For pokker der har været tryk på i denne uge, men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er kommet nogle lækre billeder i “læsernes galleri”, for trods vores store fotokonkurrence, så har I ikke ligget på den lade side!
Og trods travlheden har jeg faktisk også fået lavet lidt billeder!

LÆSERNES GALLERI
I kender rutinen, så lad os da bare tage et kig på de udvalgte læserbilleder! Jeg har som altid valgt tre billeder ud. Det er billeder, som for mig ramte plet, og gjorde noget specielt for mig – dette betyder nødvendigvis ikke, at det er de bedste billeder, de ramte bare mig.
Ugens første billede er efterhånden lidt af en klassiker – både fotograf om motiv, fotografen, fordi han efterhånden har haft en hel del billeder med som ugens udvalgte, og billedet, fordi det er et motiv som er set før. Dette gør det dog ikke til et mindre fedt billede!
Lars, tillykke med billedet.
Uge 17 – Camping under nordlys – Lars Holst Hansen
Billede nummer to, er af et motiv, som helt sikkert står højt på mange spirende naturfotograferes ønskeseddel – isfuglen er en af danmarks smukkeste fugle, og ikke en fugl der er helt nem at komme tæt på. Til trods for, at jeg syntes Jacobs billede mangler lidt arbejde endnu, så er han godt på vej, og jeg syntes hans arbejde skulle belønnes som en af det udvalgte!
Uge 17 – Isfugl – Jacob Almtoft
Ugens sidste billede er en rodet omgang skrammel – ja bogstaveligt talt! Det sidste billede er et underligt billede, for det går stik i mod al kompositionteori omkring ro – men trods dette så syntes jeg det virker, og der er et klart blikfang i ansigtet. Billedet holder, og kan tolkes på mange måder – jeg er vild med det!
Uge 17 – Trashed Marilyn – Anders Dahl Tollestrup
Det var ugens udvalgte – tak til alle dem der legede med, vi håber I er klar på en uge mere, og at der i denne uge er endnu flere der vil give den gas!
Som sagt, så var det sygt svært kun at vælge tre i denne uge, og derfor vil vi opfordre til, at I tager et kig på hele galleriet for uge 17 lige her – vi mener det, GØR DET!
VIL DU VÆRE BLANDT DEM DER BLIVER SET?
Har du lyst til at lege med? Det eneste du skal gøre er, at uploade dit billede herunder, så er du en del af FotoMalias “Læsergalleri” – Men husk, kun et billede om ugen, så det handler om at vælge det fedeste 😉
HUSK AT ANGIVE
Uge # – Billede Titel – Dit Navn/evt. Web
[ngg_uploader id=55]
ALT DET MED SMÅT
Nu ved vi jo allerede, at vi har verdens bedste læsere, og vi ved at I laver nogle rigtig fede billeder, men hvis der skulle snige sig noget ind i galleriet, som vi ikke syntes høre hjemme, pga. manglende kvalitet eller upassende indhold, så forbeholder vi os retten til at slette uden varsel.
BILLEDER FOR UGE 18
[nggallery id=55]
Hvis du mod forventning ikke kan se det billede du har uploaded i galleriet herover, så smid lige en kommentar, så ser vi lige om der er gået noget galt i maskinrummet!
BRIAN’s BILLEDE UGE 17
Der er for alvor forår i luften, og det betyder at det vrimler med motiver – mit billede i denne uge er af en dejlig dansk snog.
Jeg regner med at skrive lidt mere om billedet på et senere tidspunkt, men dette er alt hvad I får i dag, jeg håber I kan lide det!























