Højtider er også kattenes skræk

af Carsten Krog Pedersen

I de sidste dage har katten adskillige gange valgt udelivet frem for det ellers altid foretrukne vippe møbel i stuen.


Årsagen er den nært forestående højtid, som helt åbenlyst ikke er noget for katte.
Højttiden kaldes Jul og ligger på denne mørke årstid, hvor man også i tidligere tider fejrede vintersolhverv og sikkert også har tilbedt forskellige guder og danset om diverse symboler, for at formilde guderne.

Katten vænner sig til de nye omgivelser

I vores oplyste tid danser vi naturligvis ikke omkring symboler, for at formilde guderne. Nej vi danser måske lidt for at formilde den indre stemme, som vi alle har i mere eller mindre grad. Det er jo en tradition! Kan man lave om på det og hvad siger chefen derhjemme (guden?) i grunden til det?

Man kunne vælge et træ i plastik, evt. købt i genbrug.

Eller et i rigtigt træ

børnenes fest

Julen er børnenes fest, siger man. Derfor har vi valgt at have så travlt, at vi ikke har tid til børnene. Vi ræser rundt og køber store gaver, måske som et plaster på såret og taget det store træ ind i stuen og pynter det fint til ære for børnene.
Men havde vi virkelig tænkt på børnene, havde vi måske tænkt at det vigtigste for børnene, er at vi har tid til dem og at vi ikke forbruger så meget at børnene hele resten af deres liv, bliver nødt til at styrte rundt for, at finde på løsninger der lapper på vores overforbrug.

Joh julen er børnenes fest.

Meyer-Lydith tæt på et potentielt juletræ i skoven

Lysets fest

Men julen er også fotografernes fest. Der er lys overalt og spændende motiver at fokusere på og fortælle om.

Jeg har valgt at fortælle om juletræet. Juletræet, som symbolet. Juletræet som guden, som afguden, som overforbruget, som det glade barns strålende øjne ser det. Juletræet kunne have mange fortællinger.
Jeg har valgt at fortælle den her i juledagene og derfor mangler der naturligvis mange vinkler man kunne tage på den historie, med sprøjtning og store ørkenagtige monokulturer.

Det spændende er dog at forsøget at fortælle en historie. At finde en vinkel at lege med kameraet og at vælge højest 10 billeder ud.

Fortæl din historie

Jeg kunne faktisk godt tænke mig at se din historie. Så jeg vil opfordre til, at du på vores facebook uploader 5-10 billeder. 10 absolut max., hvor du uden ord fortæller din historie om hvordan dagene efter jul leves.

Eneste regel er at din billedserie først må starte fra kl. 24 den 24. december og slutte igen dagen før nytårsaften altså den 30. december kl. 24.

God vind med kameraet og God jul.

Relateret indlæg

1 Kommentar

Camilla Brodam december 23, 2018 - 3:50 pm

Den er jeg med på. Fed idé.

Besvar

Smid en kommentar til os