I dag er der cuteness overload på bloggen, men det er faktisk ikke det jeg vil snakke om, vi skal snakke lidt video og billeder.
Tag: vdo333
-
FotoMalia -Timeslice!
Langt om længe er vi klar til at præsentere resultatet af vores store “FotoMalia Nørde dag”! Vi er simpelthen klar med timeslice- videoen, og jeg har på fornemmelsen at der er en del af jer derude der har ventet længe på det?
Nu har projektet jo efterhånden trukket ud alt for lang tid, og forventningerne til videoen er nok gået over i noget der er umuligt at indfri, men vi håber alligevel at I vil synes om projektet!
LÆRERIGT
Vi må nok indrømme, at projektet krævede noget mere end vi lige havde planlagt, og at vi har lært en masse om, hvad man ikke skal gøre næste gang vi skal prøve at lave et lignende projekt – men trods talrige begynderfejl, og hvis man tager i betragtning, at der er brugt XXX antal forskellige kameraer, objektiver, stativer, manuelt tryk på kamera, at det hele blev målt op med en tommelstok og et stykke garn, så syntes vi faktisk at det er et ret sejt resultat der er kommet ud af projektet!
For lige at få alle dem der ikke var med til dagen med på, hvad det egentligt var vi lavede, og for lige at få lidt af stemningen med fra vores fantastiske nørde-dag, har vi fået klippet lidt af dagen med.
Men uden mere snak – her har i videoen!
Vi håber at videoen var ventetiden værd – eller at den i det mindste vækker minder om en hyggelig dag.
KÆMPE ARBEJDE
Som I kan se, så er vi ikke i nærheden af at have udnyttet alt det materiale vi lavede den aften. Men det har vist sig at være et noget større arbejde end vi havde regnet med. Det tager simpelthen titusinder år at rette billederne til, så det bare ser nogenlunde fornuftigt ud når de sættes sammen til en film
Hvis der er nogen af jer læsere der har lyst til at bruge en 10-15 timer i Photoshop, vil vi meget gerne bede om jeres hjælp til at tilrette og justere nogle af de andre billeder – på denne måde kan vi få lavet et par timeslices mere og måske forsøge at sprede en mere samlet video.
FotoMalia takker for en fantastisk dag, og vi håber at I hyggede jer lige så meget som vi gjorde – og håber I er klar på en nørde-dag mere – når vi engang for snøvlet os sammen til det igen 😉
-
Swedish Chamelion SC3 Shoulder Rig Med Follow Focus
Fotomalia har kigget på swedish chamelions shoulder rig til dslr video, som Kamerakompagniet har været så letsindige at låne os – de ridser var der allerede da vi modtog det.!.
>Indsæt dårlig joke om surstrømning her<
Rigget – Swedish Chamelion SC3 Shoulder Rig Med Follow Focus (SCSRMFF), er det første rig jeg har prøvet arbejdet med i længere tid.
Tjek videoen!
Jeg har set og rørt ved andre rigs, og i bund og grund har de alle samme opbygning.
Kameraet monteres på rigget med en quickrelease ligesom på et almindeligt stativ, hvor man har en plade under kameraet og (SCSRMFF) passer sammen med manfrottos 501 stativ plader – smart.
Hele rigget kan selvfølgelig også monteres på et stativ hvis man i en hurtig vending har brug for mere stabilitet.
Der er to håndtag så man kan holde rigget fast og stabilt. på SCSRMFF er håndtagene vildt lækkert lavet og de har en let bue ude i enderne så de er ergonomisk gode at holde på i længere tid – de fleste skulder rigs på markedet er med helt lige håndtag.
Follow focus systemet som Svenskerne har lavet her, virker rigtig godt, men det er stadig et primitivt bæltetræk – ikke at der er noget galt med det, men der findes andre FF systemer som virker med en tandkrans man skruer på objektivets fokushjul, som så bliver direkte trukket af et tandhjul og det virker som om at det er en meget lille smule mere præcist, men man kan jo altid montere et andet senere, faktisk er jeg overbevist om at med dette system vil 99,9% af brugerne være tilfredse.
Rigget er bygget op omkring tre rør som er samlet med forskellige rørklemmer, håndtag og beskruninger som gør systemet meget fleksibel. Man kan næsten 100% selv kan bestemme hvordan det hele skal samles og det kan indstilles fuldstændig individuelt til brugerens behov.
