Så kom den dag men måske har ventet på, nemlig den dag hvor Nikon meldte sig i den spejlløse kamp.
Men er det godt nok?
Z-serien ser endelig dagens lys
Rygterne har jo svirret de sidste par måneder, sker det? Hvornår sker det? Og ikke mindst hvad kommer der?
Som altid er rygterne stort set spot on og der kom også to kamera huse nemlig Z6 og Z7.
Lige en note, dette er ikke en presse meddeles, jeg har valgt at kigge på de ting, jeg mener er interessant for mig. Er du til de kolde facts og lækre billeder, vil jeg anbefale at du også besøger www.nikon.dk 🙂
Ligesom ludo bare anderledes
Fysisk er Z6 og Z7 helt ens, den eneste foreskel er henholdsvis et 6 og et 7-tal. Min største bekymring omkring huset, var uden tvivl grebet, det er en af de ting der virkelig er “Get right or go home” for mig. Og det var uden tvivl en “They got it right!”. Jeg er bare vild med det greb!!
I følge Nikon selv, er Z7 et kamera der bidder D850 i måsen, hvor Z6 er et mere alsidigt kamera.
Begge huse er selvfølgelig ogå vejr forseglet og i en magnesiumlegering, hvilket gør det let.
Og nå ja, så er der mulighed for silent shutter, så vi kan tage billeder, uden at kameraet siger et pip 😉
Faktisk er der kun meget få ting (udover prisen) der er forskellige, så dem fokusere vi lige på.
Z7 (Pro serien)
Styke: Store filer og flere fokus punter
Svagheder: “Færre” FPS, lavere ISO håndtering
- 45,7 Megapixel
- ISO range 64-26.100
- 9 FPS
- 493 fokus punkter
- Pris ca 29.000 kr og i handlen ultimo September
Z6 Semipro
Styrke: Mindre billede filer, hvilket giver flere FPS og højere ISO håndtering.
Svagheder: Færre fokus punkter
- 24,5 Megapixel
- ISO range 100-51.200
- 12 FPS
- 273 fokus punkter
- Pris ca 16.000 kr og i handlen ultimo November
Mine tanker på dagen
Jeg var lige kommet ind af døren, da jeg fik det første kamera i hånden. Det var en af de venlige “kolleager” fra Nikon School UK, samt den svenske salgschef, der fik sat mig igang.
Efter et par timer, lykkedes det mig, at finde et kamera, jeg kunne tage med mig og lave en lille video. To be warned, jeg taler lige fra hjertet og kan bruge store ord 😉
XQD for the win!
Her dagen efter, må jeg konstatere, at selv om jeg gerne så to kort i kameraet, så har det altså ikke holdt mig søvnløs. Årsagen til at de har fjernet det ekstra SD kort, som vi f.eks. har i D850, er efter sigende, fordi at SD kortene bliver så varme, og at komponenterne (kort, sensor og Expeed 6 processoren) er så tæt på hinanden i sådan et lille hus, at de forringer billede kvaliteten. Derfor valgte man at gå med QXD formatet, da kortet ikke bliver varmt og genrelt også passer bedre til nutidens kamera, hvis du spørger mig.
Jeg spurgte da også, om man ikke kunne have to XQD kort i. Her var svaret enkelt, at det var der ikke plads til, da Nikon gerne ville holde formen på huset så småt som muligt. Hvilket jo er et af købs argumenterne, jeg ofte høre fra fotografer med mirrorless kamera.
Fokus
Generelt så har jeg intet at udsætte på deres nye AF, det virkede bare En ting der dog genere mig lidt, sådan rent principielt. Det er at de har fjernet min fokus “knap”, nede foran kameraet. Da de generelt har fjernet mange knapper, for stille og roligt lave alt via touch skærmen, så er den knap/kontakt også forsvundet. Dog fandt jeg ret hurtigt ud af, at hvis jeg trykker på “info” så kan alt sættes. Enda med en touch skærm.
3D fokus tracking er blevet erstattet af Face AF (virker kun i fuld automatisk fokus), forklaringen var at de har lavet et nyt fokus system og derfor blev det face AF over 3D, hvilket også giver god mening.
Eye AF ved jeg er ønsket af mange, men det er ikke i nogle af husene. Nikon har valgt at levere med Face AF, der i den grad virkede.
Da forskelige situationer, f.eks. video og still fotos, har brug for forskellige fokus hastigheder, har Nikon gjort det muligt at justere AF-hastigheden og AF-tracking hastigheden op og ned.
