Tag: Sony RX100 Mark II

  • Velkommen til 2015

    Velkommen til 2015

    Sikke en jul vi ente med at få her på sitet, tænk at blive gennem hacket juleaften!

    Men nu er intet er jo kun skidt – vi har knoklet julen og nytåret igennem, og nu er vi klar til 2015 med et helt nyt site!

    HACKET

    Trods vores enorme sikkerhedsniveau her på FotoMalia, så lykkedes det alligevel de ihærdige banditter at komme igennem – hvordan det er lykkedes er stadig ikke helt klart, men ged i det hele det fik de da lavet!

    Hvis hackerne har fulgt vores læsere, rundt på nettet og valgt indhold efter jeres internetpreferencer, så sidder der åbenbart nogen på den anden side af skærmen med en STOR svaghed for indisk porno – der er selvfølgelig lige kommet to nye bloggere til, og det kan selvfølgelig også være deres historik de har valgt indhold udfra.

    Det skal siges at det indiske pornomarked er ganske nyt for mig og jeg tror faktisk heller ikke at det er noget jeg kommer til at frekventere specielt ofte fremover…. sikke meget hår…

    Nå men nok om det – Nu er vi tilbage…

    2016_januar_01_Lidt kreativ leg fra nytårsaften – fyrværkeri fotografi kan være mange ting

     

    NYE TIDER – NYE RAMMER

    Nu er vi igen klar, og jeg føler at vi i 2015 står stærkere end nogensinde!

    Trofaste læsere, nye bloggere og gode traditioner – det kan kun blive et fantastisk år, og jeg glæder mig allerede til at se alt det spændende indhold der kommer til at udfylde vores fine nye rammer!

    Og apropros nye rammer – Hvad syntes du om vores nye site?

    Nå men vi er klar til at give den gas, hvad med jer, er i klar til 2015, hvad er jeres mål, drømme osv?

     

  • Fotografering af fyrværkeri – Alt hvad du skal vide

    Fotografering af fyrværkeri – Alt hvad du skal vide

    Det lader til at enhver fotoside med respekt for sig selv i år smider et “Fotografering af fyrværkeri” indlæg i luften i år – så det må vi jo også hellere gøre.

    Men nu har vi jo altid været lidt anderledes, og derfor nøjes vi ikke med at give et tips til det tekniske, vi kommer hele vejen rundt, og har alle de vigtigste ting med – smut ind og kig!

     

    TRIN 1 – FORBERED DIT GREJ

    Sørg for at dine batterier ar ladet godt op (altså dem til kameraet!), da det ofte er koldt nytårsaften, og derfor holder de ikke så lang tid som ved normale temperaturer.  Tjek dine objektiver og dit kamera efter så det hele fungerer som du forventer, så du er 100% klar når kl. slår 00.00.

     

    TRIN 2 – VEJRUDSIGTEN

    Hvis vejr udsigten siger overskyet, skal du overveje, om det kan betale sig at gennemføre de efterfølgende trin. En overskyet aften giver nemlig ikke de bedste fotomuligheder og det kan være en bedre idé, at spare lidt op på kone-kontoen i stedet for at bruge dyrebare point på en dårlig aften!

    2010_januar_01_Nytår, Randers

    Randers kl. 00.00 – det vigtigste er at være beredt – og selvfølgelig komme afsted!

    TRIN 3 – KONEN

    Trin 3 er det mest kritiske trin, og her gælder det virkelig om at være snu (hvis du er single, eller ønsker at blive det, kan du se bort fra dette trin).

    Trin 3 handler om at overbevise konen/manden om, at det er en god idé at tage ud at fotografere kl. 00.00 på en højhellig nytårsaften? Nu tænker du sikkert: “Jeg spørger hende da bare”, men det er rookie mistake number one!. Folk der ikke fotograferer kan på ingen måde forstå dine lyster, og du er derfor nødt til at ty til list i stedet for.