Jeg har kigget på flere forskellige mærker og modeller af disse shoulder rigs – for de findes i hobetal, helt fra de meget billige lavet af bambus og tørrede snudebiller, til de helt dyre lavet af meget let helium 3 fra månen.Dette rig ligger i den absolut høje ende rent prismæssigt og jeg synes på ingen måder der er nogen grund til at gå højere op i pris…. Måske hvis man arbejder for spielberg, men lets face it, det er for sjældent han ringer..
Kan man undvære det?
Det er altid det rigtig gode spørgsmål for os som har bedre halvdele som skal overbevises til at droppe sommerferien og julegaverne til ungerne.
Svaret er et himmeltråbende NEJ!! Det kan man ikke – du KAN IKKE leve uden et “shoulder rig”!
Når man er kommet over stadiet – “neeeej det er sjovt at mit fotokamera kan lave lidt video”, så er næste skridt at gøre sit video dslr mere filmkameraagtig så man kan se mere cool ud- det er jo ekstremt vigtigt!Nej.. Det er helt klart, at hvis man vil lave bedre “frihånds” video så SKAL man montere sit kamera på en shoulder rig – ja.. eller et “steaydcam” – men nu er det jo shoulder rigs vi snakker om her!. Spørgsmålet er så, er det den her man skal købe? Tja… Det er et godt spørgsmål. Skulle jeg investere i sådan en, til så høj en pris – og det skal jeg, så vil jeg nok helst købe en som er tilgængelig i Danmark, for at have let adgang til reservedele, ekstradele osv. Man kan helt sikkert spare lidt penge ved at købe at andre mærker på ebay, men hvor tilgængelige er delene så?
Andre rigs?
MEN! Nu har jeg seriøst undersøgt sagen grundigt, fordi jeg efter at have lånt dette rig, er fuldstændig overbevist om at jeg aldrig kan blive lykkelig hvis jeg ikke får sådan en lækker sag til min grejsamling!
I min tilbundsgående undersøgelse, faldt jeg over flere forskellige mulige kandidater, som kvalitetsmæssigt og prismæssigt godt kan hamle op med SCSRMFF, men der var især to som skildte sig mere ud end andre.Den første jeg har haft kig på, er Master Cinema Shoulder Rig fra nystartede Letus. Rigget er bygget af en mand som er direkte fra Hollywood og som ved hvad der skal til for at lave brugbart grej, jeg er dog bange for at der er lidt FOR mange dippedutter og muligheder og så koster det også godt 20.000kr for samme opsæt som fra de Svenske Øgler.
Det andet rig jeg har kigget på, er Cinema Bundle med Micro Shoulder Mount fra er firma der hedder Redrock. Prismæssigt ligger det meget tæt på de Svenske Firben, men at dømme udfra designet på hjemmesiden, er firmaet på randen til konkurs… Siden ligner noget der kunne være lavet af andenrangsgrafikere som Mads og som i ved, så SKAL man dømme hunden på hårene når man handler på nettet. Det er lidt ærgeligt, for det ser ellers fedt ud!
Efter alt at dømme, så vil jeg nok holde mig til min tidligere udtalelse og holde mig til et rig som kommer fra nærområdet – omend det er fra Sverige hvor øl er ulovligt og hvis man griner, straffes det med dødsstraf!
Måske ville jeg senere købe et andet follow focus system at sætte på, for der findes bedre systemer derude, men det er kun for at navlepille helt vildt, for systemet Svenskerne selv har lavet til dette rig, er ganske fortrinligt.Til sidst
Jeg er faktisk så vildt med dette rig, at jeg vil flotte mig og give det 42 stjerner ud af 43 mulige. Grunden til at det ikke får 43 stjerner, er – som jeg sagde, at der findes follow focus systemer derude der er en lille smule bedre…. men ikke meget.
Tak fordi i kiggede med!
-
Picture control!?!
Er der noget bedre end at lære af sine fejl? Tja det ville selvfølgelig være bedre at man aldrig lavede fejl, men på den anden side så kunne man jo ikke lære af dem og det er jo fedt at lære – Anyways..
