Hukommelseskort og lagring af billeder

af Ard Jongsma
Hukommelseskort

Fotografens workflow starter som regel med lagring af billedet så lad os se lidt på hukommelseskort og hvordan man gemmer billeder i kameraet.
Dette er første artikel i en Fotomalia serie om workflow. Links til de andre artikler kan findes her.

HUKOMMELSESKORT

Hvilket type hukommelseskort du bruger har mere betydning end du måske umiddelbart ville tro.

Det er indlysende at du skal bruge et (eller flere!) kort som er så store at du ikke løber tør for plads. Er det ikke bare fedt at få gode råd? 😀

Men kort koster jo, og hov! Et stort hukommelseskort bruger mere af dit kameras batteri end et lille hukommelseskort. Marginalt, men det er sandt og der er ikke mange fotografer som er klar over det! Og når du løber tør for batteri med plads tilbage på dine kort er du lige så vidt som når du løber tør for hukommelse med saft på dit batteri!

Der er mange producenter i denne branche. Generelt betragtes Lexar og Sandisk som de to førende. Hvem af de to så er bedst er lidt af et Canon/Nikon debat. Hvis du bruger gode Lexar eller Sandisk hukommelseskort er det sandsynligvis ikke producenten som er skyld i hvis (når!) der går noget galt med dine kort, men dig selv. Det er det sådan set næsten altid. Hukommelseskort er forbavsende solide tingester.

Af én eller anden grund synes danske forhandlere dog pludseligt samstemmigt at have droppet Lexar for nyligt. Oplys mig venligst hvorfor hvis du ved mere om det!

Hukommelseskort

  Tre slags hukommelseskort. Fra venstre: SD (Secure Digital), CF (Compact Flash) og XQD (Xtraordinært Qompliceret og Dyrt)

Lidt om hastighed

Jeg skrev LIDT! Vil du vide mere er der masser at finde på nettet. Her er de vigtigste punkter:

1. Det er en skrøne at du har brug for et hurtigt hukommelseskort for at optage DSLR video. Standard video op til HD opløsning kræver et stort, ikke nødvendigvis et hurtigt kort. Det suverænt mest krævende for dine hukommelseskort er at skyde 10 billeder pr sekund i raw.

2. Skrivehastighed (den tid det tager at gemme noget på kortet) er noget andet end læsehastighed (den tid det tager at læse noget fra kortet), men de to ligger som regel alligevel tæt nok på hinanden til at det ikke er så relevant for andre end nørder.

3. SD korthastighed udtrykkes ofte i ‘classes’: Class 2, Class 4 og op til Class 10. Class 10 betyder at kameraet kan skrive minimum 10MB per sekund væk til kortet. Det er meget lidt og en forældet klassificering som ikke destomindre stadigvæk vildledende bliver brugt i markedsføring. Lektie: køb aldrig mindre end et Class 10 SD hukommelseskort. Kig på den egentlige hastighed i stedet for.

4. CF kort er ofte klassificeret som 100x eller 300x. Og hvorfor lige det? Det skal også stoppes. Der er tale om det antal gange skrivehastigheden af CD-er i deres tid i det forrige århundrede. De skrev 150KB (KB!) per sekund væk. 100x betyder 100x150KB/s=15MB/s.

5. Hastigheden på kortlæseren du bruger er langt oftere flaskehalsen end læsehastigheden på selve kortet. Har du, som mange, kun USB 2.0 kortlæsere (eller bruger du slet ikke kortlæsere men et USB kabel mellem kameraet og computeren) vil du slet ikke kunne udnytte læsepotentialet af alle hukommelseskort som er over 30MB/s (eller 200x på CF kort)!!!

Nogle af de bedste og hurtigste hukommelseskort som ligger omkring smertegrænsen i pris er Sandisk Extreme, Sandisk Extreme Pro og Lexar Professional serierne. Navnerne er de samme for SD og CF kort. Jeg er altid spændt på hvordan de vil finde på et nye navne når kortene uundgåeligt vil være to gange så store og hurtige igen om et par år. Extreme Pro lyder jo allerede temmeligt professionelt.

Kort om andre kort

CFast er buddet på fremtidens CF kort. Det rygtes at Canons kommende 5D opgradering vil bruge CFast kort fordi der skal skrives 50MP billeder og 4K video. CFast hukommelseskort kan ikke bruges i normale CF kort slots.

