UGENS BILLEDE UGE 14

af Brian - fotomalia.dk

Vi er endnu en uge blevet forkælet på fornemste vis, og hvor er vi stolte af, at I vil dele sådan nogle fede billeder med os – det er ikke et nemt job kun at vælge tre!

Se hvem der er udvalgt i denne uge!

 

LÆSERNES GALLERI

Nu er vi jo ved at være helt rutinerede i det her, så lad os da bare tage et kig på de udvalgte læserbilleder! Jeg har som altid valgt tre billeder ud. Det er billeder, som for mig ramte plet, og gjorde noget specielt for mig – dette betyder nødvendigvis ikke, at det er de bedste billeder, de ramte bare mig.

Lige siden jeg så dette billede, har jeg vidst, at det skulle være en af de udvalgte – Hold nu op et fedt billede, det er jo fotokunst i sin fornemmeste form, og jeg er helt vild med det!

Eric Dufour, vi er stolte af at kunne vise dit billede her på siden, og hvor er det godt set, jeg elsker når en fotograf formår at skabe kunst ud fra dagligdagen, det kræver et kunstnerisk øje og teknisk indsigt – WOW!

img_9915vf-58938c5eabdb3243fa8d06e6c89d019d2b710b1c

Uge14 – Spiral – Eric Dufour

 

Lasse har sendt billede nummer to ind, og han scorer højt på kreativiteten, også for at vælge et tema som næsten kunne ligne et FotoMalia projekt – det kan vi jo godt lide… Spøg til side, Lasses billede er for mig originalt, godt tænkt og vel udført, tillykke med billedet!

headless-full-9168477c897fa65f5b29e14abe6cfdf7882f8883

Uge 14 – One Head Less – Lasse / byrdal.se/blog

 

Ugens sidste billede  – For filan – jeg syntes det er svært at holde sig til tre, og jeg har det helt skidt med igen at vælge en der allerede er blevet valgt tidigere i år, men jeg må vælge, hvad der falder mit hjerte nærest – I ville jo heller ikke respektere mig for at vælge en anden, bare fordi de ikke var blevet valgt tidligere. Jeg vælger dem jeg føler for 😉

Lars Holst, jeg ved hvor meget arbejde der ligge bag et billede som dette, planlægning, grej modificering og ikke mindst en ordentlig omgang held – derfor har jeg valgt dit billede som det sidste.

Fantastisk billede og rigtig godt arbejde – jeg får dog lyst til at lege lidt med flash, men det er nok bare mig 😉

lhh20111008-0493-d4a91d3f6b9cbdda0438f40c19afb1b7d3e62c05

Uge 14 – Moskuskadaver og polarræve – Lars Holst Hansen

 

Det var ugens udvalgte – tak til alle dem der legede med, vi håber I er klar på en uge mere, og at der i denne uge er endnu flere der vil give den gas!

Som sagt, så var det sygt svært kun at vælge tre i denne uge, og derfor vil vi opfordre til, at I tager et kig på hele galleriet for uge 14 lige her – vi mener det, GØR DET!

 

VIL DU VÆRE BLANDT DEM DER BLIVER SET?

Har du lyst til at lege med? Det eneste du skal gøre er, at uploade dit billede herunder, så er du en del af FotoMalias “Læsergalleri” – Men husk, kun et billede om ugen, så det handler om at vælge det fedeste 😉

 

HUSK AT ANGIVE

Uge # – Billede Titel – Dit Navn/evt. Web

[ngg_uploader id=50]

 

ALT DET MED SMÅT

Nu ved vi jo allerede, at vi har verdens bedste læsere, og vi ved at I laver nogle rigtig fede billeder, men hvis der skulle snige sig noget ind i galleriet, som vi ikke syntes høre hjemme, pga. manglende kvalitet eller upassende indhold, så forbeholder vi os retten til at slette uden varsel.

BILLEDER FOR UGE 15

[nggallery id=50]

Hvis du mod forventning ikke kan se det billede du har uploaded i galleriet herover, så smid lige en kommentar, så ser vi lige om der er gået noget galt i maskinrummet!

 

BRIAN’s BILLEDE UGE 14

I denne uge er det et af de lidt mere personlige billeder, jeg har valgt at tage frem. Min datter Sofie har haft første skoledag, og det er jo en KÆMPE dag for en pige på 5,5 år!

_D4A9454

Den første skoledag er en stor dag for både barn og forældre, og det kan godt være lidt overvældende. Det er jo en dag der kun kommer en gang – ikke lige som fødselsdage som kommer hvert år!
Jeg er ikke verdensmester i familiebilleder, hverken til at lave dem, eller til at huske at få dem taget – sidste år havde jeg faktisk svært ved at finde et billede fra hver måned af året til den årlige “barnebarns-kalender” som bedsteforældrene forventer ligger under træet hvert år!

Det er noget jeg SKAL blive bedre til, for jeg nyder jo selv billederne, når vi kigger tilbage!

Hvad med jer, får I fotograferet de vigtige dage?

Relateret indlæg

17 Kommentarer

Lars Holst Hansen april 7, 2013 - 11:54 am

Halløj!
.
Godt at høre at man ikke bliver diskvalificeret for at at være udvalgt før… 😉
.
Tænkte nok at jeg kunne “ramme dig” med dette fotofældebillede.
Her er de tekniske data: Nikon D700, 17-35/2.8, 17mm, f/8, 1/100 sek, ISO 2800, udløst med Trailmaster TM550. Du har ret; der ligger et stort både teknisk og kreativt arbejde bag gode fotofældebilleder. Det indser ikke-fotografer ikke rigtig. Ja nogle mener at det er en slags “snyd” ikke at være lige bag kameraet… Oh well! Dem om det! Det er jo ikke (altid) nogen konkurence… Jeg synes at det er en fantastisk fotoform og det er helt sikkert at man kan få nogle billeder der ellers vil være svære hvis ikke umulige at få. Jeg lavede en ret så detaljeret beskrivelse af arbejdet bag dette billede her (http://www.hilmer-koch.dk/forum/threads/fotofældefangst-ved-moskuskadaver.699/#post-2325) som jeg faktisk vandt en af Hilmer&Kochs fine “fotoslæder” på 🙂
.
Var der ikke noget med at du havde et par fældeindlæg til bloggen på trapperne, Brian… 😉
.
Angående familiebilleder bliver det heller ikke rigtig til så meget for mig. I det hele taget har jeg lidt problemer med fotomotivationen når jeg er i DK. Det er en skam. Til gengæld rykker jeg så max når jeg er på feltarbejde eller på en decideret fototur men man bør jeg holde sig i træning…

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2013 - 3:05 pm

Ja jeg ved også godt at nogen syntes det er snyd, men ja, dem om det..
.
Jo der er lidt fotofælde indlæg på trapperne, der har bare været en del at se til!

Besvar
Lars Holst Hansen april 7, 2013 - 12:14 pm

PS. Jeg kunne OGSÅ godt tænke mig at lege med (fill)flash… men det er lidt kompliceret. På tundraen veksler lyset ret så meget. Netop dette billede er taget om formiddagen i skygge og modlys inden solen kommer op overhorisonten. Der er lagt et neutralt forløbsfilter på i Lightroom for at holde himlen lidt tilbage. Fordi jeg gerne vil dække både disse skumringsbilleder samt dagslysbilleder med direkte sol senere bruger jeg Auto ISO. Implementeringen af dette i de tidlige kameraer som her D700 er dog ikke så fiks! Faktisk inaktiveres Auto ISO når en flash erkendes! Så er man nødsaget til at sætte sin basis ISO ret så højt for at undgå meget lange lukkertider med deraf følgende motivbevægelsesuskarphed under svage lysforhold… og det giver unødvendig støj under ellers gode lysforhold eller overbelysning og eller tvungen FP synkronisering fordi man ikke kan holde sig under synkroniseringstiden. Der bliver også let tale om strømforsyningsproblemer til flashene men der kan man nok lave noget eksternt.
.
Jeg har faktisk anskaffet mig et brugt plexiglas kuglespejl (som dem der sad i loftet i supermarkederne i “gamle dage”) som jeg agtede at bruge til passiv udfyldningsreflektor. Problemet med en reflektor er jo at den skal rettes efter både lyskilde samt hovedmotiv. Dette er ikke nødvendigt med halvkuglen! 🙂 Udfyldningseffekten vil ganske vist være begrænset men måske nok til at gi’ lidt glimt i øjet.. 😉 Måske jeg skulle slæbe det med til Grønland i år.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2013 - 3:09 pm

Ja det kan være bøvlet at have flashen med, specielt ved så vækslene lysforhold som du nævner.
.
Lyder som en kreativ idé med den spejlfætter – det glæder jeg mig til at se mere til!

