Nu er det efterhånden laaang tid siden, at jeg lovede at fortælle lidt om, hvordan flagermus-billedet fra Nikon Pro er taget. Så i dag går vi dybt ind i den rigtige “BatCave” og ser på hvordan vi fik billedet i kassen.
Video
Vi har klippet en lille video sammen, af det sparsomme materiale, vi fik filmet denne aften vi lavede billedet, så hvis du vil se en hurtig gennemgang af hvordan billedet er lavet, så kan du se videoen. Hvis du gerne vil lidt mere i dybden, og se lidt flere detaljer, så kan du læse videre efter videoen.
I videoen, siger jeg at vi bruger 3 flash forfra, men faktisk endte vi med, at sætte yderligere 3 flash op som kantlys – du kan se opsætningen længere nede!
Forberedelse
Forberedelsen til dette skud startede faktisk lang tid før vi begyndte at stille op. Dette er et teknisk billede, der kræver en del grej, og ikke mindst at tingene er tænkt ordentligt igennem.
En af de vigtigste ting for at sikre successen i dette billede, er den trigger der udløser kameraet når flagermusen flyver igennem. Nu er hjemmebygget elektronik ikke min stærkeste side, og derfor var det naturligt at “Kina Kasper” arbejdede på denne del af opgaven. Det viste sig dog, at dette var en langt mere kompliceret opgave, end hans lille primitive ormehjerne kunne løse, for hans trigger virkede kun på flagermus på over 150kg og kun hvis de fløj med max 4km/t – Bladnæse-flagermusen på billedet vejer ca. 20g og flyver med mellem 25-35km/t. – så Kaspers trigger havde altså ingen chance.
Planen var at bruge en IR-trigger, som virker ved at en ‘Sender’, sender en infrarød stråle af sted med en given frekvens, modsat Senderen, sidder der en modtager, som modtager signalet fra Senderen. Hvis der kommer uregelmæssigheder i frekvensen, så afbryder modtageren et relæ, som selvfølgelig udløser kameraet.
Problemet med “Kina Kaspers” trigger var; at frekvensen på IR-triggeren var alt for lav, og derfor fløj flagermusene bare igennem, uden at bryde IR-strålen – de fløj simpelthen igennem i “hullerne” i strålen.
Da “Kina Kasper” ikke magter at bygge noget selv, var han nødt til at ombygge noget, som andre havde lavet – men det virkede som sagt ikke!
For at forklare det lidt nærmere, så kan I prøve at tage jeres kamera i telefonen og holde ind foran en tv-fjernbetjening. Når i trykker på en knap på fjernbetjeningen, vil I kunne se at den infrarøde diode som sidder inden i fjernbetjeningen, blinker. Kaspers trigger virker lidt på samme måde, dog blinker den hurtigere end tv-fjenbetjeningens diode…. Men ikke hurtigt nok. For at triggeren skal kunne ”se” at der flyver noget igennem strålen, skal den dims der flyver igennem, ramme lige præcis når strålen er tændt, men en flagermus kan simpelthen ikke flyve så langsomt at den kunne udløse “Kina Kaspers” trigger…
Nu har FotoMalia jo selvfølgelig et kæmpe netværk af nørder, og derfor var det ingen sag at finde en elektronik-nørd med en større hjernekapacitet end ”Kina Kasper” – Valget faldt selvfølgelig på vores el-guru, ‘The Kasper Vissing’. Han fik på meget kort tid flækket en ny trigger sammen som var så højfrekvent (blinkede så mange gange pr. sekund) at den virkede sindssygt hurtig og meget præcist. Vi prøvede om vi kunne snyde den, men selv om man tyrede en tændstik gennem strålen, klikkede den – super godt! (For en dybere elektronisk forklaring, må I selv uddanne jer til elektronikingeniører…)
Det ligner godt nok noget Kasper “vi skal bruge en større hammer” Dunvad har lappet sammen, men dette er faktisk rygraden i vores flagemuse “fanger”
Opsætning
Som I kan se i videoen, gik der en del tid med at gøre alle de praktiske ting (plastvæggen) klar for at få flagermusene til at flyve lidt mere kontrolleret. Vi har faktisk været i grotten 4 gange før dette shoot, for at finpudse vores flagermus-fanger-teknik, og her erfarede vi, at det er fundamentalt vigtigt at man ved hvor flagermusen flyver, ellers er frekvensen af gennemflyvninger på triggeren alt for lille.
Det er jo nærmest kunst – tænk hvad man kan lave bare ved hjælp af lidt Gaffa og en masse sorte sække.
At belyse hele flagermusens flyverute jævnt, var en meget vigtig og lidt bøvlet affære, da der var meget begrænset med plads i grotten. På grund af den begrænsede plads, var flash-enhederne nødt til at være forholdsvis tæt på, hvor flagermusen fløj. Dette medfører, pga. lysets natur, at det kun bliver et meget snævert område, hvor flashen vil give den ønskede mængde lys og at en enkelt flash kun dækker en lille del af flyveruten, derfor var vi nødt til at konstruere en række af flash’s parallelt med flagermusenes bane.
