Tag: Sony RX100 Mark II

  • Hvor foto-sej er du??

    Hvor foto-sej er du??

    Idag er det igen tid til at optjene noget street!… men i dag skal i ikke gætte en ting, i skal fortælle hvorfor et billede ser ud som det gør. Nu må vi se om den er lige så nem som sidst.

    (mere…)

  • Hurtige skyer

    Hurtige skyer

    I min video fra forleden dag, var der et par klip med skyer der bevægede sig over fjeldtoppene.
    Det virker nok som et simpelt klip for mange, men der kan måske være et par stykker af jer, som gerne vil høre hvordan jeg har gjort.

    Denne lille grimme GIF animation er selvfølgelig ikke så flydende som resultatet i kan se i videoen her.

    Hurtig video

    Der er to man kan gøre det på. Den ene er selvfølgelig den mest nærliggende, nemlig at lave en timelapsesekvens MEN da skyer faktisk bevæger sig hurtigere end man regner med, så skal man lave rigtig rigtig mange billeder for at få en flydende video ud af det. Derfor har jeg i de to klip i min “på tur” video, valg den helt nemme løsning og bare videofilme skyerne.

    På de gamle DSLR kameraer som også kunne lave video, var det længste klip man kunne lave, max 5 minutter fordi sensoren simpelthen blev for varm. Med den mere moderne teknologi der nu ligger i foreksempel Nikon’s D7000, kan man nu filme i op til 20 minutter før sensoren siger stop.
    Så jeg satte simpelthen bare kameraet til at filme i 20 minutter, så jeg var sikker på at jeg havde nok og så speedede jeg videoen op et par gange i Adobe Premiere Pro, indtil jeg fandt den helt rigtige hastighed på 3000%.

    Næste gang

    Nu jeg ved hvordan man kan lave disse fede sekvenser, har jeg arrangeret at vi skal op på flere forskellige fjeldtoppe og filme skyerne oppefra næste gang fotomalia er i Norge, det blir fedt!

    Man kan jo også lave meget andet sjov på denne måde og så være fri for den langsommelige timelapse opstilling…. Altså hvis man kan fange det man skal fange på max 20 minutter, ellers er det tilbage til timelapsen.

    Håber i kunne bruge tippet 😉

  • Tømmermænd og dovenskab

    Tømmermænd og dovenskab

    Jeg havde egentligt aftalt med de to andre at de skulle poste her de sidste fire dage, da jeg skulle på familie tur og derfor ikke lige havde mulighed for at lave indlæg, og vores trofaste læsere skal selvfølgelig ikke snydes for deres daglige fotomalia fix.

    Der er faktisk også gået over al forventning, for det er først i dag, den sidste ud af fire at det er gået galt – men heldig vis havde de da en god undskyldning – tømmermænd og dovenskab…. Nogen gange føler jeg godt at jeg ved hvordan Egon Olsen havde det og jeg forstår udemærket godt hvordan hans tone til tider kunne blive en smule hård – forpulede klamphuggere..

    Jeg sidder lige nu med 130km/t på vej hjem fra ferie og er nød til at lave et noget forkrampet indlæg på min iPhone i mens jeg forsøger at svinge uden om, hvad der virker som parkerede pensionister på Storebæltsbroen.

    Her får i lige et lille iPhone billede – det var alt hvad jeg lige kunne trylle frem

    Der er faktisk et gammelt billede som jeg har taget i mit køkken – i får lige opsættet…

    Nu ved jeg ikke helt, hvordan det ender med at se ud, her fra phonen.

  • Test af Zoom H1 lydoptager

    Test af Zoom H1 lydoptager

    Nyt grej igen igen! Aaaaah den varme følelse i maven når pakken kommer ind af døren…mmmmm.

    Nå men det er – som overskriften så diskret antyder, en Zoom H1 lydoptager jeg denne gang har fået fat i.

