Kategori: Motiver

  • Snapshots af hverdagen

    Snapshots af hverdagen

    Et snapshot er som at sætte verden i stå og pille små visuelle brudstykker ud af helt almindelige og umiddelbart ubetydelige hverdagsbegivenheder

    Jeg holder af hverdagens snapshots. Det udramatiske, begivenhedsløse, ordinære. Af at gå på gaden med kameraet og observere, undre og more mig over menneskets adfærd i de daglige trummerum-rutiner.

    Mennesker gør, hvad mennesker nu engang gør. De lever og agerer i deres egne små tilværelser. Myldrer rundt mellem hinanden med hvert sit vigtige gøremål, der ofte er det samme dag ud og dag ind.

    Palermo, Sicilien. Mellem kl. 13 og 16 er der eftermiddagspause, og næsten alt er lukket og slukket.Palermo, Sicilien. Mellem kl. 13 og 16 er der eftermiddagspause, og næsten alt er lukket og slukket.   

    Dagene gentager sig selv. Som i Groundhog Day, hvor Phil Conners (spillet af Bill Murray) vågner på samme tidspunkt på samme dato hver eneste dag, og hvor alting gentager sig nøjagtig som i går, som jo er i dag.

    I modsætning til alle andre er han bevidst om sin skæbne og når næsten vanviddets rand i desperation over ikke at kunne slippe ud af tids-loopet. Han slipper ud til sidst. Men det kræver selvransagelse og en radikal adfærdsændring.

    “Morgenkyssene
    Postens smæld i entréen
    Kaffelugten
    Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser –
    Jeg holder af hverdagen”
    – Dan Turèll, Hyldest til hverdagen

    Hvad er egentlig meningen med vores tids-loop? Dagligdagen, rutinerne, som mange blot udfører uden at skænke det nogen dybere tanker og tilsyneladende uden at stille de store, grundlæggende, eksistentielle spørgsmål.

    Palermo, Sicilien. Man kan uden problemer tilbringe dage, og så endnu flere dage, med kameraet her på de mange markeder, der er en fest for alle sanser.

    Det bliver morgen, vækkeuret ringer, vi myldrer ud på vores cykler, i vores biler, busser, tog, vi arbejder det meste af dagen, vi myldrer udmattede hjem igen, dyrker lidt koncentreret, ofte pligtskyldigt påtaget, hygge med ungerne, spiser aftensmad, putter unger, indhenter noget af det arbejde, vi er bagude med, hygger (sover på sofaen), går i seng og sover, det bliver morgen, vækkeuret ringer…

    En fremmed på planeten Jorden

    Forestil dig, at du kommer fra en anden planet og bliver sendt på mission til planeten Jorden for at observere den her besynderlige art, mennesket. Forestil dig at lande midt i metropoler som Mexico City, New York, Tokyo. Forestil dig at lande midt i alt det kaos, mylder, larm, trafik, smog.

    Castelveltrano, Sicilien. Et næsten kubistisk, surrealistisk gadesnapshot. Det er som om, der er noget galt med dimensionerne her. Jeg synes, den lille Fiat 500 virker underdimensioneret i forhold til omgivelserne. Men det er IKKE en modelbil, jeg har sat ind i billedet!Castelveltrano, Sicilien. Et næsten kubistisk, surrealistisk gadesnapshot. Det er som om, der er noget galt med dimensionerne her. Jeg synes, den lille Fiat 500 virker underdimensioneret i forhold til omgivelserne. Men det er IKKE en modelbil, jeg har sat ind i billedet!

    Hvad du ser, hører og føler, stemmer ikke overens med rationalitet og sund fornuft. Du kan ikke med rette vende hjem til din egen planet og i din rapport påstå, at menneskearten tager godt vare på sig selv, hinanden, sine medarter og sit habitat.

    Men du er splittet, for selvom indtrykket af menneskearten i et metaperspektiv synes lidet flatterende, er indtrykket væsentligt anderledes, hvis man kommer lidt tættere på individniveauet.

    Snapshot: (eng., af snap snappe + shot skud), øjebliksfotografi; lynskud. (1)

    På det niveau vil du kunne lande blandt en flok mennesker et hvilket som helst sted på Jorden og finde fællesskab, forståelse og medfølelse uanset religion, hudfarve, social klasse og politisk holdning. Og du forstår, at alle mennesker er ens med de samme basale drømme om at leve et godt og trygt liv.

    Det skal også med i rapporten. Og sammen med dine overordnede vil du gruble dig ind i uendeligheden over modsætningen mellem menneskets godhed og menneskehedens adfærd.

    Sicilien. Billede tv: Overalt på Sicilien vrimler det med vilde hunde og katte. Her i Mazara del Vallo fik vi selskab af to meget milde og venligsindede gadehunde, som synes vi var venner og fulgte os rundt i byen. Billede th: Havnebyen Sciacca er tætpakket af huse, mennesker, fiskerbåde og ja, siciliansk uhøjtidelig og afslappet kaos.

    Hverdagen overalt hver dag

    Når jeg går på gaden med kameraet, leger jeg ofte alien-landet-på-planeten-Jorden-legen. Jeg observerer livet. Jeg bliver overrasket og forundret. Fascineret og indigneret. Nogle gange bliver jeg trist, andre gange bliver jeg glad.

    Og jeg bliver altid opløftet. Høj på menneskelig energi. Høj på at fotografere det ordinære, der i sig selv er ekstraordinært. Og hvor end i verden du befinder dig, så er den lige der for næsen af dig. Den ekstraordinært ordinære og helt vidunderlige hverdag.

    Palermo, Sicilien. Der er langt mellem rig og fattig på Sicilien. Palermo, Sicilien. Der er langt mellem rig og fattig på Sicilien.

    Kaos og skønhed

    Alle hverdags-snapshots her i indlægget er fra Sicilien. Her er langt mellem rig og fattig på øen, der er på størrelse med Jylland og hører til den fattigste del af Italien.

    Bruttonationalproduktet pr indbygger er 125.000 kr. I Italien generelt er det 192.000, og i Danmark er det 318.000. Arbejdsløsheden er 19 procent, og ungdomsarbejdsløsheden er 28 procent.

    Som fotograf, som observatør fra det ydre rum, er Sicilien en fest. Jeg er især begejstret for fantastiske Palermo, der er et vanvittigt inferno af kaos og skønhed, orden i uorden, rigdom og fattigdom – det perfekte sted at lave hverdagssnapshots.

    Grej: Kamera: Sony A7II. Glas: Palermo-billederne er lavet med standard-kitobjektivet 28-70mm. De andre billeder er lavet med et gammelt, manuelt Tamron 28mm. f/2.8 BBAR Multi C.

     

    (1) snapshot i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 1. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161520

  • Mit fotoprojekt er min hverdag…

    Mit fotoprojekt er min hverdag…

    …og hverdagen er mit fotoprojekt

    Et fotoprojekt holder dig i gang, det motiverer og udvikler dig fotografisk, og så er det oven i købet sjovt – hvis du altså vælger et overkommeligt projekt.

    Hvad med at fotografere din egen dagligdag? (mere…)

  • Skovens store ego

    Skovens store ego

    Natten har stadig et solidt greb om både mig og udsigten, da vækkeuret ringer. Det er egentlig ikke et tidspunkt jeg ynder at stå op på, men i denne tid sker der noget specielt.

     

    Jeg fylder fototasken med vandflasker og fotogrej, finder min lille mulepose med den hemmelig opskrift på succes frem – mit camouflagenet til en værdi af 400 kr. – og så til sidst en lille stol. Man kunne vælge andre fremgangsmåder, men jeg er sikker på hvor jeg skal opholde mig, så en stol og et net er fint.

    Men forberedelserne er egentlig startet lang tid før, faktisk flere år. For jeg kender området, kender dyrene, ved hvor de er. Trods det er det dog ikke altid det lykkedes for mig.
    Flere års researche og forsøg har gjort denne tid til noget helt særligt for mig. Så ofte det er muligt, tager jeg derud og jeg tar gerne gæster med, for det er stort med denne oplevelse, for børn såvel som for voksne.

    Urstemmen

    Nikon D7200, 70-300 4,5-5,6 på 300 mm. blænde 5,6 1/200 sek.

    Det er nemlig dyr det handler om. Det er Krondyr – Skovens konge!
    Tidspunktet fra sidst i august til sidst i september er krondyrenes tid. Det er Krondyrenes brunstperiode, så de synger lige nu, her sidst i september, på sidste vers og de synger med de dybeste urstemmer den danske natur kender til.

    Nikon D7200 70-300 mm. 4,5-5,6 på 300 mm. blænde 5,6 1/2500 sek.

    Og når jeg denne morgen, sidder på min stol i skovbunden og småfuglene stille begynder at pippe, mens lyset stille bryder frem, så synger Krondyrene.
    Deres sang høres dybt rungende i hele skoven omkring mig, mens hinnerne og ungerne med deres små host og piben, høres rundt omkring i det høje græs.

    Fordybet i nuet

    Olympus EM-5, Chinon 200 mm. f/3,5 1/800, ISO 200

    Duggen har lagt sin klamme, men smukke hånd på denne eng midt i skoven. Jeg får lyst til at finde mit gamle glas frem af tasken og koncentrere mig om dråber, græs og lys. Men den intense aktivitet, brølen og fejen gevir mod træer og buske, holder min opmærksomhed fanget. Jeg må koncentrere mig om disse prægtige dyr.

    Verden syntes så langt væk – Jeg har glemt alt om skattelettelser og verdens sure gamle mænd, når jeg sidder her, fordybet i lyde og lys – naturens blændværk!

    Nikon D7200, 70-300mm 4,5-5,6 på 300 mm. blænde 5,6 1/40 sek. ISO 800

    Jeg må fokusere, for han bevæger sig i min retning, geviret nærmer sig gennem det høje græs, men pludselig høres en sær lyd kvor – kvor, lidt nasalt, måske en gokken og et lille pift. Der er skovsnepper i luften…

    Jeg er fyldt op af den danske plantages liv. Det sidder i mig som en kærlighed, en længsel! Et sted i mit bryst hamrer mit herte lidt usikkert, mon denne kærlighed er gengældt?
    Plantagen er melankoli i fysisk form.

    Årvågne dyr

    Øv, nu løb de væk. De blev vist skræmt af et eller andet, måske var det ravnene der advarede om at jeg sidder her, for de har naturligvis luret mig.
    Jeg er lige ved at pakke sammen for i denne morgen, da han pludselig står få meter fra mig. Han har ikke set mig og har kun øje for sig selv, brølende stiller han sig op på en bakketop. Ser sig, med tungen hængende ud af den ene mundvig, tilfreds omkring. Han har skræmt flere små hanner væk denne morgen, brølet advarende og oplysende til hele skoven, om at han er skovens – ja måske verdens – sejeste, smukkeste og mest potente dyr. Han hører og registrer intet anden end sig selv. Han er skovens store ego.

    Nikon D7200 70-300 mm 4,5-5,6 på 300 mm blænde 5,6 1/1000 sek.

    Men trods dette ego er det svært at komme tæt på, for opdager hunner mig, så er det sket. De stikker af og gør de andre nervøse. Og hunnerne med de store unger, de registrere alt, hver lille bevægelse, hver en lyd.

    Overvejelser om grej

    Deres sensible ører, har faktisk betydet, at jeg har været nødt til at skifte mit grej ud. Mit Nikon D3 skræmte dem langt væk. Det larmede for meget. Jeg købte derfor et Nikon D7200, måske nok en nedgradering, men det virker i forhold til krondyrene.

    Den seneste tid er der dog gået mange spejlløse tanker gennem mit hoved. De kan jo fotograferer lydløst, så måske…Måske jeg supplerer med endnu et spejlløst kamera den kommende tid. Hvem ved!?

    På vejen hjem, med hjertet fyldt af mystik og længsel, må jeg ned på knæ. Ned til de små fine paddehatte, som stille står og larmer i skovbunden. De har deres egen lille fest. I små klynger står der alle mulige slags af spiselige og uspiselige svampe. Og til de sidste brøl, fra en Kronhjort der har sovet lidt for længe, fanger jeg lidt af formiddagens lys i svampenes små huer.

    Olympus EM-5 Helios 50 mm. f/2, 1/40 ISO 200
    Olympus EM-5 Helios 50 mm. f/2 1/60 ISO 800
  • Skyggesiden af feriefotos

    Skyggesiden af feriefotos

    Det kan ofte være en udfordring at have kameraet med på familietur eller familien med på fototur for den sags skyld. Ofte opstår der en vis form for irritation deltagerne imellem. Deltagere som åbenlyst har forskellige forventninger til turen.

    (mere…)

  • Throwback Thursday: Det besværlige landskab

    Throwback Thursday: Det besværlige landskab

    Landskabsfoto? Det er da bare at fotografere den flotte udsigt… Simple tips til at blive en bedre landskabsfotograf uden at stå op før fanden får sko på. (mere…)

  • Sri Lanka – leopard vs. biæder

    Sri Lanka – leopard vs. biæder

    Som fotografer jager vi ofte det unikke og sjældne, for vi er lært op med, at det er her de gode billeder gemmer sig. Men er det nu også sandt, eller er der faktisk gemt en masse gode billeder i det “almindelige”. 

    På min seneste tur til Sri Lanka var jeg på jagt efter både den sjældne leopard og den almindelige biæder. Døm så selv, hvilke billeder du syntes bedst om!

    (mere…)

  • Sri Lanka – Safari

    Sri Lanka – Safari

    Jeg elsker at fotografere og finder et frirum i at fordybe mig i min egen fotografiske verden – eller det vil sige, det plejer jeg at gøre.

    Jeg skal dog blankt erkende, at på min seneste tur var jeg en anelse fotografisk presset – jeg kom nemlig lagt ude af min fotografiske komfortzone…

     

    JUNGLEFOTOGRAFEN PÅ FOTOSAFARI

    Årets familie-eventyr var planlagt til Sri Lanka, og det betød, at jeg skulle prøve kræfter som safari-fotograf. En udfordring, jeg havde set frem til, og som jeg glædede mig til at blive kastet ud i. Det skulle dog vise sig at være mere udfordrende en forudset.

    Jeg føler mig helt klart bedst hjemme i regnskoven, og for mig kan junglen ikke blive for krible-krable. Jeg elsker simpelthen at gå på opdagelse i junglens forunderlig verden, hvert et skridt gemmer på nye oplevelser, og de fotografiske muligheder er jo nærmest uendelige.

    Det normale regnskovsscenarie var denne gang skiftet ud med Sri Lanka´s bugnende savanner – et sted med flere dyr per kvadratmeter end selv den mest pakkede zoologiske have. På dette billede alene ses en elefant, fire vandbøfler, et hundrede småfugle, tre påfugle, en hejre og en pelikan.

     

    Jeg skal blankt erkende, at tanken om at slippe for den varme, fugtige luft, de stikkende myg og det glatte, klistrende mudder var tillokkende. Tænk bare at kunne gå fotografisk på opdagelse fra et komfortabelt sæde bag på en overdækket pickup-truck. Det må da være den nemmeste måde at være naturfotograf på?

    Shit, hvor kan man da tage fejl… Det er slet ikke så nemt, som man lige skulle tro, og jeg skal love for, at jeg blev udfordret. Ikke fordi, vi ikke så dyr, for det gjorde vi, men fordi, jeg følte det vildt begrænsende at være låst fast til ladet af den skide komfortable pickup-truck.

