Så er det vist ved at være tid til at vi skal afsløre hvem der vinder fotokonkurrencen “portræt” – Jeg synes faktisk det bliver sværere og sværere at vælge en vinder, der er flere og flere rigtig gode billeder der bliver sendt ind.
En smags sag
Det er virkelig svært at vælge kun en vinder, for der er, som sagt, rigtig mange gode billeder med denne gang, men vinder billedet er de billede som vi er blevet ved med at vende tilbage til, og derfor falder valget denne gang på Anders Dalsgraard´s portræt fra St. Thomas.
Der er et eller andet ved dette portræt som rammer mig og jeg har virkelig svært ved at finde ud af hvad det er, men dette er altså vinderen i denne omgang.
Kritik?
Traditionen tro, så går der lige et par dage inden Kritikken kommer op – jeg sidder lige nu i et sommerhus ved Vesterhavet, og nyder livet og mine tøser, så derfor kom der kun et lidt kort indlæg i dag.
14 Kommentarer
WUHUUUU 🙂
Ej hvor er det fedt 🙂
Tusind tak:)
Hej Anders..
.
Sort tillykke – Hvis du sender os din adresse, så sender jeg den til Kamerakompagniet – også sender de din præmie!
Tusind tak 🙂 Jeg har sendt dig en mail med min adresse!
Tillykke Anders.
Flot billede.
En fortjent vinder, tillykke med det. Måske vi kan få lidt mere at vide mht til efterbehandling / sort hvid konvertering?
Super godt billede. Tillykke med sejren Anders
Tusind tak skal i have.
Jamen først og fremmest er billedet skudt i en port hvor der ikke kom ret meget lys ind bag ham, hvilket gjorde at jeg kunne få baggrunden helt mørk. Han står i skygge, men så langt fremme i porten som han kunne uden at blive ramt af direkte sollys (jeg betalte ham for at få lov til at tage billedet så jeg kunne godt få lov til at flytte lidt rundt på ham så lyset var i mit favør).
Det er skudt med Canon 135mm f2 på et 5D og det er skudt på f2.8, iso 200 og en lukkertid på 1/500.
Efterbehandlingen er lavet udelukkende i lightroom og photoshop. Jeg har lavet en S/H konvertering vha. “farvesliderne” så jeg selv kunne bestemme hvad der skulle være mørkt og hvad der skulle være lyst samt bestemme hvor megen kontrast jeg ville have. Der er så efterfølgende tilført yderligere kontrast og “tonal contrast”. Herefter er hans rynker fremhævet yderligere vha. burn/dodge og der er lavet noget Unsharp Mask af flere omgange (px. str. 30, 10 og 1.3) og så er der tilført et high pass filter for lige at give det sidste.
Håber det gav lidt mening 🙂
Tillykke. Det er godt nok også et fedt portræt, Anders.
-Jesper
Tusind tak skal du have 🙂
Megaflot Anders. Dér kan jeg sgu lære noget. Hvad med historien bag? København? Hjemløs? Billedet nærmest skriger af en historie;)
Tusind tak skal du have, Lars.
Portrættet er taget på St. Thomas i hovedstaden Charlotte Amalie. Personen, hvis navn jeg desværre har glemt, stod og flettede “blomster” ud af palmeblade og forsøgte at tjene til dagen på den måde. Hans tøj var beskidt og pjaltet, hans hud var tyk som læder af solen og hans øjne fortalte historien om et hårdt liv. Han lignede nærmest Robinson Crusoe. Jeg var meget betaget af ham, og jeg fik lov til at tage et portræt af ham mod lidt betaling. Han var meget interesseret i mit kamera og objektiv da han efterhånden havde fået taget sit portræt mange gange var han begyndt at lære lidt om de forskellige objektiver. Han fortalte mig at det som oftest var 85mm der var fotografens valg når han stod for skud, han ville derfor gerne høre hvorfor jeg valgte 135mm. Vi stod og snakkede lidt frem og tilbage om det og jeg gav ham som aftalt lidt penge. Et par dage efter ser han mig på gaden og kommer så hen og spørger til hvordan billedet blev. En meget spændende fyr som jeg gerne ville have brugt lidt længere tid på at høre mere om og tage flere billeder af. Jeg var der ikke alene, og jeg var desværre den eneste som havde lyst til at stå og snakke med ham for at få hans historie, så det blev der ikke tid til – det er jeg lidt ærgerlig over, jeg er sikker på at han har haft en meget spændende historie at fortælle, men der er jo ikke andet for end at jeg må afsted igen, og denne gang med min 85mm 🙂
Det var én af de første gange jeg har spurgt en fremmed om at få lov til at tage vedkommendes portræt, og det var meget grænseoverskridende, ikke mindst fordi han var så pjaltet og jeg var bange for at det ville virke nedladende på ham. Jeg er dog rigtig glad for at jeg gjorde det, og det er bestemt ikke sidste gang jeg gør det.
Jeg har fået reflektoren, og den er super fed – den kan lige være i tasken!
Meeen… Var der ikke noget med at der skulle komme noget kritik??? Og hvad med det der eftertragtede diplom, det har jeg heller ikke set skyggen af 🙂 Og mit billede er heller ikke kommet i Hall of Fame endnu… I er da lidt sløve i optrækket hva 🙂
Hey Anders.
.
Jeg giver 100% Kasper og Brian skylden 🙂 Jeg smider dig i Hall Of Fame i aften.
Hilsen Mads 😉
Hvad mener du med lidt sløve i optrækket, det er vi ihvertfald ikke – vi er MEGA sløve i optrækket, så LIDT vil vi ikke have siddende på mig…
.
Og jeg giver 112% af skylden til Kasper og Mads – de er simpelthen så sløve, det er hver gang der er noget de står for.. Men jeg sender Diplomet til dig med det samme – men husk, Guard it with your life! det er top secret!