    Lækker lille sag

    Normalt ville jeg gerne teste den salgs ting før jeg køber dem, men jeg var så overbevist om at det er et “step-up” i kvalitet, så jeg måtte bare købe den med det samme og selvfølgelig var vores kære kammerater ovre hos Kamerakompagniet hurtige til at “hooke mig up” med denne lækkerbidsken! Jamen hov hov! jeg har jo ikke testet den endnu, så hvordan kan jeg sige det!?! JO fordi den bare ser super lækker ud – mere om det længere nede.

    Zoom H1 har en meget simpel og hutig enkelknapsbetjening på forsiden til at starte optagelsen.

    Kvaliteten

    Nikon D7000 optager i hvad der svarer til 44kHz/16bit, hvilket ikke er en speciel god kvalitet. Samtidig viser en finsk  test (hvis man kan stole på dem.. hjemmebrændt i ved..), at Nikon D7000’eren kun kan optage lyd i området 150Hz til omkring 5.000Hz, hvor Canon’s 60D kan opfange fra 50Hz til 20.000Hz!! En enorm forskel!! Så for at sige det meget enkelt, så er D7000’eren mildest talt dårlig hvad angår lyd også selvom man kobler det sammen med en god ekstern mikrofon.

    Zoom H1 optager ned på et micro SD kort og der følger et 2gb med når man køber den (den kan tage op til 32gb) som giver mulighed for at optage 55 minutter i fuld kvalitet. Der følger også en SD adapter med, så man kan putte det i en amindelig kortlæser.

    Specs

    Nå men til nogle Zoom H1 specs. Denne lille basse, kan optage i 96Khz/24bit hvilket er MEGET bedre kvalitet end både Nikon D7000 og Canon 60D.

    Her er hele specs listen fra Zoom:

    Rec format:
    WAV (Quantization: 16/24bit, Sampling Frequency: 44.1/48/96kHz)
    MP3 (Bit Rate: 48/56/64/80/96/112/128/160/192/224/256/320kbps, Sampling Frequency: 44.1kHz)

    Playback Format:
    WAV (Quantization: 16/24bit, Sampling Frequency: 44.1/48/96kHz)
    MP3 (Bit Rate: 32/40/48/56/64/80/96/112/128/160/192/224/256/320kbps, Sampling Frequency: 44.1/48kHz)

    A/D Conversion:
    24bit, 128times oversampling

    D/A Conversion:
    24bit,128times oversampling

    Signal Processing:
    32bit 

    Bagpå er der tre knapper. En til low-cut filteret som fjerner baggrundsstøj. En til at slå autolevel til, så den nogenlunde selv finder ud af hvor højt lydniveauet skal være og til sidst en knap hvor man kan vælge om man vil optage i Wav eller mp3. Man bør kun optage i Wav, da det er den bedste kvalitet. Nå ja.. og så er der jo lige et gevind hvis man vil sætte den på et stativ! Smart!

    Har jeg sagt den er lækker?

    Det helt geniale ved denne lille optager, er at der overhovedet ikke er et menusystem. Det vil sige at ALLE indstillinger ligger som knapper på ydersiden og det er vildt genialt, for jeg har set utrolig mange og meget mere simple apperater som har et ufatteligt indviklet menusystem (hahnel!!!). Jeg har aldrig holdt en lydoptager som denne i hånden før og det tog mig 10 minutter at blive kendt med den. Tusind tak til Zoom’s ingeniører for at de druknede deres stolthed og gik til en rigtig designer TAK TAK TAK!!

    Efter hvad Zoom siger (jeg har ikke testet det), så kan den optage op til 10 timer på ét AA batteri! Det er flot og selvom det så bare er 8 timer i den virkelige verden, så er det stadig flot!

    Lille bitte

    Alt i Zoomen er bare SÅ kompakt at man tror det er løgn! Havde denne lille fine dims være fra Kina (den er fra Japan… men godt nok samlet i Kina for en skål ris), så havde den sikker brugt et CR54a24ght976 batteri til 120kr. Men nej! ikke denne labre lille sag, den bruger skam et batteri som jeg tror de fleste har set før, nemlig ét enkelt AA! Ahhhhh det er dejligt!

    Nå ja.. den måler kun 136mm i længden, 35mm i bredden (på kabinettet) og 23mm i tykkelsen.

