Så er det jo ved at være den tid igen, altså tiden, hvor man kigger tilbage på året der er gået, og reflekterer lidt over, hvad man har fået ud af det – eller det er, hvad alle andre gør! Her på FotoMalia kigger vi på, hvilket grej vi har brugt , og hvad vi skal planlægge at købe det kommende år!
Præcis som de andre år, håber jeg at I vil lege lidt med!
Hvad er det ultimative makroobjektiv? Det er helt sikkert et spørgsmål som mange har spurgt om, men jeg tror jeg er på rette vej og vi er meget tæt på en afgørelse!
Kan du gætte hvad det er?
800mm…. 800mm.. – 800mm! – Ja de store tunge objektiver har fået en ny overmand! Nikon 800mm f/ 5.6E FL ED VR – og så skulle den efter sigende slet ikke være så tung (siger Nikon).
Men nu er det jo nemt at blive imponeret af store glinsene rør og fancy produktbeskrivelser – hvad kan sådan en 800mm levere i den virkelige verden?
I en hel uge havde jeg fornøjelsen af, at have dette objektiv liggende i min fototaske – eller rettere ved siden af min fototaske, for det kunne ikke være inde i selve tasken!
I løbet af den uge skød jeg cirka 2500 skud med kanonen, jeg sparede penge på motionscenter og opdagede helt nye muskelgrupper jeg slet ikke vidste jeg havde!
Jeg har som altid brugt objektivet, som var det mit eget, og til de opgaver som jeg synes relevante – jeg har ikke skudt testark, murstensvægge eller forsøgt at kortlægge objektivets maxopløsning – tja jeg har faktisk kun fotograferet med det, så hvis du skal bruge nogle af ovenstående informationer, så må du kigge andetsteds.
Objektivet er testet med D4.
Der er nok ikke den store tvivl om, at Nikon med denne 800mm kanon har fået en hel del naturfotografer, sportsfotografer og ikke mindst grejnørder til at savle en lille smule, og i følge Nikon er der heller ikke sparet på noget – fantastisk glas, de fineste knapper, den nyeste billedestabilisator, pakket ind i det bedst mulige rør!
Dertil skulle de to fluoritelementer og det robuste magnesiumlegerede hus gøre objektivet lettere at flytte rundt på, og ikke meget nemmere at håndtere.
Billedet herover er på ingen måder retvisende for hvor stort dette objektiv i virkeligheden er – det skal ses i virkeligheden!
En af de spændende fordele ved brugen af fluoritelementer er, udover vægten, at glasset skulle være markant mere modstandsdygtigt mod snavs og fedtpletter. Nikon lader til at satse stort på fluorit, da de allerede er gået igang med at skifte flere af de store teler ud med nye med denne teknologi.
Men som sagt er den store nyhed en mærkbar mindre vægt, og Nikons udmeldinger er helt sikkert sande, men man skal ikke forvente, at den er lille og handy bare fordi den er blevet lettere end sin forgænger – det her er et stort og tungt rør!
De 800mm har en kampvagt på 4,6kg.
Forventeligt, så lever dette objektiv 100% op til Nikons fineste, når det kommer til byggekvalitet – det her er aller højeste klasse, og denne kvalitet giver en tryghed til at bruge objektivet i selv de hårdeste miljøer.
I regn og slud, 800mm’eren skal ud! – JA det betyder rigtig meget, at man har tillid til, at grejet kan holde til at blive brugt, og jeg ville uden tøven tage dette objektiv med, uanset hvor turen gik til!
Det der fungerede bedst for mig var, at arbejde med 800mm’eren på en monopod – ikke helt optimalt i forhold til rystelser, men bevægelsesfrihed er meget vigtigt for mig når jeg fotografer
Håndteringsmæssigt er der heller ikke det store at udsætte, det føles rart at bruge, fokuseringen er blød og lækker, og trods den tunge vægt, så kan det faktisk godt lade sig gøre at håndholde et par hurtige skud – ikke at det anbefales.