Her kan man se de to rækker af flash, der sidder parallelt med hinanden, på dette billede er den sidste “kantlys”-flash ikke sat op, og derfor er der kun to flash på stativer
Grejliste
Som jeg allerede har været inde på, så havde vi gang i en hel del grej, for at fange dette billede. Her har jeg samlet en lille liste med de vigtigste ting (dem jeg kan huske)
* Nikon D700
* Nikkor 24-70mm
* Nikon SB900 (4 stk)
* Nikon SB800 (3 stk)
* Manfrotto Justin Clamp (3 stk)
* Manfrotto 055 CXPRO3 FIBER STATIV
* Manfrotto 5001B Lampestativ (3 stk)
* Manfrotto Super Clamp
* 50m Gaffa
* Sorte sække (200 stk)
* Højfrekvent IR trigger (hjemme bygget – tak Kasper Vissing)
* 3,5m trælægte
* 1 kabeltrommel
* 2 arbejdslamper
* 6 sorte madraser
Eksponering
Okay nu bliver det måske lidt langhåret, beklager, men jeg skal nok prøve at holde det lidt kort.
For at få en ønskede effekt af, at man kan se flagermusen “flyve” igennem billedet, har jeg brugt “repeating flash mode” på min SB900. I dette “mode” kan man sætte, hvor mange udladninger man ønsker sin flash skal lave, og med hvilken frekvens (hz / udladninger pr. sekund) de skal komme. Efter lidt forsøg, fandt vi ud af, at 5 udladninger med 20Hz var passende for det billede vi ønskede at lave.
De eksterne flash er styret via en SB900 som fungerer som master, og trigger alle de 6 eksterne med den frekvens som er instillet på Master-flashen. Jeg er ret imponeret over hvor godt dette virkede, og der er et kæmpe “thumbs up” til Nikons flash-nørder her fra 😉
De 20hz var selvfølgelig afgørende for lukkertiden, fordi 5 udladninger ved 20Hz modsvarer 1/5sek i tid, og derfor skulle lukkeren selvfølgelig være over 1/5sek, ellers ville vi ikke udnytte alle udladninger. Derfor endte vi med at bruge 1/6sek som vores lukkertid. Den “lange” lukkertid som i nogen tilfælde kunne give problemer, var ikke et problem for os, da der var fuldstændig mørkelagt i den grotte vi arbejdede i og derfor ville det kun være de 5 flash-udladninger der eksponerede billedet.
Nu havde vi altså; antal flash-udladninger, frekvensen, og vores lukkertid, så nu manglede vi bare blænde, ISO og styrken af flashudladningen, for at have helt styr på vores eksponeringsværdi.
I dette billede er flash-udladningens længde afgørende, da vores mål var at fast-fryse flagermusene fuldstændig, derfor skulle flash udladningen være så hurtig, som overhovedet mulig. Derfor valgte vi 1/128 af fuld udladning, hvilket giver en flashvarighed på 1/38500sek for en SB900 (for at vide mere om flashvarighed og dennes indflydelse på dine billeder, se dette indlæg).
For at kompensere for at flagermusene ikke altid fløj i en fuldstændig lige linje, parallelt med fokusplanet, var det vigtigt med en relativ stor dybdeskarphed, og derfor valgte vi en blænde på f/ 10. Dette valg gav automatisk vores valg af ISO, da dette var den sidste og eneste variable eksponeringsparameter i vores eksponeringsværdi (udover afstanden mellem motiv og flash, men denne var faktisk ikke specielt variabel da det var et meget lille rum vi var i). Eksponeringsværdien endte ud med at se således ud: 1/6sek – f/10 – ISO 200 -1/128 af fuld flash-udladning.
Okay det blev vist en smule nørdet, men det er også et lidt nørdet skud det her, så jeg håber i bærer over med mig.
Afslutning
Dette billede er uden tvivl et af de mest tekniske billeder jeg nogensinde har lavet, og jeg er sku ret godt tilfreds med resultatet, og ikke mindst pisse stolt af at det er kommet hele vejen til Nikon Pro.
Jeg tror dog ikke at jeg er helt færdig med at lave billeder af de små flyvende mus, faktisk har jeg et billede mere tegnebrættet, men det er faktisk endnu mere bøvlet. Jeg håber på at få lavet det næste billede i løbet af vinteren (man kan jo lige så godt arbejde i en mørk grotte når der ikke er noget lys udenfor).
Glæder mig til at høre jeres kommentarer og evt. spørgsmål – Tak fordi i kiggede med!
[/beforeafter]
[/beforeafter]
