Så er det igen blevet tid til en spændende omgang (T-DaG) – og i denne omgang har vi noget dejligt nørded på programmet, vi har nemlig fået besøg af Thomas Hupfeldt, fra togbilleder.dk
Hop videre og læs mere om hans passion for tog fotografering
NØRDED PÅ DEN GODE MÅDE
Jeg skal blankt erkende at da jeg selv opdagede at der fandtes en niche inden for fotohobbyen der handlede om at fotografere tog, så syntes jeg det var en anelse nørded. Men efter at have kigget lidt på mig selv om min fotografering har jeg opdaget at togfotografering faktisk ikke er så meget anderledes end så mange af de andre nicher der findes og nu må jeg faktisk indrømme at jeg fascineres af de mange nørdede grene der findes inden for vores felt
Det er med stolthed at jeg præsentere en næsten lige så nørded person som jeg selv, velkommen til Thomas Hupfeldt.
TOGBILLEDER
Så blev det min tur til at bidrage med et indlæg til T-DaG, og jeg har faktisk glædet mig til at få lov til at fortælle lidt om mig og min hobby.
Lidt om mig selv. Jeg er en ung gut først i 30’erne, bosat i Odense, og bruger meget af min tid på at fotografere jernbaner. Udover at fotografere dem, samler jeg også på modeltog, og er flittig debattør på diverse fora om ditto.
Min interesse for jernbane har jeg haft fra barns ben. Min far har altid interesseret sig for det, og derfor har det været en helt naturlig del af min hverdag, når jeg skulle med far ud og kigge på tog. Hobbyen er bare blevet hængende og jeg dyrker den nu på et lidt mere seriøst plan end dengang.
Når jeg sådan tænker tilbage på min spæde start med at fotografere, altså den gang hvor der kun fandtes film og analoge kamera, så er der sket rigtigt meget. Både med kameraerne men også med det resultat jeg får når jeg trykker på knappen. Men det vil jeg fortælle lidt mere om senere i mit indlæg.
DB Schenker MZ 1449 med G6723 (Bm-Tdr) mellem Rejsby og Brøns – 06.12.2012
Jeg er i dag i besiddelse af et Canon 5D Mark III, og to objektiver med rød ring på. Henholdsvis en 24-70 og en 70-200. Det giver, synes jeg, rig mulighed for at fange de motiver der tiltaler mig.
Når jeg sidder og følger med i diverse internet fora, ser jeg også rigtigt tit andre som viser deres billeder frem, og der er desværre tit en tildens til, inden for den genre af foto, at man går mere op i at vise et billede af toget, end at tænke over hvordan billedet ser ud. Det får mig til at krumme tæer over at folk gider vise det, men det får mig til at tænke over hvordan jeg tager mine egne billeder – og det tror jeg kun er sundt, så man hele tiden kan blive bedre.
I min verden handler det ikke kun om at registrere det tog der er på billedet, men i høj grad også om hvordan motivet er, om man står i direkte modlys eller om der er forstyrrende elementer på billedet. Det kan derfor godt være lidt en udfordring at finde nogle gode fotosteder, hvor de ting kan blive opfyldt. Når de ting er opfyldt er der basis for at få et godt billede. Derudover gør det det jo også mere interessant hvis det er noget specielt man kan tage billedet af. Som for nylig hvor et tog afsporede i sønderjylland og lukkede banestrækningen. Alle de godstog som kører mellem tyskland og sverige havde pludselig ikke mulighed for at køre denne vej, men blev i stedet omledt via tønder. Det gav en masse nye motiver og ting man ikke havde set før, så to weekender i træk tog jeg og en kammerat til tønder for at fotografere.
DB Schenker MZ 1449 med G6726 (Tdr-Es) mellem Døstrup og Skærbæk – 06.12.2012
Når jeg sidder og tænker over hvordan et godt jernbanemotiv skal se ud, så synes jeg faktisk det et svært at forklare. Det motiv jeg oftest ender med at tage billedet i, er så toget kommer kørende skråt ind i billedet. Det giver mulighed for at få omgivelserne med, men stadig så det er toget der har fokus i billedet.
Det tror jeg man kan se på de næste 2 motiver, hvor det gennemgående er toget der er i fokus, men stadig med lidt omgivelser, så det ikke kun er en registrering af hvad der er på billedet..
CFL Cargo MY 1154 + Vogn + SJ X31k sæt 77 + Vogne som G6610 (Pa-Rq) ved Rødekro – 31.03.2007
Railion DK MZ 1460 med G6714 (Hr-Pa) mellem Børkop og Fredericia – 06.05.2007
IKKE KUN I DANMARK
En af de tilbagevendende begivenheder jeg ser frem til, hvor det at kigge på og tage billeder af tog er i fokus, er turen til sverige. Vi er 4 gutter som for 7. gang i år tager derover, og forsøger at finde noget nyt og specielt at se. En af de ting vi bl.a. tager til sverige for at fotografere, er nogle af de gamle diesellokomotiver som har kørt i danmark. De ligger nu og kører derovre, og det er fedt at man stadig kan fotografere dem over 50 år efter de kom til danmark for første gange.
Ved sådan en tur har vi forberedt os en del hjemme fra og lavet en overordnet plan for turen. Det er nemt med internettet i dag, at finde ud af hvad der kører og hvor vi skal køre hen for at se det. Når vi så er afsted, har vi bærbar med mobilt bredbånd som giver os online adgang til nogle systemer, hvor vi hele tiden kan se hvor toget er, og om der er noget spændende på vej. Det betyder at vi har indført “5 minutters reglen” som går ud på at vi typisk ankommer til det sted vi vil tage billede af toget 5 minutter inden det kommer. En del af det er nok held også, men det giver os en meget god fornemmelse af hvad vi har mulighed for at se og hvornår.
PRAB TMZ 1409 ved Kongsvinger – 16.09.2010
Det der er spændende ved at tage nye steder hen, er at man ser noget nyt, for selvom der kører mange spændende ting her i danmark, så er det stadig noget helt andet at komme til et nyt land og se nogle nye ting.
Efter sådan en tur hvor vi typisk har kørt 2.500 kilometer og taget mellem 500 og 1000 forskellige billeder, er der et stort arbejde med at sidde og redigere billederne og koble dem sammen med de fotonotater man har taget. Jeg synes det er en god ting når jeg ligger mine billeder op på min hjemmeside, at folk kan se hvor billedet er taget og hvad der er på billedet. Det skaber mere værdi end at man blot viser billedet.
TÅGAB TMY 103 med GT48168 (Kristinehamn – Laxå) ved Degerfors – 14.09.2010
TXL 185 671-5 & STAB TMX 1042 med GT33998 mellem Ryr – Uddevalla C – 04.06.2012
Jeg tror at min primære interesse ved jernbaner, ligger ved selve jernbane materiellet. Det er nogle store maskiner som kan larme og trække en masse og som på en eller anden måde er fascinerende at kigge på. Når interessen ligger som den gør, føler jeg det som en naturlig ting at tage billeder af det når man er ude og kigge, hvorimod nogle blot vælger at registrere hvad de har set.
Nu har der været en masse snak om billeder, men billederne fylder kun halvdelen af det jeg bruger mit kamera til. Efter Canon 5D Mark II kom på gaden, hvor man pludselig havde mulighed for at optage video også, har det fanget mig rigtigt meget. Det giver nogle andre udfordringer end at tage billeder, og man har mulighed for at fortælle en anden historie med videoen end billedet synes jeg. På en eller anden måde giver det også en form for accept af det man laver, når man Uploader en video til youtube som er set næsten 20.000 gange.
Nu har jeg fortalt lidt om min hobby og hvad der fanger mig ved den. De billeder jeg har udvalgt til min hjemmeside, og et udvalg af mine videoer kan i se på min hjemmeside www.togbilleder.dk – jeg håber i synes det har været interessant at læse om en lidt anderledes hobby. 🙂
FOTOMALIA TAKKER
Endnu en gang vil vi her hos FotoMalia gerne takke for et spændende indblik i en helt anden verden end vores egen – det er altid en fornøjelse at møde mennesker der brænder for det de laver.
En kæmpe tak til Thomas, for at dele sin passion med os – og i vanlig FotoMalia stil, så er det da go skik lige at smide en kommentar til vores gæst 😉
8 Kommentarer
Fedt indlæg, og hvor er det bare fascinerende hvor forskellige man er i forhold til ens interesse områder:-)
Tog foto er nørdede – Men nørdede på den fede måde!!!
Dejligt indlæg Thomas – Ser frem til hvis du skal skrive her inde igen:-)
Ja, jeg takker også. Jeg er altid dybt fascineret af interesser som er mig fuldstændig fremmede og lever i mit forhold til andre mennesker meget ud fra mottoet at alt bliver interessant når man ved nok om det. Tusind tak for indlægget!
Fedt indlæg Thomas. Jeg synes det er lækkert med dine tanker omkring at lave ordenlige billeder og ikke bare en samling af “så fik jeg også set det tog-billeder”. Kan især også godt lide det sociale aspekt i det – at tage på ture og lave en god planlægning inden, så får billederne også en god historie med sig, når du kan fortælle “… Ja det var jo fra den gang vi var i…” og ikke blot et tog der tilfældigt kom forbi.
.
Jeg synes dog det er noget ekstremt at i er begyndt at afspore tog, for at få nogle anderledes skud i kassen af andre tog på afveje i DK 🙂
.
Tak for et godt indlæg!
Hej Thomas..
.
Tusind tak for indlægget, jeg nød at læse om dit nørderi, og fik faktisk helt lyst til at tage med på tur en dag – men det må vi jo bare lige få arrangeret..
.
Med hensyn til dine billeder, så syntes jeg du har en flot og stil ren stil, der på en pæn måde registrere toget – jeg ville nok være tilbøjelig til at gøre toget til en mindre del af landskabet, men jeg er helt med på at det er toget der har dit fokus!
.
Igen mange tak..
Hej Alle.
Tak for jeres kommentarer. 🙂 Jeg er lige kommet hjem efter endnu en uge i sverige, hvor vi har været oppe og fotografere tog – 3000 kilometer har vi kørt og knap 700 billeder der skal kigges igennem. 🙂
Det er altid fedt at få lov til at fortælle lidt om noget man har en passion for, og i særdeleshed hvis folk også synes det har været interessant at høre om. Og netop på sådan en side som denne, hvor folk i den grad går op i deres hobby, gør det ikke noget hvis ens indlæg går hen og bliver en smule nørdet – det synes jeg kun selv gør det mere interessant at læse. 🙂
Skønt med nørderi. Flotte billeder,en nydelse at se -tak
Takker på Thomas’ vegne 🙂
Hej Ole 🙂
Tak for din kommentar, det er altid rart når nogle synes om ens billeder..
Hvis du har lyst til at se flere, vil jeg foreslå dig at tage et kig på min hjemmeside.. 🙂
Mvh
Thomas