Man skal forvente at man minimum skal bruge en monopod, eller aller helst et godt og stabilt stativ med et videohovede til at håndtere denne bandit!
Her skal jeg blankt erkende, at jeg havde lidt blandede oplevelser – autofokussen er hurtig, objektivet flytter elementerne hurtigt og i langt de fleste tilfælde rammer den hvor den skal, men… jeg var mere end en gang ude for at objektivet havde lidt svært ved at finde fokus – dette skete stort set kun når jeg arbejdede med at skyde igennem noget vegetation, og det var på ingen måde konstant, men stadig nok til at jeg syntes det er relevant at nævne.
I situationer hvor det kan være svært at finde det helt rigtige fokus, er det ret nemt at arbejde manuelt, da det lille skarphedsplan gør det nemt at se hvor fokus ligger.
Min oplevelse er i langt største grad, at objektivet yder i absolut topklasse, og at det kun er i “sære” tilfælde at den jagter fokus lidt for meget – jeg tror ofte at objektivet forsøgte at fokusere på det der var tættest på, hvilket ikke var min intension, men forståligt nok. Under “normale” omstændigheder og selv hvis lyset var minimalt, så var AF’en i verdensklasse, også selv om objektivet “kun” har en blænde på f/5.6 (hvilket jo også har betydning for mængden af det lys der kommer til AF-modullet).
Det er muligt at mine oplevelser skyldes en lidt gammel firmware i min D4 (mangler stadig at få opdateret), og dette er til trods for at Simon (MEGET, MEGET klog mand fra Nikon) på det kraftigste opfordrede mig til at opgradere – netop på grund af autofokussen på 800mm’eren!
Tja… der er ikke så meget at sige… Det bliver nok ikke meget bedre end det her!
Optisk har jeg intet at udsætte på dette stykke glas, skarphed, kontrast og farver er helt og aldeles i top! På samme måde er fortegninger, vignettering og andre trælse optiske fejl ikke noget jeg på nogen måde har bidt mærke i – det her glas virker!
Nærgrænsen på de 5,9m og dermed det maksimale gengivelsesforhold på 1/6,7x er ok til små fugle, men man skal ikke regne med at fylde hele fladen med de små fjerklædte
Kan man forvente andet end det bedste fra et stykke glas der koster mere end en ny bil? – Nææ det kan man nok ikke, og det er også lige hvad man får – det bedste!
Selv om dette objektiv kræver lidt at blive fortrolig med, så kan jeg med hånden på hjertet sige, at det uden sammenligning er noget af det bedste jeg nogensinde har arbejdet med, når det kommer til billedekvalitet – hold nu op det står pænt!
Normalt ville jeg ikke lave et helt punkt der bare handler om et stykke udstyrs vægt, men lige i dette stykke grejs tilfælde mener jeg faktisk det er relevant, for man skal huske, at der er væsentlige penge at spare på styrketræningen, når man skal slæbe banditten med i skoven!
4,6kg er ikke meget i motionscenteret – man får ihvertfald ikke meget streetrespekt ved at lave dødløft med 4,6kg, men når man skal slæbe rundt på det i længere tid, så er det faktisk ret meget! Den skulle jo som sagt være blevet lettere end sin forgænger, og heldigvis for det, for hvis den var blevet bare lidt tungere, så skulle der være en fast vogn monteret på den!
Et hurtigt lille skjul på græsplænen, et æble og en lille halv time tid også var der bid – objektivet egner sig fantastisk til arbejde fra skjul
Ja ja – jeg pyldrer en del over vægten, og ja det er nok bare fordi jeg er en slapsvans!
Det er muligt at chokket ville være mindre, hvis man er mere vandt til at til at arbejde med store teler end jeg er, men jeg skal blankt erkende, at det kom bag på mig hvor bøvlet det rent faktisk er at slæbe rundt på så mange kilo glas! Faktisk vil jeg gå så langt så det er særdeles upraktisk at lave andet end at sidde stille og vente på at motiverne kommer til dig!
