Hvorfor tror de kinesere, at jo længere navne jo bedre? Det går jo meget godt for både Nikon og Canon…. For nemhedens skyld, kalder vi ovennævnte firma for “NPECL” i resten af indlægget..
Nå men det vi skal kigge på i dag, er Nanguangs CN-160 Camera hot shoe LED videolight, direkte fra Dealextreme! (mere…)
Kasper: “Det er fandme et dybsindigt indlæg Brian – selv for dig er det højt plan det der! Tror du ikke det er lidt for langt? Jeg mener, folk gider jo ikke læse så meget…”
Ja sådan startede dagens indlæg faktisk, ihvertfald inde i maskinrummet på FotoMalia – Men jeg lover at der er kommet lidt mere kød på!
Så er sørme kommet til låge nummer 13 i vores lille julekalenderkonkurrence – OG HUSK!! I kan stadig nå at være med, ja faktisk kan i nå at være med selv om i først kommer til den 24. december!
Jubiii Så er det tid til den 10. låge i vores julekalender!
Når fotomaliateamet er på shoot, er det på ingen måder altid det går som det skal – faktisk er det oftest at det går galt og så er det op til mig at sidde og klippe timevis af tåbelige, fjantede og åndssvage optagelser ned til 5 – 10 minutter, men det kan også være rigtig sjovt – se med her!
Ja som i kan se, har vi det faktisk ganske sjovt – især når der er en der slår sig, det er jo hylende morsomt og jo værre jo bedre.
Den dag vi lavede “hæng på hovedet billeder” skulle vi hænge Mads i benene fra en truck.. Det gjorde vidst lidt ondt da hans knæ ikke helt kunne holde til det 🙂 – Men han er ok nu… sådan da..
Nå men det er helt sikkert i får flere “outtake” videoer i fremtiden – det tager faktisk ikke så lang tid at samle sammen til en hel video..
Tak fordi i kiggede med.
Hov forresten! I skal kun finde ét link så nu er vi jo oppe på 12 links alt i alt i vores julekalender!
I dag er koden MEGET svær at finde! Ikke ligesom Brians lille amatørskattejagt, nej den her finder i ALDRIG!! HA HA HARG HARG HARG!!!
Heyyyy!! Så er det tid til anden låge i vores julekalender!
Ja firmaet som har bygget dette glidetrack, hedder Glidetrack og det, som denne virksomhed beskæftiger sig med, er at lave…. ja… Glidetracks… Det er nok det bedste og mest sigende virksomheds-navn jeg nogensinde er stødt på!
Dette har folkene bag Glidetrack også indset og de har derfor kaldt deres åbenbart unikke glide system for “Hybrid Slider Systems” – prøv og sig det 10 gange hurtigt.. Dermed har de lagt sig ind på toppen sammen med alle de andre grejfabrikater, hvor folk ikke kan huske eller udtale navnet på deres produkter – ding ding ding!!!. HÄHNEL!
Nå men nu til en lille video som viser denne fine bandit i action!
Kvalitet?
Banditten som vi her kigger på, hedder “Glidetrack SD Hybrid Slider” – her har vi så en ny fuldemandskonkurrence og det er som jeg siger i videoen rigtig god kvalitet!
Hvorfor gav vi den så ikke alle 5 stjerner..?
Tja.. der er et par småting som Glidetrack godt kunne have gjort lidt smartere – ikke bedre, for det er rigtig godt, men bare smartere – lad mig forklare.
Glidtrack går rigtig meget op i at fortælle om dere “Hybrid Slider System” – det er også rigtig fint og det kører godt, MEN det lyder og føles faktisk som om der er sand i lejrene når man kører med det. Det har ingen betydning for kvaliteten af ens panorering, men “feelingen” er bare ikke så lækker som man kunne ønske.
Som i også kunne se på videoen, er der også alt for meget luft mellem plast og aluminiums delene, hvilket gør at det igen ikke har den lækre fornemmelse, som foreksempel Gitzo har med deres stativer (de koster selvfølgelig også derefter, men det ville ikke have været dyrere at lave dette bedre..?).
En anden ting, som viser at Glidetrack ikke helt har forstået det med de lækre detaljer, er deres billeder fra hjemmesiden..
Det kan selvfølgelig godt være at de ikke kunne få reklamepenge fra Gitzo eller Manfrotto, men havde det været mig, havde jeg brugt deres stativhoveder alligevel – selvom jeg ikke fik penge for det. Dette Velbon hovede har jeg selv – desværre og det er i høj grad IKKE god kvalitet..
Billedet på hjemmesiden lider også kraftigt af “Kromatisk Aberration ” – det er det lilla omrids man kan se omkring glidetracket på de meget lyse steder. Det kan godt være at det ikke kan være anderledes, men det ser ikke pænt ud..
I tænker sikkert “sikke noget pladder at gå op i!” det er også muligt jeg går for små sko, men præsentationen af produktet er trods alt MEGET vigtig for at vise den nøjsomhed der skulle ligge bag!
