Ja det er jo nok ikke gået nogens næse forbi, at vi havde en forrygende Fotomaliadag, i selskab med nogle rigtig hyggelige mennesker og rigtig gode fotografer og rigtig rigtig meget grej!
PLAKATER
Den første del af lørdagen gik med at deltagerne skulle “re-make” filmplakater og dette må vi virkelig sige at folk klarede godt!
FotoMalia’s bud
Inden vi afholdte Fotomalia-dagen, skulle vi jo selvfølgelig lige selv prøve at lave en plakat, for at se hvor svært det egentlig kunne være… Det er ikke helt let!
Når man selv skal lave et billede fra bunden, så har man en idé i hovedet, som undervejs kan ændres lidt på, men når man forsøger at efterligne noget helt ned til mindste detalje, så kan man ikke afvige meget fra sporet. Det er faktisk meget sværere end man tror at gennemskue hvor lyset er kommet fra i et givent billede og nogle gange kan man da også blive snydt, ved at noget er sammensat af flere billeder.
Vi synes at denne “Die Hard” -plakat var ret fed og den så umiddelbart ikke ud til at være så svær at lave… Menøøhh…
En anden udfordring vi havde, var at Mads ser for nørdet ud til at være Bruce Willis og Brian er for fed, men så var det heldigt at jeg (Kasper) kunne være model den dag… pyha!
For at se de færdige “re-make” plakater, skal i bare trykke på den originale.
Tryk på billedet for at se holdets plakat – Holdet bestod af Brian Rasmussen (AKA mr. only new gear works), Mads Bo Pedersen (AKA mr. Shortcut) og Kasper Dunvad (AKA The HAMMER)
Da Mads har en twistet form for humor, lavede han også denne udgave, som Brian og Mads var hurtige til at døbe “Fatsper”…. Fjolser!
Da Shooter!
Her måtte de gæve fotografer, dykke ned i Fotomalias omfattende arsenal og hente en pumpgun – vi havde desværre ikke en sniperriffel.. Den er udlånt et sted i Sierra Leone i øjeblikket, til hvad, ved jeg ikke, men det er nok ikke til at skyde øldåser med…
Tryk på billedet for at se holdets plakat – Holdet bestod af Jakob Kjøller, Bjarke Buus (AKA Mark Wahlberg) og Martin Dahl Ovesen
Robin H.
Holdet her, legede med Robin Hood-plakaten og fik dette ud af en masse gammelt tøj, en gammel recurve-bue og lidt Photoshop til baggrund. Jeg gad faktisk godt se Søren i Gladiator…
Tryk på billedet for at se holdets plakat – Holdet bestod af Rene (AKA Mr. Click Click),Søren Skovsgaard (AKA Russel C.) og Claus Gormsen (AKA mr. Glidetrack).
Trekkies
Da holdet her, valgte denne plakat, glædede vi os allesammen til at se hvem de havde hyret som stand-in for Jada Pinkett Smith… Men vi blev slemt skuffede… Som i kan se på venstre side, hvor der burde fremtone en af de lækreste kvindelige skuespillere i denne galaxe, står der nu istedet en gammel mand… Jeg er ked af at sige det Jesper, men du er ikke SÅ lækker.. Jacob derimod, gør sig langt bedre end flødedrengen på den originale plakat og jeg har altid synes der var lidt “Spock” over Jesper Elgaard…
Tryk på billedet for at se holdets plakat – Holdet bestod af Jesper Elgaard (AKA Spock), Jesper Videbæk (AKA Jada Pinkett Smith) og Jacob Almtoft (AKA Flødedrengen).
Legenden!
Tja… Hvad kan man sige.. Der findes ikke nogen stand-in for Will Smith.. Men skal man endelig finde en, kan det næsten kun være Lars Holmgaard! Næste gang tror jeg dog lige at vi forud for eventen, sender Lars nogle solariepoletter.. Og så er der bare et eller andet med hvide mennesker og våben på et offentligt sted, der får dem til at se lidt seriemorder-agtige ud… Ikke at jeg synes det om Lars NEJ NEJ NEJ! Slet ikke! Overhovedet!…. Ikke…
Tryk på billedet for at se holdets plakat – Holdet bestod af Lars Holmgaard (AKA Will S.), Frederik Overgaard og Christian Hansen.
Hvorfor? – Fordi der er svært!
Så er vi kommet til rosinen i pølseenden.. AKA det mest sindsyge, dumdristige og mest plagsomme hold fra FM dagen! Vi havde jo valgt en masse fine plakater som folk kunne gå ud fra, men NEJ NEJ! Dette hold kiggede ikke efter fede, gode, lette plakataer NEJ! De skulle bare finde den der var absolut sværest at lave! Rent lyssætningsmæssigt, var det nok ikke den sværeste, men da de kom til mig og spurgte om vi havde grej til at lave en Ironman 2-Mickey Rourke dragt, måtte jeg lige trække vejret dybt og ryste på hovedet.. Men de holdt stand og det er jeg sgu glad for, for resultatet er intet mindre end suverænt! Dog må jeg sige at Modellen (Christian) er en smule splejset.. Du må hive nogle flere vægte på den bænk!
Tryk på billedet for at se holdets plakat – Holdet bestod af Theis Poulsen, Christian Rosenbaek (AKA Splejsen) og Kasper Vissing.
FED DAG!
Det var så mega fed en dag og spændende at se hvordan folk taklede kostumer, lyssætning, makeup osv.
Vi ses næste gang!
10 Kommentarer
Jeg fik ellers en opringning af Marvel studios i går, de spurgte til billedet og om jeg ville have en af hovederollerne i den næste film. Ej spøg til side, jeg tager jo mere end Brian og Mads til sammen 😉
Hahaha – Ingen tvivl
Nååå ja, den har jeg godt hørt om, det er den nye film om Gollum er det ikke?
jeg må ikke røbe så meget, men mit navn kommer til at være Gandalf!
HA HA HA HA HA!! 🙂 Godt kommet igen!
Gandalf… arhhhh…. Christian, du skal ikke lade dig nøjes med biroller 😉
Hallå – gammel mand … ik’ en dag over 28 …
.
Men ellers et herligt gensyn med alle de fede plakater.
Ja, jeg synes at de er totalt fede – plakaterne, altså.
Vi fik sgu da taget nogle meget fede billeder…
.
… Ups, havde ikke lige opdaget at man skulle trykke på billedet for at se dem vi tog 🙂
.
Ej, spøg til side, det var en fed og lærig udfordring.
[…] går fik jeg et rigtig godt tips fra en af bloggens læsere – Bjarke “Boom Boom” Buus aka. Mark Wahlberg sendte et tip om billige batterier, og det er ikke bare hvilken som helst batteri. Det er de […]