Jeg har lige fået opfrisket hvorfor “Picture Control” er relevant for mig også selv om jeg tager mine billeder i RAW.
Picture control?
-
Into the BatCave
Nu er det efterhånden laaang tid siden, at jeg lovede at fortælle lidt om, hvordan flagermus-billedet fra Nikon Pro er taget. Så i dag går vi dybt ind i den rigtige “BatCave” og ser på hvordan vi fik billedet i kassen.
Video
Vi har klippet en lille video sammen, af det sparsomme materiale, vi fik filmet denne aften vi lavede billedet, så hvis du vil se en hurtig gennemgang af hvordan billedet er lavet, så kan du se videoen. Hvis du gerne vil lidt mere i dybden, og se lidt flere detaljer, så kan du læse videre efter videoen.
I videoen, siger jeg at vi bruger 3 flash forfra, men faktisk endte vi med, at sætte yderligere 3 flash op som kantlys – du kan se opsætningen længere nede!
Forberedelse
Forberedelsen til dette skud startede faktisk lang tid før vi begyndte at stille op. Dette er et teknisk billede, der kræver en del grej, og ikke mindst at tingene er tænkt ordentligt igennem.
En af de vigtigste ting for at sikre successen i dette billede, er den trigger der udløser kameraet når flagermusen flyver igennem. Nu er hjemmebygget elektronik ikke min stærkeste side, og derfor var det naturligt at “Kina Kasper” arbejdede på denne del af opgaven. Det viste sig dog, at dette var en langt mere kompliceret opgave, end hans lille primitive ormehjerne kunne løse, for hans trigger virkede kun på flagermus på over 150kg og kun hvis de fløj med max 4km/t – Bladnæse-flagermusen på billedet vejer ca. 20g og flyver med mellem 25-35km/t. – så Kaspers trigger havde altså ingen chance.
Planen var at bruge en IR-trigger, som virker ved at en ‘Sender’, sender en infrarød stråle af sted med en given frekvens, modsat Senderen, sidder der en modtager, som modtager signalet fra Senderen. Hvis der kommer uregelmæssigheder i frekvensen, så afbryder modtageren et relæ, som selvfølgelig udløser kameraet.
Problemet med “Kina Kaspers” trigger var; at frekvensen på IR-triggeren var alt for lav, og derfor fløj flagermusene bare igennem, uden at bryde IR-strålen – de fløj simpelthen igennem i “hullerne” i strålen.
Da “Kina Kasper” ikke magter at bygge noget selv, var han nødt til at ombygge noget, som andre havde lavet – men det virkede som sagt ikke!
For at forklare det lidt nærmere, så kan I prøve at tage jeres kamera i telefonen og holde ind foran en tv-fjernbetjening. Når i trykker på en knap på fjernbetjeningen, vil I kunne se at den infrarøde diode som sidder inden i fjernbetjeningen, blinker. Kaspers trigger virker lidt på samme måde, dog blinker den hurtigere end tv-fjenbetjeningens diode…. Men ikke hurtigt nok. For at triggeren skal kunne ”se” at der flyver noget igennem strålen, skal den dims der flyver igennem, ramme lige præcis når strålen er tændt, men en flagermus kan simpelthen ikke flyve så langsomt at den kunne udløse “Kina Kaspers” trigger…
Nu har FotoMalia jo selvfølgelig et kæmpe netværk af nørder, og derfor var det ingen sag at finde en elektronik-nørd med en større hjernekapacitet end ”Kina Kasper” – Valget faldt selvfølgelig på vores el-guru, ‘The Kasper Vissing’. Han fik på meget kort tid flækket en ny trigger sammen som var så højfrekvent (blinkede så mange gange pr. sekund) at den virkede sindssygt hurtig og meget præcist. Vi prøvede om vi kunne snyde den, men selv om man tyrede en tændstik gennem strålen, klikkede den – super godt! (For en dybere elektronisk forklaring, må I selv uddanne jer til elektronikingeniører…)
Det ligner godt nok noget Kasper “vi skal bruge en større hammer” Dunvad har lappet sammen, men dette er faktisk rygraden i vores flagemuse “fanger”
Opsætning
Som I kan se i videoen, gik der en del tid med at gøre alle de praktiske ting (plastvæggen) klar for at få flagermusene til at flyve lidt mere kontrolleret. Vi har faktisk været i grotten 4 gange før dette shoot, for at finpudse vores flagermus-fanger-teknik, og her erfarede vi, at det er fundamentalt vigtigt at man ved hvor flagermusen flyver, ellers er frekvensen af gennemflyvninger på triggeren alt for lille.