Nå men en sidste ting som direkte har noget med produktet at gøre, er de små gummifødder det hviler på. De er rigtig, rigtig gode til at stå fast på alle overflader og de står virkelig godt fast, så man føler sig tryg ved at have sit dyre grej stående, selv på en kraftig skrånende overflade. MEN! De små fødder sidder ikke særlig godt fast. Nu arbejder jeg til daglig med at støbe plast og heriblandt også indstøbe gevindstykker som der er gjort her i disse gummifødder og det kunne have været lavet meget smartere, men men, med lidt lim, så er den løst.
Konklusion
Som konklusion vil jeg sige, at det er et meget brugbart glidetrack og materialerne er i rigtig god kvalitet. De er dog ikke samlet på den smarteste måde, men med lidt snilde kan næsten se bort fra det.
Jeg håber at de tænker sig lidt bedre om i fremtiden og jeg er spændt på at se nye produkter fra dem.
STOP!! Nu jeg siger nye produkter!
Please DON’T think outside the box!
Glidetrack HAR faktisk lige lanceret et nyt produkt, som kommer ud her i december!
MEEEEEN igen! Dette produkt er for mig, endnu et bevis på at de ikke heeelt kan se hvad fotografer har brug for..
Denne nye “MobiSlyder” – som den hedder, bliver vist frem på deres side, som om at du nu kan lave de mest professionelle reklamefilm! JA det kommer da an på hvilken kameratelefon man har….
Forresten, “slyder” her taget fra ordbogen, betyder “Slyder, en. (ogs. Slytter). (maaske til Slyde (3); dial.) lang, opløben fyr; lemmedasker; lømmel.”…. Tænk lige over den…
De skriver i deres reklame, at den kan bruges til bryllupper, sportbegivenheder, familieferier og mere… WOW! Tak for det! Det anede jeg slet ikke…. Jeg var 100% sikker på at glidetracks kun kunne bruges på asfalt til at filme SCO cykler i regnvejr! FEDT MAND!
Men det er selvfølgelig også fair nok at prøve at lave noget til det stadigt voksende mobil kamera marked, men til over 1.500kr!!!!!, så vil jeg hellere finde på noget andet.
Jeg HAR et glidetrack i forvejen og på Dealextremes hjemmeside, har jeg købt en dims, som gør at jeg kan montere min telefon på en stativ skrue – den kostede 3 dollars MED fragt!
Fotomalia har kigget på swedish chamelions shoulder rig til dslr video, som Kamerakompagniet har været så letsindige at låne os – de ridser var der allerede da vi modtog det.!.
>Indsæt dårlig joke om surstrømning her<
Rigget – Swedish Chamelion SC3 Shoulder Rig Med Follow Focus (SCSRMFF), er det første rig jeg har prøvet arbejdet med i længere tid.
Tjek videoen!
Jeg har set og rørt ved andre rigs, og i bund og grund har de alle samme opbygning.
Kameraet monteres på rigget med en quickrelease ligesom på et almindeligt stativ, hvor man har en plade under kameraet og (SCSRMFF) passer sammen med manfrottos 501 stativ plader – smart.
Hele rigget kan selvfølgelig også monteres på et stativ hvis man i en hurtig vending har brug for mere stabilitet.
Der er to håndtag så man kan holde rigget fast og stabilt. på SCSRMFF er håndtagene vildt lækkert lavet og de har en let bue ude i enderne så de er ergonomisk gode at holde på i længere tid – de fleste skulder rigs på markedet er med helt lige håndtag.
Follow focus systemet som Svenskerne har lavet her, virker rigtig godt, men det er stadig et primitivt bæltetræk – ikke at der er noget galt med det, men der findes andre FF systemer som virker med en tandkrans man skruer på objektivets fokushjul, som så bliver direkte trukket af et tandhjul og det virker som om at det er en meget lille smule mere præcist, men man kan jo altid montere et andet senere, faktisk er jeg overbevist om at med dette system vil 99,9% af brugerne være tilfredse.
Rigget er bygget op omkring tre rør som er samlet med forskellige rørklemmer, håndtag og beskruninger som gør systemet meget fleksibel. Man kan næsten 100% selv kan bestemme hvordan det hele skal samles og det kan indstilles fuldstændig individuelt til brugerens behov.
Jeg har kigget på flere forskellige mærker og modeller af disse shoulder rigs – for de findes i hobetal, helt fra de meget billige lavet af bambus og tørrede snudebiller, til de helt dyre lavet af meget let helium 3 fra månen.
Dette rig ligger i den absolut høje ende rent prismæssigt og jeg synes på ingen måder der er nogen grund til at gå højere op i pris…. Måske hvis man arbejder for spielberg, men lets face it, det er for sjældent han ringer..
Kan man undvære det?
Det er altid det rigtig gode spørgsmål for os som har bedre halvdele som skal overbevises til at droppe sommerferien og julegaverne til ungerne.
Svaret er et himmeltråbende NEJ!! Det kan man ikke – du KAN IKKE leve uden et “shoulder rig”!
