ISO er nok det værktøj, flest snakker om, men oftest i negative termer. ISO er elsket eller hadet..
HVAD ER ISO?
Nu har du læst om blænde og lukkertid. Nu er det tur at høre lidt om ISO’en, det sidste af de tre værktøjer, som dit kamera har. Du bruger ISO’en til at justere kameraets lysfølsomhed (censorens hastighed om man vil) enten op eller ned.
ISO-rækkefølgen ser i hele stops ud som følgende:
0, 6, 12, 25, 50, 100, 200, 400, 800, 1600, 3200, 6400, o.s.v.
De fleste nyere kameraer bevæger sig fra 100 til op omkring 3200 – 6400 ISO. ISO 100 er det, vi kalder en lav/langsom ISO. Jo lavere ISO, jo langsommere lukkertid eller lavere blændetal skal du bruge. I den anden ende er det selvfølgelig omvendt. Du kan med ISO 1600 blive tvunget til at blænde ned (bruge højere blændetal) eller bruge en hurtigere lukkertid.
Hvordan bruger du ISO‘en?
Du skal lave et portræt og har sat ISO til 100 og målt dig frem til at skulle bruge blænde f/8,0 med 1/30 sek. lukkertid. Selvom kameraet siger, at dette er en 100% korrekt eksponering, har den en lukkertid på 1/30 sek. Det er muligt at lave et billede, men du er rimelig sårbar over for bevægelser og rystelser. Lukkeren er åben i 1/30 sek., så selv meget små bevægelser giver rystede billeder. En af måderne at komme ud over det problem på kan være at justere ISO‘en.
Hvis jeg vil op på en god portræt/håndholdt lukkertid, skal jeg have lukkertiden op på 1/125 sek. Det er to hele stop, så jeg skal også ændre min ISO to hele stop, altså fra 100 -> 200 -> 400. På denne måde er det stadig en korrekt eksponering, men nu er det meget nemmere at undgå rystelser og fastfryse hurtigere bevægelser.
ISO’en virker både i svag belysning og i dagslys. Skal du f.eks. tage et actionbillede, kan du i fuldt dagslys blive tvunget til at bruge et højere ISO-tal, så du kan få en kortere lukkertid og derved kan fastfryse billedet.
Alting har en pris
Høje ISO-tal har deres pris. Jo lavere tallet er, jo renere billede får man. Det vil sige, at en eksponering ved ISO 100 giver dig et billede med meget lidt støj. Omvendt vil et højt ISO-tal give dig et billede med megen støj, hvilket i nogle tilfælde kan ødelægge billedet. Dog er de nyere kameraer, ufattelig gode til at håndtere høje ISO-tal.
Her er to eksempler, optaget med samme blænde, billederne er begge taget med et Nikon D810. Prøv at åbne dem i et nyt vindue, og zoom helt ind.
Dette billede var taget med ISO 64, der er ikke den store billede støj på muren.
Dette billede er taget med ISO 5000, når man kigger godt efter på væggen, kan man begynde at se støj.
Men det er jo meget godt, hvad betyder det egentligt, at der er gryn i billedet?
Her kan du se en 1:1 sammenligning, hvor du ser, at der kommer mere og mere gryn, jo højere du kommer op.
Så er det jo bare om at bruge lave ISO-tal
Nej, faktisk ikke. Som en tommelfingerregel starter du på lavest mulige ISO-tal, når du skal lave din lysmåling, og bruger kun højere ISO-tal, hvis det kan hjælpe dig til at opnå den ønskede blænde og lukkertid.
Men du må på intet tidspunkt være bange for at bruge en høj ISO, da du efterhånden skal ret langt op i ISO, før det egentligt påvirker billedet negativt. Bare se på ISO 5000-billedet og ISO 64-billedet. Kigger man tilbage i tiden, er nogle af verdens mest skelsættende billeder, taget på høj ISO (den gang ASA), og her er ofte meget gryn i billederne.
TIP: Du kan også med fordel skrue ISO‘en 2/3 mere op end nødvendigt. Det vil mindske støjen i billedet, da det bliver lysere.
Lige her ved ISO har sensorstørrelsen en betydning. Et fuld frame-kamera har med dets større sensor en bedre støjbehandlingsmulighed. Men igen så er mange af de billigere kameraer allerede så gode, at du ikke nødvendigvis har brug for et fuld frame-kamera.
Opgave
Prøv at tage dit kamera, lav en korrekt eksponering med højeste ISO-tal (gerne på et stativ) og tag så et billede. Gå et stop ned i ISO tal (f.eks. 6400 -> 3200), og tag det samme billede igen. Bliv ved med dette, indtil du er kommet hele rækken igennem. Hent derefter billederne ind på computeren og vurdér, hvornår der du første gang har et billeder, hvor du for alvor kan se hvad motivet forestiller, altså der hvor støjen ikke genere dig.
Dette ISO-tal er dit kameras smertegrænse, og det er her, du skal overveje, om du skal gå videre på ISO-skalaen eller justere din lukkertid eller blænde for at få det billede du gerne vil have.
Når du har fundet din ISO-grænse så smid gerne en kommentar herunder hvor du fortæller hvad du har fundet frem til !
1 Kommentar
Ihhh, det vil jeg da prøve og teste en dag. For jeg synes det svinger afhængig af hvad jeg har fået med hjem af billeder med mit Canon 6D. Nogle gange er 6400 ok, hvis jeg har været presset. Og andre gange synes jeg det er grynet på 1600, hvor jeg ikk tænkte det ville være et problem. Men det kunne da være fint med en generel test. Jeg har faktisk lige bestilt det Canon’s 5D Mark iii i går, så måske jeg lige venter med test til det er skibet hjem 🙂 Thumbs up for din fotoskole!