Forfatter: Anja Robanke

  • Vil du med til island og se vulkanen?

    Vil du med til island og se vulkanen?

    Jeg har fået en brand god idé! Jeg vil gå live på Island, når jeg kommer ud til vulkanen. Så vil jeg fortælle jer om hvad jeg oplever og i kommer med mig helt tæt på!

    Jeg skal samle 1000, der vil være med på YouTube. Det kræver YouTube nemlig for at kunne gå live fra mobilen. Hop ind på linket og abonner/subscribe 🙂

    https://www.youtube.com/c/AnjaRobanke

    Jeg rejser fra Danmark den 29. Maj og er væk i 3,5 måned. Så det vil ikke være den eneste live eller video derfra!

    Ultrakort om mig
    Hvis du ikke lige ved hvem jeg er 😉 Jeg bor 100% i min autocamper, Hugo. Jeg solgte alt i sommeren 2019. Jeg har mit arbejde med mig som grafiker og fotograf. Derudover holder jeg foredrag og skriver børnebøger om mine eventyr. Bøgerne er ikke udkommet endnu 🙂 

    Jeg er spændt på om jeg kan samle 1000 på så kort tid!

    Skal du med? 

    Så find mig på mine platforme:

    Instagram: https://www.instagram.com/anja.robanke.dk/

    Facebook side: https://m.facebook.com/AnjaRobanke/

    YouTube: https://www.youtube.com/c/AnjaRobanke

  • Endelig fik jeg tåge!

    Endelig fik jeg tåge!

    Ja, jeg lyder nok kugleskør, men de sidste par uger har det været meget varmt med solskin. Og det er da også rigtig lækkert ferie vejr, men jeg er nok mere til dunkel, tåge, dis, støvregn og gerne mørke skyer.

     

    Så da Bumle og jeg landede i Østrig i går, greb vi dagen jagtede tågen!

    Det er så fantastisk at være afsted med sit hjem. Stoppe op og pisse frokost hvor jeg vil, for køleskabet er fyldt med mad og trænger jeg til en morfar, så lægger jeg mig bare! Jeg er fan 😉

    Island har nok gjort noget ved mig de sidste år. Jeg elsker bare den stemning, jeg kan fange på disse grå dage 😉

    Her er lidt steminger fra dagen i går. Jeg kørte og snakkede med mig selv, jeg sang endda, uden radioen var tændt. Det var en rigtig god lørdag!

    Jeg gik i seng med smil på læben efter at have fået en wienerschnitzel på en lille lokal kro og redigeret disse billeder. 

    Østrig gav mig virkelig et godt førstehåndsindtryk. Og jeg er klar på mere! De lover skyer og regn de næste dage… og ja jeg klapper i hænderne, for jeg er jo ikk på bikiniferie!

    Bumlende hilsner
    Anja

  • Sælger alt, køber autocamper og starter nyt liv

    Sælger alt, køber autocamper og starter nyt liv

    Mit liv lægges fuldstændig om, hus og bil er opsagt, næste måned har jeg loppemarked, hvor jeg sælger alt, hvorefter jeg rejser sydpå den 25. august sammen med Bumle og mit freelance arbejde

    (mere…)

  • Angstprovokerende? – Island med kun 2 objektiver!

    Angstprovokerende? – Island med kun 2 objektiver!

    Meget grænseoverskridende tog jeg afsted på min korte Islandstur (læs: 9 dage) med kun to objektiver!

     

    Både pga af vægt, men mest fordi jeg ville udfordre mig selv til enten at bruge Sigma 20mm 1.4 Art, som jeg havde lånt af Njalfoto.dk eller mit elskede Canon 100-400mm. Der var en fotograf, der sagde til mig fornylig:

    Det ville være angstprovokerende for mig at tage afsted med kun 2 objektiver

    (mere…)

  • T-Dag – Keld Skytte Petersen – Når naturen kalder

    T-Dag – Keld Skytte Petersen – Når naturen kalder

    Det eneste rigtige er at kalde denne T-dag, når naturen kalder. For den kalder på Keld og han er den fotograf, jeg kender, der bruger flest timer ude om året med sit kamera!

     

    Jeg mødte Keld for 2 år siden på Enebær Odde. Og indtrykket var stort. Han er en mand med mange holdninger og historier, så inden vi fik set os om, havde vi gået 12 kilometer og fået et hav af fantastiske historier om området og naturfotografi.

    (mere…)

  • Morgentrafik ved Fuglehuset  – Auto-blend Layers i Photoshop

    Morgentrafik ved Fuglehuset – Auto-blend Layers i Photoshop

    Nogle gange så driller projekter… og når man har med dyr, i dette tilfælde fugle at gøre, så tager ting bare længere tid.

    (mere…)

  • Fra hest til jet

    Fra hest til jet

    I mit indlæg omkring min flyfotografering i tirsdags, skrev jeg, at jeg var blevet inspireret af nogle hestebilleder, jeg havde taget. Så dem vil jeg da lige vise frem.

