Langt om længe er vi klar til at præsentere resultatet af vores store “FotoMalia Nørde dag”! Vi er simpelthen klar med timeslice- videoen, og jeg har på fornemmelsen at der er en del af jer derude der har ventet længe på det?
Nu har projektet jo efterhånden trukket ud alt for lang tid, og forventningerne til videoen er nok gået over i noget der er umuligt at indfri, men vi håber alligevel at I vil synes om projektet!
LÆRERIGT
Vi må nok indrømme, at projektet krævede noget mere end vi lige havde planlagt, og at vi har lært en masse om, hvad man ikke skal gøre næste gang vi skal prøve at lave et lignende projekt – men trods talrige begynderfejl, og hvis man tager i betragtning, at der er brugt XXX antal forskellige kameraer, objektiver, stativer, manuelt tryk på kamera, at det hele blev målt op med en tommelstok og et stykke garn, så syntes vi faktisk at det er et ret sejt resultat der er kommet ud af projektet!
For lige at få alle dem der ikke var med til dagen med på, hvad det egentligt var vi lavede, og for lige at få lidt af stemningen med fra vores fantastiske nørde-dag, har vi fået klippet lidt af dagen med.
Men uden mere snak – her har i videoen!
Vi håber at videoen var ventetiden værd – eller at den i det mindste vækker minder om en hyggelig dag.
KÆMPE ARBEJDE
Som I kan se, så er vi ikke i nærheden af at have udnyttet alt det materiale vi lavede den aften. Men det har vist sig at være et noget større arbejde end vi havde regnet med. Det tager simpelthen titusinder år at rette billederne til, så det bare ser nogenlunde fornuftigt ud når de sættes sammen til en film
Hvis der er nogen af jer læsere der har lyst til at bruge en 10-15 timer i Photoshop, vil vi meget gerne bede om jeres hjælp til at tilrette og justere nogle af de andre billeder – på denne måde kan vi få lavet et par timeslices mere og måske forsøge at sprede en mere samlet video.
FotoMalia takker for en fantastisk dag, og vi håber at I hyggede jer lige så meget som vi gjorde – og håber I er klar på en nørde-dag mere – når vi engang for snøvlet os sammen til det igen 😉
14 Kommentarer
KONGE video – ganske enkelt KONGE!
Tak og tak for en fed dag!
Absolut ikke skuffet!
Men det kunne være sjovt at gentage med de erfaringer vi har gjort. Kortere afstand imellem kameraer, mere centreret i billedet, helt ens brændvidder osv.
Men pissefed video, der supergodt viser hvad denne fede lørdag blandt andet blev brugt på 🙂
Ja det er sku blevet ret fedt!
.
Og ja lad os prøve en gang mere og rette op på de ting vi har lært!
Jeg kan kun være enig med Jesper. Sejt at se explosionen 180 grader rundt. Selve timeslice effekten hvor det udvikler sig kunne jo selvsagt ikke lade sig gøre, men ikke desto mindre kanon fedt.
.
Er en af lærdommen at vores forskellig højde på kamera’erne ikke har nogen effekt på det endelig resultat – synes ikke jeg lagde mærke til det, men at det måske i stedet gør efter redigeringen det mere besværligt.
.
Godt gået drenge!!!!
Ja en af de ting vi har erfaret er at det ikke giver meget at ændre højden på kamerane – tilgengæld gjorde det efterredigeringen meget mere tidskrævende!
Uh uh hvor var det en fed dag!! Og mega fed video!
Ja det var sku en fed dag!
Storartet, simpelthen.
Jeg er også pænt imponeret over musikken, som er fornemt integreret med optagelserne – og rytmen i hele jeres lille”film”.
12tal herfra!
Tak for det! – Jeg lader rosen gå videre til alle dem der har været med til at lave den, og ikke mindst vores pro-klipper for at filme og klippe!
.
Jeg håber du vil lege med næste gang!
Jeg har vist aldrig fået læst og kommenteret på denne tråd.
Tak for alle de pæne ord om videoen, det var en fornøjelse at være med og kigge jer alle over skulderen hele dagen.
Tak til FotoMalia for en super fed dag og jeg er selvfølgelig klar igen hvis i skulle ha brug for det en anden gang… :o)
Fed video !
DET der ,det bliver vi simpelthen nød til at se noget mere af.
det er jo suuuper fedt 🙂
Ha ha ha – det var sjovt, og måske noget vi bør gentage på et tidspunkt 😉