Så er det igen blevet tid til at vælge det rigtige billede! I dag skal vi kigge på noget med mange ben, brændende hår og en fængslende personlighed – fugleedderkoppen!
BRÆNDENDE HÅR
Forleden skulle jeg lave et billede af en ny beboer der netop er flyttet ind i regnskoven – billedet skulle bruges på et skilt der fortæller om de nælde-hår som fugleedderkoppen har på sin bagdel og som den bruger til at forsvare sig mod rovdyr (og/eller fotografer).
Nældehårene sidder på den bagerste del af edderkoppen, og børstes af med bagbenene når edderkoppen føler sig truet eller på anden måde viser sin fængslende personlighed frem – de lette hår svæver herefter rundt i luften, og er man så heldig at de lander på ens hud, så kan man forvente sig…. kan du huske klø pulver fra skoletiden – lad os bare sige at det var hyggeligt i forhold til!
Hvis man er lidt mere heldig, og får hårene i øjne og næse… UBEHAGELIGT!
AnyWays…
Billeder til regnskoven skilte skal overholde 3 standarder for at billederne virker til vores grafiske udtryk og formidlingsstategi
- Billedet skal undrestøtte historien på skiltet eller klart vise den pågældende art
- Der skal være plads til tekst i øverste venstre hjørne
- Billedet skal så vidt muligt virke som blikfang
Med de 3 standarder i hovedet gik jeg i gang med at fotografere, og efter ca. 30 minutters fiflen havde jeg et par billeder som jeg tænkte kunne virke – og let kløe over det meste af kroppen
Billede A – Fokus på hår
Billede B – Bagkrop, fokus på historien
Billede C – Arten – simpelt og uden de store kunstneriske armbevægelser
Det var billederne der blev sendt til redaktøren – så er spørgsmålet bare hvilket du ville vælge?
MIN FAVORIT
Herunder er min personlige favorit – som er alt for foto-nørded til at nå igennem nåleøjet ved redaktørenden, men som jeg selv syntes er lidt sjovt..
Min favorit – Jeg kan godt lide den måde hårene er gengivet i det uskarpe, og spillet i de to ben – Som sagt nørded
Jeg håber du kunne lide billederne, og nu glæder jeg mig til at høre hvilket der er din favorit? (redaktøren valgte det kedeligste – Billede C)
9 Kommentarer
Hej Brian
Jeg er mest til billede A – synes det er et godt billede som understøtter/formidler historien godt i mine øjne. At man så også skal bruge sin fantasi lidt for at finde hvad det er for et dyr gør jo heller ikke noget.
Du har ret i at redaktøren valgte det kedeligste.
Din personlige favorit troede jeg først var bagkroppen af en abe som du ikke nåede at fange på billedet 🙂 – da jeg så det på forsiden af hjemmesiden.
Hilsen
Lennard
Ja A er min nummer to – men det overrasker mig slet ikke at det er billede C der løb med sejeren, den er sikker og nem at fordøje, og derfor bliver det ofte den slags billeder ;-(
Tak for kommentaren
Er også helt klart til A….
Tak for kommentaren!
Jeg ville nok i formidlingsøjemed have valgt billed B, da de i mine øjne er et fint kompromi mellem klar fomidling af hvilket dyr der er tale om samt historien man gerne vil fortælle. Jeg synes faktisk at historien om hårene forsvinder på C, og at man faktisk overhovedet ikke har fokus på historien, da man ser edderkoppen forfra.
Personling er min favorit dog A, som kunstnerisk er et rigtigt flot billede.
Og ja -de brændhår er sgu trælse, for at sige det på jysk 😉
Hej Kim..
Jeg er helt enig i din betragtning omkring billede C – og jeg tror også mere det er valgt fordi den viser arten…
Ja nælde-hår de er ikke en ren fornøjelse, slet ikke i næsen..
Tak for roserne, og kommentaren!
Fra et æstetisk synspunkt, kan jeg bedst lide favoritbilledet, særligt i beskæringen øverst på siden. Fra et formidlingssynspunkt, synes jeg B er bedst og stadig rigtigt fremragende.
Thomas, tak for kommentaren!
Jeg er faktisk helt enig! – måske ikke helt med beskæringen, men ellers..
[…] jeg tidligere har skrevet lidt om, så kan det klø helt forfærdenligt meget, når man skal fotografere fugleedderkopper – og […]