XQD er kortet som Nikon bruger i sine topmodeller (D4 og D4s). XQD hukommelseskort fik meget skældud da de blev præsenteret, men jeg er faktisk glad for dem, især fordi det værste som kunne gå galt med CF kort var at man fik sandkorn i de bittesmå huller eller endnu værre, at de små pind i kameraet blev bøjet inden man opdagede sankornene!

Lige to links:

B&H har en dejlig enkel men engelsksproget guide til hukommelseskort her.

På edbpriser.dk kan du indstille en masse gøgl og så sortere efter enhedsprisen (pris per GB). Det er en god måde at begrænse søgninger på i denne jungle. Dette link giver for eksempel en søgning efter alle hukommelseskort med minum størrelse 32GB og minimum skrivehastighed på 80MB/s. Finjustér selv.

 

TETHERED

Du kan også vælge slet ikke at gemme dine billeder på et hukommelseskort. Hvad? Jo!

Du kan skyde direkte til en computer, enten trådløst eller med et USB kabel mellem kamera og computeren. Det er fedt når folk skal kigge med mens du skyder, men det kræver selvfølgelig, at du ikke bevæger dig for meget rundt mens du skyder. På engelsk kaldes det ‘tethered’ (tøjret) og det er så vidt jeg ved endnu ikke lykkedes danskerne at blive enige om en oversættelse.

Når man skyder tethered lagrer man direkte til harddisken igennem et program som Lightroom, Capture One eller kameraproducenternes egne programmer (f.eks. Nikons Camera Control Pro og Canons EOS Utility-software). Capture One har endda en lille iPad app (Capture Pilot), som gør at kunden kan sidde på sofaen med en kop kaffe og kigge med mens du arbejder. Mange indstillinger kan ændres fra computeren og ofte kan du endda skyde med et museklik.

Emnet fortjener en artikel for sig selv. Det mest relevante her er at jeg gemmer til både hukommelseskort og computer når jeg skyder tethered. Igen, for at have en ekstra backup. Jeg har aldrig skudt tethered fra Lightroom men har forstået at man med Nikon kameraer ikke kan gemme til både PC og hukommelseskort når man bruger dette setup. Øv…

 

RAW ELLER JPG? HVORFOR VÆLGE?

En gang imellem blusser en debat op omkring hvorvidt det er bedre at skyde billeder i raw format eller i JPG format. Og nej, det er ikke lutter bland nybegyndere at dette diskuteres! Jeg undgår som regel at blænde mig, nok mest fordi jeg synes at det er en lidt underlig debat. Der er nogle meget, meget få situationer som berettiger at man optager udelukkende i JPG. Ellers synes jeg helt enkelt at man er lettere sindsforvirret hvis man ikke, i det mindste som backup, skyder i rå format.

At skyde raw til det ene hukommelseskort og JPG til det andet er faktisk den bedste løsning for rigtigt mange fotografer, professionelle som amatører. Skal man hurtigt aflevere (nogle af) billederne, kan man bare bruge JPG filerne, som oftest vil være fremragende da producenterne i en vis omfang ved bedst hvordan deres rå filer skal behandles. Men skal man arbejde viderer med billederne eller har man jokket i eksponering eller hvidbalancen, så har man stadigvæk raw filerne at vende tilbage til.

 

BACKUP I KAMERAET

Hvis du skyder raw billeder og gemmer en JPG kopi laver du jo allerede én eller anden form for backup: taber du raw billederne på det ene hukommelseskort kan du flygte til JPG billederne på det andet hukommelseskort. Er du blot en rimelig dygtig fotograf, burde du kunne redde en opgave på denne måde. Men ikke altid.

Jeg undereksponerer mange billeder i modlys ret voldsomt, nogle gange op til flere stop. Det gør jeg for eksempel når jeg vil beholde en smule tegning i de lyseste dele og (især) når jeg vil undgå at voldsomt baglys skyller ind over kanterne af mit motiv og stjæler min kontrast. Disse billeder skal så pumpes op i råkonvertering igen bagefter. Det kan JPG filer ikke lide, og det er en forsigtig underdrivelse.

Så hvis det ikke er et helt standard fotoshoot du er ude i, kan det være en god idé at gemme raw til ét hukommelseskort med kopi til et backup hukommelseskort.

Jeg skifter selv mellem de sidste to løsninger: JPG backup og raw backup, lidt afhængig af situationen.

HVAD KAN DER SÅ GÅ GALT?

Hvis man nu tager alle backup forholdsregler, hvad kan der så egentlig stadigvæk gå galt? Temmelig meget faktisk, og Murphy’s Law (alt som kan gå galt vil gå galt) kan være specielt barsk her.