Electronic View Finder (EVF)
EVF’en er også et af de steder, hvor jeg var lidt bekymret, men den virker helt sikker som den skal. Den er hurtig og tilpas responsiv, så jeg ikke opdager at det ikke er en optisk søger som vi kender dem fra DSLR.
Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at bruge den til at “kigge på billeder” efter jeg har taget dem. Men som søger fungere den helt fint.
Ligesom hos konkurrenterne, kan man lave justeringer i menuen, imens man har den oppe til øjet. Igen ikke noget jeg kommer til at bruge, men kan forestille mig, at folk med lange teler, faktisk godt kan bruge den mulighed, hvis de har noget i søgeren meget langt ude. På den måde kan de holde på motivet.
På vejen til lufthavnen, fik jeg lov til at låne et kamera igen og sætte lige mobilen til 😉
Vibrationsreduktion (VR)
Langt om længe er det kommet 5-vejs VR i huset. Det er også en af de ting der har ladet vente på sig.
Efter sigende skulle det kunne give os muligheden, for at skyde op til 5 stop under det vi normalt kan håndholde.
Jeg prøvede det da vi sad i bussen på vej til lufthavnen (ikke i klippet ovenover), hvor jeg sad og optog lidt video, bare fordi jeg kunne.
Det virkede godt nok overbevisende og jeg glæder mig til at prøve det, når jeg kan få nogle filer i hånden bagefter.
Video
På video siden kan den klare op til 3.840 x 2.160 (4K UHD); 30p (progressivt) og 1.920 x 1.080 (HD) 120p, så man har mulighed for at arbejde med slow motion.
Noget andet interessant er, at Nikon har lavet muligheden for at kunne køre en Clean HDMI over i f.eks. en Atomos ninja i 10-BIT N-LOG. Dette giver os mulighed for at arbejde med video på et helt andet niveau og farve dybde og med en seriøs color grading efterfølgende.
F-Fatning
Nikon har lavet et helt nyt mount til Z-serien og det hedder selvfølgelig Z-fatning. Fatningen er vokset fra 48mm til 55mm og den mekaniske dele, om blænde kontrollen er blevet skiftet ud med en kontakter, så det hele nu er styret af kameraet og motorerne i objektivet.
Udover muligheden for at bruge det nye 58mm Noct f/0.95 (her dåner jeg lige engang), er fordelen ved det nye mount en enkel ting. Nemlig at der nu kan komme endnu mere lys ind til sensoren, nærmere sensorens kanter. Det betyder at vi nu kan få endnu skarpere billeder og flere detaljerne også helt ude i ydreområderne.
Kortsagt jo større hul, jo mere lys kommer der ind og jo bedre bliver billede kvaliteten.
S-Serie objektiver
Nyt mount og et manglede spejl, ja det kalder jo også på nye objektiver og i første omgang er der snakke om 3 styks. Et 24-70 mm f/4 Kit objektiv og to f/1,8, henholdsvis et 35 og et 50 mm.
Jeg stillede det åbenlyse spøgsmål, hvorfor et f/1.8 og ikke et f/1.4? Svaret er: Grundet den kortere afstand fra bagerste element i objektivet og sensoren bliver billede kvaliteten endnu bedre i forhold til et DSLR. Det betyder at billede kvaliteten fra et f/1.8 på i Z-serien, stort set er det samme som et f/1.8 på et DSLR i F-serien. Derudover vejer et f/1.4 også mere end et f/1.8 (alle de tre nye glas vejer og fylder det samme) en vigtig faktor for Nikon. Og ja, det vejede stort set ingenting, i forhold til mit D850 jeg havde i den ande hånd.
Noct på Z7, er der nogle der vil købe min første fødte?
Men frygt ej, for Nikon lader os ikke i stikken, faktisk har de publiceret deres roadmap for S-serien. Vi skal ikke længere end til 2019, før vi begynder at se vores f/2.8 glas dukke op. I 2020 kommer der enda en gammen kending som 50mm f/1.2 tilbage på marked.
Som en lille note, så har alle objektiverne jo en fokus ring. På dette nye system, man kan faktisk omprogrammere fokusringen til f.eks. at styre blænden, istedet for fokus. Jaja, så skal du køre autofokus, ellers er det lidt tosset. 😉
FTZ Adapter
Som mange andre Nikon fotografer, har jeg en bunke glas, som jeg egentlig er meget glad for. Faktisk var der en af de andre på mødet, der fortalte at han havde 100+ Nikon/Nikkor glas. Her følte jeg mig faktisk lidt under udstyret og der skal lidt til..