Med andre ord, et objektiv som dette egner sig bedst i et skjul, eller måske på sidelinjen af en fodboldbane – man traver ikke rundt med det, og skyder det man finder!
800mm ved f/5.6 – tja det er en flødemaskine…
Jeg tror du kunne hælde en spand skruer igennem det her objektiv, også ville de alligevel komme ud som fløjlsblød marcipan!
Hvis forholdende er rigtige (minus varmeflimmer) er det fedt at arbejde med motiver på “lang” afstand – komprimering og den lækre bokeh giver så meget til billedet
Fløjlsblød bokeh er ikke det eneste det tunge rør kan, faktisk vil jeg sige, at en af de vigtigste egenskaber ved dette objektiv, er den komprimering de 800mm giver – dette giver nogle helt unikke muligheder, og det er en egenskab som jeg tror rigtig mange overser ved de større teler!
Når jeg snakker om komprimeringen, så mener jeg den egenskab de 800mm har i forhold til at mase forgrund, midte og baggrund sammen til en flot symfoni af oplevelser! Det er dog som med enhver anden symfoni, det er ikke noget der kommer af sig selv, og det kræver sin mand at mestre det hele.
Billedet her nedenfor har, til trods for at det ikke er noget fantastisk billede, dele af denne symfoni – jeg ville ønske at jeg havde mere end en uge til at lære objektivet rigtigt at kende, men det var som sagt præmissen.
Læg godt mærke til området omkring “Sofie” – jeg er helt vild med den måde objektivet gengiver “skoven”. Denne gengivelse er forgrund, midte og baggrund samlet i en lækker symfoni
Det kan lyde underligt at jeg skal bruge mere end en uge til at lære et objektiv rigtigt at kende, men faktisk vil jeg vove den påstand, at det tager meget mere end en uge at lære et objektiv ordentligt at kende – mit nyeste objektiv (Sigma 180mm f/2.8) har jeg haft i lidt over et år nu, og jeg syntes faktisk først at jeg er begyndt at kende det rigtigt nu!
Ja, man kan sagtens tage et helt nyt og ukendt objektiv op af kassen og lave gode billeder, men for at man rigtigt kan udnytte alle objektivets små finurligheder – det tager noget tid!
Det var lidt et sidespring, men alt i alt, så leverer objektivet bokeh i verdensklasse!
Ifølge Nikon selv, så er denne 80mm udstyret med den mest avancerede og bedste billedstabilisering af alle Nikonobjektiver – hele 4,5 blændetrin skulle billedstabilisatoren kunne klare.
Mine oplevelser er at billedstabiliseringen fungere ualmindeligt godt – faktisk så godt at det kan lade sig gøre at lave fornuftigt skarpe billeder helt ned til omkring 1/50sek, håndholdt! Det kræver lidt, og det er ikke alle billederne der bliver gode, men det kan lade sig gøre!
800mm – 1/250sek – 4,6kg – håndholdt – det er da ok…
Om det er den bedste billedstabilisator der findes ved jeg af gode grunde ikke, men jeg skal blankt erkende, at det er den bedste jeg nogensinde har prøvet!
Til trods for den fremragende billedstabilisator, så vil jeg ikke anbefale at man regner med at skyde håndholdt, jeg vil som minimum anbefale at man bruger en monopod – og her gør billedstabilisatoren også en kæmpe forskel.
Nu til de afsluttende ord – men der er ikke så meget andet at sige, end at dette objektiv er et af de skarpeste objektiver jeg nogensinde har arbejdet med! Ja det er en klods at flytte rundt på, men komprimering, bokeh og ikke mindst billedkvalitet gør, at det helt sikkert er det værd.
Skal den så ligge i min fototaske?
Nej, for det er den som sagt alt for stor til, og måske mere relevant, så passer den ikke rigtigt til min økonomi – men en ting er sikkert, hvis min økonomi en gang tillader det, så skal jeg da have to!