Det er jo nærmest kunst – tænk hvad man kan lave bare ved hjælp af lidt Gaffa og en masse sorte sække.
At belyse hele flagermusens flyverute jævnt, var en meget vigtig og lidt bøvlet affære, da der var meget begrænset med plads i grotten. På grund af den begrænsede plads, var flash-enhederne nødt til at være forholdsvis tæt på, hvor flagermusen fløj. Dette medfører, pga. lysets natur, at det kun bliver et meget snævert område, hvor flashen vil give den ønskede mængde lys og at en enkelt flash kun dækker en lille del af flyveruten, derfor var vi nødt til at konstruere en række af flash’s parallelt med flagermusenes bane.
Her kan man se de to rækker af flash, der sidder parallelt med hinanden, på dette billede er den sidste “kantlys”-flash ikke sat op, og derfor er der kun to flash på stativer
Grejliste
Som jeg allerede har været inde på, så havde vi gang i en hel del grej, for at fange dette billede. Her har jeg samlet en lille liste med de vigtigste ting (dem jeg kan huske)
* Nikon D700
* Nikkor 24-70mm
* Nikon SB900 (4 stk)
* Nikon SB800 (3 stk)
* Manfrotto Justin Clamp (3 stk)
* Manfrotto 055 CXPRO3 FIBER STATIV
* Manfrotto 5001B Lampestativ (3 stk)
* Manfrotto Super Clamp
* 50m Gaffa
* Sorte sække (200 stk)
* Højfrekvent IR trigger (hjemme bygget – tak Kasper Vissing)
* 3,5m trælægte
* 1 kabeltrommel
* 2 arbejdslamper
* 6 sorte madraser
Eksponering
Okay nu bliver det måske lidt langhåret, beklager, men jeg skal nok prøve at holde det lidt kort.
For at få en ønskede effekt af, at man kan se flagermusen “flyve” igennem billedet, har jeg brugt “repeating flash mode” på min SB900. I dette “mode” kan man sætte, hvor mange udladninger man ønsker sin flash skal lave, og med hvilken frekvens (hz / udladninger pr. sekund) de skal komme. Efter lidt forsøg, fandt vi ud af, at 5 udladninger med 20Hz var passende for det billede vi ønskede at lave.
De eksterne flash er styret via en SB900 som fungerer som master, og trigger alle de 6 eksterne med den frekvens som er instillet på Master-flashen. Jeg er ret imponeret over hvor godt dette virkede, og der er et kæmpe “thumbs up” til Nikons flash-nørder her fra 😉
De 20hz var selvfølgelig afgørende for lukkertiden, fordi 5 udladninger ved 20Hz modsvarer 1/5sek i tid, og derfor skulle lukkeren selvfølgelig være over 1/5sek, ellers ville vi ikke udnytte alle udladninger. Derfor endte vi med at bruge 1/6sek som vores lukkertid. Den “lange” lukkertid som i nogen tilfælde kunne give problemer, var ikke et problem for os, da der var fuldstændig mørkelagt i den grotte vi arbejdede i og derfor ville det kun være de 5 flash-udladninger der eksponerede billedet.
Nu havde vi altså; antal flash-udladninger, frekvensen, og vores lukkertid, så nu manglede vi bare blænde, ISO og styrken af flashudladningen, for at have helt styr på vores eksponeringsværdi.
I dette billede er flash-udladningens længde afgørende, da vores mål var at fast-fryse flagermusene fuldstændig, derfor skulle flash udladningen være så hurtig, som overhovedet mulig. Derfor valgte vi 1/128 af fuld udladning, hvilket giver en flashvarighed på 1/38500sek for en SB900 (for at vide mere om flashvarighed og dennes indflydelse på dine billeder, se dette indlæg).