    Alle informationer på displayet er meget nemme at forstå – selv for en som ikke ved noget om lyd. Der er to lydbarer i venstre side, som viser hvor højt man indspiller. Samtidig er der en lysdiode i toppen som blinker hvis lyden bliver for høj og den viser hele tiden med meget store tal, hvor lang tid der plads til på kortet… jamen jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg er rørt til tårer..

    Det ER kvalitet!

    Hovedet på Zoomen, er totalt fedt udformet og som den plastikstøbemand jeg er til daglig, så varmer det i mit hjerte at se at der stadig findes folk som kan støbe plastik i en kvalitet som føles lækker! Hele skjoldet er lavet i slagfast ABS, hvilket er det samme som man laver fjernbetjeninger af, så den kan nok holde til en del.

    Mikrofonerne sidder i en såkaldt X/Y konfiguration ligesom de fleste stereomikroner og ligesom min Røde Stereo Videmic. Dette giver den bedste lyddybde – efter hvad eksperterne siger.

     

    Der er også en hovedtelefonudgang/line out, hvor man både kan afspille de optagelser der ligger på den og man kan høre lyden samtidig med at man optager. Det sidste er helt genielt, for så kan man meget hurtigt få sporet sig ind på det lydniveau man skal indstille den på – den feature har min D7000 ikke.

    Skal man bare lige hurtigt høre om det man har sagt på en optagelse er noget vrøvl og står man – som vi ofte gør, flere sammen og skal høre indspilningen, så er der også en lille højtaler i bunden som gør det muligt. Højtaleren er ikke af en kvalitet hvor man kan tjekke om optagelsen er forvrænget, men den er rigtig god til det jeg skal bruge den til og jeg ville nødigt undvære den.

    Alle knapperne

    På højre side af Zoomen, sidder der en masse forskellige knapper. De fleste af dem giver jo sig selv og alle knapper gør det der står på dem. Spole/track skifteknappen er dog multifunktionel, da man kan skifte indspilningskvaliteten på dem. Det kan godt give lidt problemer, da man kan komme til at skifte kvalitet uforvarrent, men det er ikke noget der trækker ned for mit vedkomne.

    En knap der også er rigtig god at have udenpå og ikke ligge dybt inde i et kompliceret menusystem, er delete knappen. Når man vælger et track og trykker på den lille skraldespandsknap, så skal man bare godkende sletningen ved at trykke på record knappen foran, så det er nemt og hurtigt at selette en masse tracks hvis man foreksempel har glemt at tømme kortet.

    På denne side af optageren, sidder også Mikrofon/line in indgangen som gør det muligt foreksempel, at tilslutte en lille “knaphulsmikrofon” og så putte Zoomen i lommen. Stikket er et mini stereo jack stik.

    Samlet set

    Ja samlet set, er det her bare toppen af poppen.. eller det vil sige at det er faktisk den billigste lydoptager Zoom laver. Men til 750kr! Så er det næsten skræmmende at de kan proppe så mange features i den. Det er langt billigere at smide alle funktioner i et menusystem som er designet af en firkantet ingeniør, så jeg fatter ikke at den ikke koster mere.

    Selvfølgelig kan man også skyde små fladlus med krydsermissiler og købe Zoom’s H4n til 2.500kr som kan alt og alt kan tilsluttes og som helt sikkert kræver en dybere forståelse for hvad man har med at gøre. Men denne lille sag som jeg købt mig her, vil rigeligt dække mine behov indtil jeg tager det job som BBC har plaget mig om i SÅ lang tid!

    Jeg har kun én lillebitte ting som plager mig og én lidt mindre ting som ikke plager mig så meget..
    Den første er at batteridækslet sidder lidt løst. Ikke at det falder af, for det gør det ikke, men fordi det giver nogle kliklyde når man står med optageren i hånden som med det samme opfanges af den indbyggede mikrofon – hvis man da ikke bare tilslutter en ekstern mic.