Spøg til side, jeg tror faktisk jeg ville vælge en 500 f/4 eller måske en 400 f/2.8 før 800mm røg i indkøbskurven – ikke fordi de er bedre, for det er de ikke, og de kan ikke det samme, men kun fordi de er liiidt nemmere at komme rundt med.
Til slut – et lille hygge galleri
Hvis du ofte kommer hjemmefra med de forkerte batterier, og ender med at skulle gennemføre dit shoot med halvslatne batterier, så er du helt sikkert ikke den eneste.
I dagens Quip viser vi, hvordan du bedre kan holde styr på dine batterier og deres “tilstand”.
AF-S NIKKOR 80-400mm f/ 4.5-5.6 G VR II – det lyder jo som enhver naturfotografs våde drøm, eller – er det nu også det, og er Nikon’s “opdatering” virkeligt pengene værd?
Jeg har haft objektivet til en lyntest, og i dag får du min vurdering.
Grundet lidt tidspres fra Nikon og ekstrem travlhed har jeg kun brugt objektivet her i et par dage, jeg har altså ikke gennemtestet det fuldt ud som jeg gerne ville, men til trods for dette har jeg fået et indtryk af, hvad dette glas kan – og ikke kan!
Jeg har brugt objektivet som jeg ville, hvis jeg havde det liggende i min fototaske, og kun fotograferet det jeg normalt fotograferer – altså ingen testark, murstensvægge eller krumningskurver, hvis det er, hvad du søger, så må du videre i din søgen.
Højtydende og overlegen optisk design er, hvordan Nikon selv beskriver deres super zoom – et objektiv der er ideelt til motiver som dyreliv, landskab og sport, ja det lyder jo faktisk som et objektiv, som ville passe i de fleste fototasker.
Et brændviddespænd på 80-400mm pakket ind i et rør på kun 1.570 g, det lyder jo også som noget de fleste fotografer ikke kan leve uden – specielt hvis man rejser meget og/eller skal bære alt sit grej på ryggen.
Men en ting er, hvad der står på pakken og en anden ting er selvfølgelig, hvordan den virker i virkeligheden.
Tja, det ligner jo ikke Nikon at lave noget skrammel, og det har de bestemt heller ikke gjort her – objektivet er godt og robust bygget, det ligger fornuftigt i hånden, og man bliver hurtigt godt tilpas med at bruge det.
Fordelen ved det store zoomspænd har dog også lidt minuser – for at det optisk kan lade sig gøre at zoome fra 80 – 400mm, er objektivets længde nødt til at variere, og det er for mig et minus. Om det, at frontelementet kører frem og tilbage når man zoomer, reelt har nogen praktisk betydning for støv i objektivet ved jeg ikke, det er nok mest af alt en smagssag.
Zoom- og fokusring kører godt og har en størrelse, der gør dem nemme at finde og håndtere – jeg syntes dog, at jeg havde lidt svært ved at justere fokus manuelt, hvilket formentlig skyldes objektivets lysstyrke på f/5.6 ved de 400mm.
Trods sine 400mm er objektivet forholdsvis “let”, og det gør det meget nemmere at håndtere uden stativ, hvilket kan være problematisk med mere lysstærke objektiver med samme brændvidde – så den manglende lysstyrke har klare fordele i forhold til håndtering og “ease of use“.
Ud fra de billeder jeg har kunnet nå at tage med dette objektiv, har jeg intet at klage over – Nikon 80-400mm VRII leverer en fremragende kvalitet!
Skarphed, farvekontrol og kontrast er meget flot, og jeg tror det bliver svært at finde noget, der klarer sig meget bedre med det zoomområde – ja faktisk for et zoomobjektiv i det hele taget! Hvis man vil have noget der leverer en bedre optisk kvalitet end dette objektiv, skal man kigge på en fast optik!
Vinterklar (Nikon D4 – 80-400mm – 250mm – f/5.6 – 1/400sek – ISO1250)
Jeg har, som sagt, kun arbejdet meget kort tid med objektivet, og har derfor ikke testet det grundigt på alle blænder, faktisk ikke engang i nærheden af. Men det jeg har testet, har leveret et godt resultat, som jeg tror de fleste ville være mere end tilfredse med.