    Min plan:

    I løbet af dagen skruer jeg lige så stille alle urene i huset frem, bare en lille smule af gangen, ellers opdager konen det bare og så er der for alvor ballade! Det en kæmpe fordel, hvis man får “vundet” omkring en time, det giver nemlig god tid til at skåle klokken “00.00”, komme ud, , få sat op, og få alt klar!

    Der er også andre muligheder som sovepiller og masser af sprut, men konsekvenserne af at blive opdaget ved disse er langt større end ved, at man har pillet lidt ved urene – det er jo bare nytårsløjer!

    Du kan vinde lidt ekstra tid ved at have styr på din lokation inden du tager afsted, så en rekognosceringstur tur midt på dagen kan være godt givet ud!

    TRIN 4 – TEKNIK

    For at dit fyrværkeri-fotografering skal virke, så kræver det at du har et stativ, eller at du kan stabilisere dit kamera på en anden måde – du skal nemlig lege med lidt med lukkertider der er længere end de fleste kan håndholde kameraet!

    Nu tænker du måske, at det svært at fange fyrværkeriet, men nej, for det er her den “lange” lukkertid kommer ind i billedet! Med en lukkertid på mellem 1-3 sekunder har dit kamera masser af tid til at fange det flotte lysshow.

    For at få de bedste resultater kan det være en god idé at eksperimentere sig lidt frem – så sæt dit kamera på Manuelt (M), find en lukkertid på mellem 1 og 3 sekunder (eller BULB), vælg en moderat blænde på mellem f/5.6 og f/10 og forsøg dig herefter lidt frem med din ISO – men start i den lave ende (ISO 100-400). Du kan også vælge at lege lidt med BULB (tjek din manual hvis du ikke lige kan huske, hvad dette går ud på), for på denne måde, lettere at kunne time, at du rammer den rigtige raket – med BULB trykker du bare udlæseren ned og holder den nede til raketten er færdig.

    2010_januar_01_Nytår, Randers-2

    Man kan sagtens nå at skifte placering, der er massere af skydegale tosser, med alt for meget krudt, så der er som regel god tid til at fotografere!

     

    Jeg syntes det fedeste er, hvis man kan fotografere fyrværkeriet i et større sammenhæng – altså så man får lidt omgivelser med, men dette kan også give flere udfordringer, så det kan være en god idé at starte med bare at fange de flotte farver.

    Nu er det faktisk bare at pege kameraet mod himlen, fokusere på “uendeligt” og så skyde løs!

    FotoMalia ønsker alle et RIGTIG GODT NYTÅR!

     

  • Skyd efter børnene

    Skyd efter børnene

    – med kameraet naturligvis… Om at fotografere ungerne, uden de er bevidste om det.

    Er du lige så miljøskadet, som jeg, har du altid kameraet med dig, stort set uanset hvor du befinder dig, og hvad du laver – så hvorfor ikke udnytte dette til at tag gode billeder af dine børn.

    HVIS DET UVENTEDE SKER

    Ofte er det bare i vejen og bliver aldrig brugt. Men tanken om ikke at have kameraet inden for rækkevidde, giver mig næsten angst og føles, som hvis jeg mangler en vital kropsdel. Og jeg er overbevidst om, at der opstår en eller anden helt enestående fotosituation, lige når kamereaet ligger derhjemme. På ferie, er det altid med.

    _JGD8886Når der leges i brændingen, glemmes alt om tid og sted, og så gælder det om at skyde løs. Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/3200 sek., f/2.8, ISO-100, 200mm.

     

    Nå, men i hvert fald kan du jo lige så godt udnytte kameraet, når det alligevel er der, og når dine børn springer rundt som lopper for øjnene af dig. Nu hævder de fleste nok, at det gør de i forvejen. Men mange fotos af børnene bliver af den opstillede slags, hvor de står og griner mere eller mindre falsk til kameraet. Eller hvor de på anden vis agerer kunstigt, fordi de ved, du fotograferer dem.

    Og også de klassiske familieferiefotos, viser typisk de grinende unger foran en eller anden seværdighed. Men de sjove billeder, synes jeg, viser ungerne optagede af eventyret og det modsatte af fotosituationen.

