Lille, men meget tyk, landskabs fotograf i maven!?!?

af Brian - fotomalia.dk

Jeg har, som mange af jer andre nok også har, en lille landskabsfotograf gemt dybt inde i maven, og han er ret stædig, men det er desværre alt for sjældent han for lov til at komme ud – men i sommers fik han en hel morgen til at hygge sig i…

Det samme som alle de andre

Jeg elsker landskabsbilleder, og hvis det er gjort godt, så kan de være helt fantastisk, men ofte bliver landskabsbilleder bare et billede af et landskab, også er det efter min mening ret uinteressant – det blev vist en smule kryptisk, men lad mig uddybe..

Et landskabs billede, skal for mig vise meget mere end bare hvordan der så ud der hvor det blev taget, det skal gerne videregive den følelse/historie som fotografen gerne vil fortælle og dette er ikke helt let, men når man mestre det, så skille man sig ud fra mængden, og laver billeder som ikke bare er “Det samme som alle andre”.

Morgentur

I sommers var jeg på ferie i det Nordjylland, og her tog jeg en tidlig morgen ud for at få stillet sulten på ham den lille tykke der rumler rundt i maven, desværre er det alt for sjældent at jeg lukker ham fri, og derfor er han som regel meget ude af træning.

Nikon D700 – 70-200mm – 120mm – 1/1000sek – f/ 9 – ISO500

Denne morgen syntes jeg dog at han havde et enkelt øjeblik hvor han formåede at lave noget der ikke “bare” var lige som alt det andet, og jeg syntes selv jeg kom hjem med noget der var mit eget – men døm selv, og kom gerne med en kommentar – bare husk på at ham den tykke er meget, meget lille og meget ude af træning, så vær nu lidt blid 😉

Jeg glæder mig til at høre jeres altid kompetente kommentarer

Version 2.0

Jeg har lige taget kritikken til mig og lavet en Mads… så her får i lige en version 2.0 nu uden irriterende pind – Jeg har brugt den digitale grensaks!

Jeg syntes klart at det er en forbedring, så dejligt med lidt konstruktiv kritik…

 

 

Relateret indlæg

9 Kommentarer

Jesper Videbæk november 2, 2011 - 8:01 pm

Hvis nu ham den slanke flotte mand havde ladet den lille tykke mands billede være lidt større så var det noget nemmere at vurdere.
.
Alt til højre for midten er umiddelbart ganske uinteressant, ja faktisk det meste af billedet er ret uinteressant, men til gengæld drager de en enorm opmærksomheden mod essensen i billedet. Det lille kighul med de slanke graner og deres flotte skygger, bakkedraget og disen. Lige dér ligger spændingen der gør hele billedet interessant. Desværre går der en gren lige i horisontlinien hvilket jeg synes er ret ærgeligt. Toningen er fed og giver en eventyragtig stemning og alt i alt er det sgu meget godt gået af den tykke 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk november 2, 2011 - 9:16 pm

Tak for kommentaren, og ja jeg kan da godt se at den pind er lidt i vejen – jeg må lige i arkivet og se om der er en version hvor den sidder lidt bedre – ellers må mads igang med grensaksen..
.
Jeg har lagt en større version op, så klik på billedet, så skulle du kunne se det lidt større..

Besvar
Ard Jongsma november 2, 2011 - 9:28 pm

Ah, nu kan jeg se at det ER træer, og ikke skyer som jeg først troede. Der ligger sgu et helt bjerg der om bagved!
Tror stadigvæk at hvis den sti ikke havde ligget der havde den gren ikke været forstyrrende.

Besvar
Brian - fotomalia.dk november 2, 2011 - 9:59 pm

nu med en version 2.0!

Besvar
Ard Jongsma november 2, 2011 - 8:49 pm

Ja, top Brian. Jeg synes især fortsættelsen af det atmosferiske perspektiv efter nåletræerne i skyerne er smukt. De ligner et par kæmpe bøgetræer. Er enig med Jesper at det er lidt syndt med den gren, men tror ikke at det er selve grenen der forstyrrer men dens overlapning af stien (?) i baggrunden, som den næsten, men så alligevel ikke helt dækker. Men alt-i-alt, jo, to hotdogs til den tykke. Jeg stinker til landskabsfotografi, til min egen store fortrydelse.

Besvar
Brian - fotomalia.dk november 2, 2011 - 9:18 pm

Tak for kommentaren, og Tak for mad 😉

Besvar
Kasper - fotomalia.dk november 3, 2011 - 2:22 pm

Hva dælen Brian! Jeg anede ikke at du også tog billeder af planter! Det er faktisk et pænt billede af nogle buske du har fået lavet der 🙂

Besvar
Mads - fotomalia.dk november 3, 2011 - 9:44 pm

I like it! Nice retouch. Der er noget helt eventyragtigt over det. Tror jeg må have mit kamera med ud i morgentågen en dag – tak for inspiration

Besvar
Lille, men meget tyk, landskabs fotograf i maven!?!? (del 2) | FotoMalia februar 27, 2012 - 5:48 pm

[…] jeg skrev for et stykke tid siden, så var jeg i sommers ude at lege lidt landskabsfotograf – en disciplin som jeg er meget god […]

Besvar

Smid en kommentar til os