Tre gode grunde til at tage portrætter på hovedet (repost)

af Brian - fotomalia.dk

Hvor mange gange har du ikke tænkt: ” Gad vide om det er en god idé at tage portrætter på hovedet” – Det har vi selvfølgelig prøvet af, og her kommer der tre gode grunde til, fremover at skyde dine billeder på hovedet.

Hvad skal man bruge

Det er ikke meget udstyr der skal til for at få modellen til at stå på hovedet, men hvis du kommer ud for en model som ikke selv er så stærk i at stå på hænder, så kan du bruge samme metode som os – det kræver dog, at du har en gaffeltruck!

Det er meget simpelt, modellens fødder i gaflerne, også bare op i en passende højde, dette gør det meget nemt for fotografen, fordi du kan køre modellen op og ned efter behov.

#1 Ingen dobbelthager

Som I kan se på billedet herunder, så har tyngdekraften en rigtig fin indvirkning på Mads´ ellers massive dobbelthager – de forsvinder, nærmest på magisk vis, op under hagen på ham.

Et flot og anderledes portræt af en meget glad Mads.

#2 Fremhæver væsentlige ansigtstræk

Som I kan se på Kasper herunder, så fremhæver denne simple teknik Kaspers flotte blodåre i panden, et træk som er rigtig svært at se, når han bare står normalt. Også Kaspers overlæbe viser virkelig nogle spændende ny perspektiver ved denne teknik.

Kasper er jo bare en flot fyr, og jeg syntes klart at teknikken her viser sin styrke.

#3 Hurtigt overstået = bedre fortjeneste

Det er meget begrænset, hvor lang tid man kan holde til at hænge på hovedet, og derfor bliver fotoshootet ret kort, fordi modellen er nødt til at melde fra med massiv hovedpine, hvis du har aftalt en pris på forhånd, giver dette derfor en langt bedre timeløn!

Se bare den fine røde farve der svagt toner sig frem i hovedet på mig, den er ikke nem at lave i Photoshop.

 

Som et lille tip, så kan man, hvis man vil være ekstra hurtigt færdig, bede modellen ryste på hovedet – dels giver det virkelig noget til den allerede dunkende hovedpine og dels giver den også noget ganske særligt til ansigtsudtrykket.

Jeg håber I kan bruge dagens tip, og vi er glade for, at vi kan bidrage med spændende nye teknikker i fotoverdenen.

P.S. Det er forholdsvis nemt at vende billederne i Photoshop, så fotografen behøver ikke også at hænge på hovedet… Jeg siger det bare.

P.P.S. Ironi og sarkasme kan forkomme i indlægget (red.)

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os