Nyt år, nye begyndelser og nye mål…

Her på førstedagen i det nye år sidder jeg og læser alle beskeder og statusopdateringer om sidste år – altså det gør jeg på Facebook, Instagram, Linkedin, Twitter og mange flere steder.

For mig er det ikke tidspunktet at kigge tilbage. Det er der flere grunde til. Den ene er, at jeg har en tendens til at kigge lidt på det negative, her når det er koldt og mørkt. Lunten er kortere, og humøret er mere tungt. Faktisk vil jeg helst sidde i sofaen og stene Netflix. Det bliver man ikke så opgivende af.

I mørket falder jeg ofte for de nøgne trækroner.

Selvfølgelig er jeg ikke typen, der ikke tænker over livet. Men det er bare ikke så meget her ved årsskiftet, det sker. For mig er det mere omkring min fødselsdag. Det er også grunden til, at jeg altid holder fri den dag.

I forbindelse med mine planer i 2018, deltog jeg i et mentorshop med David Alan Harvey, ofte med datteren på skødet 🙂

Men nu er det jo FotoMaila, det her handler om

Men det skal ikke holde mig tilbage for at kigge lidt på, hvad der er sket i FotoMalia-regi i 2018. For der er ikke sket så lidt.

Selv om at det nogle gange kan være lidt svært at se, hvad der egentlig sker hos os, så sker der en del under kølerhjelmen, så at sige.

2018 er uden tvivl blevet året, hvor FotoMalia er trådt et skridt op af stigen og er blevet et mere “seriøst” medie. Det har vi som sådan altid været, men i årets løb har flere af kameraproducenterne bare været så søde at skrive os ind i deres balkort, så vi bliver nu budt op til dans, når der sker noget stort nyt.

Så i fremtiden skulle der gerne komme flere videoer ala lanceringen af Nikon Z-serien – bare fra alle leverandørene.

Det betyder ikke bare, at vi har mulighed for at snakke om nyt grej, men det betyder også, at vi har en aldeles fremragende mulighed for at komme til at interviewe og snakke med fotografer, som er tæt knyttet til producenterne, som f.eks. Jamari Lior, Pep Bonet eller Jonas Rask. Det er noget, vi selv er ret interesserede i.

Det betyder også, at 2018 uden tvivl er året, hvor vi sparkede lidt til vores Youtube-kanal: www.youtube.com/Fotomalia, og det kommer vi til at fortsætte med i 2019.

Der er også flere, der er begyndt at se på FotoMalia, som partnere til f.eks. speakers-events og meetups. Men det håber vi på at kunne løfte sløret for engang til foråret.

Derudover, har vi, som tideligere annonceret, fået en stemme mere på bloggen, nemlig eventyren Anja Robanke, der allerede på Campen, viste at hun passer ret godt ind i klubben af tosser (os).

På uddannelsessiden, er både Jon og jeg “Steppede-Up” (høhø skamløst plug til Step-up.pics), og har lavet hvert vores, længerevarende workshopforløb, hvor vi sammen med kursisterne dykker ned i vores og deres fotografi.

Vi har også hostet op med en håndfuld konkurrencer, og dem håber vi på at kunne holde endnu flere af i 2019, for vi vil virkelig gerne se jeres billeder.

Vores tredie Camp, sammen med Jacob Almtoft blev afholdt i oktober, og en skare af den hårde kerne dukkede ufortrøden op, og vi havde, hvis vi selv skal sige det, en fest med dem!! Bare rolig, den næste Camp bliver afholdt liiidt tideligere på året.

Jeg udfordrede hele vores læserskare med “Hvor er du på vej hen?“, der har åbnet for en længere uventet positiv dialog med en af vores læsere.

For at sige det lige ud, så er jeg mega stolt af vores 2018, og det vi har nået sammen her på FotoMalia.

Hvad så med 2019?

Jamen, så langt er vi ikke rigtigt kommet endnu, men der sker noget hele tiden, og vi har allerede aftalt at mødes et hemmeligt sted for at lægge en kampplan for 2019.

På den korte bane, så er jeg blevet forespurgt om “hvordan laver du et projekt?”, så det vil jeg bruge lidt tid på at dykke ned i, og dele ud af her på sitet.

Men hvad ønsker du dig?

Vi har selvfølgelig tanker og planer om indlæg, men med knap 1400 indlæg i bagagen, så har vi en tendens til at tænke “Det har vi skrevet om”. Derfor vil vi meget gerne høre, om du har noget, du har lyst til at høre om?

Ellers er der ikke andet at sige, end tak for at du læser med, og at vi i den grad ser frem til et inspirerende og fotograferende 2019 🙂

 

Jakob Kjøller

Med en forkærlighed for lækkert grej, er jeg Fotograf med stort "F", hvor jeg gør, hvad jeg kan for at holde billederne ærlige og lige til.

Derudive er jeg i konstant bevægelse, og fiser rundt i verden for at deltage på foredrag, opsøger mentore, samt workshops. Det er den eneste måde jeg bliver en bedre fotograf.

Du kan måske også lide

Fotorejse: natur & kultur i Ungarn

Vores bedste billeder i 2018

Højtider er også kattenes skræk

Kreativ fotoworkshop på Kirsten Kjærs Museum

5 thoughts on “Nyt år, nye begyndelser og nye mål…”

  1. Ja tusind tak for i år!
    2019 bliver et megaspændende år for mit vedkommende men desværre er det stadig lidt hemmeligt, men det er vel i den stil vi bedst kan lide det 🙂
    I kunne kaste jer ud i Indlæg med forskellige genrer af fotografi eventuelt med gæsteindlæg fra nogle af fotoverdenens superhelte. Undervandsfoto, naturfotograf, luftfoto, koncertfoto, portræt, skolefotograf, erhvervsfoto, boligfoto, drone osv.

    1. Selv tak 🙂

      Det lyder spændende, glæder mig til at høre mere!!

      Det er noteret. Vi vil også rigtigt have flere gæste indlæg, og vi arbejder på det. Det er bare svære at hive dem ind end forventet. Men vi satser på at 2019 bliver bedre på det område 🙂

  2. Tusind tak for 2018 i Fotomalia regi! Jeg glæder mig til at følge med og deltage igen i år både på bloggen, campen, og hvem ved måske også flere ting.
    Jeg er enig med Jacob lidt forskellige indlæg om forskellige genrer. Personligt kan jeg også rigtig godt lidt de mere “personlige” lidt filosofiske indlæg I komme med nogle gange. Og dem, der rusker lidt op i os andre og får os til at tænke ud af boksen. Lidt ligesom Carstens indlæg kort før jul. I det hele taget, så synes jeg, at I endelig skal fortsætte som hidtil. Det fungerer egentlig ret godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *