Forfatter: Brian – fotomalia.dk

  • Repost – Fotokonkurrence

    Repost – Fotokonkurrence

    Hmm jeg ved ikke rigtigt hvad der er gået galt, men det gamle indlæg har ikke rigtig virket som det skulle, så derfor forlænger vi spilletiden med tre ekstra dage – til dem der allerede har sendt ind – beklager, men vi syntes alle skal have en chance for at være med..

    Hov og så har jeg lige fået mit Eye-fi kort og kan se at det også har Geo-tagging af en eller anden form – sejt, jeg glæder mig til at lege med det..

    Konkurrencen

    Vi stiller et emne, og så er det op til deltagerne at fortolke dette emne som et billede og sende billedet til os. Billedet skal være taget inden for den tidsramme som der er givet i udfordringen, så det er altså ikke altid at man kan trække på sit “arkiv”, det kommer an på hvordan “Udfordringen” lyder.

    Billederne bliver som altid vurderet af et skarpt dommerpanel (dvs. os. Så det må gerne være nørdet) som vælger en vinder. Det er op til dommerpanelet, hvilke billeder der bliver vist på fotomalia.dk. Alle fotografer vil blive krediteret hvis deres billede bliver vist og de husker at skrive deres navn i feltet hvor der står man skal skrive sit navn…

    Udfordringen

    Denne uges emne er: Nu er det jo Påske og det er det vist fordi en eller anden gut engang gik på vandet, bagte noget brød, drak noget vin, døde også genopstod – det er jo lige efter historie bøgerne eller hvor man nu kan finde historien henne. Nå men i den anledning er emnet “EN NY START” – fordi Påsken handler om at starte op igen – det hænger jo meget godt sammen med årstiden hvor hele naturen starter forfra efter vinteren.

    The twist: Som altid så er der selvfølgelig et twist – det er jo FotoMalia – Twistet er at billedet skal være taget med et kamera – What? – jep jeg ved det nok begrænser antallet af deltagere en hel del, men det er twistet i denne omgang!

    Tidsramme: Billedet skal være taget inden for år 2011 – meen det skulle da også være muligt at finde noget der kunne bruges – ellers har i jo påske ferie og der er gang i den helt store genopstandelse lige udenfor.

    Billedet skal være hos os senest tirsdag  d 03/05 -2011 kl. 23.31

    Hvad er der på spil

    Denne gang har Kamerakompagniet.dk, virkeligt fundet noget rigtigt spændende frem fra gemmerne og i denne omgang kan man vinde et EYE-FI PRO X2 8GB WIFI SD – det er et super fedt kort der kan overføre billederne fra kortet til computeren via Wifi – jeg har ikke prøvet det endnu, men det skulle eftersigende være mega fedt.

    Eye-fi har også gang i nogle ting der virker rigtig spændende for iPhone og iPad ejere…

    Jeg glæder mig virkelig til at lege med dette kort – som sagt har jeg selv bestilt et. Jeg tror det er ret fedt.

    Nu er der sikkert en del af jer der sidder og tænker – ja men det er jo et SDkort, det kommer da til at rasle rundt i mit kamera – men sådan leger Kamerakompagniet ikke – de har nemlig smidt en SD – CF omformer med i præmien, så de fleste skulle være dækket ind!

    Det er da en top fed præmie!

    Ud over denne præmie og måske endnu vigtigere, så kommer alle vinderbilleder i “Hall of Fame”-Galleriet her på sitet – og som om det ikke skulle være nok, så får man et fotomalia-diplom lige ind i sin mailboks… ;) ( jeg ved det –  det, det er helt vildt)

    Et tidligt udkast til det “rigtige” og hemmelige diplom

    Kritik

    Nu er hele idéen med denne konkurrence jo, at man gerne skulle lære noget af at være med, og derfor vil vi for hver konkurrence udtrække minimum tre billede som vi vil kommentere lidt på. Denne kritik kan både være omkring hvad vi syntes der virker i et billede, men det kan også være hvad vi ikke synes der ikke virker så godt. En ting man kan være sikker på er, at det altid er vores uforbeholdne mening, og at vi siger tingene som vi ser det.

    Vi siger dermed ikke at det er den ubestridte sandhed, men det er sådan som vi ser billedet. Denne kritik er selvfølgelig altid til debat, og vi opfordrer selvfølgelig jer læsere til at byde ind med hvad I mener i en kommentar.

    Efter min mening er konstruktiv kritik en af de bedste måder at udvikle sig som fotograf.

    Her skal du uploade dit billede

    Husk at skrive et par stik-ord til hvad din idé er, og hvad det er du har fotograferet.

    Der er lukket for deltagelsen

    Filnavnet må ikke indeholde ÆØÅ!!

    Bliv set

    Her kan du se alle de billeder der er sendt ind til konkurrencen

    [nggallery id=22]

    Hvorfor deltage

    Tja hvis præmien ikke er grund nok, så for at udfordre sig selv, tænk på opgaven som en ny start for dit fotografering, prøv nye teknikker af eller prøv en ny type af billeder, måske det er sjældent du tager billeder i naturen, så kunne dette jo være en god start.

    Jeg elsker denne her tid på året, det skyder frem med spændende ting, og det er kun for lidt man kommer ud, så brug konkurrencen her som undskyldning for at komme ud og tage billeder (undskyldning for dig selv eller hustruen).

    Anemonerne starter på ny hvert eneste år, og det er fantastisk at se når de spirer frem i skov bunden

    Det er også tiden hvor æbletræet starter op på ny!

    Så er det jo også tiden hvor helt nye generationer kommer til.

    Alt det med småt

    Vi tager forbehold for at vi overhovedet ikke har gennemtænkt konceptet så fejl, mangler eller rettelser kan forekomme

    Påske ferie!

    FotoMalia arbejder lidt bag kulliserne de næste par dage, derfor kan der godt være lidt længere mellem indlæggende end normalt, her hen over påsken.

     

     

  • Hvad gemmer der sig i min lille brune kasse

    Hvad gemmer der sig i min lille brune kasse

    Ja nu vil Kasper jo tilsyneladende hellere bruge tid på at male hans jordhule end at vise hvad han gemmer i sin lille brune kasse – så fedtet er jeg ikke, så i dag skal vi se hvad der er i min lille brune kasse.

    (mere…)

  • Fejlkrediteret på den fede måde! Og hvor er Kasper?

    Fejlkrediteret på den fede måde! Og hvor er Kasper?

    Så er Påsken slut, og vi er tilbage på normal vis igen, eller det vil sige at vi er en mand mindre end da vi gik ind til Påsken, for Kina Kasper er forsvundet – han er ikke blevet set siden onsdag d. 20. april kl. 14.56, hvor han forlød FotoMalia grotten i nordlig retning.

    (mere…)

  • Skorpion med videolys..

    Skorpion med videolys..

    I dag skal i med på et meget lille shoot, et skorpion shoot – Det er egentligt ikke det helt store, men for et par uger siden da jeg lavede video sammen med Lars havde jeg lånt lidt videolys af Kamerakompagniet, og efter Lars var smuttet så var jeg da lige nød til at lege lidt med det. Kasper havde næsten lige fået sit nye Kamera, så han var i video mode, og der for optag han lidt video..

    (mere…)

  • Ugens billede

    Ugens billede

    Så det sørme blevet søndag igen, eller nu er det jo faktisk Mandag, men jeg var simpelthen helt smadret i går så der kom ikke det helt store ud af at sætte mig til computeren.. Nå men det er søndag, eller mandag og det betyder også at det er tid til ugens billede!

    (mere…)

  • Nu med APP!

    Nu med APP!

    Så fik jeg lige billeder og video i min første app!

    (mere…)

  • Og vinderen er! (Portræt)

    Og vinderen er! (Portræt)

    Så er det vist ved at være tid til at vi skal afsløre hvem der vinder fotokonkurrencen “portræt” – Jeg synes faktisk det bliver sværere og sværere at vælge en vinder, der er flere og flere rigtig gode billeder der bliver sendt ind.

    (mere…)

  • Klaphatten Kasper slår til igen..

    Kasper har som det eneste, de sidste mange uger, haft ansvaret for at dagens indlæg blev “live” transmiteret så vores kære læsere kunne følge med i dagens dåb, men de var tilsyneladende et al for stort ansvar for ham..

    Kasper er tilsyneladende så gammel at han har glemt hvordan internettet virker og havde derfor lidt start vanskligheder med dagens dåb – Men nu er de hele rettet til og skulle virker korrekt nu. Så tag lige et kig på dagens indlæg!

    Se indlægget her

  • FotoMalia skal med til dåben!

    FotoMalia skal med til dåben!

    Jep – den er god nok, FotoMalia er inviteret med til årets mediebegivenhed 2011! Vi skal til dåb, og dækker selvfølgelig hele herlighederne lige her på bloggen, så det er bare med at tune ind i morgen!

    Forberedelserne er allerede i fuld gang!

    Vi er i sidste øjeblik blevet spurgt om vi ville med, og det har vi selvfølgelig

    Vi er spændte og er i fuld gang med at pudse de lange teler, planlægge video podcasts og finde det fineste stads frem – Gad vide om jeg kan være i mit konfirmations tøj?

  • Reflektor – hvad skal jeg med den..

    Reflektor – hvad skal jeg med den..

    Ja nu er det jo sidste dag hvor der er mulighed for at sende billeder ind til fotokonkurrencen, og selv om der allerede er rigtig mange spændende portrætter, så kan man faktisk stadig nå at løbe af med sejren og med den lækre reflektor – men hvad fanden skal man med en reflektor, jeg har da både flash, LED lamper og stearinlys i fototasken – hvad skal jeg så bruge sådan et stykke ubrugeligt og opreklameret bras til – det er da bare noget producenterne har fundet på for at lure alle mine penge op af mine dybe lommer. Pffsst reflektor mig her og reflektor mig der…

    Hvorfor reflektere?

    Tja hvis du er en af dem der ikke mener en reflektor høre hjemme i fototasken, så er det vist på tide du vågner – det er jo et must i en hver fototaske.

    Reflektor skærmen er nok en af de billigste og mest anvendelige stykker grej på markedet, og hvis du ikke har en så køb en – eller vind en her hos os..

    Det smarte ved en reflektor er som navnet antyder, at den reflektere det lys der allerede er tilstede – derfor er der selvfølgelig nød til at være noget lys at reflektere. Men styrken i reflektorskærmen er at den kan bruges til at “fylde” skygge siden af motivet ud, og fordi den ikke selv tilføre noget ekstra lys er det ret nemt at bruge.

    Jeg bruger personligt mest reflektoren i naturligt lys (læs sollys), fordi jeg syntes det er her den er mest anvendelig, men det kan også bruges når man arbejder med flash.

    I brug!

    Jeg har lige fundet to eksempler frem, hvor jeg udelukkende har brugt en reflektor, jeg har altså kun arbejdet med det lys der var tilstede – også brugt reflektoren til at vende det til min fordel.

    En frisk ung mand – spring fyldt med energi – (Nikon D700 – 70-200mm – 140mm – f: 2.8 – 1/2500sek – ISO 200) så kom der lige Exif data på 😉

    Billedet herover er lavet ved at Anders (den uge mand) stod i skyggen af den mur han står op af også står Kina Kasper med en reflektor, til højre for mig og reflektere sollyset tilbage på Anders – på denne måde kunne vi styre lyset så der rammer Anders og ikke muren bag ham. Solen stod så højt på himlen at den faktisk skinner hen over muren og det er det der giver baglyset og det lys der rammer han højre skulder. – Nemt og simpelt!

    Samme dag tog jeg også et andet billede af Anders – der for man lidt mere en idé om hvor spring fyldt med energi han er!

    Altså jeg kunne jo også godt selv have gjort det som Anders her gør, men jeg skulle jo fotografere så han fik lov…(Nikon D700 – 24-70mm – 54mm – f: 4.5 – 1/3200sek – ISO200)

    Her fylder reflektoren Anders ansigt ud – der var så meget knald på solen den dag at en SB900 ville have rigtig svært ved at følge med – specielt ved en lukkertid på 1/3200sek. Her kan man virkelig se styrken i reflektoren, da den bare reflektere det lys der allerede er og derfor altid har nok “saft”.

    Kom glad

    Som du kan se så er det jo med at få fat i sådan en reflektor, så hvis du ikke allerede er med i konkurrencen om en så kom i gang! – Nu er det jo desværre ikke alle der kan vinde, men fortvivl ikke… Et stykke flamingo virke stort set lige så godt – det er bare meget sværere at få i fototasken!