    Vandbøflerne kigger nysgerrigt på en frustreret fotograf, som kæmper med at styre både chauffør, kamera og, ikke mindst, omgivelserne…

     

    Normalt bevæger jeg mig rundt, når jeg fotograferer. Jeg flytter mig hele tiden i forhold til motiv, forgrund og, ikke mindst, baggrund. Men “bundet” til ladet af en bil, ja så er det altså svært. En ting var, at jeg ikke kunne bevæge mig rundt, det var svært irriterende, men værre var det faktisk, at jeg ikke kunne komme ned tæt på jorden, for bilen gav et irriterende højt perspektiv.

    Her ses køretøjet fra helvede, jeg kan kun forestille mig, at samtlige fotografer verden over hader dette køretøj.

     

    Jeg har tidligere skrevet om, hvor meget 50cm betyder, og nu sad jeg der små to meter over jorden i mit komfortable lortesæde… Jeg bytter til hver tid et komfortabelt sæde i to meters højde for en ildelugtende plads i mudderet.

    Lortesafari!

     

    OMFAGN MULIGHEDERNE

    Småsur og helt sikkert en anelse gnaven over ikke at kunne få udløst det potentiale, jeg syntes, jeg burde, sad jeg nu tilbagelænet i mit komfortable lortesæde og spekulerede over, hvordan jeg kunne overbevise resten af min familie om, at en tur til den nærliggende regnskov var en god idé.

    Inden jeg nåede så langt, gav min dejlige kone mig et tiltrængt spark i røven og sagde: “Du må bare tænke på en ny måde, gøre ting, du ikke plejer at gøre!”

    Og hun havde jo ret – der er aldrig kommet gode billeder ud af at surmule.

    Elefant i landskabet – hvem siger at elefantbilleder altid skal være med 96% elefant?

     

    For at forsøge at arbejde på en lidt anden måde, end jeg plejer, bestemte jeg mig for at arbejde med dyret i miljøet. Dette havde flere gode virkinger på billederne, da jeg nu faktisk endte med at udnytte højden fra mit komfortable lortesæde til min fordel, i stedet for at det var en hindring.

    Næsehornsfugl mod en lys aften himmel – et af mine absolutte favoritbilleder fra turen.

     

    Min nye plan gav mig også den fordel, at jeg kunne arbejde med kompositionen på en anden måde. Mit motiv var nu ofte meget længere fra mig, hvilket gjorde det meget nemmere at styre chaufføren, da han rent faktisk skulle flytte bilen et stykke for at det gav udslag for mig og mine billeder. Jeg havde nu fat i noget af det rigtige.

    Hanuman-langurer på vej ud at lave spilopper – da disse aber viste sig at være ret sky, var min plan om at arbejde med “dyret i miljøet” endnu en gang en kæmpe fordel.

     

    Det lygter lidt af kryb… Jeg elsker krokodiller, og i dagens sidste solstråler er de bare endnu mere fantastiske.

     

    Jeg er taknemmelig for, at min søde kone var gav mig det tiltrængte spark i røven, som jeg havde brug for. Og jeg endte faktisk med at holde helt af det komfortable lortesæde, ja faktisk også af selve safari-konceptet. Det var dog stadig et dejligt gensyn, da vi et par dage senere satte foden i den fugtige regnskov.

    Tak fordi du kigger med og smid endelig en kommentar så vi kan se, hvem det er der kigger med.

  • SOLEN GÅR OP OG NED

    SOLEN GÅR OP OG NED

    I dag tænkte jeg, at jeg lige vil vise et par eksempler på, hvordan jeg har brugt en sol op/nedgang til min fordel.

    (mere…)

  • Find dit fotografiske Happy Place

    Find dit fotografiske Happy Place

    Dit fotografiske Happy Place er din trygge legeplads, hvor du frit og uforpligtende kan stresse af, boltre dig med kameraet og udvikle dig som fotograf (mere…)

  • Hvilken historie fortæller dit fotografi?

    Hvilken historie fortæller dit fotografi?

    At fotografere er at fortælle historie. I det øjeblik du trykker på udløseren, vil du fortælle noget med dit billede. Hvad vil du fortælle? (Throwback thursday-udgivelse) (mere…)