Kategori: Fotografering

  • Tapirbaby

    Tapirbaby

    I dag får I lige et lille hurtigt indlæg, som ikke er super fotonørdet, men til gengæld er det super nuttet…

    Dyrebørn er altid søde, og tapirunger er bestemt ingen undtagelse.

     

     

    HURTIG UDRYKNING

    Tidligt i går morges tikkede beskeden ind på min telefon: “Tapirbaby”.

    Fedt tænkte jeg og fik hurtigt pakket fototasken, for det skulle selvfølgelig fotograferes, og billederne skulle af sted til verdenspressen.

    Mor og barn var heldigvis meget medgørlige, og det er jo ingen sag at lave interessante billeder, når motivet giver så meget – så det tog ikke lang tid at lave, det der skulle bruges.

     

     

    Nu skal der jo generelt ret meget til for at den samlede verdenspresse møder op, så hverken CNN, BBC eller Reuters ente med at komme – men det gjorde TV2 Østjylland til gengæld, og det var vi selvfølgelig rigtig glade for!

    _D4A8254

    Der er vist ingen tvivl om, at den lille nye bandit er en født stjerne, for allerede få timer efter at være født, var han allerede klar til at tage imod pressen!

     

    Mon ikke der kommer flere nysgerrige journalister til, når de er færdige med at holde weekend – det må tiden vise, men indtil da, så kan du se, hvad TV2 Østjylland skrev, og hvad der endte med at komme på tv.

    Netavisen

    WebTV

     

    FOTOGRAFISK

    Opgaven var jo ret lige til, og som jeg skrev indledningsvist, så var dette ikke det sværeste motiv at lave “spændende” – lysforholdene var dog ikke optimale, og jeg måtte derfor skrue godt op for ISOen (billederne ligger mellem ISO-2500 og ISO-5000).

    Jeg skød primært med min 24-70mm, men valgte til sidst at bruge 14-24mm’eren lidt for at overdrive perspektivet lidt og derved forstærke nuttetheden – se om du kan gætte, hvilke billeder det er 😉

    Jeg håber du kunne lide dagens lille hyggeindspark – tak fordi du kiggede med!

     

     

  • Check light: gruppebillede

    Check light: gruppebillede

    Jeg har gået og puslet lidt med hvordan jeg ville formgive de indlæg jeg havde tænkt mig at lave omkring de forskellige lyssætninger i mit daglige arbejde.

    Nu har jeg en plan.

    (mere…)

  • (T-DaG) Fanget i en iPhone (Jesper Grønnemark)

    (T-DaG) Fanget i en iPhone (Jesper Grønnemark)

    Ja det er ved at være rigtig længe siden sidst, men tro det eller lad være, vi er faktisk klar med et gæste indlæg – JEP T-DaG’s indlæggene er tilbage!

    Tag godt i mod denne uges gæst!

     

     

    JESPER GRØNNEMARK

    Hvad har Red Bull, Coca Cola og Post Danmak tilfælles? – Tja, de har alle ringet til dagens gæst, fordi de var vilde med hans billeder!

    Jesper Grønnemark er lige nu et af Danmarks helt hotte navne, når det kommer til actionbilleder indenfor extremsport! Dette understreges i den grad af, at Red Bull sidste år valgte, netop Jesper som en af kun ni fotografer der hvert år bliver trænet på Red Bull Photographer Academy – altså ni fotografer på verdensplan!

    Det er med meget stor stolthed i stemmen, når vi endnu en gang har besøg af Jesper Grønnemark!

     

    DU HAR ET OPKALD

    Idéen stammer faktisk helt tilbage fra da min gode makker Niller tog en iPhone 1 med hjem til mig fra USA – Vi fik idéen om at det kunne være sjovt hvis samtlige kontakter var fanget bag glasset i telefonen når telefonen ringede.

    Idéen døde dog hurtigt da det var ret omfattende at skulle fotografere de 600+ kontakter fra hele verden der gemmer sig i min telefon.

    Forleden poppede idéen igen op, og nu er jeg igang – jeg er startet med de første fem – så er der jo kun 595 tilbage!

    Jeg får stadig et lille smil på læben når en af ovenstående ringer.

     

    BEHINDE THE SCENE

    Nu siger man jo at et billede siger mere end tusinde ord, så her har i en gennemgang af hvordan billederne er lavet.

    Og sidst men ikke mindst, så skal i selvfølgelig også lige se hvordan det virker i praksis

     

    Jeg håber i kan lide mit lille bidrag, og håber på at kunne inspirerer andre til at ville lege med!

     

    FOTOMALIA SIGER TAK

    Vi siger mange tak til Jesper, det er en fantastisk idé, og vi er vilde med resultatet, der er ikke noget bedre end at “lege foto” med kammeraterne – jeg tør godt vædde på at i har haft det sjovt

    Som de fleste af jer ved, så hygger vi os også med at lave anderledes portrætter af os selv – det er både underholdende og lærerigt, så vi kan klart anbefale andre at komme igang!

    Smid en kommentar til Jesper hvis du syntes om hans billeder – det er god stil, og det kan vi godt lide her på FotoMalia

  • Tre gode grunde til at tage portrætter på hovedet (repost)

    Tre gode grunde til at tage portrætter på hovedet (repost)

    Hvor mange gange har du ikke tænkt: ” Gad vide om det er en god idé at tage portrætter på hovedet” – Det har vi selvfølgelig prøvet af, og her kommer der tre gode grunde til, fremover at skyde dine billeder på hovedet.

