Jeg sider pt. i et fortælt på en dansk campingplads i regnvejr så det her var lige et passende throwback indlæg, nu når sommeren ikke kommer.
Du kender jo nok det danske vejr… billedet herover er et meget godt billede på hvad der mødte mig og den fitness træner jeg skulle fotografere.
Så er det i aften, det sker. Vi skal ud og fotografere – himlen eksploderer i farver!
Men hvordan får man fyrværkeriet fanget i pixels? Hvordan får man fotograferet farveladen af krudt og kugler? Her har du FotoMalias guide: “Sådan fotograferer du fyrværkeri nytårsaften” (mere…)
Så er det igen blevet tid til at lade håret gro, trække i de blomstrede trompet bukser og finde vandpiben frem – det er igen tid til lidt FARVELÆRE, og idag er farven GUL.
Her i torsdagens tilbageblik på FotoMalia, ser vi på en lille opfordring fra Brian. En opfordring til at komme ned i niveau. (mere…)
Jeg kan ikke være den eneste der savner indlæg fra Kasper – de var så drabelige, virkelige og nede på jorden 🙂
Det er helt rigtigt det i har hørt. Mads snyder! Photoshop er kun for folk som ikke evner at få skudet i kassen første gang og derfor må ty til billedopretningsprogrammer. tsk tsk…
(mere…)
I starten af året (2015) var jeg en tur i Kolding til et fotograf/model/makeup artist meetup.
Som du sikkert ved er Koldinghus et gammel slot. Det har igennem årene blandt andet været hjem for konge familien. Det er altså ikke bare den typiske faldefærdige bygning i udkanten af byen.
Har du mulighed for en location som Koldinghus så er det med at komme afsted og være klar til at lave det helt store.
Her er en lille lys tutorial på et af mine billeder fra dagen.
Billedet er taget til et åbent foto meetup på Koldinghus. På en dag som denne er det op til modeller, fotografer og makeup artister at finde sammen og lave nogle billeder. Det hele arrangeres via Facebook. Arrangør står for at lave aftale med location, men det er dit eget ansvar at få aftale med model og makeup artist.
Der bliver arrangeret en masse af disse events af en masse forskellige mennesker. Dette var fra følgende Facebook side: https://www.facebook.com/groups/193938730729841/
Emnet til eventet var i den mere mørke stil. Vi havde på forhånd en ide om hvad vi ville lave og tøjet var klar. Som både fotograf og model kan i hjælpe jer selv rigtig meget ved at planlægge noget på forhånd. Det er nemt at gå helt kold når man står i situationen.
Især hvis noget som her ikke går helt efter planen. Modellen Nanna Rubien var nemlig meget udfordret med transporten på dagen, så vi blev meget presset på tiden. Stor ros til både Nanna og den dygtige makeup artist Helle Jensen for lynhurtigt at blive klar.
Vi kan jo lige så godt få det af vejen for i vil jo alle spørge efter det 🙂
Billedet er taget med følgende udstyr:
Diagram over lysopsætning
På diagrammet herover kan du se hvordan lyset er sat op.
Softboxen er monteret på en Quadra og skyder direkte imod modellen. Begge diffuser due er taget ud af softboxen får at give et mere direkte lys, med en meget højere kontrast. Det har også den store fordel at det gør at flashen skal arbejde meget mindre for at give den samme mængde lys.
Lige bag mig er der endnu en Quadra som skyder igennem en stor gennemlysnings paraply. Denne kører på meget lav power og fungere, som fill light. Lige neden for er en stor reflektor der igen er med til at at hjælpe lidt med fill light og sørge for at der er detaljer i alle skyggeområder.
Resultatet af lys opstillingen
Det var ikke noget vi selv kunne gøre for, men som sagt så blev tiden presset. Det var super synd for der var gjort nogle gode forberedelser og location var super fed og ikke noget man lige kommer til hverdag.
Når man nu bliver presset på tiden så er det fedt at arbejde med dygtige mennesker. Det er også om ikke at give op før billedet er i kassen, heller ikke selvom man skal løbe stærkt.
Selvfølgelig skal man ikke træde nogen over tæerne, men vi trak den til sidste minut. Det betød også at udstyret blev løbet ud af Koldinghus i mere eller minde færdig pakket tilstand.
Moralen er selvfølgelig ikke at give op 🙂
Fotografering er mange ting, og det er ikke alle der søger skarphed og megapixel – der er faktisk nogen som “kun” leger med mediet for at udfordre sig selv, og for at finde motiver som andre overser.
I dag skal vi møde en der nyder at lege, og nyder at være anderledes.
Just hjemvendt fra ferie, sidder jeg nu med mine billeder i Lightroom og kan ikke huske hvor de er taget. Det vil sige, jo, jeg kan godt huske jeg har været i Spanien, men hvor i Spanien er mine billeder taget? Måske dette indlæg kan hjælpe.
Det er tidlig morgen, solen er på vej op og canoen glider roligt igennem sumpen – spændingen stiger i takt med at vi nærmer os den næste store hule træstamme.
Er det mon her uhyret gemmer sig? Er det her den 7 meter lange og 250 kg tunge, muskuløse krop gemmer sig?
