret og tusind andre ting som kunne være fedt at peppe en video op med.
Allersidste ord
Eller det er vel mere to ord… KØB DEN!! Hvis i laver video og gerne vil gøre lidt mere ud af det, så er 750kr for sådan en lækker grejdims edderbankemig billigt og hvis i sidder og tænker at det er mange penge bare for at optage lyd, så kig lige på alt det grej de fleste af jer har liggende til mange mange tusinde kroner! Jeg vil væde på at i ikke kan finde et stykke grej i jeres samling som er SÅ lækkert som H1’eren til 750kr…. ja medmindre i har den i forvejen selvfølgelig….
Lydtest
Jeg har lavet en lille lydtest som i kan se/høre her.
Opsættet er en rigtig god forstærker med et par rigtig gode Dali højtalere hvorpå jeg spiller en 40 sekunders sekvens 4 gange til til 4 forskellige mikrofon setups. Nummeret er Adeles – Set fire to the rain. Genialt nummer! Mikrofonen der optager er i nøjagtig samme position hver gang. Det er ikke på højt videnskabeligt plan der her, men det giver en rigtig god fornemmelse af hvad forskellen er.
Hør med og døm selv.
Skvenserne ligger således i videoen:
1.Nikon D7000 med den indbyggede mikrofon
2.Nikon D7000 med Røde Stereo Video Mic
3.Zoom H1 med indbyggede mikrofon
4.Zoom H1 med røde Stereo Video Mic.
Nu må i ha en rigtig god weekend allesammen og tak fordi i kiggede med 😉
Så har jeg fået fingre i noget nyt lækkert grej til at udvide mine videomuligheder på mit nye Nikon D7000.
Se videoen med mit første indtryk af denne labre mikrofon som jeg har købt for små 1.700 kr. hos Kamerakompagniet.
Tak fordi i kiggede med 🙂
Edit fra Brian: Selv om Kasper er MEGA kedelig at høre på er det vigtigt at i ser hele videoen! Jeg har banket ham, og han undskylder at han snakker så meget men det er bare fordi han elsker at høre sig selv snakke… Se hele videoen!!!
Denne gang vil jeg vise hvordan man bygger en kamera/video dolly.
En dolly bruges hele tiden af hollywood-videofolk når man skal lave en lækker panorering eller for eksempel hvis kameraet skal følge en person eller en bil der kommer hen ad gaden. (mere…)