    _JGD4555

    Storesøster fører an, og lillesøster følger trop på eventyr i Norges fjelde. Nikon D300s + Tamron 17-35 f/2.8-4. Indstillinger: 1/200 sek., f/8, ISO-200, 26mm.

     

    LAD DEM GLEMME DIG

    Min pointe er, at har du ALTID kameraet med, vænner ungerne sig til det og glemmer alt om det. Og så er muligheden der for at fotografere dem, uden de er bevidste om det. Uden at de stiller sig op og laver ansigter eller alternativt vender ryggen til. Mine piger ynder at gøre begge dele.

    Og så kan man fange dem i situationer, hvor de reelt er optagede af bare at være, lege og udforske. Hvor de er sig selv. Det handler nok lidt om, at man agerer fluen på væggen og forholder sig til fotoopgaven med tankerne på reportage. Altså en neutral, observerende rolle – der jo aldrig bliver helt neutral, det er jeg godt klar over, men noget derhen ad.

    _JGD6206_3Man skal aldrig gå af vejen for at lave billeder, der kan skræmme bedsteforældrene lidt. Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/160 sek., f/2.8, ISO-400, 122mm.

     _JGD2318_2

    Her fandt jeg ud af, at et D3s er overraskende tolerant over for at blive dyppet i Middelhavets salte vand… Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/8000 sek., f/2.8, ISO-200, 70mm.

     

    HVEM ER DINE BØRN?

    Jeg har ingen billeder med her, hvor pigernes ansigter kan genkendes. Og det er netop en udfordring, du kan give dig selv. Hvordan viser du, hvem dine børn er, uden at du viser deres ansigter – eller uden at ansigterne er hovedmotivet? Hvordan fotograferer du dine børns personlighed?

    _JGD6982Helt i sin egen eventyrverden. Grej: Nikon D3s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/3200 sek., f/2.8, ISO-400, 82mm.

    Slip ungerne fri i den store verden og skyd løs, når de glemmer din og kameraets tilstedeværelse. Du får dejlige billeder ud af det, og så er det endda, vigtigst af alt, virkelig sjovt.

  • FotoMalia´s læsere er nogle tøsedrenge…

    FotoMalia´s læsere er nogle tøsedrenge…

    Resultaterne taler for sig selv, og der er ingen tvivl – vi er allesammen nogle tøsedrenge!

    Men måske det er godt nok?

     

    BACKUP AF BILLEDER

    For et par dage siden lukkede vi ned for vores seneste “bruger-undersøgelse”. Undersøgelsen gik ud på at finde ud af, hvordan I derude arbejder med backup af billeder.

    Backup er og bør være en væsentlig del af nutidens workflow, uanset om man er glad amatør, ivrig entusiast eller hærdet professionel – vi skal alle passe godt på vores billeder, og det er der en hel del tjenester der kan hjælpe os med.

    Men hvordan forholder det sig egentlig – hvordan forholder FotoMalia´s læsere sig til deres billeder, og hvordan passer de på dem?

     

    backup af billeder

     

     

    TØSEDRENGE

    Ikke så overraskende så viste det sig faktisk, at hele 73% af FotoMalia´s læsere syntes at Backup er ret fornuftigt, og det kan vi da kun være 100% enige i. Mere overraskende, så viste det sig til gengæld at hele 7% af læserne mener at Backup er for tøsedrenge? – Hmm det må være den modige del af læserne..

     

    Også en anden ting stikker lidt ud i undersøgelsen – 6,5% af læserne laver backup, ved at gemme to versioner af deres billeder på samme harddisk…. Det må nok siges at være en ret skrøbelig måde at lave backup på, og jeg vil da anbefale denne gruppe at overveje en anden løsning.

     

    Den eksterne harddisk er uden sammenligning den mest populære løsning med hele 64%, og herefter kommer den nye dreng i klassen “Online Backup”.

     

    LACIE 2 BIG

    Personligt ligger jeg mellem de 64%, med en ekstern løsning.

    backup af billederJer er vild med Thunderbolt løsningen – ja det er dyrt, men for filan det går stærkt, og hvor er det fedt, at man kan serieforbinde hardwaren på den måde!