    Det andet som godt kunne have været bedre – jeg kan dog ikke se hvordan, er at den er lavet af plastik, som desværre har en tendens til at knirke lidt i samlingerne og det høres også straks hvis man optager med den indbyggede mikrofon. Men man kan selvfølgelig bare lade være med at mase på den som Hulk Hogan når han skal præsentere en Wrestling kamp..

    Hvorfor bøvle med seperat lyd?

    Ja vi har jo i forvejen en trådløs microport som lagrer lyden direkte sammen med videoen på kameraet og derved slipper man for alt synkroniseringsfis bagefter. MEN da vi mange gange er flere der snakker i munden på hinanden, så er det godt at få alle stemmer med. Ja vi kunne jo bare købe nogle flere microporte med ekstra sendere og alt muligt andet gejl, men det bliver simpelthen for dyrt til budgettet lige nu.

    Jeg synes også at det er ret fedt at have en lille mobil kvalitetsoptager som jeg kan bruge til at optage alle mulige “dæklyde” til mine videoer. Det kunne være sådan noget som fuglekvidren, vandfaldslyde, biler der dytter, våben der bliver ladt og affyret og tusind andre ting som kunne være fedt at peppe en video op med.

    Allersidste ord

    Eller det er vel mere to ord… KØB DEN!! Hvis i laver video og gerne vil gøre lidt mere ud af det, så er 750kr for sådan en lækker grejdims edderbankemig billigt og hvis i sidder og tænker at det er mange penge bare for at optage lyd, så kig lige på alt det grej de fleste af jer har liggende til mange mange tusinde kroner! Jeg vil væde på at i ikke kan finde et stykke grej i jeres samling som er SÅ lækkert som H1’eren til 750kr…. ja medmindre i har den i forvejen selvfølgelig….

    Lydtest

    Jeg har lavet en lille lydtest som i kan se/høre her.

    Opsættet er en rigtig god forstærker med et par rigtig gode Dali højtalere hvorpå jeg spiller en 40 sekunders sekvens 4 gange til til 4 forskellige mikrofon setups. Nummeret er Adeles – Set fire to the rain. Genialt nummer! Mikrofonen der optager er i nøjagtig samme position hver gang. Det er ikke på højt videnskabeligt plan der her, men det giver en rigtig god fornemmelse af hvad forskellen er.

    Hør med og døm selv.

    Skvenserne ligger således i videoen:
    1.Nikon D7000 med den indbyggede mikrofon
    2.Nikon D7000 med Røde Stereo Video Mic
    3.Zoom H1 med indbyggede mikrofon
    4.Zoom H1 med røde Stereo Video Mic.

    Nu må i ha en rigtig god weekend allesammen og tak fordi i kiggede med 😉

  • Digital skrædder

    Digital skrædder

    Vi skal endnu engang kigge lidt på Kaspers konfirmand-billeder. Da Kasper kom hjem og kiggede sine billeder igennem, opdagede han at den fine vest, som pigen har på – er knappet op, så det nederste i vesten ikke er lukket. Gisp – og ja det er på alle billederne! Hvad gør man så…

    (mere…)
  • 1/3 af fotomalia på tur

    1/3 af fotomalia på tur

    1/3 af fotomalia, vil så sige MIG (Kasper). De to andre kunne ikke få fri for deres koner (de bliver holdt i MEGET kort snor!).

    Men jeg har været ude i den store vide verden og finde “locations” til fremtidige fotomalia shoots og hold da kæft jeg har fundet nogle fede pladser. Alt det kan i se mere om i videoen.

    Det hele er filmet med et Nikon D7000 med henholdsvis Nikon 70 – 200mm f/2,8 og Sigma 10 – 20mm og et GoPro HD Hero + et par iPhone klip selvfølgelig.
    Jeg er helt vild med brændvidden på 10-20 Sigmaen, den får bare alt med uden at det bliver for fiskeøje-agtigt og kvaliteten er rigtig god til den forholdsvis lille pris. Denne sigma er dog en jeg har lånt af Brian og det er ikke verdens mest velholdte objektiv… Det er så fyldt med ridser, buler og snask at det næste er umuligt at lave video med… så jeg må nok købe et selv.. Lige en tanke – jeg tror ikke man skal låne Brian dyrt grej…

    Nikon D7000’eren har jo som i nok ved, autofokus og da jeg købte det, var jeg sikker på at det var en feature jeg ville komme til at bruge meget, MEN alt i denne video er fokuseret manuelt. Autofokus’sen fungerer endnu ikke helt optimalt på spejlreflekskameraerne. Den er simpelthen alt for langsom og for upræcis, men når man har fået den manuelle ring ind i fingrene, så kører fokus super godt og man har meget mere kontrol over det.