Zenaida due (Nikon D4 – 80-400mm – 300mm – f/5.6 – 1/500sek – ISO2000)
Min største anke er den variable blænde, og at man kun har f/ 5.6 – men det er jo ikke rigtig noget man kan tillade sig at klage over, for det er jo prisen man må betale for at få et sådan zoomområde i så “lille” et objektiv.
Under gode lysforhold er autofokus hurtig og præcis, og den virker uden nogen som helst problemer – næsten.
Jeg lavede en meget kort og meget uvidenskabslig test af følgefokus, og her leverede objektivet også et fornuftig resultat – det er set bedre, men for et objektiv af denne slags var ydelsen ganske fin, og hvis man ønsker en bedre ydelse, så skal man nok kigge på objektiver med en større lysstyrke.
Fuld fart – autofokus presset til det yderste – (Nikon D4 – 80-400mm – 400mm – f/5.6 – 1/3200sek – ISO3200)
Men som sagt så kan autofokus godt drille lidt, og dette kommer, som med andre objektiver, med en blænde på f/ 5.6 virkelig til syne, når lyset forsvinder. At fokusere i regnskoven på en overskyet dag kunne til tider drille en smule, og det hjalp bestemt ikke, at det faktisk er lidt svært at fokusere manuelt.
Blomstring midt i vintermørket (Nikon D4 – 80-400mm – 400mm – f/5.6 – 1/640sek – ISO2000)
Det mørke rør (f/5.6) tager rigtig meget lys, og det er det der gør både manuel og autofokus svær, der kommer simpelthen mindre lys igennem, og det betyder, at det kan være mere udfordrende, når det så er sagt, så er det jo igen i forhold til objektiver med en mindre blænde (f/2.8) – objektivet leverer varen i sin klasse!
Med det jeg har arbejdet med objektivet, så har jeg kun positivt at sige om billedstabiliseringen, den leverer som forventet en rolig søger, og et par blændetrin eller tre (måske fire) mere når man skyder håndholdt.
Jeg har ikke lavet nogen decideret test, men alt virkede som jeg forventede, og den var hverken støjende eller på anden måde til besvær.
Objektivet leverer, som jeg skrev tidligere, en flot skarphed, men det er jo ikke alt – noget helt andet er nemlig bokeh – og ja, jeg er nok lidt af en bokehnørd, men jeg syntes faktisk, at den rigtige bokeh kan gøre forskellen mellem et godt og et dårligt billede!
“Bokeh” – et fancy fotoord for de områder i et billede der er ude af fokus
Bokeh er en underlig ting at skrive om, for det kan være meget svært at beskrive, og der er af en eller anden grund 1 million ting der spiller ind i forhold til, hvordan de uskarpe områder “renderes”.
Først og fremmest, så syntes jeg generelt, at objektivet leverer en fornuftig bokeh, når der kun er tale om en uskarp baggrund (som på billedet herover) – men når man fotograferer igennem noget, så man har noget der er uskarpt både for og bag motivet, så syntes jeg der mangler en lille smule.
Gemt i trætoppene (Nikon D4 – 80-400mm – 400mm – f/5.6 – 1/3200sek – ISO3200)
Det er ikke fordi objektivet gør det dårligt, for det gør den bestemt ikke, det er nok mest af alt mig der savner f/2.8 eller lignende – og det er jo ikke helt fair at kræve af et zoomobjektiv i denne klasse.
Jeg har aldrig arbejdet med Nikons gamle 80-400mm, så det vil ikke være reelt at sammenligne de to, derfor kan jeg kun sammenligne med andre objektiver, som jeg rent faktisk har arbejdet med, og der er ikke så meget andet at sige, end at Nikon har skruet et rigtig godt objektiv sammen.