Når man er kommet over stadiet – “neeeej det er sjovt at mit fotokamera kan lave lidt video”, så er næste skridt at gøre sit video dslr mere filmkameraagtig så man kan se mere cool ud- det er jo ekstremt vigtigt!
Nej.. Det er helt klart, at hvis man vil lave bedre “frihånds” video så SKAL man montere sit kamera på en shoulder rig – ja.. eller et “steaydcam” – men nu er det jo shoulder rigs vi snakker om her!. Spørgsmålet er så, er det den her man skal købe? Tja… Det er et godt spørgsmål. Skulle jeg investere i sådan en, til så høj en pris – og det skal jeg, så vil jeg nok helst købe en som er tilgængelig i Danmark, for at have let adgang til reservedele, ekstradele osv. Man kan helt sikkert spare lidt penge ved at købe at andre mærker på ebay, men hvor tilgængelige er delene så?
Andre rigs?
MEN! Nu har jeg seriøst undersøgt sagen grundigt, fordi jeg efter at have lånt dette rig, er fuldstændig overbevist om at jeg aldrig kan blive lykkelig hvis jeg ikke får sådan en lækker sag til min grejsamling!
I min tilbundsgående undersøgelse, faldt jeg over flere forskellige mulige kandidater, som kvalitetsmæssigt og prismæssigt godt kan hamle op med SCSRMFF, men der var især to som skildte sig mere ud end andre.
Den første jeg har haft kig på, er Master Cinema Shoulder Rig fra nystartede Letus. Rigget er bygget af en mand som er direkte fra Hollywood og som ved hvad der skal til for at lave brugbart grej, jeg er dog bange for at der er lidt FOR mange dippedutter og muligheder og så koster det også godt 20.000kr for samme opsæt som fra de Svenske Øgler.
Det andet rig jeg har kigget på, er Cinema Bundle med Micro Shoulder Mount fra er firma der hedder Redrock. Prismæssigt ligger det meget tæt på de Svenske Firben, men at dømme udfra designet på hjemmesiden, er firmaet på randen til konkurs… Siden ligner noget der kunne være lavet af andenrangsgrafikere som Mads og som i ved, så SKAL man dømme hunden på hårene når man handler på nettet. Det er lidt ærgeligt, for det ser ellers fedt ud!
Efter alt at dømme, så vil jeg nok holde mig til min tidligere udtalelse og holde mig til et rig som kommer fra nærområdet – omend det er fra Sverige hvor øl er ulovligt og hvis man griner, straffes det med dødsstraf!
Måske ville jeg senere købe et andet follow focus system at sætte på, for der findes bedre systemer derude, men det er kun for at navlepille helt vildt, for systemet Svenskerne selv har lavet til dette rig, er ganske fortrinligt.
Til sidst
Jeg er faktisk så vildt med dette rig, at jeg vil flotte mig og give det 42 stjerner ud af 43 mulige. Grunden til at det ikke får 43 stjerner, er – som jeg sagde, at der findes follow focus systemer derude der er en lille smule bedre…. men ikke meget.
Håber i nyder weekend. Jeg gør i hvert fald – jeg røg lige i worth1000-fælden i nat. Her kan i se, hvad der kom ud af det.
Temaet denne gang var at farvelægge et stil-billede fra en film som er fra før 1954. Så jeg måtte på nettet og lede. Jeg fandt frem til en rigtig lækker side som havde mange flotte billeder fra gamle film – jeg valgte at snupper et af dem, og gik i gang.
Nu ved jeg at der ofte kommer rigtig mange billeder ind, til disse farvelægningskonkurrencer – og jeg plejer normalt ikke at deltage i dem. Men jeg tænkte at det kunne være en oplagt mulighed for mig, at prøve at lave en såkaldt “speed-painting” video. Jeg har selv set en masse af dem på nettet og det er virkelig sjovt at se en arbejdesproces på flere timer, blive kogt ned til et par minutter.
Arbejdsgangen
Så jeg satte høretelefonerne på – skruede op for musikken, åbnede min pepsi og gik i gang.
Her kan i se start billedet.
Det tog mig ca. 2 timer at nå fra det sort/hvide billede til den kulørte version.
Split
Jeg har lige splittet billedet op, så i bedre kan se forskellen fra start til slut
Speed-paint-video
Nu var hele idéen faktisk bare at få en sjov speed-painting-video, mere end det var at farvelægge et sort/hvidt billede – så den kan du jo kigge på her, hvis du har tid til at se ca. 3 minutters MEGET hurtigt photoshop.
UPDATE
Det er kommet mig for øre, at jeg havde valgt den forkerte farve til kaklerne rundt om pejsen – så her kommer der lige en opdateret version: Nu med autentiske “Nederlandske kakler fra omkring 1820-1840 fra området omkring Neimige”
I dagens indlæg kigger vi lidt på, hvor langt udviklingen af autofokus er kommet, for det er vist på tide at nogen lige sætter systemet lidt under press og ser, hvad det egentlig kan præstere. FotoMalia har været på udflugt, og her har vi sat Nikons top-kamera og objektiv på lidt af en prøve for at vurdere, om det nu er så fantastisk som Nikon påstår!