Historien om min fars fede solbriller – Eller måske en helt anden historie!

af Carsten Krog Pedersen

Selv en kold og mørk forårsnat spøger fotografiet i hjernebarken af de hårdest ramte.


Vinteren har været lang men stemningsfuld og grafisk. Den har også været traumatisk for nogle. For en lidt kold og diset marts morgen, åbnede jeg min mailboks og heri lå en lidt mystisk mail.
Carsten, jeg har drømt om dig! Først blev jeg smigret.
Når nu en ældre mand (ja undskyld Peter, men du er ældre end mig!) pludselig begynder at drømme om mig om natten, en kold og våd marts nat, så bliver man lidt smigret. I hvertfald ind til det går op for en, at det vel nærmest er et mareridt manden har haft!

Nå, men mareridt eller ej, så gik det hele egentlig ud på at drømmen jo skulle filmatiseres, som en reklamefilm til Fotofestival. Man siger jo at dårlig omtale er bedre end ingen omtale, jeg er lidt bange for at det er virkeligheden med denne film.

Forberedelser
"For sidste gang, lover du kun at bruge Zenit udstyr"? "Njet"! "Så ryger du kraftstejle mig i søen, lange lemmedasker. Nachat!" Foto og tekst: Peter Kamp Knudsen
Instruktøren og lydmanden

Men hvorfor fortæller jeg denne lille historie, som pludselig involverede 4 gamle mænd, en rusten talje og forvitret tov og andet godt fra værkstedet, som jeg ikke helt kender navnene på.

Det er naturligvis fordi det også involverede ingredienserne til det fotografiet handler om for mig. Her var en god historie og der var en masse grej. Der var ikke mindst leg, så jeg følte mig klart som en aspirant til en Jackass video. Der var hovedet under armen og vi prøver os frem. Måske kommer vi til skade, men i hvert fald er det sjovt. Der var kaffe, hygge og en øl og så var ingredienserne sådan set helt på plads. Nå ja, og så var der forskelligt kamera udstyr og et enkelt analogt kamera.

Grej af ældre dato
Tovværk og skygger
Hjemlig hygge

Om vi fik noget godt ud af det, det ved jeg ikke, det vil tiden vise. Men vi havde det sjovt og kom ikke til skade, så jeg vil sige det var en succes.

Den kommende tid kan man holde lidt øje med fotofestival, for måske dukker der en video op her, eller også støder man måske på den en dag, på Statens museum for kunst, hvem ved?

Lyd skal der til.

Og hvad jeg skulle bruge min fars gamle solbriller til, det ved jeg egentlig stadig ikke helt. Men de var seje og jeg tror jeg beholder dem på, resten af sommeren.

Fars fede solbriller

Tak til Peter Kamp Knudsen, for idé, oplæg og udførelse, Tak til Michael Nørgaard for hjælp med de tunge ting og tak til Bjarne P. for forplejning, tilstedeværelse og lån af lokation.

Bjarne P.
Pause i optagelserne.

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os