Vær forsigtigt med CF kort

Det lyder indlysende, men når du sætter et CF kort i et kamera eller en kortlæser, skal du ikke forcere noget. De bittesmå huller kan blive tilstoppet eller de små pind i kameraet eller læseren kan blive bøjet. Eller begge dele, det sidste som konsekvens af det første. Jeg har selv bøjet et ben i et Nikon D300 på denne måde. Det skulle serviceres men jeg var i Afrika. Det var ikke en sjov redningsoperation når man kun er forberedt på at reparere en Landrover.CF Hukommelseskort

 CF kortet har mange små huller. I kameraet og kortlæseren sidder små pind som passer præcist ind i dem. Hvis et af hullerne tilstoppes vanker der ballade.

 

Formatér kun i kameraet

For det første kan du undgå mange problemer med lagring på hukommelseskort ved kun at bearbejde dem i kameraet. Det vil sige at du ikke sletter, tilføjer eller redigerer billeder mens kortet er ude af kameraet. Endnu vigtigere: at du altid formaterer kortet i kameraet. Lad være med bare at slette alle billeder hvis der er en mulighed for det i menuerne. Formater kortet. Derved bliver der dannet en frisk index over kortet og den er en meget vigtig!

Jeg starter hvert job med at jeg formaterer kortene efter sidste job. Derved beholder jeg kortene som backup, selv en begrænset tid efter jeg har kopieret billederne til computeren. Det har jeg flere gange haft brug for, mest fordi jeg arbejder på forskellige computere i Aarhus og i Odense, hvilket komplicerer mit workflow en del. Men det er efterhånden blevet en autopilothandling så en dag går det jo galt. Så formaterer jeg et kort inden jeg er kommet til en computer mellem to jobs. Derfor formaterer jeg som regel også kun det ene af de to kort. Indholdet på backup kortet kan ligge og fylde indtil kortet er fyldt.

Gendan slette filer

Hvis uheldet så er ude og du kommer til at slette et billede eller formatere et vigtigt kort skal du handle hurtigt. Som regel ved man med det samme at man har gjort noget dumt. Sluk kameraet, tag kortet ud og gem det. Tag et nyt kort i brug. Når du kommer hjem downloader du én af de mange gendannelsesværktøjer som ligger på nettet.

Så længe du ikke har taget nye billeder ligger de gamle billeder stadigvæk på kortet, selvom kameraet siger at det er ‘tomt’. Det eneste som  formatering gør, er at slette den index jeg nævnte før. Billederne ligger der, de kan bare ikke (så nemt) findes længere. Kameraet har fået at vide at det bare kan gemme nye billeder henover de gamle, men hvis du ikke har taget nye billeder er det ikke sket endnu.

Sandisk og Lexar har begge deres egne anbefalinger til programmer som kan redde meget. Lexar har sit eget Image Rescue. De bedre Sandisk hukommelseskort kom i deres tid med et års abonnement til RescuePRO, som så vidt jeg ved i dag bare hedder Wondershare Data Recovery.

Jeg har selv brugt Recuva, som gjorde et godt stykke arbejde.

Prøv dig frem. Bare lad være med at skrive noget som helst til kortet mens du gendanner filer.

HVORDAN GØR DU?

En del af ideen med denne serie om workflow er at dele viden om helt ordinære valg man træffer som fotograf. Nogle gange gør man det efter timevis af research, andre gange vokser vanerne bare i årenes løb. Jeg tror at det kan gavne de fleste at høre hvordan andre møder deres udfordringer. Omvendt gør jeg sikkert også mange ting som kunne gøres meget bedre og mere effektivt. Så det er fedt med feedback! Spørg og skriv endelig løs! Hvordan gør I?

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Anne Marie Heide Hviid marts 6, 2015 - 11:49 pm

Tak for en virkelig god artikel. Jeg vil glæde mig til, der forhåbentligt kommer en del 2 … Den om, hvordan man navngiver filer og holder styr på forskellige versioner at et redigeret billede. Jeg prøver mig frem, men har endnu ikke fundet det rigtigt gode system.

Besvar
Ard Jongsma marts 8, 2015 - 8:02 pm

Tak Anne Marie! Jo, der kommer en del 2-7 🙂 Og det er rigtigt at næste artikel handler om download og selektering af billeder. Det lyder mere ligetil end det nogle gange er. Men det du skriver ligger for mig både i download (hvor jeg navngiver filer og lagrer i de første mapper) og arkivering, som jeg først kommer til senere.

Besvar

Smid en kommentar til os