     

    Jeg har to Lacie 2big 6TB thunderbolt harddiske, som jeg manuelt holder nogenlunde in sync, den ene arbejder jeg på hjemme, og den anden på job. På den måde er jeg også sikret imod brand og indbrud, men det er ikke optimalt at holde dem synkroniserede manuelt!

    Jeg har tidligere lavet et indlæg omkring harddiske og deres hastigheder – tjek det ud hvis du er til dens slags nørderier

     

    ONLINE BACKUP

    Jeg har, som I kan se, ikke selv fundet den rigtige løsning i forhold til online backup, men der er ingen tvivl om, at det bliver fremtidens løsning – eller måske den allerede er her?

    Hvis du kender en god service som fungerer uden at komprimere dine filer, så smid lige en kommentar, jeg er sikker på, at der er rigtig mange der vil sætte stor pris på det!

    Tak fordi du kiggede med!

     

  • (T-DaG) – Lysets natur (Peter Lindstrøm)

    (T-DaG) – Lysets natur (Peter Lindstrøm)

    Idag har vi fået besøg af en ung herre der brænder for at fortælle lidt om, hvordan han ser på fotografiet – og hvad han syntes der skal til for et godt billede.

    Dertil har han valgt at dele en stribe MEGET lækre billeder – tjek det ud i dagens T-DaG’s indlæg!

    (mere…)

  • (QuipS) Slet en dato

    (QuipS) Slet en dato

    Ja, nogen gange er der dage, man bare helst vil glemme, eller måske helt slette – på nogle nyere Nikonmodeller er det faktisk muligt.

    Eller i hvertfald at slette alle billeder på en given dato!

     

     

    VÆK MED DEN DAG

    I billedvisningsmenuen (den med trekanten) på D5300 er der et menupunkt der hedder “Slet” – her finder du tre forskellige måder at slette dine uønskede billeder på, blandt andet den som dagens Quip handler om.

    D5300_Selt-en-dato-01

    Billedvisningsmenuen gemmer kort sagt på de informationer, der omhandler visningen eller håndteringen af de billeder, der ligger på kameraets hukommelseskort.

     

    Under punktet “Slet” er der tre enkle valg: “Valgte”, “Vælg dato” og “Alle” her er det selvfølgelig “Vælg dato” vi skal have fat i for at slette efter dato – tja det er jo slet ikke så indviklet 😉

    D5300_Selt-en-dato-02

    Herefter er det bare at finde den, eller de ønskede dage man gerne vil slette, markere dem og så trykke “OK”, så sletter du alle billeder på de ønskede datoer!

    Men husk at formattere kortet en gang imellem, det gør det meget nemmere for kameraet, når den skal gemme dine pletskud. Hvis du vil formatere på en nem måde, så tjek dette Quip 

    Bemærk at det kun er på forbrugermodeller, at denne funktion er tilgængelig.

    OPSÆTNING

    Denne funktion kræver ingen særlig opsætning!

     

    SÅ ER DET OP TIL DIG

    Så er bolden på din banehalvdel, og jeg glæder mig til at se, om du kan “oversætte” dagens Quip til dit kamera. Hvis opsætningen er den samme på din model, så smid også gerne lige en kommentar, så andre kan se, hvilke modeller der har samme opsætning!

    Hvis man lige skal skubbe lidt til Canon-folket – det kan et Canon kamera da ikke, kan det?

    Husk der er street kredit på spil!

     

    FÅ DIT QUIP PÅ FOTOMALIA

    Hvis du har en funktion, som du tænker kunne blive til et godt Quip, eller hvis der er en funktion i dit kamera, som du godt gad, at vi skulle lave et Quip om, så send os en mail, og så kan det være, at vi smider dit Quip op allerede i næste uge!

    Du kan maile til os lige her!

  • Nikon-instruktør

    Nikon-instruktør

    En god ven sagde en gang til mig: “Hvis Nikon ringer, så siger du bare ja, uanset hvad de beder om”.

    Som sagt så gjort!