Besvar
Lars Holst Hansen april 14, 2013 - 11:02 pm

Har lige pakket kasser til afsendelse og spejlhalvkuglen blev der ikke plads til i denne omgang. Jeg overvejer at save den over til to “kvartkugler”… så kan den bedre være i en a kasserne og en “kvartkugle” burde i princippet være nok. Jeg har aldrig set noget lignende brugt som reflektor og har ikke rigtig fået testet det men det burde jeg nok med nogle ænder i parken eller hunde… skal nok give lyd hvis det kommer i brug.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 15, 2013 - 9:02 pm

Glæder mig til at høre hvad du finder ud af!
.
Og til at se masse fede billeder!

Besvar
Lasse april 7, 2013 - 8:24 pm

Tak for orderne.. stolt af at være blevet udvalgt! 🙂
Jeg synes også at Eric’s spiral er helt fantastisk – et af de billeder man gerne selv ville have taget.

Til dem der er interesseret har jeg lavet en tutorial med opbygningen af mit billede.. (lidt ala det som Mads plejer) : http://youtu.be/1pCyHahwfFM

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2013 - 3:09 pm

Fedt med en tut – og igen fedt billede!

Besvar
Johnny Møller april 8, 2013 - 8:47 am

Som altid skønne billeder og jeg er især vild med Eric’s trappe. Flot komposition og kontrast i mellem det grå og gule. Dog ville jeg gerne have undværet skiltet. Synes det tager for meget “opmærksomhed”. Men det er vel en smagssag.
Lasse har lavet et super veludført og kreativt billede og som grafiker kan jeg kun give thumb up 🙂 Dog er jeg ikke selv til den typer billeder, men holder mest af “ud af kameraet” skud og ikke så meget billedmanipulation. Egentligt paradoksalt når jeg nu er grafiker…hmmm!
Lars – super lækkert billede med polarrævene. Lidt ærgeligt at himlen brænder helt ud, men som du selv skriver så veksler lyset og det er vel næsten en umulig opgave at styre.
Takker endnu engang alle jer, som deler jeres billeder med vi andre her på bloggen. Glæder mig til fortsat at se de mange flotte og inspirerende input!!

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2013 - 3:12 pm

Hej Johnny, jeg kan faktisk godt lide skiltet, jeg syntes det fungere godt, men som du selv er inde på, så er det jo en smags sag!
.
Ja det er super hyggeligt med denne billeddeling – håber folk holde ved, og at der kommer flere til, så spred gerne ordet 😉

Besvar
Jacob Almtoft april 8, 2013 - 10:58 pm

Eric’s billede er et postkort værdigt… tror dog at jeg ville klone skiltet væk…

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2013 - 3:13 pm

Det var pokkers som i har noget imod det skilt, jeg syntes som sagt det er fedt det er der…
.
Dejligt at se at du er med, jo flere jo bedre!

Besvar
Søren Skovsgaard april 9, 2013 - 9:45 pm

Har hertil aften været ved at printe billeder ud i A3 til at hænge på væggen i stuen, og fik i den forbindelse printet det billede som nu også blev mit bidrag til uge 15. Hvis det er godt nok til min stue er det vel også godt nok til Fotomalia’s galleri, og om ikke andet ser det fedt ud i A3 🙂
.
Billedet er taget forrige sommer i Portugal – nærmere bestemt på Europa’s vestligeste punkt, når man ser bort fra øerne (altså UK or Irland).

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2013 - 3:14 pm

Det er altid fedt at printe sine billeder, og endnu mere når de ender på væggen!
.
Tillykke med billedet!

Besvar
Søren Skovsgaard april 13, 2013 - 3:27 pm

Ja, rigtig fedt at få sine billeder på papir og på væggen. Og som jeg skrev i kommentaren til mit billede i uge 12 (https://fotomalia.dk/ugens-billede-uge-11-2/) så har jeg nu forsøgt at lave en måde at få mange flere billeder på væggen.

Besvar
Eric Dufour april 12, 2013 - 4:45 pm

Hej Alle
Mange tak for jeres kommentarer og for at vælge mit billede.
Mvh
Eric

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2013 - 3:14 pm

Velkommen til kommentarfeltet – igen stor ros for dit billede, det er rigtig godt set!

Besvar

Smid en kommentar til os