RULE 66 – oplevelse eller cost benefit?

En ven af huset, Henry Von Würden Jørgensen, har sendt os dette indlæg til bloggen. Vi er glade for deltagelsen og håber, at flere vil sende os oplæg til artikler her på FotoMalia

Hvad er nu det for noget, 66? Det er ikke den legendariske Route 66, en af de første highways i USA, det er heller ikke varmt tøj fra 66 North.

Nej det er om foto. Men nu er der jo ikke noget, der er rigtigt og forkert foto, så hvorfor nu det? Regler er besværlige og til for at bryde, men alligevel, de fleste fotografer vil jo gerne lave lækre fotos og har derfor en forkærlighed for godt fotoudstyr.

Rule 66 går simpelthen ud på at udnytte udstyret bedst muligt og, ikke mindst, at få størst mulig oplevelser som fotograf on location.

If your pictures aren’t good enough, you’re not close enough!

Udtalt af: Robert Capa der blandt andet var krigsfotograf og omtalt som verden bedste i 1938.
Alene det at komme tæt på motivet øger jo oplevelsen for fotografen og muligheden for at videregive oplevelsen bedre i sit foto til glæde for beskueren.

Jeg har heldigvis ikke været tæt på krig, men jeg har fotograferet bjørn med 80mm i ingenmandslandet mellem Finland og Rusland. Det møde er en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Selv om jeg har mange billeder af bjørne, taget på afstand med lang tele, er netop det billede noget helt særligt.

I øvrigt er der cost benefit-delen. Når man køber godt kameraudstyr skal man normalt betale for hele sensorarealet og hele optikken, så hvis man kun bruger under halvdelen, er det en ret dårlig udnyttelse af sparepengene.

Rule 66 går simpelt hen ud på at prøve at lave beskæringen i kameraet. Hvis det ikke helt lykkes, så ikke beskære mere end nødvendigt og aldrig hårdere, end at 66% af sensorarealet bruges til det færdige billede.

Det svarer til at bruge ca. 80% af længden og ca. 80% af højden på sensoren og dermed have ca. 10% hele vejen rundt til at rette lidt på kompositionen. Det giver lidt frihed, når fast optik er det foretrukne værktøj, og man somme tider ikke har mulighed for at zoome med fødderne. Det er faktisk meget nemmere, end i diastiden.

Der er, som altid, undtagelser. Hvis jeg vil lave et kvadratisk billede, eller noget mellem 2×3- og 1×1-beskæringer holder jeg kun de 80% i højden.

Lidt om optik op opløsning

Optik var oprindelig lavet til at matche opløsning på 24×36-mm. Film der var ca. 6 Mpx. Det er der så gået inflation i her i digitaltiden, og der laves stadig bedre optik til stadig højere priser.

Men der er stadig prof-optik på markedet, der ikke kan opløse 10 Mpx, heller ikke på fullframe, og til mange formål er 10 Mpx også rigeligt. (Min 17-35 F2.8 klarer 7Mpx på mit D300s, og det ses tydeligt. Det er lidt bedre på D4 men under 10Mpx.

På DxO mark har de testet de fleste optikker på diverse kamerahuse. Her kan man se opløsningen som et koldt tal, optik kan dog have mange andre mere subjektive egenskaber, der er meget vigtigere for den enkelte fotograf. Men flere sensor-pixel bliver nødvendigvis ikke til bedre billeder.

Til action ofte tvært imod. Til action er den bedste sensor den, der kun har lidt større opløsning, end optikkens opløsningen. Optikken skal kunne følge med, og det kan den meget sjældent. Derfor kan man også i dag, på nye kameraer, spare alliaseringsfilteret foran sensoren ved at begrænse opløsningen med optikken i stedet for.

Nedblænding er også et problem på småbillede-kameraer. På FX er opløsningen ved F16 begrænset til 16Mpx alene af den mekaniske blænde. På DX er det 13Mpx ved F11. Det er godt at vide.

Det betyder, at højopløselige billeder kun kan laves med lille skarphedsdybde og optik der tegner godt med stor blændeåbning – altså dyr prime-optik. Mindre sensor og mindre pixel kræver bedre optik. Derfor er Olympus-optik ofte dyrere end fullframe-optik.

Malemuk taget fra Zodiac i Isfjorden Svalbard. Langtidseksponering med følgefokus.

Tilbage til Rule 66

Billeder, der ikke er beskåret, og ellers er godt håndværk, kan bruges til langt flere ting, end beskårne billeder. Så Rule 66 giver stor frihed til at lave print og udnytte sine bedste billeder til projekter frem over.

Når det er sagt, kan beskårne billeder også i mange tilfælde være ganske fine til mange ting. På web går næsten alting godt, og spaltebilleder i bøger og aviser kan også sagtens laves med beskårne billeder. Alle billeder behøver jo ikke være skarpe og højopløselige for at fortælle en historie.

Men det er stadig dårlig udnyttelse af både udstyr og oplevelsesmuligheder at beskære. Og hvorfor som udgangspunkt begrænse sig. Med rette omtanke og respekt on location koster det ikke noget at gå tæt på. Tværtimod sparer man de længste og tungeste teler.

Man skal dog vide mere om det, man fotograferer og være i stand til at indgå i miljøet. Men det er et godt udgangspunkt for et godt og indholdsrigt billede, og det gør det meget mere spændende at være fotograf.

VI SIGER TAK

Fra FotoMalia-teamet lyder et stort tak for bidraget og et kæmpe WOW for dedikationen og nørderiet til Henry! Og smid gerne en kommentar eller et spørgsmål i kommentarfeltet her under;)

Carsten Krog Pedersen

Fotograf og forfatter. En af de store, fotografiske passioner er at blande nyt og gammelt grej. Carsten samler på gamle objektiver - med egne ord subjektiver - og bruger dem som en vigtig del af den kreative, fotografiske proces. Det er den minimalistiske tilgang til fotografiet, der interesserer Carsten. Med nyt – brugt – og gammelt grej blandet, ved udelukkende at lyssætte med naturligt lys, ved at fokusere på billedskabelsen frem for grejet.

Du kan måske også lide

Nikolaj Jessen – Refleksioner og illusioner

T-Dag – Epson fotoprinter og historien om galleriprint til en udstilling – Henry von Würden Jørgensen

T-Dag med Claus Smed – Har du billeder i skufferne?

Med Nikon 7500 til det nordligste Grønland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *