Forfatter: Carsten Krog Pedersen

11. udgave af fotofestival er nu historie, men hvad lærte vi af dette års festival?

Jeg sidder nu tilbage, alene på min pind, efter en meget intensiv weekend, med masser af fotografisk inspiration og hygge. Jeg har lidt tid til at reflektere og sidder nu og stiller mig selv det spørgsmål; Hvad fik jeg egentlig ud af årets fotofestival? Lærte jeg noget?

Fotografiske dogmer

Fredag startede med en flot fernisering på Det Gamle Rådhus, med ca. 150 fremmødte. En fernisering i de mest fantastiske og inspirerende rammer. Her efter var der almindelig tumult omkring i byen og de forskellige huse med udstillinger blev besøgt.
Fredag aften startede foredragene med Ivar Bjørdalsbakke fra Norge, danske Jakob Dall og til slut en meget veloplagt Adam Schmedes, som viste filmen Edderkoppernes hus.

Her blev der lukket op for de fotografiske dogmer og Adam tog bladet fra munden, efter Jakob Dall havde proklameret, at han lavede billedet så færdigt som muligt i kameraet. Jakob er fotojournalist og tilstræber en vis objektivitet i sine billeder. Adam mente derimod at alle virkemidler, kneb og kunstgreb var tilladt for at nå sit mål, og at objektivitet er et begreb som ikke eksisterer i virkeligheden. To meget forskellige tilgange til fortællingen. Ivar Bjørdalsbakke, havde derimod en mellemvej, hvor objektivitet ikke var tilstræbt, men den subjektive fortælling vha. lyriske hjælpemidler blev foredraget meget personlig og inderligt.

3 herligt forskellige foredrag og 3 forskellige tilgange til fotografiet.

Aften hygge

Aftenen blev et udtryk for fotofestivals motto: “Verdens hyggeligste”. Der gik en smule rødvin og øl i de, mere eller mindre faglige diskussioner, som aftenen og lidt af natten bød på, mens der blev højlydt konkurreret over vandrehjemmets bordtennis bord. Hvem der til slut gik af med sejren her, er jeg lidt usikker på, men forlydener vil vide at fotofestivals bestyrelse, sket ikke turde stile op ved bordet og at det derfor var domineret af svenske og tyske farver.

Naturfotografen som ambassadør

Lørdag startede med et flikflak hen over klodens koldeste egne, hvor Henrik Haaning Nielsen med sikker hånd, bragte os rundt fra den nordlige halvkugle til den sydlige og tilbage igen. Dog med små slag forbi vore hjemlige himmelstrøg, hvor han gav os en unik smag på, hvad fugle i landskabet egentlig vil sige, og hvor stor betydning de kan have for et billede. Her ud over lød parolen også, at alle naturfotografer er ambassadører for naturen.

Roine Magnusson fra Sverige tog os med tilbage til sit barndoms Sverige og ved hjælp af analog fotografi og ved, at bruge bedsteforældrenes gamle havestole, tog han os med ind i hans lidt dystre, men håbefulde analoge univers.

Desværre var Jonas Borinski blevet syg og måtte blive i sin seng hjemme i Tyskland, men han sendte os en af sine film, om floden Una i Bosnien. En super smuk film om bl.a. fluefiskere ved floden. En film som i øvrigt stiller spørgsmål ved hvordan vi mennesker bruger naturen og om faren ved grøn energi. Hvor går grænsen? for når noget – som her spørgsmålet om vandkraft og store dæmninger – er godt for klimaet, er det ikke nødvendigvis godt for naturen.

Dagen sluttede af med to rørende foredrag fra Engelske Vanda Ravlevska, som med humor og uhøjtideligt, fortalte om sin tilgang til fotografiet og de lange gåture i regnvejr, som hun elsker. Hun kom også ind på en ventende og forstående kæreste, på en bænk i det regnvåde England. En problematik de fleste fotografer kender til, Vores bedre halvdel skal være yderst tålmodige.

Sidste foredrag med norske Wenche Dahle, var en smuk og eftertænksom samling af hendes billeder, som ofte består af mange lag og kræver en del efterbehandling, krydret med digte og musik. Her var der ej heller noget dogme om at billeder skulle være så færdigt som muligt i kameraet.

Alle foredrag styret af konferencier Jeppe Hust, fra Videnskabernes hus, som med intelligente, nysgerrige og spidsfindige spørgsmål, førte os gennem alle lørdagens foredrag.

Hård konkurrence

Søndag bød på et rigtigt “dagen derpå” arrangement. Vores traditionsrige fotosprint, med flotte gevinster fra CEWE. Og mens dommerne vurderede billederne, holdt Andreas Houmann os fænget omkring lærredet i KulturRums salen. Hans fantastiske bog om Talentet i Thy, fortjente at komme op på det store lærred og få hans egen fortælling med på vejen. En bog som absolut er værd at se nærmere på.

Så hvad har jeg lært? Jeg tror at det jeg fik med mig fra årets fotofestival, var en opfordring til at tænke mere over mit eget fotografi. Har JEG nogle dogmer? Ja, det har jeg og det tror jeg på et eller andet plan alle har. Men hvad er dit dogme? Hvad har du lagt af forhindringer for dig selv, skal du bryde ud af dem, eller bygge videre på dem.

Det er med stor glæde vi er gået i gang med næste års fotofestival, som finder sted fra den 4. til den 6. oktober.