(T-DaG) – Lysets natur (Peter Lindstrøm)

Idag har vi fået besøg af en ung herre der brænder for at fortælle lidt om, hvordan han ser på fotografiet – og hvad han syntes der skal til for et godt billede.

Dertil har han valgt at dele en stribe MEGET lækre billeder – tjek det ud i dagens T-DaG’s indlæg!

 

PETER LINDSTRØM RASMUSSEN

Der skal ikke kun være plads til de helt tunge fotografer i vores T-DaG’s indlæg, vi sætter også gerne fokus på dem som er på vej!

I dag skal vi kigge nærmere på en ung fyr, som har valgt at studerer fotografi. Han elsker naturen, og tilbringer gerne adskillige timer udendørs, hvilket afspejles tydeligt i hans arbejde.

Han siger selv at han primært har fokuseret på landskaber og fugle, og at han meget principfast forsøger at gengive naturen så ægte og naturtro som absolut muligt.

FotoMalia er meget stolte af at kunne give denne unge mand en platform til at kunne formidle det han brænder for

Mine kære læsere tag godt i mod den meget talentfulde Peter Lindstrøm Rasmussen!

 

LYSETS NATUR

Jeg hedder Peter Lindstrøm Rasmussen, og er en ung fotograf på 22 år. Mit naturfotografering har primært fokus på landskaber og fugle. Jeg har tidligere arbejdet meget med at komme tæt på en enkelt art og lave et klassisk portræt af arten. Nu bevæger jeg mig mere ud i at blande fugle og landskabsfotografering og bruge lyset på forskellige, kreative måder.

 

Naturfotografering er fotografering i naturen, om det er landskaber, planter, dyr osv.
For mig er det vigtigt, at mine billeder derfor også er ”naturlige”. Når man er i naturen for at fotografere den, må man også bruge det lys, som naturen stiller én til rådighed. Det at bruge og forstå lyset er en stor og vigtig del af al fotografering, måske endda det vigtigste, da billedet opstår via det lys, som passerer gennem objektivet og ind på censoren i kameraet.
I dette blogindlæg vil jeg give et par eksempler på, hvordan de forskellige former for lys kan bruges. Om lyset skal være hårdt eller blødt. Med-, mod- eller sidelys og hvordan lysets farvetemperatur kan skifte. Jeg vil tage udgangspunkt i, hvornår solen står op og går ned, i stedet for at tage udgangspunkt i klokkeslæt, da lyskilden er solen og den står op og går ned på forskellige tidspunkter året rundt.

 

 

FØRST OG FREMMEST

For at forstå lyset og hvornår man skal bruge de forskellige former for lys, er der nogle grundlæggende ting man bør vide:

 

1. Man skal være opmærksom på, hvordan farvetemperaturen er, når man laver billedet. Når solen står lavt på himlen, vil lyset være mere gult, orange, rødt. Jo længere man kommer op på dagen, bliver farven mere kølig og mere neutral.
   Man kan også vælge at fotografere i den blå time, som opstår to gange på et døgn. Lige før solopgang og lige efter solnedgang. Solen står under horisonten og det røde lys går direkte ud i atmosfæren. Det blå lys bliver derimod spredt, og når stadig til jordens overflade, hvor sollyset ikke direkte rammer den. Derfor er lyset meget blåt og fænomenet kaldes derfor den blå time.

 

Hvordan farvetemperaturen var under optagelsen bør fremgå af ens billede. Medmindre det er et klassisk artsportræt, som skal kunne bruges i videnskabelig sammenhæng. I den forbindelse kan man vælge fx at neutralisere de varme toner.

 

2. Når solen står lavt, er lyset blødt, og jo højere den kommer op på himlen, jo hårdere bliver lyset. Jo hårdere lyset er, jo vigtigere er det, at man har solen 100% i ryggen. En ting, som kan hjælpe med at blødgøre lyset, er dis, tåge og skyer. De spreder lyset ud og gør det mere blødt, men det tager en del af lysmængde og gør ofte, at man ikke kan opnå en hurtig nok lukkertid til fx action. I meget blødt lys kan det til gengæld godt lade sig gøre at fotografere med fx sidelys og stadig undgå slagskygger og derfor er det stadig muligt at lave fx et klassisk artsportæt.

En anden ting er opblødning af skyggerne. Fx virker sne som en stor reflektor og kaster lyset op igen og gør, at slagskyggen under fuglen kan blive lyst op, og dermed forsvinde. Vand og sand kan skabe samme effekt. Opblødning gør også, at man får mere lys at arbejde med.

 

3. Til de kunstneriske naturbilleder kan man egentlig bruge alle former for lys. Man kan bruge både med-, mod- og sidelys til billedet. De varme-, kølige- og neutrale farver kan alle bruges, det bløde og ja, selv det hårde lys kan også bruges til kunstneriske billeder. Man skal bare være opmærksom på, hvordan man bruger de forskellige former for lys, så det kommer til at virke optimalt i forhold til den stemning/effekt man gerne vil have frem i billedet.

 

 

Her kommer nogle eksempler på, hvordan jeg har anvendt naturligt lys i mit arbejde.

 

Solopgang, modlys

Første billede jeg vil fortælle om er et af de billeder jeg har lavest tidligt i forhold til hvornår solen står op. Billedet er af en Gravand fra Danmark; solen stod op over nogle træer, som stod et stykke væk på den modsatte side af søen. Der er brugt modlys til dette billede, da det giver ekstra kraft på både de gule farver og kontrasten. Derudover bliver al morgendis og morgendug oplyst af modlyset. Lyset var stadig meget blødt, da det var tidlig morgen, men også pga. disen, som har en blødgørende funktion.

 

 

Morgen, tåget, modlys

Det næste billede, lavede jeg en vintermorgen i Danmark, hvor jeg vidste, at der med god sandsynlighed ville være tåget. Til mit held var tågen tyk, men over tågen var der skyfrit, og derfor kunne solen bryde igennem.

Billedet af træstammerne i modlys er lavet lidt over en time efter solen stod op. Derfor er der stadig gullige toner i lyset. Samme effekt som ved gravanden, her står solen bare højere på himlen, og er med på billedet, dog igennem tågen. Lyset er derfor nået at blive både hårdere og mere kraftigt. Derfor opstår den hårde kontrast mellem det lyse og mørke i billedet.

 

Morgen, skyfrit, medlys

Vi bevæger os længere op ad dagen, i forhold til, hvornår solen står op, og kommer til et skud af en Isfugl, som er fotograferet her i Danmark. Her har jeg haft solen lige i ryggen, derfor er der ingen slagskygger på fuglen. Billedet er lavet tidligt om morgenen, hvor der ingen morgendis var til at tage kraften på lyset; dette var dog stadig blødt nok til at fotografere. Derfor har jeg kunnet opnå en hurtig nok lukkertid til at fastfryse actionbilledet, samtidig med, at fuglen stadig er velbelyst.

 

Morgen, let skyet, medlys

Det fjerde billede er fra Lesbos, som er en ø i Grækenland.

Her har jeg fotograferet en Aftenfalk siddende i morgenlyset. Der var et let skylag over himlen, hvor solen stadig bryder igennem, hvilket gjorde, kontrasten i busken ikke blev for hård. Jeg havde solen lige i ryggen for at mindste skygger i billedet. Her er solen stået højt nok op til den gule farvetone er helt væk, men det lette skylag gør, at lyset holder sig blødt og der kan derfor fotograferes længere op på dagen, end når himlen er skyfri.

 

Formiddag, let skyet, medlys

Femte billede er af en Sorthalset Lappedykker her fra Danmark, som er fotograferet et stykke op på dagen, hvor jeg igen var heldig at have et let skylag, som gjorde, lyset forblev blødt nok til fugle i længere tid. Uden det lette skylag var kontrasten i dette billede blevet for hård, det dynamiske omfang i kameraet ville ikke have været i stand til at kunne lave detaljer i hhv. de mørkeste og lyseste områder i billedet. Pixelsne ville altså derfor enten have brændt i det hvide eller kullet i det sorte. En anden ting som gør, fuglen kan være velbelyst, er vandet, som reflekterer lys op på fuglen og dermed opbløder skyggerne.

 

Middag, overskyet

Sjette billede er af en Stor Kobbersneppe, også her fra Danmark. Billedet er lavet midt på dagen, mens der var fuldt overskyet. Skyerne tager meget af lyset, hvilket nogle gange kan få et billede til at virke meget fladt og kontrastløst, men i nogle tilfælde – dette, for eksempel – kan det også være til stor nytte og give præcis det lys, man har brug for. Der er ingen skygger, hvilket giver mulighed for fx at lave high-key-billeder, uden de lyse pixels brænder.

Selvom det er fuldt overskyet kommer lyset stadig fra solen, og man skal være opmærksom på hvor skyggen falder, selvom det ikke er lige så tydeligt som ved fuld sol vil det stadig nogle gange kunne ses på billedet.

 

Første aftenlys

Det syvende billede er af en Stor Flamingo og er lavet i Italien. Her havde jeg mulighed for virkelig at komme tæt på fuglen. Lyset, der er brugt, er det allerførste acceptable aftenlys. Der ses en svag skygge på undersiden af fuglens hals, som indikerer, lyset har været en smule for hårdt. Det er blevet blødt op af det lys, som reflekterer op fra vandet og billedet kan derfor stadig bruges.
Her er lysets farver meget neutrale, og pga. fuld sol har jeg stadig haft mulighed for at fastfryse dråben, som hænger i luften.

 

Solnedgang, sidelys

Ottende billede er af en Stor Præstekrave her fra Danmark. Billedet er lavet i det allersidste aftenlys, som er meget blødt da solen står lavt og er uden særlig megen kraft, hvilket giver mig lov til at fotografere Præstekraven i sidelys, uden at skulle have de store bekymringer om slagskygger fra sivene eller skyggesiden på fuglen. Da lyset er så blødt, kan jeg sagtens eksponere billedet uden at miste pixels til hverken den mørke eller lyse side. Her er de gule toner igen tilbage i billedet på grund af den lavtstående sol.

 

Efter solnedgang, modlys

Det sidste billede er af en Alm. Ryle, også her fra Danmark. Billedet er lavet efter solnedgang, men mens himlen er stadig oplyst. Efter solen er gået ned får lyset den meget kolde tone. Her er der altså brugt den blå time.

Vandet i baggrunden spejler sig i den lyse himmel og giver mulighed for at lave dette silhuetbillede. Effekten i stenene opstår, fordi de er fugtige, og himlen ganske svagt spejles i dem.

Man behøver altså ikke gå hjem, når man fotograferer natur, bare fordi solen er gået ned.

 

FOTOMALIA SIGER TAK

Vi siger mange tak til Peter, og vi glæder os til at se mere af dit arbejde i fremtiden – bare fortsæt med at give den gas, så kan det blive til noget stort!

Som altid vil vi opfordre dig, vores søde læser, til at smide en kommentar til dagens modige gæst!