For at kompensere for at flagermusene ikke altid fløj i en fuldstændig lige linje, parallelt med fokusplanet, var det vigtigt med en relativ stor dybdeskarphed, og derfor valgte vi en blænde på f/ 10. Dette valg gav automatisk vores valg af ISO, da dette var den sidste og eneste variable eksponeringsparameter i vores eksponeringsværdi (udover afstanden mellem motiv og flash, men denne var faktisk ikke specielt variabel da det var et meget lille rum vi var i). Eksponeringsværdien endte ud med at se således ud: 1/6sek – f/10 – ISO 200 -1/128 af fuld flash-udladning.
Okay det blev vist en smule nørdet, men det er også et lidt nørdet skud det her, så jeg håber i bærer over med mig.
Afslutning
Dette billede er uden tvivl et af de mest tekniske billeder jeg nogensinde har lavet, og jeg er sku ret godt tilfreds med resultatet, og ikke mindst pisse stolt af at det er kommet hele vejen til Nikon Pro.
Jeg tror dog ikke at jeg er helt færdig med at lave billeder af de små flyvende mus, faktisk har jeg et billede mere tegnebrættet, men det er faktisk endnu mere bøvlet. Jeg håber på at få lavet det næste billede i løbet af vinteren (man kan jo lige så godt arbejde i en mørk grotte når der ikke er noget lys udenfor).
Glæder mig til at høre jeres kommentarer og evt. spørgsmål – Tak fordi i kiggede med!
-
Et smut hos tatovøren..
Jep, jeg har været hos tatovør her i denne uge, og jeg må sige at det var et rigtig flot stykke arbejde hun lavdede..
-
FM på Hyggetur
I dag har Brian og jeg været til Nikon PowerDemo dag hos Goecker.
Her bliver man hurtigt og koncentreret hevet igennem næsten hele Nikons professionelle produktkatalog plus der var noget om pocketwizard og sidst men absolut ikke mindst, så fortalte Per Buchmann omkring video med DSLR.Nu skal jeg ikke sidde og fortælle hvad det hele handlede om, men bare en ting vi bed fast i som Buchmann fortalte.
Noget nyt
Jeg har altid troet og fået at vide at når man laver video på et DLSR kamera i 24-25 FPS, så skulle lukkertiden ALTID stå på 1/50 sek og det var ufravigeligt!
Her fortalte Buchmann noget lidt andet. Han kunne ikke forklare hvad det var der skete når man ændrede på lukkertiden på et DSLR i video mode, men han kunne bare sige at det ikke havde nogen umiddelbar indvirkning på kvaliteten, om man kørte på 1/1000 sek eller 1/30 sek.Han har snakket med flere proffer, som heller ikke kan forklare det, andet end at ideen med 1/50 sek, stammer fra den gamle filmverden, hvor man kørte med roterende lukkersystemer og det er åbenbart blevet til lidt af en skrøne i DLSR verdenen?
Om han har ret, ved jeg ikke, men det skal helt sikkert gennemtestes!
-
Hurtige skyer
I min video fra forleden dag, var der et par klip med skyer der bevægede sig over fjeldtoppene.
Det virker nok som et simpelt klip for mange, men der kan måske være et par stykker af jer, som gerne vil høre hvordan jeg har gjort.Denne lille grimme GIF animation er selvfølgelig ikke så flydende som resultatet i kan se i videoen her.
Hurtig video
Der er to man kan gøre det på. Den ene er selvfølgelig den mest nærliggende, nemlig at lave en timelapsesekvens MEN da skyer faktisk bevæger sig hurtigere end man regner med, så skal man lave rigtig rigtig mange billeder for at få en flydende video ud af det. Derfor har jeg i de to klip i min “på tur” video, valg den helt nemme løsning og bare videofilme skyerne.
På de gamle DSLR kameraer som også kunne lave video, var det længste klip man kunne lave, max 5 minutter fordi sensoren simpelthen blev for varm. Med den mere moderne teknologi der nu ligger i foreksempel Nikon’s D7000, kan man nu filme i op til 20 minutter før sensoren siger stop.
Så jeg satte simpelthen bare kameraet til at filme i 20 minutter, så jeg var sikker på at jeg havde nok og så speedede jeg videoen op et par gange i Adobe Premiere Pro, indtil jeg fandt den helt rigtige hastighed på 3000%.Næste gang
Nu jeg ved hvordan man kan lave disse fede sekvenser, har jeg arrangeret at vi skal op på flere forskellige fjeldtoppe og filme skyerne oppefra næste gang fotomalia er i Norge, det blir fedt!