     

     

    NIKON SCHOOL

    For snart noget tid siden tog Nikon kontakt til mig for at høre, om jeg kunne tænke mig at være underviser på deres Nikon School – det spørgsmål var ikke noget der krævede de store overvejelser, så jeg takkede pænt ja!

    Nikon School Logo

     

    Nikon har efterhånden kørt kurser i en hel del år, og der har altid været stor efterspørgsel på at deltage, og det forstår man jo godt, for imellem instruktørerne er navne som Morten Rygaard, Mark Trustrup og Vagn Ebbe – alle fotografer, der i den grad har sat deres aftryk på branchen.

    Om jeg kan leve op til ovenstående navne, det ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg vil gøre mit absolut bedste for, at alle de kommende deltagere, der skal på kursus med mig, får en fantastisk oplevelse og kommer hjem med en bedre forståelse for, hvordan deres grej virker!

    Jeg starter ud med at skulle undervise på Nikon School Intro DSLR, men det er planen, at jeg på sigt også skal undervise andre kurser, hvilket jeg også glæder mig til.

     

    NIKON HQ

    For at få en ordentlig introduktion til ’Nikon School’-konceptet og for at lære Nikon-huset lidt bedre at kende, har jeg været en tur på Nikons hovedkontor i København. Jeg ved det er nørdet, men jeg syntes faktisk det var lidt cool, og hvor var det fedt at se, at det er det gode billede, der gennemsyrer kontorlandskabet!

     

    2014_december_09_

    Det er lækre billeder der smykker væggene på Nikons hovedkontor.

     

    Til at introducere mig i den nye verden, var Peter Ericsson fra Sverige taget hele den lange vej over sundet, for at gennemgå koncepter og tanker i forhold til, hvad det er, deltagerne skal have med fra et ’Nikon School Intro DSLR’-kursus.

    Peter Ericsson har været med til at starte Nikon School i norden, og jeg skal love for, at han er en mand, der ved, hvad han snakker om – sikken en fornøjelse at bruge en dag i så kompetent selskab.

    Nu glæder jeg mig bare til, at det går løs, og ser frem til at møde en masse glade og lærings-hungrende kursister.

     

    FØRSTE KURSUS

    I sidste uge kom så dagen, hvor jeg skulle afholde mit første kursus som officiel Nikoninstruktør – jeg skal blankt erkende, at jeg var en lille smule spændt, men heldigvis var det et fantastisk hold, og jeg syntes det var super fedt!

    Tænkt at kunne bruge en hel aften på at snakke om grej, uden folk syntes man er tosset 😉

    2014_december_11_Første kursus var på Aalborg hovedbiblotek – lækkert sted og gode faciliteter!

    Introkurset er et kamerakursus, der skal få deltagerne til at føle sig mere hjemme i deres kamera – altså et kursus, hvor man gerne skulle få styr på funktioner og på, hvad de forskellige knapper gør. Der er også en lille smule fototeknik, men mest omkring, hvordan man arbejder med kameraet.

    Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal afsted, og så ser jeg frem til det nye samarbejde med Nikon.

    Tak fordi du kiggede med.

  • Tapirbaby

    Tapirbaby

    I dag får I lige et lille hurtigt indlæg, som ikke er super fotonørdet, men til gengæld er det super nuttet…

    Dyrebørn er altid søde, og tapirunger er bestemt ingen undtagelse.

     

     

    HURTIG UDRYKNING

    Tidligt i går morges tikkede beskeden ind på min telefon: “Tapirbaby”.

    Fedt tænkte jeg og fik hurtigt pakket fototasken, for det skulle selvfølgelig fotograferes, og billederne skulle af sted til verdenspressen.

    Mor og barn var heldigvis meget medgørlige, og det er jo ingen sag at lave interessante billeder, når motivet giver så meget – så det tog ikke lang tid at lave, det der skulle bruges.

     

     

    Nu skal der jo generelt ret meget til for at den samlede verdenspresse møder op, så hverken CNN, BBC eller Reuters ente med at komme – men det gjorde TV2 Østjylland til gengæld, og det var vi selvfølgelig rigtig glade for!

