(T-DaG) Fotografering for billedernes skyld (Rikke & Bo Christensen)

af Brian - fotomalia.dk

I denne uge skal vi se hvad der sker hvis man blander kreativt billede syn, teknisk kunne og uendelig tilgang til grej ! Det er med stor glæde at vi i denne uge kan præsentere et af Danmarks absolut bedste fotografiske par, når det kommer til anderleds model fotografering!

Nyd specielt billederne i denne uges gæste indlæg, de er noget ganske særligt!

 

RIKKE & BO CHRISTENSEN

Denne uges gæsteblogger er ikke bare en, men hele to personer, de hænger nemlig sammen både fotografisk og privat.

Hvis du interessere dig for fotografering, har opdaget at internette findes, eller bare færdes en lille smule på de sociale medier, så kan du næsten ikke have undgået at støde på deres billeder, for de er formentlig blevet liket og delt mere end de fleste andre billeder der florere på nettet. Hemmeligheden bag deres billeder er simpel, det handler om at have et udsøgt og kreativt billede syn, kompromisløse sans for lokation valg og ikke mindst tekniske færdigheder til at udføre de visuelle visioner der sætter dem i en klasse for sig.

Det er selvfølgelig de fotografiske fantaster Rikke og Bo Christensen vi snakker om!

Grej – det er ikke noget problem, Rikke og Bo er så heldige at Bo til dagligt arbejder ved Goecker og dermed har adgang til meget spændende udstyr. Det betyder at Bo engang i mellem kommer hjem og siger; ”Vi har fået en Bron Para 222 og et Canon TS 45 mm objektiv og et Nikon D810 og et Olympus E-M5 Mark II vi skal prøve. Hvornår er der plads i kalenderen?”. Et luksus-problem. Så meget udstyr, så lidt tid.!

Som sagt, vi er meget stolte over at kunne præsentere Rikke & Bo

 

TROVÆRDIG FOTOGRAFERING

Vi hedder Bo og Rikke Christensen. Vi danner par privat og har gjort det i 10 år. Vi har fotograferet sammen i 12 år, men har først for alvor gjort noget ud af foto siden 2011.

Vores stil er, at vi ikke har nogen stil. Vi får en ide: Bo; typisk noget med et specielt lys eller et look han gerne vil prøve. Rikke; typisk en genre eller en bestemt model hun synes er spændende.

Fælles for os er at vi ønsker at billederne er troværdige. Der må gerne være historie i billederne. Det skal kunne ske for dig.

Men det betyder ikke nødvendigvis at vi aldrig krydser denne linie selv. Hvornår har du sidst set en model i undertøj på en mark, der bliver slikket på hånden af en ko?

2013_august_25_

Modeller: Maren M og Julie Christiansen / Ingen MUA

 

FILM BILLEDER

Vores seneste shoot tog udgangspunkt i Bos ide; film stills. Billeder taget så de som udgangspunkt er vandrette, 1:2,35 format, tonede som film.

I dette tilfælde havde vi talt med en make up artist omkring shootet og hun anbefalede en model hun havde arbejdet sammen med ved en tidligere lejlighed.

Efter aftalen med model/MUA er lavet går jagten ind på en god location. Her havde Bo Dokk1 i Århus i tankerne. Efter lidt fodarbejde lykkedes det heldigvis at få en aftale i stand med dem og vi kunne gennemføre shootet.

Efter shootet bruger vi typisk 2-3 uger på at slette, slette, slette og redigere billederne. Vi kigger meget forskelligt på billederne. Et billede som Bo synes er fedt synes Rikke til tider burde slettes. Her kan vi godt mærke at det er den med ideen der vinder ”kampen”. Vi forsøger at komme ned på under 10 billeder der skal redigeres og så sletter vi igen når de er færdige, så vi kun har de aller bedste tilbage til model/MUA.

Model: Frida Sångren Modelbooking.com / MUA: Britt Borghild Morsing

 

Hvis du har lyst til at komme med “Behinde the scenes”, så kan du se et lille video sammendrag herunder.

 

 

ALLE SKAL HAVE DET GODT!

Det er vigtigt for os at ALLE vores shoots er TFP (time for print), dvs at vi (Model, MUA og Fotograf) giver hinanden vores tid, til gengæld for billeder. Der er aldrig penge involveret, det skal være lysten til at lave gode billeder, der driver processen!

Ligeledes er det afgørende for vores måde at arbejde på at vi har en åben og ærlig dialog med model/MUA forud for et shoot. Alle ved hvilke billeder vi tager udgangspunkt i, hvilken type makeup der skal ligges, tøj-valg og udtryk. Til tider kan det godt betyde at et shoot er måneder undervejs, men det gør ikke noget så længe alle bliver tilfreds med resultatet.

Alle på holdet skal have det godt, hele vejen igennem processen!

Modellen skal være tryg ved shootet og hvad der skal ske. Make up artisten ved hvad vi forventer. Og ikke mindst at alle ved at ideer, pludselige indskydelser og forslag er velkomne. Hvorfor ikke bruge alle de ideer vi kan få fingrene i? Tænk, hvis de er bedre end vores. Det er et privilegie at arbejde med folk der ligger tid, energi og kreativitet i vores shoots.

 

DOMINANS

Et andet shoot som vi begge er meget begejstrede for, er et shoot vi lavede med 2 modeller, hvor temaet var dominans. En serie vi ønskede skulle have kant, provokere en lille smule og samtidig være smuk. Vi fandt to smukke modeller; Kybele, som vi har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med tidligere, samt Sissel; et nyt og smukt ansigt.

Vi fik sat ord på ”rollerne” til Kybele og Sissel. Vi havde fået lov til at låne et studie af en af Bos kunder som passede perfekt til vores tema.

Da billederne i denne serie skal have kant er det vigtigt at modellerne er så trygge at de tør give los og komme udover scenen.

Når vi tager billeder er det altid modellen der har det sidste ord. Vi kan synes at et billeder er det bedste vi nogensinde har taget, men hvis modellen ikke ønsker vi bruger det, respekterer vi det. Den tillid det giver mellem os og modellen er uundværlig. Vi kan ærgrer os nok så meget over at et billede ikke kan bruges, men det er vigtigt at alle har haft en god oplevelse før, under og efter shootet.

Modeller: Sissel og Kybele / MUA Britt Borghild Morsing

 

Hvis du har lyst til at komme med “Behinde the scenes”, så kan du se et lille video sammendrag herunder.

 

Vi nyder at tage billeder og ikke mindst de søde, sjove og fantastiske mennesker vi har mødt og møder på vores vej.

Vi ser frem til flere spændende shoots og håber i vil kigge med når vi næste gang er klar med nogle billeder.

 

Vil du ser flere af Rikke og Bo´s billeder – så tjek dem ud på dit favorit sociale medie:

Instagram

500px

Vimeo

Facebook

 

FOTOMALIA SIGER TAK

 

Vi elsker at se hvad folk går og roder med, og er meget taknemmelige for at Rikke og Bo har ville dele deres fantastiske billeder med os – så af hjertet tak!

Vi håber i har lyst til at lege med her på FotoMalia en anden dag!

Og smid så lige en kommentar til parret!

Relateret indlæg

1 Kommentar

Julie juni 23, 2016 - 10:46 pm

Virkelig fede billeder, og super fed blog!

Besvar

Smid en kommentar til os