Kategori: Grej

  • Vil du med til island og se vulkanen?

    Vil du med til island og se vulkanen?

    Jeg har fået en brand god idé! Jeg vil gå live på Island, når jeg kommer ud til vulkanen. Så vil jeg fortælle jer om hvad jeg oplever og i kommer med mig helt tæt på!

    Jeg skal samle 1000, der vil være med på YouTube. Det kræver YouTube nemlig for at kunne gå live fra mobilen. Hop ind på linket og abonner/subscribe 🙂

    https://www.youtube.com/c/AnjaRobanke

    Jeg rejser fra Danmark den 29. Maj og er væk i 3,5 måned. Så det vil ikke være den eneste live eller video derfra!

    Ultrakort om mig
    Hvis du ikke lige ved hvem jeg er 😉 Jeg bor 100% i min autocamper, Hugo. Jeg solgte alt i sommeren 2019. Jeg har mit arbejde med mig som grafiker og fotograf. Derudover holder jeg foredrag og skriver børnebøger om mine eventyr. Bøgerne er ikke udkommet endnu 🙂 

    Jeg er spændt på om jeg kan samle 1000 på så kort tid!

    Skal du med? 

    Så find mig på mine platforme:

    Instagram: https://www.instagram.com/anja.robanke.dk/

    Facebook side: https://m.facebook.com/AnjaRobanke/

    YouTube: https://www.youtube.com/c/AnjaRobanke

  • Endelig kom Nikon Z6II + Z7II

    Endelig kom Nikon Z6II + Z7II

    Så kom Nikon med opfølgeren til Z6 og Z7, nemlige de to nye Z6II og Z7II, og de understreger nu, at de bliver ved mirrorless systemerne.
    Som Nikon selv sagde på presse mødet, Z-serien er fremtiden.

    Det vigtigste

    Der er kommet en ekstra kort slot, til et SD kort for at være helt konkret. Jeg havde gerne set at det var endnu et CF-fast/XQD kortslot, men omvendt er SD kortene prissat væsentligt billigere, så det er nok til vores fordel.
    Men hvad endnu vigtigere er, er at der nu er to Expeed-processere i kameraer, så Nikon lover os en endnu hurtigere Eye-autofokus, til både dyr og mennesker, og nå ja både i foto og video mode. Samt den kan klare autofokus ned til -6 EVF f/2.0.
    Det hele kommer i en pakke der er lidt større end de oprindelige huse, omend det skulle ikke være det store.
    Derudover er bufferen blevet lidt større, så vi kan nu skyde flere billeder i rap.

    Skyd og oplad

    En af de nye lidt smartere ting er nok mest for studie folket, men vi kan nu skyde tethered og lade kameraet samtidigt. Så ikke noget med at lede efter nye batterier midt i det hele.
    Dette kræver dog den nyeste EN-EL15c batterityper, men kameraet kan stadig bruge de batterier vi allerede har liggende.

    Batteri-/vertikal greb

    Endelig kom det længe lovende vertikal greb også. På nuværende tidspunkt er der dog ingen forlydninger på, om de virker op de foregående modeller.

    Specs

    Ja ok, jeg hænger mig nok mere i de ting jeg allerede har nævnt end i tal/specs, så dem er vil jeg anbefale at du hopper over på Nikons egen side og læser om dem. Du kan finde Z6 her og Z7 her
    • Z7
      • ISO: 64 – 25.6000
      • 10 ffps
      • Buffer: 50 RAW/200 JPG
      • 493 fokus punkter
      • Video: 4k60p
    • Z6
      • ISO: 100 – 51200
      • 14 fps
      • Buffer: 124 RAW / 200 JPG
      • 273 fokus punkter
      • Video: 4k60p (feb 2021)

    Blandede bolcher

    Via en ekstern recorder kan de optage Apple-Pro Res på video delen.
    Vi fik af vide at vi nok ikke skulle tage kameraet med i bad, men de er som alle de andre Nikon pro huse vejrforsejlet.
    De to nye huse understøtter nu også Flash på CH+ (high speed continuous flash), med den nye remote flash triggers: WR-R11B. Jeg fortstår ikke helt, at de enheder ikke kan komme ind i kameraet, der er nogle af os, der ånder og lever af Nikons remote flash system…. Kom nu!!!
    Som det sidste vil Snapbridge i fremtiden, kunne opgradere firmwaren i kamerane. Det er ret fedt, for så skal vi ikke længere ind og rode i Nikons support portal, for at finde den rigtige firmware, men kan gøre det hele via mobilen.