    _D4A8254

    Der er vist ingen tvivl om, at den lille nye bandit er en født stjerne, for allerede få timer efter at være født, var han allerede klar til at tage imod pressen!

     

    Mon ikke der kommer flere nysgerrige journalister til, når de er færdige med at holde weekend – det må tiden vise, men indtil da, så kan du se, hvad TV2 Østjylland skrev, og hvad der endte med at komme på tv.

    Netavisen

    WebTV

     

    FOTOGRAFISK

    Opgaven var jo ret lige til, og som jeg skrev indledningsvist, så var dette ikke det sværeste motiv at lave “spændende” – lysforholdene var dog ikke optimale, og jeg måtte derfor skrue godt op for ISOen (billederne ligger mellem ISO-2500 og ISO-5000).

    Jeg skød primært med min 24-70mm, men valgte til sidst at bruge 14-24mm’eren lidt for at overdrive perspektivet lidt og derved forstærke nuttetheden – se om du kan gætte, hvilke billeder det er 😉

    Jeg håber du kunne lide dagens lille hyggeindspark – tak fordi du kiggede med!

     

     

  • Check light: gruppebillede

    Check light: gruppebillede

    Jeg har gået og puslet lidt med hvordan jeg ville formgive de indlæg jeg havde tænkt mig at lave omkring de forskellige lyssætninger i mit daglige arbejde.

    Nu har jeg en plan.

    (mere…)

  • (T-DaG) Fanget i en iPhone (Jesper Grønnemark)

    (T-DaG) Fanget i en iPhone (Jesper Grønnemark)

    Ja det er ved at være rigtig længe siden sidst, men tro det eller lad være, vi er faktisk klar med et gæste indlæg – JEP T-DaG’s indlæggene er tilbage!

    Tag godt i mod denne uges gæst!

     

     

    JESPER GRØNNEMARK

    Hvad har Red Bull, Coca Cola og Post Danmak tilfælles? – Tja, de har alle ringet til dagens gæst, fordi de var vilde med hans billeder!

    Jesper Grønnemark er lige nu et af Danmarks helt hotte navne, når det kommer til actionbilleder indenfor extremsport! Dette understreges i den grad af, at Red Bull sidste år valgte, netop Jesper som en af kun ni fotografer der hvert år bliver trænet på Red Bull Photographer Academy – altså ni fotografer på verdensplan!

    Det er med meget stor stolthed i stemmen, når vi endnu en gang har besøg af Jesper Grønnemark!

     

    DU HAR ET OPKALD

    Idéen stammer faktisk helt tilbage fra da min gode makker Niller tog en iPhone 1 med hjem til mig fra USA – Vi fik idéen om at det kunne være sjovt hvis samtlige kontakter var fanget bag glasset i telefonen når telefonen ringede.

    Idéen døde dog hurtigt da det var ret omfattende at skulle fotografere de 600+ kontakter fra hele verden der gemmer sig i min telefon.

    Forleden poppede idéen igen op, og nu er jeg igang – jeg er startet med de første fem – så er der jo kun 595 tilbage!

    Jeg får stadig et lille smil på læben når en af ovenstående ringer.

     

    BEHINDE THE SCENE

    Nu siger man jo at et billede siger mere end tusinde ord, så her har i en gennemgang af hvordan billederne er lavet.

    Og sidst men ikke mindst, så skal i selvfølgelig også lige se hvordan det virker i praksis

     

    Jeg håber i kan lide mit lille bidrag, og håber på at kunne inspirerer andre til at ville lege med!

     

    FOTOMALIA SIGER TAK

    Vi siger mange tak til Jesper, det er en fantastisk idé, og vi er vilde med resultatet, der er ikke noget bedre end at “lege foto” med kammeraterne – jeg tør godt vædde på at i har haft det sjovt

    Som de fleste af jer ved, så hygger vi os også med at lave anderledes portrætter af os selv – det er både underholdende og lærerigt, så vi kan klart anbefale andre at komme igang!

    Smid en kommentar til Jesper hvis du syntes om hans billeder – det er god stil, og det kan vi godt lide her på FotoMalia