    Håber i nød videoen 🙂

  • Bærbar eller stationær? Mere RAM eller hvad?

    Bærbar eller stationær? Mere RAM eller hvad?

    Ja det er jo alt i alt nogle rigtig gode spørgsmål.

    Jeg kan desværre ikke svare på det, da jeg er af den slags mennsker der – ja hvad er det nu Brian og Mads plejer at kalde mig…. JO “IDIOT til alt hvad der har bare det mindste med computere at gøre!!”..

    Det er ikke fordi jeg skal ud og købe nu computer lige nu, men fordi jeg er rendt ind i et problem.
    Som i jo nok har set, så har min rolle på fotomalia ændret sig lidt mere hen i retning af videoredigering og til dette bruger jeg nogle ret heftige programmer. Problemet er så også at jo bedre man bliver til at benytte featurerne i disse programmer, jo mere belaster man computerens processor og RAM.

    Jeg har altid kun haft bærbare, fordi jeg ikke gider være bundet til ét bestemt sted hvor jeg kan arbejde og fordi jeg synes at bærebare computere bare ER lækrere end de kæmpe brummende klodser der står og fylder i huset.

    Min nuværende arbejdsmaskine er en HP Pavillion DV7 1195eo med windows 7 64bit…. hvad det så end betyder, men ham der bestilte den for mig (min kære fader) mente at det var en supercomputer til rimelige penge og jeg må da også sige at den har opfyldt alle mine krav….. lige indtil nu..

    MEEEEN i går fik jeg så den besked fra mit kære windows, at den var rendt tør for RAM og videoprogrammet skrev “not responding” træls… Der er 4GB RAM i maskinen og jeg bestilte straks 8GB på nettet som jeg forhåbenlig får i morgen og så SKAL det bare virke!!! Ellers går i glip af min til dato fedeste video… eller bare min video… eller det er mere et klip… men nok om det.!

    Nå men nu er det store spørgsmål så!! Skal jeg købe en bærbar næste gang eller får man MEGET mere guf for pengene hvis man køber en stationær? Hvis jeg smider 15.000kr efter en computer som skal have så meget “power” som muligt for pengene, er det så den ene eller den anden løsning?

    Med hensyn til RAM! Jeg forstår i princippet godt hvordan det virker, men det jeg hører er at selvom man ken se i at computeren ikke bruger al den RAM der er tilgængeligt, så kan man stadig vinde noget ved at give den mere?? Jeg fatter det nok ikke helt alligevel..

    Når man kører med meget krævende videoprogrammer og skal “render” en video realtime i foreksempel Premiere Pro, så er det jo ikke grafikkortet der bliver mest belastet, men mest prosessoren og RAM, så nu har jeg købt RAM’en og nu må vi se, det er trods alt nemmere og billigere end at begynde at skifte hele indmadden ud 🙂

    Jeg vil gerne høre hvad i mener om alt det her og så håber vi at videoen bliver færdig snart 😉

  • Kan i gætte hvad det er?

    Kan i gætte hvad det er?

    Så er der mulighed for at optjene en lille sjat “street” her på FotoMalia…

    (mere…)

  • Set fra oven…

    Set fra oven…

    Nogen gange kan det være vigtigt at se tingene lidt oppe fra, i sidste uge skulle jeg lave et billede fra toppen af den store kuppel i Regnskoven, en opgave der godt kan kildre lidt i maven..

    (mere…)

  • Sådan yngler du på dine grønne anakondaer…

    Sådan yngler du på dine grønne anakondaer…

    Der er nok en del af jer der ude, der har gået og ventet på denne her, men nu er den her endelig..

    (mere…)