    Live Q&A

    Er du interesseret, kan du den 19 oktober følge en live Q&A på engelsk her: https://nikonschool.co.uk/course/7938/nikons-z-6-ii-z-7-ii-first-look-live-qa/11212

    Konklusion

    Jeg er ofte blevet spurgt, om hvorfor jeg købte et Z6 og ikke et Z7, da jeg købte mig ind i serien og svaret var kort, Z7 kunne ikke noget, som mit D850 ikke kunne og jeg ville ikke have et greb til kameraet. Men nu er Z7II kommet og ja, nu smager det faktisk af, at jeg kunne finde på at sige “farvel og tak” til DSLR verden, sådan en gang for alle.
    Z7II er det Nikon kamera jeg har gået og ventet på og ja ærligt talt det, de nok burde ha været kommet med i første omgang.
  • Tanker om det nye entry level FX spejlløst

    Tanker om det nye entry level FX spejlløst

    Nikon Z5 er den nye lillebror til Z6 + Z7, men end det måske er lidt unfair at kalde det en ”lille bror”, især hvis man ikke laver så meget video, men mere om det i Z5 vs. Z6.

    Normalt bliver vi inviteret med til presse events og demo af det nye grej, men det er lige som så meget andet Covid-19 ramt. Det betyder at for første gang i lang tid, har vi ikke håndteret/holdt grejet før vi skriver om det, da vi fik orienteringen over et online møde.

    Nikon Z5

    For at være helt ærlig, havde jeg aldrig forventet at Z50 ville komme, altså et Nikon Z med DX sensor, jeg havde spået at Z5 (som det hedder nu) ville blive entry level kameraet, men nej, der skulle jeg tage fejl 😉

    Z5 ligger placeret som et entry level FX kamera hus, men absolut en kraftkarl af slagsen, umiddelbart så tænker jeg på Nikons D700 når jeg høre om det. Kender du ikke D700, var det Nikons første FX kamera hus, i en ”lille” krop. Det er igennem tiden klart et af mine ynglings DSLR.

    Det vigtigste

    24,3 MP FX CMOS-sensor med et ISO-område på 100-51.200, er vist det jeg ser kigger efter, når jeg kigger på et nyt kamera.

    Der er selvfølgelig også 5-vejs stabilisering indbygget, det er jo nærmest standart for de fleste mærker i dag.

    Derudover er der kommet to SD UHS-II kort slots, så nu kan man for første gang, på Nikons Z-serie skyde på to kort.

    Derudover er huset ellers bygget som Z6 + Z7, både let, godt at holde på (lover de) og vejrforseglet.

    Skærmen på kameraet, er dog halv opløsning af Z6, til gengæld giver det 100 eksponeringer mere på batteriet.

    Ja, så kan kameraet/batteriet oplades via et USB-C kabel (læs batterypack).

    Resten kan du læse om på Nikons egen side.

    Nikon Z5 vs. Z6

    Efter briefingen var færdig var min tanke ”Hvad så med Z6?”, da mange af specifikationerne var lige så gode eller bedre (to kort slots), som Z6.

    Udover den lille forskel, at de har fjernet displayet i toppen af kameraet og flyttet drejehjulet over til højre, så er Z5 ikke i nærheden af Z6 video formåen, ja ikke engang tæt på.

    Men på stilbillede delen, så virker det næsten hip som hap, om du tager det ene eller det andet. Dog har Z6 en bagbelys sensor, det har Z5 ikke.

    Og så er er Z5 en smule mindre end Z6, sådan rent fysisk.

    Indleddende konklusion

    Nu har jeg ikke prøvet det, men jeg har prøvet Z50 + Z6 (har selv et) + Z7 og er det bare i nærheden af de huse, så kan det ikke gå helt talt. Derudover er det nok mere sansyligt, at det her hus ville ramme min taske, end det ellers fine Z50, hvis jeg skulle have et mindre kamerahus.

    Nyt lille objektiv

    Da Z50 kom ud, var en af de ting jeg var lidt misundeligt over, at nu havde DX serien et lille og let objektiv, nemlig deres 16-50.

    Men, men, men, det er nu fikset, dog ikke i samme spændvidde, men nu er der kommet et lille 24-50mm f/4-6.3.Det kan være med til at gøre rejsetasken lidt lettere.

    Flere af dem tak, der er jo en af grundene til at vi kan lide spejlløse kamera ikke 😉

    Telekonvertere

    Hvis du er som mig, og ikke skyder en masse fugle eller sport, så har du nok ikke en af den der store lækre af 400 mm objektiver. Det har jeg i hvert ifald ikke, men jeg har en Telekonverter 2.0, der kan forlænge mit 70-200 til en 400 mm.

    Det er også det næste der kommer fra Nikon, nemlig to stk. telekonvertere en på 1.4x samt en 2.0x.