Man kan jo også lave meget andet sjov på denne måde og så være fri for den langsommelige timelapse opstilling…. Altså hvis man kan fange det man skal fange på max 20 minutter, ellers er det tilbage til timelapsen.
Håber i kunne bruge tippet 😉
-
1/3 af fotomalia på tur
1/3 af fotomalia, vil så sige MIG (Kasper). De to andre kunne ikke få fri for deres koner (de bliver holdt i MEGET kort snor!).
Men jeg har været ude i den store vide verden og finde “locations” til fremtidige fotomalia shoots og hold da kæft jeg har fundet nogle fede pladser. Alt det kan i se mere om i videoen.
Det hele er filmet med et Nikon D7000 med henholdsvis Nikon 70 – 200mm f/2,8 og Sigma 10 – 20mm og et GoPro HD Hero + et par iPhone klip selvfølgelig.
Jeg er helt vild med brændvidden på 10-20 Sigmaen, den får bare alt med uden at det bliver for fiskeøje-agtigt og kvaliteten er rigtig god til den forholdsvis lille pris. Denne sigma er dog en jeg har lånt af Brian og det er ikke verdens mest velholdte objektiv… Det er så fyldt med ridser, buler og snask at det næste er umuligt at lave video med… så jeg må nok købe et selv.. Lige en tanke – jeg tror ikke man skal låne Brian dyrt grej…Nikon D7000’eren har jo som i nok ved, autofokus og da jeg købte det, var jeg sikker på at det var en feature jeg ville komme til at bruge meget, MEN alt i denne video er fokuseret manuelt. Autofokus’sen fungerer endnu ikke helt optimalt på spejlreflekskameraerne. Den er simpelthen alt for langsom og for upræcis, men når man har fået den manuelle ring ind i fingrene, så kører fokus super godt og man har meget mere kontrol over det.
Håber i nød videoen 🙂
-
Special guest star: Lars ostenfelt
I dag bringer vi et lille (ej okay det er faktisk blevet lidt langt) interview med Lars Ostenfelt – ham der, der laver video for BBC! Vi havde en løs snak omkring video, grej og kreativitet og den kan i nu få et lille kig på..
Dyrenes våben
Jeg har faktisk også fået lov at vise noget af det video vi lavede sammen den dag, vi filmede jo fordi Lars manglede nogle bestemte klip, der skulle passe ind med det materiale som han klippede i fra BBC. Programmerne kommer til at handle om “dyrenes våben” og bliver vist på DR på et eller andet tidspunkt..
Vi blev skarpt overvåget da vi filmede inden i Regnskoven – Jeg ved ikke om det var mig eller Lars der lugtede af død?
Videoen er en masse små uddrag fra de færdig producerede programmer, så det er en lille smule hakket og lidt rodet, men jeg syntes fint man kan få en fornemmelse af hvordan det bliver.
Den sidste del af videoen, med klippepyhtonen er faktisk det som jeg selv filmede nogle dage efter Lars var ovre. Det blir fedt at se det når det en gang rammer DR
Selvom videoen ikke ligger i super høj opløsning, syntes jeg sagtens at man kan se at det bliver fedt – jeg syntes i hvert fald at det ser godt ud..
Interview
Efter en god lang arbejdsdag valgte vi lige at lave dette lille interview, som ente med at blive lidt langt, tag et kig og se om der er noget i kan bruge..
I videoen snakker vi b.la. om en masse grej, så jeg har lige lavet en lille liste herunder omkring det vi snakker om..
Lars´Grej
- Canon 5DMII
- Canon 24-70 2.8
- Canon 100mm makro 2.8
- Canon 200mm 2.8 – Hmm det er faktisk også et fedt objektiv også er det lillebitte
- Canon 400mm 2.8 IS – Savle savle
- Manfrotto Video stativ
- Manfrotto videohoved
- Small HD monitor – en rigtig lækker lille monitor
- Vocas followfokus – Max lækkert – det må jeg have
Her har i lige et billede af Lars og hans setup.. Se den lillebitte 200mm 2.8 den er da lidt fin!
Hvis jeg har glemt noget, må de vågne hoveder lige sige til!