Så er det blevet tid til at lufte kameraet i de randrusianske troper – nu kan du nemlig prøve kræfter med nogle lidt anderledes motiver!
FAVERIGE FRØER
Jeg glæder mig helt vildt – vi har lige startet et spændende arrangement i Regnskoven, og det tænkte jeg, at jeg lige ville dele med jer her på bloggen. Jeg har klippet lidt fra Regnskoven hjemmeside:
“Lyder fugleedderkopper, slanger og farverige frøer som spændende motiver, du godt kunne tænke dig at fotografere? Så har du nu chancen for prøve kræfter med helt nye motiver i Randers Regnskov”.
Et billede fra sidste fotoaften – kejserskorpionen er et af de motiver der formentlig kommer med igen!
“Mandag den 14. januar har du mulighed for at stille skarpt på nogle af Regnskovens forunderlige skabninger, når vi åbner op for et spændende og helt unikt koncept, der giver dig mulighed for at fotografere, uden for de normale åbningstider og uden de normale begrænsninger af glas og andre forstyrrende elementer”.
LÆS MERE HER
Vi har faktisk gennemført en lignende aften tidligere, og det var pisse fedt, alle kom hjem med fede billeder og en ordentlig en på opleveren! Nu er det så blevet tid til at gøre det igen, og måske er der nogen her fra bloggen der har lyst til at lege med?
Der er som I kan se et begrænset antal pladser, så hvis det er noget for dig, så gælder det om at være hurtigt ude!
3 Kommentarer
Ser spændende ud, men desværre lidt uden for mit budget 🙁
Håber i får en spændende aften 🙂
Randers Regnskov lyder perfekt til et foto arrangement.Der er da vikelig nogle forskellige motiver at vælge imellem. Nok også nogle gode udfordringer mht. farver og lys.
Hvordan kommer man med. Hvor er tilmeldingem