Hårrejsende panorering

af Brian - fotomalia.dk

Panorering er måske en disciplin som du allerede har prøvet kræfter med, og som du sikkert har fundet ud af kan være en smule svær at mestre – men hvad med at prøve med det på en nældehårs-afbrøstende fugleedderkop?

Jamen det lyder da som en super idé!

 

DET KLØR

Som jeg tidligere har skrevet lidt om, så kan det klø helt forfærdenligt meget, når man skal fotografere fugleedderkopper – og tro mig, det bliver kun værre af, at man gerne vil havde dem til at bevæge sig!

2014_maj_01_Fugleedderkop (Brachypelma emilia)-7

Øjenene skal være skarpe – den ældste tommelfingerregel i naturfotografering (Nikon D4 – 105mm)

 

Panorering er en sjov og ret effektiv måde at få lidt bevægelse ind i sine billeder, det kan aktivt bruges til at undestrege fart og bevægelse i en fortælling, eller det kan bare være et kunstnerisk valg – uanset hvordan man vælger at bruge det, så er det et virksomt middel, som er godt at have med i sit Bat-bælte, og et redskab som skal opfriskes fra tid til anden..

Hvis du vil have lidt mere teknik omkring panorering, så tjek dette indlæg

 

UDFORDRINGEN FOR UDFORDRINGENS SKYLD

Hårene rejser sig, en snurrende fornemmelse spreder sig i hele kroppen – man ved at alt den energi man har lagt i idéen endelig har båret frugt, og man har fået sit billede!

Man siger altid, at fotografering handler om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og det er der bestemt noget om…. Men det er ikke nok bare at være der, man skal også være klar, og man skal kunne reagere – ellers fanger man ikke billedet, eller den dejlige snurrende fornemmelse.

2014_maj_01_Fugleedderkop (Brachypelma emilia)-8

Regler er vel til for at blive brudt, er de ikke?

 

At kunne reagere på en situation kræver, at man har prøvet den før, og derfor er det vigtigt at lege, prøve og øve – udfordre sig selv med de motiver der er ved hånden. Alt det tekniske skal sidde så meget på rygraden, at man slet ikke tænker over, hvilke indstillinger der er de rigtige eller tænker over, hvordan ens kamera virker, man skal have frihed til at “fotografere”.

Formålet med disse billeder var faktisk ikke så meget billederne, formålet var at lege og finde frem til hvordan man laver billeder af en fugleedderkop når den løber.

2014_maj_01_Fugleedderkop (Brachypelma emilia)-9

Fugleedderkoppen er nok ikke favoritdyr hos de fleste, mange vil nok synes den er en smule grænseoverskridende, og tit er det edderkoppens bevægelser der virker ubehagelige på folk – kan man fange denne bevægelse så et billede også bliver grænseoverskridende?

 

ERFARINGERNE

Indtil videre har jeg erfaret, at fugleedderkopper accelererer ekstremt hurtigt, men til gængæld stopper meget bræt, det er udfordrende at ramme fokus rigtigt, at man skal bruge en dyrepasser til at “trække” edderkoppen op – og at jeg virkelig ikke kan lide de skide nældehår!

I forhold til kameraindstillinger, så skal lukketiden helst ligge imellem 1/10sek og 1/30sek for at det passer med edderkoppens hastighed. Blænde og ISO skal selvfølgelig bare tilpasses dette.

2014_maj_01_Fugleedderkop (Brachypelma emilia)-11Det er altid en balancegang at finde det rigtige kompromis imellem bevægelse og skarphed – men hvornår er det for meget?

 

Som sagt handlede disse billeder om at lege, øve, og bare prøve nogle ting af. Jeg elsker at lege på denne måde, og gør det alt det jeg kan komme til, også selv om det “bare” er “kedelige” måger ved havnen eller skovspurven i haven – det giver den rutine der skal til at være klar når man endelig er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Husker du også at lege eller?

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os