Nikon har lavet en adapter ved navn FTZ, den smutter du lige mellem den nye Z-fatning og det gamle F-fatning på objektivet og så virker 93 af de gamle AF objektiver 100%, med autofokus og alt.
Jeg fik prøvet det med en række af de gamle objektiver og jeg kan ikke sige andet end “Det virker sku, det skidt”. Jeg er altid lidt skeptisk og havde forventet at det måske ikke virkede 100%, da det er mange løse dele, der skal passe sammen. Samt at F-fatningen er delvis mekanisk og det nye Z-fatning er elektronisk. Men jeg oplevede ingen problemer, fokussen sagde “swush” og så var den låst og fast.
Batteriet betaler prisen
Da prismet i søgeren forsvinder og skærme skal trække læsset, så betyder det unægteligt at batteriet betaler prisen. Ratingen af batteriet var på 340 eksponeringer, dog har deres interne test og feedback rapporteret at den kommer omkring de 600 billeder og enda 2000 hvis det er et timelapse den laver.
Selv om at de har lavet et nyt batteri (De gamle til Bla. D800 serien virker stadig), skal du nok ud og have et ekstra batteri eller to.
Læs mere
Vi er lagt fra de eneste, der har kigget på Z-serien igår, nogle har også brugt det igennem lidt længere tid.
Du kan evt. læse digitalfotos Poul Siersbæk har bidt mærke i her https://digitalfoto.dk/kamera/systemkamera/vores-foerste-indtryk-med-nikon-z6-og-nikon-z7
Derud over kan jeg også anbefale, at du tager et kig på Nikon Ambassadør for Street og Bryllupper Ross Hvarvey har at sige: http://www.rossharvey.com/reviews/nikon-z7-review <- dette er også det tætteste på billeder vi kommer lige nu..
Kom ud og prøv det
Idag fra kl 11:00 – 13:00 kan det prøves hos Goecker i København, samt fra kl 14:00-16:00 hos Photografica.
Imorgen fredag fra kl 9:00-11:00 hos Goecker Aarhus og fra kl 13:00-15:00 hos Japan foto Ålborg
Konklusion
Vi havde selvfølgelig håbet på, at Nikon havde lavet et rent homerun og fejet konkurrenterne (Sony) ud af banen. Hvis man sammenligner 1:1, er de i virkeligheden nok “kun” kommet til tredie base, her i det første bud på et Mirrorless system. Men hold da fest, der er sprunget langt fra ingenting til et FX formatet.
De to første kamera her (for jeg er sikker på at det kun bliver vildere og federe) ser jeg som et led i en stille og rolig udskiftning af vores DSLR kamera over til et mirrorless system. De har gjort det nemt, bagud kompatibelt og sikkert for os fotografer, stille og roligt at skifte vores udstyr ud.
Jeg har fulgt nettet lidt i dag og en af de ting der virkelig har fået folks sind i kog, det er at der kun kan være er et XQD kort i den og det er så det. Jeg kan godt se problemet, men med min oplevelser af XQD kortet, så er det bund solidt (ja der skal kun en fejl til) og jeg stoler 100% på dem. Jeg har brugt dem siden D4 og har aldrig oplevet problemer med dem. Så det er ikke noget der afskrækker mig.
Faktisk er der ikke så meget ved dette kamera der afskrækker mig, jeg var jævnt begejstret for det, da jeg sad i flyet på vej hjem.
Om jeg lige fiser ud og skifter mit D850 ud, der er svaret “Nej”. Jeg er glad for mit D850, så det skal ingen vejene. Men der er god sandsynlighed for, at jeg skal ud og bestille et Z7 + 24-7o + Adapter istedet for et ekstra D850, der egentlig var planen.
Med Nikons objektiv roadmap viser at, de mener det her seriøst og de ikke bare har gang i en krampetrækning for at holde sig i live. Nikon vil tage marked tilbage, deraf deres motto “Best of both worlds”.
Lige nu glæder jeg mig bare, til at der dumper et test system ind af døren…
Da jeg ikke selv har billeder, har jeg fået et af Nikon Ambassadør Frøydis Geithus Det er en jpg lavet i kameraet og redigeret efterfølgende, da der ikke er en RAW converter til Z7 endnu.
Hvad syntes du?
En dag som idag er der rigtig mange snakke. Nogle taler med forelskede stemmer og andre er mere fusteret over at der mangler x,y,z, for at være perfekt.
Hvad syntes du, dækker det dit behov?