Lige så længe jeg kan huske har anakondaen været noget ganske særligt for mig – verdens tungest slange… Der er kun få dyr, der lever i dag, som kan tage os tilbage til tiden, hvor dinosaurerne gik på jorden, men en 1/4 ton tung, kæmpeanakonda, den kan!
Desværre er de store anakondaer ikke helt almindelige, faktisk så er de ganske sjældne, og det er kun få der får æren af et møde med disse fortidskæmper – i hvertfald i naturen. Men sidst jeg var i Ecuador var muligheden der – jeg var i prima anakondaland, Cuyabeno National Park, et sted som er kendt for at gemme på helt store individer, +7meter!
Er det smart at gå rundt i anakondavand til knæene? Tja, ikke hvis man bliver spist, men hvad gør man ikke for eventyret?
Min rejsemakker Asser og jeg var helt klar over udfordringerne i at lokalisere sådan en kæmpe. For trods dens størrelse, så er de ualmindeligt svære at finde, og det kræver, at man bruger masser af tid i sumpen. Derfor var missionen klar – brug så meget tid som overhovedet muligt på at sejle sumpen rundt og kig i samtlige hule træstammer, der er store nok til at gemme 7 meter kæmpeslange!
For at lægge så meget tid i opgaven som muligt stod vi op sammen med solen. Vi sørgede for at være på vandet når de første stråler ramte sumpen – herefter var det kun et spørgsmål om at bruge kanoen til at komme rundt, hvor vandet var for dybt til at gå, og benene til at gennemsøge de områder, der var for lavvandede til kanoen.
Selv hvis morgenturen ikke gav nogen anakonda, så var stemningen alle anstrengelserne værd
Som sagt, så er det jo ikke sådan at Anakondaer er nemme at finde, nej faktisk tvært imod. Samtlige morgner i Cuyabeno blev brugt uden held!
Med 30 km/t nærmest fløj vi op af den smalle, snoede flod – vi var atter på vej hjem, væk fra anakondaens verden, og håbet om at finde en af nutidens dinosaurer forsvandt i takt med at vi nærmede os udkanten af Cuyabeno National Park – men pludselig stoppede vi – Luis, vores lokale stifinder, havde spottet noget!
Gemt i buskaset lå der en “lille” fin grøn slange – kunne det passe, havde vi trods udfordringerne fundet det vi ledte efter?
Det var ganske vist en fin anakonda – den var godt nok cirka 5 meter mindre end vi havde håbet på, men det VAR en grøn anakonda.
Godt gemt imellem grene og blade lå denne fine slange og solede sig, læg godt mærke til alle de insekter der sidder og sutter salte fra mudderet på slangens krop.
Tja, det var hverken den størrelse slange, eller de omstændigheder jeg havde håbet på, og det blev heller ikke lige det billede jeg havde håbet på, men oplevelsen er stadig en jeg vil gemme, og en jeg vil nyde at tænke tilbage på i mange år!
Hvordan forbereder man sig fotografisk på at skulle vade rundt i mellem elektriske ål, kaimaner, kæmpe anakondaer og i sump til knæene?
Tja, der er vel ikke så meget at forberede andet end at have en plan for sit grej, man kan sjældent forudsige, hvad der sker, men det er ikke optimalt at have alt sit grej på sig, når man plasker rundt i mudder til knæhaserne!
Selvfølgelig er man nødt til at lave en selfie når man står i en anakondasump – hvis man ikke skulle gøre det her, så ved jeg ikke hvor man skulle gøre det – note til mig selv: Husk selfiepind!
Når jeg hoppede i vandet havde jeg som regel “kun” min 14-24mm på kameraet, resten af grejet lå i fototaske i kanoen, godt pakket ind i det der tilhørende regnslag – for udover sumpen under os, så kom vandet også fra oven det meste af tiden.
Jeg valgte at have min 14-24mm på kameraet, da jeg gerne ville fange situationen når/hvis vi fandt hvad vi søgte – dertil var det min plan at starte bredt, også arbejde mig “ind” på motivet, hvis muligheden bød sig.
I fototasken ombord på kanoen lå min 70-200´eren klar, så den var nem at montere, når jeg hoppede tilbage ombord.
Desværre blev det kun til at dokumentere udfordringerne i at lede, vi fandt jo ikke helt hvad vi søgte, og da vi fandt den lille, var det kun muligt at skyde et par dokumentationsskud fra kanoen.
Trods det at vi ikke fandt det monster vi søgte, så var det en fantastisk oplevelse, og jeg ser frem til at jeg en dag skal tilbage og fortsætte eftersøgnigen.
Festivalsæsonen er over os. Tinderbox er skudt i gang og næste uge gælder det Roskilde. Så der er god grund til at kigge tilbage på et indlæg fra 2015, hvor Fotomalia var groft overrepræsenteret på Smukfest, selvom det skal siges at Mads kun drak øller. Theis stod dog i Nikon teltet og havde dermed fuld adgang til Simon Scheldes store kufferter med Nikon prøveudstyr. Hver gang jeg mødte ham på pladsen havde han en tungere møllesten hængende om nakken end forrige gang.