    (mere…)

  • Makrofoto – den lille, store forskel

    Makrofoto – den lille, store forskel

    “Skal man have et sandfærdigt indtryk af vor planet, må man enten betragte den på meget nært hold eller fra månen.” – Thor Heyerdahl (mere…)

  • Hårrejsende panorering

    Hårrejsende panorering

    Panorering er måske en disciplin som du allerede har prøvet kræfter med, og som du sikkert har fundet ud af kan være en smule svær at mestre – men hvad med at prøve med det på en nældehårs-afbrøstende fugleedderkop?

    Jamen det lyder da som en super idé!

     

    DET KLØR

    Som jeg tidligere har skrevet lidt om, så kan det klø helt forfærdenligt meget, når man skal fotografere fugleedderkopper – og tro mig, det bliver kun værre af, at man gerne vil havde dem til at bevæge sig!

    2014_maj_01_Fugleedderkop (Brachypelma emilia)-7

    Øjenene skal være skarpe – den ældste tommelfingerregel i naturfotografering (Nikon D4 – 105mm)

     

    Panorering er en sjov og ret effektiv måde at få lidt bevægelse ind i sine billeder, det kan aktivt bruges til at undestrege fart og bevægelse i en fortælling, eller det kan bare være et kunstnerisk valg – uanset hvordan man vælger at bruge det, så er det et virksomt middel, som er godt at have med i sit Bat-bælte, og et redskab som skal opfriskes fra tid til anden..

    Hvis du vil have lidt mere teknik omkring panorering, så tjek dette indlæg

     

    UDFORDRINGEN FOR UDFORDRINGENS SKYLD

    Hårene rejser sig, en snurrende fornemmelse spreder sig i hele kroppen – man ved at alt den energi man har lagt i idéen endelig har båret frugt, og man har fået sit billede!

    Man siger altid, at fotografering handler om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og det er der bestemt noget om…. Men det er ikke nok bare at være der, man skal også være klar, og man skal kunne reagere – ellers fanger man ikke billedet, eller den dejlige snurrende fornemmelse.

    2014_maj_01_Fugleedderkop (Brachypelma emilia)-8

    Regler er vel til for at blive brudt, er de ikke?

     

    At kunne reagere på en situation kræver, at man har prøvet den før, og derfor er det vigtigt at lege, prøve og øve – udfordre sig selv med de motiver der er ved hånden. Alt det tekniske skal sidde så meget på rygraden, at man slet ikke tænker over, hvilke indstillinger der er de rigtige eller tænker over, hvordan ens kamera virker, man skal have frihed til at “fotografere”.

    Formålet med disse billeder var faktisk ikke så meget billederne, formålet var at lege og finde frem til hvordan man laver billeder af en fugleedderkop når den løber.

    2014_maj_01_Fugleedderkop (Brachypelma emilia)-9

    Fugleedderkoppen er nok ikke favoritdyr hos de fleste, mange vil nok synes den er en smule grænseoverskridende, og tit er det edderkoppens bevægelser der virker ubehagelige på folk – kan man fange denne bevægelse så et billede også bliver grænseoverskridende?

     

    ERFARINGERNE

    Indtil videre har jeg erfaret, at fugleedderkopper accelererer ekstremt hurtigt, men til gængæld stopper meget bræt, det er udfordrende at ramme fokus rigtigt, at man skal bruge en dyrepasser til at “trække” edderkoppen op – og at jeg virkelig ikke kan lide de skide nældehår!

    I forhold til kameraindstillinger, så skal lukketiden helst ligge imellem 1/10sek og 1/30sek for at det passer med edderkoppens hastighed. Blænde og ISO skal selvfølgelig bare tilpasses dette.

    2014_maj_01_Fugleedderkop (Brachypelma emilia)-11Det er altid en balancegang at finde det rigtige kompromis imellem bevægelse og skarphed – men hvornår er det for meget?

     

    Som sagt handlede disse billeder om at lege, øve, og bare prøve nogle ting af. Jeg elsker at lege på denne måde, og gør det alt det jeg kan komme til, også selv om det “bare” er “kedelige” måger ved havnen eller skovspurven i haven – det giver den rutine der skal til at være klar når man endelig er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

    Husker du også at lege eller?

  • Se lyset i mørket

    Se lyset i mørket

    Det er den grå tid på året, som, i følge flodhesten Dolph, kendetegnes ved, at man stiller havemøblerne ind og får lyst til at skyde sig… (mere…)

  • Bag Facaden

    Bag Facaden

    Om at fortolke, prioritere til og fra, og at have en plan for sin fotografiske formidling (mere…)

  • Fri leg – efterår

    Fri leg – efterår

    Jeg har slet ikke fået fotograferet det jeg gerne ville i år, men i dag kom jeg afsted, og det gjorde så godt. Det er vildt så meget energi en enkel time kan give!

    Nå, lad os se hvad en time i parken gav!

    (mere…)

  • Uskarpt – det nye sort?

    Uskarpt – det nye sort?

    Er billedet helt rigtigt skarpt? – det er helt sikkert et spørgsmål som du har stillet dig selv rigtig mange gangen, men kan et billede egentligt også være “rigtig” uskarpt?

    Hvad siger du er uskarpt det nye sort, eller holder det overhovedet ikke?

    (mere…)