Optik, autofokus og byggekvalitet er i top, og jeg ville nok ikke kunne få armene ned, hvis bare blænden havde gået et par trin ned – igen er dette jo ikke fair, for objektivet prøver jo ikke på at være et tungt lysstærkt objektiv, men jeg syntes bare der sker noget magisk, når man kommer under de “billige” blændetrin.
Dette objektiv er uden tvivl i en klasse for sig, og man får rigtig meget vidde i et forholdsvis lille objektiv. Dette gør det perfekt til den der ikke gider slæbe rundt på de helt tunge glas, og perfekt til fuglefotografen der går mere op i arter end i bokeh og blænde.
“Men er den så pengene værd?”
Ja, det syntes jeg den er, hvis det er dette objektiv man leder efter – personligt ville jeg hellere bruge pengene på et 70-200mm f/2.8, men det er udelukkende fordi jeg nyder at arbejde med den store blændeåbning. Hvis 400mm er det vigtigste for dig, så er den helt sikkert pengene værd!
Jeg håber du kunne bruge denne lille anmeldelse til noget, og håber at du vil dele eventulle erfaringer i en kommentar.
I dag skulle Kasper have udtrukket hele to advents vindere, men af uforklarlige årsager er han vågnet op i Norge, og har ikke mulighed for at komme til en netforbindelse.
Om Kaspers pludselige forsvinden har noget med hjemmebrændt at gøre, det er på dette tidspunkt uvist. Vi lover dog at der i morgen bliver offentliggjort 2 vindere!
I dag tager vi et kig på en taske der sagtens kan tåle et gen kig.
Jeg sad og kiggede gamle indlæg igennem og faldt over dette ÆLDgamle et hvor en kinesisk flash måtte lade livet… aaaaahhh det var tider dengang – Nogle gange tror jeg måske at jeg skulle snakke med en professionel….
MEN nu er våbnene jo blevet flere og større, så mon ikke vi snart skal have aflivet noget andet? Er der nogen der har et forslag til hvad vi skulle skyde i smadder?
Nå men god jagt! 🙂
Yes!! De tre store giganter sættes op mod hinanden. Eller….. To ukendte flash og en gammel Nikon… Men det var det jeg lige havde og det hele går egentlig ud på at jeg skal teste min helt spritnyindkøbte LumoPro LP160 Quad Sync Flash!! WOW!!
Jeg vil gerne starte dette indlæg med at undskylde på mine grædende knæ for at jeg har løjet overfor jer. Jeg har på et tidspunkt – hvor jeg sikkert var fuld eller påvirket på anden måde, anbefalet Yongnuo 460 som en flash der var god til prisen?????
Jeg retter hermed denne fejl! DET ER DET VÆRSTE LORT I KAN KØBE SÅ LAD VÆRE!! – men det vender vi tilbage til. (mere…)
Ja den er god nok, med fem enkle råd kan man faktisk få meget mere ud af konen – og det siger jo ikke så lidt, for ud over at vaske tøj, støvsuge, lave mad, handle ind, vaske vinduer, slå græs, klippe hæk, passe børn, vaske op, vande blomster, gøre rent, shoppe, bager boller, og kage, hvad er det så egentlig lige, at de der koner render rundt og laver….
Ja jeg ved det er ret tankevækkende så lidt de laver, men heldigvis kan man nemt omdanne konen til din anden-fotograf, så hun også kan tilføre fotoarkivet mere substance.
Jeg skal blankt erkende, at jeg ikke er verdensmester i kamera-rengøring, faktisk ville det ikke undre mig, hvis der boede et par uopdagede arter inde på min sensor.
Men frygt ej, for selv hvis du bare er en lille smule som mig, så er der faktisk gode muligheder – selv her midt i det mørke Jylland!
Prøv at forestille dig at der fandtes et kamera, der kun havde de funktioner du gider bruge, havde blændende billedekvalitet, et lysstærk og skarpttegnende objektiv og sidst, men ikke mindst, var så lille, at du gad have det med over alt – ja det lyder umuligt!
Men det er det faktisk ikke!