    (mere…)

  • Min oplevelse med fotografering af et luksusfly

    Min oplevelse med fotografering af et luksusfly

    Min chef ringede ”kan du ikke tage til England og fotografere et fly?” Og sådan endte det med, jeg lige pludselig sad på en 11 timers rejse til en lille lufthavn sydpå i England totalt ude af min komfortzone. Men vildt spændt!

    (mere…)

  • Det var Myren, der startede det hele…

    Det var Myren, der startede det hele…

    … eller sådan cirka i hvert fald!

    Men inden jeg fortæller dén historie, vil jeg først lige sige tak for den varme velkomst, jeg har fået hele vejen rundt. Jeg danser stadig rundt i mit smølfekostume over at være en del af dette fantastiske team.

    Så Hey! Her er jeg så!

    Hvis du sidder nu og tænker, hvem er hun? Så kan jeg kun sige, det hende den Islands-tossede pige fra Fyn, der har haft et par indlæg eller 3 her på bloggen og vist nok den mest kommenterede for en stund siden. Men tænker du stadig, hvem er hun, så læs Jons indlæg fra i fredags 😉

    Okay, hvorfor startede det med en myre?

    Det gjorde det vel heller ikke. Det startede vel egentlig med, at jeg gik til foto i folkeskolen og mange år efter startede som grafiker, hvor fik jeg smag for at redigere og manipulere billeder. Så man kan vel sige, at jeg tog processen lidt baglæns?! Først redigering og derefter billeder! 😉 Det var først efter jeg var udlært grafiker, at jeg fik et Canon 550D. Det havde jeg i mange år. Der gik ofte måneder imellem, at jeg var ude at fotografere…

    MEN, så for 2,5 år siden fik jeg et liv!

    Fordi jeg mødte Brian og Ard i virkeligheden!! Jeg endte i April 2016 på en workshop i Randers Regnskov. Det var faktisk den allerførste gang, at jeg var ude at fotografere med andre fotografer. Jeg var spændt og husker tankerne “hvad nu hvis jeg er den dårligste?”, “hvad nu hvis jeg ikke kan svare på det, jeg bliver spurgt om?” og “hvad nu hvis, hvis, hvis og hvis?” Og til dét kan jeg kun sige: “Spildte tanker”. Brian og Ard fik mig til at føle mig i det rette element! 🙂

    Jeg havde aldrig fotograferet makro før, men havde drømt om at prøve det. Derfor havde de lånt en CANON EF 100MM 2.8 L IS USM MACRO af Goecker til mig, hvilket åbnede en helt ny verden for mig. Jeg gav enhver chance på workshoppen til at lære dette objektiv at kende og få så mange fif ud af de to som jeg kunne. Så disse billeder på indlægget de første makrobilleder, som jeg tog for 2,5 år siden.

    Nå, men det var den myre, vi kom fra!

    Den sidste opgave på workshoppen var ret fri. Vi skulle vælge et dyr, samt definere hvad målet var, inden vi gik ud på opgaven. Jeg valgte de australske vævermyrer. Målet var at lege med dybdeskarphed og se hvad baggrunden kunne gøre ved/for et billede.

    “Anja! Jeg véd, du kan gøre det bedre”

    Det var Brians ord flere gange, hvorefter han sendte mig tilbage i de 29 grader fugtig varme i slangetemplet.

    Dette billede var faktisk et af dem, hvor jeg kom ind til Brian og lærte om blænden. Jeg havde den på f11, og da jeg ikke ønskede dokumentar billeder, så fik jeg den ned på 2.8, og jeg begyndte at se fidusen. Det blev det også til mange uskarpe billeder af de hurtige myrer 😉


    Men hvorfor have billedet af myren på telefonen så længe?

    Billedet har så stor en betydning for mig. Og ja det er “bare” et billede af en myre. Og ja, det er ikke perfekt. Og ja, jeg ville gerne at baggrunden i højre side var lidt mere ren og at denne lyse linje fra bladet ikke kom “igennem” myrens hoved. MEN for mig var det her, det rigtigt startede med dét der foto-noget og at jeg kæmpede for det billede, jeg drømte om 😉

    Hvis jeg tvivler, så kigger jeg på dette billede og jeg ved, jeg kan, hvis jeg kæmper for det!

    Tænk engang hvad denne proces og tankegang har gjort ved mig de sidste 2,5 år. Tak Brian! Og tak Ard for at få øjnene op. I dag er alle andre hobbyer som strikning, syning, hækling, madlavning ect. ude af mit liv, så jeg må købe mine sweatre på Island og spise dåsemad, MEN jeg har mit kamera og en vilje til ikke at give op for let 😉

    Disse 3 billeder var jeg mest tilfreds med. Klik på billederne for at se exif.

    Så de afsluttende “kloge ord” er vel ret enkle: kom ud og leg – giv ikk op, hvis det ikke lige lykkes i første omgang!

    Og nu er jeg nysgerrig: hvilken fotodag/fotooplevelse havde du, som virkelig satte dig igang? Og smid gerne et link til billedet! 🙂

    Og forresten, til sidst, hvis du undrer dig over, hvorfor jeg har fulgt denne fotoblog fra start, men ikke fotograferede. Så er det bare fordi, jeg synes, Kasper er mega sej!