Tapirbaby

af Brian - fotomalia.dk

I dag får I lige et lille hurtigt indlæg, som ikke er super fotonørdet, men til gengæld er det super nuttet…

Dyrebørn er altid søde, og tapirunger er bestemt ingen undtagelse.

 

 

HURTIG UDRYKNING

Tidligt i går morges tikkede beskeden ind på min telefon: “Tapirbaby”.

Fedt tænkte jeg og fik hurtigt pakket fototasken, for det skulle selvfølgelig fotograferes, og billederne skulle af sted til verdenspressen.

Mor og barn var heldigvis meget medgørlige, og det er jo ingen sag at lave interessante billeder, når motivet giver så meget – så det tog ikke lang tid at lave, det der skulle bruges.

 

 

Nu skal der jo generelt ret meget til for at den samlede verdenspresse møder op, så hverken CNN, BBC eller Reuters ente med at komme – men det gjorde TV2 Østjylland til gengæld, og det var vi selvfølgelig rigtig glade for!

_D4A8254

Der er vist ingen tvivl om, at den lille nye bandit er en født stjerne, for allerede få timer efter at være født, var han allerede klar til at tage imod pressen!

 

Mon ikke der kommer flere nysgerrige journalister til, når de er færdige med at holde weekend – det må tiden vise, men indtil da, så kan du se, hvad TV2 Østjylland skrev, og hvad der endte med at komme på tv.

Netavisen

WebTV

 

FOTOGRAFISK

Opgaven var jo ret lige til, og som jeg skrev indledningsvist, så var dette ikke det sværeste motiv at lave “spændende” – lysforholdene var dog ikke optimale, og jeg måtte derfor skrue godt op for ISOen (billederne ligger mellem ISO-2500 og ISO-5000).

Jeg skød primært med min 24-70mm, men valgte til sidst at bruge 14-24mm’eren lidt for at overdrive perspektivet lidt og derved forstærke nuttetheden – se om du kan gætte, hvilke billeder det er 😉

Jeg håber du kunne lide dagens lille hyggeindspark – tak fordi du kiggede med!

 

 

Relateret indlæg

4 Kommentarer

Hanne Nörskau Jensen december 15, 2014 - 2:12 pm

Ja, den er nuttet på sådan underlig awkward måde…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 15, 2014 - 4:57 pm

He he – Ja den ar sin helt egen måde at være nuttet på… Men det virker stadig 😉

Besvar
Hanne Nörskau Jensen december 16, 2014 - 8:34 am

Jeg kan gost lide det første, som du siger du har brugt vidvinkel på, for at få dens nuttethed helt ind i linsen. Det virker.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 18, 2014 - 8:36 am

Takker 😉

Besvar

Smid en kommentar til os