8.1 – Objektivet – Brændvidde

af Jakob Kjøller

Jeg ville gerne sige, at det er ligegyldigt hvilket glas (objektiv), du køber. Men det ville være direkte forkert.

Et godt objektiv er et af de få steder, hvor der er en helt konkret, målbar forskel og synlig sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Køber du et dyrt og et billigt objektiv, vil du kunne se forskellen, når du zoomer ind på billedet.

Heldigvis er de billige objektiver i dag så gode i kvalitet, at du i de store ”uoriginale” mærker kan købe objektiver, som er næsten lige så gode som originalerne, samtidig med, at du sparer et par kroner. Dog vil jeg anbefale dig at prøve objektivet, inden du køber det.

 

GLASSET – Objektivet

Hænger du ud med Nørder, vil du før eller siden høre ordet “Glas”. Her er der ikke snakke om noget du drikker af, men om et af vores kælenavne for et objektiv.

Typisk når man køber et kamera, følger der et objektiv med, f.eks. et 18-105 mm. kit objektiv. Det betyder at det dækker en brændvidde fra 18 mm vidvinkel, til 105 mm tele, det er også det man populært kalder et zoom objektiv.

Et zoom objektiv, er et objektiv, der kan spænde over flere forskellige brændvidder. Det er et alsidigt objektiv, der kan bruges i mange forskellige situationer.

Alternativet er et prime (fast) objektiv, der kun har en enkel brændvidde, på f.eks. 50 mm.Primes har ofte den fordel at de er meget lysstærke, og kan give en lækker Bokeh. De fleste fotografer falder ofte i svime over en lækker ‘prime’. Selv elsker jeg mit Nikkor 50 mm f/1.2 :p

Hver brændvidde rummer sine styrker, og man bør overveje hvilken betydning en given brændvidde har på den historie man ønsker at formidle (men mere om det i næste kapitel).

Rent praktisk kan du ‘zoome’ med fødderne ved at bevæge dig frem og tilbage. Det er bare nogle gange mere praktisk at kunne blive, hvor man er, og snuppe et zoomobjekiv i tasken.

 

LINSER ER NOGET BAGEREN HAR!

Ja, jeg bliver lige nødt til at slå det fast med syvtommer søm. Det hedder et objektiv, ikke en linse. Men derimod er objektivet fyldt med flere forskellige linseelementerne.

Objektiv

Brændvidde

Brændvidde er egentligt et lidt pudsigt udtryk, da det lidt er en blandning af to ting – for det første refererer brændvidde til den afstand der er fra et linseelement (eller nærmere betegnet en lup) til brændpunktet, hvor lyset fokuseres i et punkt, når man holder et linseelement (lup) op foran solen.

Fotografisk og derfor mere relevant for os fotografer, så referere brændvidde til en gammel og i dag næsten glemt teknologi, eller fotograferings type.

Brændvidde henviser nemlig til den afstand der er fra filmplanet i et “pinhole-kamera”, til hullet hvor lyset kommer ind, for at lave en given forstørrelse/billedeudsnit – derfor angives brændvidde i dag i mm, men referere egentligt til en billedevinkel . Med andre ord – et 50mm objektiv laver altså samme forstørrelse/billedudsnit som et “pinhole-kamera” med 50mm fra billedeflade og til “hullet” ville gøre.

På de to nedenstående diagrammer kan man se to forskellige “brændvidder” afbildet – en “vidvinklet” og en mere “telet”.

Diagrammet viser en billedvinkel (med sorte pile) der defineres grundet afstanden (brændvidden) mellem filmplanet (blå streg) og “pinhole” hullet (stiplet linje) – alt efter afstanden mellem filmplan og hul, gøres billedevinklen støre eller mindre.

Bemærk billedet bliver “vendt”, så højre siden af personen, bliver gemt i venstre side af sensoren, men det er som sådan ligegyldigt idag, da kameraet retter det op i søgeren. Har du et gammelt hasselblad kamera, bliver billedet  spejlvendt, og det kræver lidt tilvænning.

Brændvidde-vid Her er den stiplede linie tæt på sensoren/filmplanet, og derved får du et vidvinkel billede.

 

Brændvidde-teleFører du den stiplede linie væk fra sensoren/filmplanet, vil billedvinklen blive mere snæver, og du trækker motivet tættere på.

 

Med de komplicerede optikker vi har i dag, så ville det faktisk give mere mening at snakke billedvinkler, eller “field og view” i forhold til at betegne det som brændvidde, men da det er en betegnelse man har brugt i flere hundrede år, så bliver den nok hængende lidt endnu!

 

I denne video kan du se hvad der sker med billedvinklen, efterhånden som du flytter brændvidden fra ultra vide til super tele.

 

SENSOR PLAN

Et eller andet sted på dit kamera sidder der et lille mærke. Det viser dig hvor sensoren i dit kamera sidder.

Hvis du på noget tidspunkt får behov for at måle hvor langt der er fra dit motiv, og til din sensor, så er det altså dette punkt du skal måle til, dette kunne for eksempel være hvis du skal måle hvor nærgrænsen (altså det nærmeste et objektiv kan fokusere) på et objektiv ligger – dette angives altså målt fra sensorplan og ikke fra fronten af objektivet.

Sensor--mark

Mærket der er en lille cirkel med en streg igennem, sidder et eller andet sted på dit kamera. 

Det er nok de færreste, der bruger det mærke til noget. Men er du macro fotograf, skulle det eftersigende være et godt værktøj.

Så er vi kommet igang med objektivet – læs meget mere om hvordan du udnytter de forskellige brændvidder til din fordel og lær mere om objektivet i de kommende indlæg.

 

 

Relateret indlæg

4 Kommentarer

Kim Hansen juni 11, 2016 - 7:30 am

Hej Jakob.
God artikkel du har lavet her. Jeg hører ofte alle mulige kælenavne ifb. med omtale af objektiver. Må det være mig tilladt at komme med følgende kommentar til artiklen.
Et objektiv er bygget op af linseelementer, der kan være få eller mange linseelementer. Linseelementerne er ofte lavet af glas. Hvis man udelukkende vil omtale systemet af linseelementer, kaldes disse optikken.

Se mere her http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Fotografi/Fotografisk_optik/fotografiske_objektiver

Med venlig hilsen
Kim Hansen

Besvar
Jakob Kjøller juni 14, 2016 - 9:20 am

Hej Kim

Det er helt i orden at du kommentere dette, og du har helt ret 🙂

Ja, jeg ved godt at optikken er lavet, at linse elementer. Grunden til at jeg skriver det på denne måde, er at kort at folk altid bruger en direkte oversættelse fra engelsk, nemlig den oversætte “lens” til “linse”, frem for objektiv.

Besvar
Anonym juni 13, 2016 - 11:27 pm

Hvad er det her for noget noget ævl

Besvar
Brian - fotomalia.dk juni 14, 2016 - 5:46 pm

Hej Anonym..

Tak for din kommentar, den er vi glade for, men det ville hjælpe meget hvis du ville uddybe hvad du syntes der er noget ævl..

Vi sætter stor pris på input, så kom endelig med konstruktiv kritik!

De bedste fotohilsner

Brian

Besvar

Smid en kommentar til os