    I første omgang er konverteren understøttet af Nikons nye 70-200 f/2.8.

    Udover at de er mindre end de eksisterende konvertere, lover de at kvaliteten er i top og performance er stort set 1:1, som hvis du ikke havde konverteren på. Mindre den bare lidt om FTZ-adapteren kan det ikke gå helt galt.

    N.B. det kræver en firmware opdatering for at kunne bruge adapterne, men den bliver også frigivet, sammen med telekonverterne.

    Blandede bolsjer

    Der var også to ting til ”misc posen”.

    Z-50 få en firmware opdatering, så der nu kommer Eye-fokus til dyr ved foto, ved video er det ”kun” ansigts genkaldelse. Samt der blevet lavet opdateringer på AF-tracking delen.

    Derudover kommer der et ”Webcam” software til Z 7, Z 6, Z 5, Z 50, D6, D850, D780, D500, D7500, D5600, dog er dette kun til win-10 i første omgang. Hvor du kan bruge dit kamera som webcam, via et USB kabel. Dette er nok her på bagkant af Covid-19, hvor alle HDMI til USB enheder er som støvsuget fra jorden overflade.

    Men alt om alt, er det software der er brugbart (når det kommer til Mac også ;)), da vi nok kommer til at bruge mere tid online i fremtiden.

  • Fuji X-Pro 3 – Review

    Fuji X-Pro 3 – Review

    Jeg har været så heldig at få lov og låne et X-Pro 3 af Fuji til at lege lidt med. Det er der kommet en længere video ud af. Men bare rolig jeg snakker ikke kun om kameraet. I bliver også trukket med igennem en længere omgang sortering og redigering af billederne i Capture One.

    Så skulle der være mulighed for at se hvor lækkert et kamera X-Pro 3 egentlig er 🙂

    Fuji X-Pro 3 – Video review

    Fuji X-Pro 3 – Hvad er det for en størrelse?

    Kort sagt er det et spejlløst digitalt rangefinder kamera uden en skærm. Der er dog en hel del mere i det og jeg syntes i skal kigge videoen og blive lidt klogere.

    Kameraet har en skærm, men den er gemt. Det er ikke for alle og du behøver ikke overbevise verdenen om det er dumt eller forkert, du vælger bare noget andet. Der er nemlig også en større skare af folk for hvem det bare er den rigtige løsning, så lad det nu ligge 😛

    X-Pro 3 er design, billede kvalitet, kreativitet udfordre og meget mere i en super lækker pakke.

    X-Pro 3 billeder

     

     

  • Nikon Z50 unboxing

    Nikon Z50 unboxing

    Tilbage i det sidste årti, fik jeg en mail fra Nikon om, hvorvidt vi ville kigge på det nye Z50 i en Unboxingvideo og nåja, om vi ville hoste en konkurrence, hvor vi kunne give et ud til dig, der ser og læser med.

    Øhh ja, var svaret, selvfølgelig vil vi da gerne det 😉

    Jeg har ikke haft kameraet så længe endnu, det vil sige at en reel anmeldelse, den må du vente lige på.

     

     

  • Ny fotobog er fuld af gyldne øjeblikke

    Ny fotobog er fuld af gyldne øjeblikke

    En ubegribeligt smuk fotobog med naturbilleder fra et sted i landet, der næsten ikke er til at begribe. ’Øjeblikke’ er fuld af stille, poetiske, afstressende og smukke øjeblikke (mere…)

  • Det skulle jo næsten komme Nikons Z50 DX spejlløse kamera.

    Det skulle jo næsten komme Nikons Z50 DX spejlløse kamera.

    Hmm, der er da ikke nogen svenskere der har mig nummer?!
    *Løst oversat fra svensk* : Hej Jakob, hvad siger du til at mødes med Nikon den 25, men du må ikke sige noget til nogen!!!!”. Hvad siger man til det????
    (mere…)

  • 55.000 fulde mennesker og et mellemformat kamera.

    55.000 fulde mennesker og et mellemformat kamera.

    Ja 55.000 fulde mennesker i en sjov og et mellemformat kamera med 100 mp – hvad skulle kunne gå galt?

    (mere…)

  • 1-2-3 Portræt lys

    1-2-3 Portræt lys

    Jeg var lige ved at sætte lys op og fik den tanke, at der måske er nogle derude, der kunne være interesseret i at se hvordan 🙂 (mere…)

  • Lommekamera med format

    Lommekamera med format

    Det gælder om at have noget fotogrej, du gider bruge. Og det gider du, hvis grejet er så småt og let, at du kan have det med dig i jakkelommen overalt altid, uden at det går på kompromis med billedkvaliteten (mere…)