Dværgsafari

af Brian - fotomalia.dk

For et par dage siden fik jeg til opgave at fotografere en lille nyhed – altså det var egentlig en stor begivenhed, men motivet var bare ikke særligt stort… Jeg skulle lave et par billeder af en lille ny dværgsilkeabeunge.

LILLE BANDIT

Som sagt skulle den lille nye foreviges og jeg vidste fra tidligere, at dværgsilkeaberne godt kan være lidt sky – specielt når de har en lille unge på slæb – så jeg skulle altså bruge noget grej, hvor jeg kunne komme tæt på, men stadig med lidt afstand til aberne.

For at opnå dette, valgte jeg at bruge min 105mm med en 1.7 telekonverter – trods det at jeg faktisk meget sjælendt bruger telekonverteren, da jeg af en eller anden grund har overbevist mig selv om, at det er en dårlig idé at bruge den.

Jeg ved ikke helt hvad det er med mig og den skide telekonverter – nogle gange syntes jeg det går fantastisk, og andre gange syntes jeg den tager rigtig meget kvalitet. Men det ender som regel alligevel med at overraske positivt.

ANYWAY – jeg brugte det meste af en time på, at aberne skulle acceptere at jeg var i anlægget, før jeg kunne komme igang med at fotografere. Da de først havde vænnet sig til at jeg var der, blev de helt trykke og jeg kunne få de billeder jeg var kommet efter.

Som I kan se, er det heller ikke helt nemt at være forældre i dyreverdenen – gad vide om sådan en lille fyr holder hele familien vågen, eller om de skiftes til at have nattevagt (Nikon D4 – 180mm – f/ 5.0 – 1/200sek – ISO 8000!)

En af udfordringerne ved at bruge konverteren er, at den sluger en del lys, og i et anlæg hvor der i sig selv er ret mørkt, kan dette betyde at man er nødt til at arbejde på de høje ISO-værdier. Men så fik jeg jo mulighed for at teste, hvad D4’eren siger til det!

Trods det, at det kan være hårdt at være forældre, så elsker man jo de små alligevel (Nikon D4 – 180mm – f/ 5.0 – 1/200sek – ISO 8000!)

Fedt at det hele virkede, og igen må jeg jo nok bare erkende at den skide konverter ikke er helt dum!

Hov hov din frækkert!

Som I kan se er der ikke meget respekt overfor fotografen i regnskoven – en ene dag bliver man skidt på og den næste skal man finde sig i sådan en lille bandit her!

 

Relateret indlæg

9 Kommentarer

Kasper - fotomalia.dk august 15, 2012 - 10:20 am

Da jeg læste overskriften, troede jeg at du havde været ude og tage billeder af Mads..
.
Det er nogle super lækre billeder og det må være uhyggeligt svært at ramme rigtigt med den mikroskopiske dybdeskarphed.

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 16, 2012 - 2:59 pm

Kasper – er Mads ikke over et hovede højere end dig, eller er det bare fordi du er så fed at det ser sådan ud?
.
Det var faktisk ikke så slemt med fokus – det kræver bare lidt tålmodighed!

Besvar
Søren Skovsgaard august 16, 2012 - 7:53 am

Hej Brian
.
Fantastiske billeder.
.
Men er lidt nysgerrig hvorfor du valgte at bruge din 105 mm makro med TC1.7 istedet for din 70-200?
.
Mvh
Søren

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 16, 2012 - 3:02 pm

Hej Søren…
.
Hvor er jeg glad for at du spørger – da jeg sad og skrev det tænkte jeg faktisk på om jeg skulle skrive det – så fedt at du spørger – og godt spørgsmål…
.
Det er faktisk ret simpelt, aberne er så små at man hele tiden arbejder lige på nær grænsen – og det kan godt være lidt irriterende…
.
Går det godt med kanonen?

Besvar
Søren Skovsgaard august 16, 2012 - 4:25 pm

Hej Brian
.
Hihi, sad faktisk også at tænkte at nærgrænsen måske var en del af grunden, uden dog helt at have svaret. Men tak for svar.
.
Går godt med kanonen. Har haft en enkelt tur i haven i fotoskjul ca. 3 meter fra hvor vi foder fugle og hvor jeg ved at Flagspætten kommer forbi.
.
Det resulterede i dette billede, efter lidt tålmodighed, hvor fuglen skulle vende sig til skjulet og den minimale lyd jeg lavede 🙂
.
http://500px.com/photo/11700007

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 20, 2012 - 8:19 am

Hej Søren…
.
Det ser jo ikke helt dumt ud… jeg tror en 300mm ville passer helt perfekt i min taske – den har stået øverst på min liste i meget lang tid!
.
Er du tilfreds med valget af den over 200-400?

Besvar
Søren Skovsgaard august 20, 2012 - 9:51 am

Hej Brian
.
Indtil videre har jeg brugt min 300 til at fotografere fugle og et enkelt bueskydningsstævne, hvor jeg på grund af dens rækkevide kunne fotografere skytterne nærmest forfra på 10-20 meters afstand og derved komme i sikkerhedsafstand af pilene. Baseret på min erfaring herfra er jeg rigtig godt tilfreds.
.
Mit primære grund til at jeg valgte 300 frem for 200-400 var at jeg kunne bruge en TC2 telekonverter på den og opnå 600m med en blænde som stadig var på F5.6. 90% af de billeder jeg har taget indtil videre er på 600 mm, og der er det bare dejligt at det er F5.6. Har ikke tænkte over at jeg mangler zoom i den, og med TC2 så har jeg også mulighed for 200-400 på min 70-200 med kun et blændetrin mere en 200-400 ville give. Så ja, jeg er ikke i tvilv om at det var det rigtige valg, når man nu ikke kan forsvare at have begge 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 21, 2012 - 8:27 pm

ja til fugle er 600mm sikkert dejligt… når du en dag kigger forbi skoven må du lige sige til, så skal jeg lige prøve den..

Besvar
Søren Skovsgaard august 21, 2012 - 10:40 pm

Det skal jeg nok…

Besvar

Smid en kommentar til os