1-2-3 Portræt lys

af Jakob Kjøller

Jeg var lige ved at sætte lys op og fik den tanke, at der måske er nogle derude, der kunne være interesseret i at se hvordan 🙂

Jeg køre i denne uge et portræt tilbud, hvor jeg har lavet et setup og folk kan komme ind fra gaden, for at få lavet et portræt til CV’et og ligende.

Imens jeg gik og satte det op, fik jeg den tanke, at kunne jeg overtale modellen, ville jeg skyde nogle skud undervejs og vise foreskellene her på FotoMalia.

Modellen nægter at smile, men det er en helt anden sag, han siger at han smiler indvendigt 😉

Step-by-Step

Kun paraply

Det første billede her, er kun med en top paraply (150 cm hvid), der feather lyser hen over modellen, ikke andet.  Det giver nogle kraftige skygger i øjene, samt under hagen.

Feather betyder at det meste af lyset skyder forbi mig, dvs. at jeg sidder ikke direkte i det primære lys, men i udkanten, da det giver et bløder lys.

Lige en note, det første billede her er skudt på Nikons 85 mm f./1.4, resten på et Sigma art 135 mm f./1.8.

Paraply + flags

For at slippe for så meget dodge and burn, smider jeg at par flags på, det tager lidt af lyset og gør siderne mørkere, samt giver lidt mere karakter til billedet.

Paraply + flags + reflektor

For at blødt lidt op i øjene, satte jeg en sølv reflektor på det første billede her. En sølvreflektor den giver et godt hårdt lys, da den reflektere mere lys end en hvid.

Her på det andet billede, der har jeg brugt en hvid reflektor, da jeg syntes sølvreflektoren var lige i overkanten.

Generelt er jeg ikke så meget til sølv reflektore, med mindre det skal have det der “ekstra punch”, derfor bruger jeg ofte en hvid reflektor/paraply/beautydish, hvis jeg kan komme afsted med det.

Guld reflektor spørger du? Det bruger jeg aldrig, med mindre det er en person med mørk hud, der skal tages billeder af, det giver en bedre balance i farverne.

Paraply + flags + reflektor (lidt tættere på)

Jeg ville godt lige teste, hvordan det ser ud, hvis jeg hev reflektoren endnu tættere på. Det sænkede siderne en del mere, hvilket er godt, når man har et rundt hoved som mig (Der er skygger min ven).

Paraply + reflektor (aka. clamshell light)

Bare for demonstrationens skyld, så valgte flippede jeg lige flagsene væk, hvilket giver mere lys på mine sider.

 

Det endelige setup

Da jeg var færdig kom det til at se sådan her ud.

Der er flere måder at nå det samme resultat på, en anden og enklere, kan være at bruge en beautydish samt en reflektor. Da den er mindre, giver den helt automatisk skygge i siderne af ansigtet.

Det er typisk en beautydish jeg bruger, når jeg har en person over længere tid, da den kræver lidt mere finpudsning, end en stor paraply gør, men resultatet er bare bedre. Du kan se nogle eksempler på mit eget site “Skyd en skuespiller, det er meget sjovere 🙂

Nu er det bare om at vente på at kunderne kommer forbi 😉

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Ole Thielemann august 12, 2019 - 1:20 pm

Sjovt indlæg Jacob, portrætfoto er bare noget man “aldrig” bliver færdig med at blive klogere på. Der er sikkert en årsag til at de store malere brugte atelier og naturligt lys …. Synes at Beauty Disken er svært at styre og få et godt resultat med. Hit raten er lige p.t. 1:3 med disken, den bliver nok aldrig min foretrukne.
Sjovt at se virkningen af “Flags” …
Virker som om “keep it simple” kommer man længst med….

Besvar
Jakob Kjøller august 12, 2019 - 2:16 pm

Hehe, nej det bliver bare ved, ved og atter ved. Hvis det ikke er lyset man arbejder med, så er det personlige instruktion, der er nok at tage fat på 🙂

Nu ved jeg ikke hvad du har af problemer med beautydishen, men ret ofte oplever jeg, at folk få den for tæt på også falder lyset hurtigt af.

Der er ingen tvivl om at naturligt lys og store vinduer er lækkert, samt ret højt på min ønskeliste. I dag har jeg valgt et studio, med store vinduer, men de kunne godt være endnu større, samt et par ovenlys vinduer, så havde jeg været tæt på lykkelig. Der er kun et problem med det, det virker ikke 24 timer i døgnet 😉

Besvar

Smid en kommentar til os