Leger du med dine børn, bliver du en bedre og mere kreativ fotograf – nå ja og så bliver børnene glade. Og du bliver glad. Det er faktisk win/win og mere win. (mere…)
Kategori: Fotografering
-

Men det er jo bare en due!
Eller måske er det street…?
Jeg har i hvert fald tilbragt nogle dage på en altan i en by i Danmark!
Ikke ligefrem ønskescenariet for en naturfotograf… -

Farvelære / Farven gul
Så er det igen blevet tid til at lade håret gro, trække i de blomstrede trompet bukser og finde vandpiben frem – det er igen tid til lidt FARVELÆRE, og idag er farven GUL.
-

Mufloner i Spanien
Ofte kan det være svært at løse problemerne med hvor ens ferie skal gå hen. Alle skal til gode ses, men hvordan gør man nu det?
Her er en mulighed.
-

Hvad betyder 50cm….?
Her i torsdagens tilbageblik på FotoMalia, ser vi på en lille opfordring fra Brian. En opfordring til at komme ned i niveau. (mere…)
-

Hvad er meningen – egentlig?
Endelig fik jeg ham overbevist! Det er ikke altid en let beslutning, når man bliver bedt om at skrive for FotoMalia. Det kan få præstationsangstens sved frem på panden. Men kære venner tag det roligt, det er bare for sjov.
Og dog! Dagens gæstebloggers indlæg er faktisk ganske alvorligt, for set i lyst at den stress epidemi, som vælter ind over landet, så er dette indlæg faktisk ganske alvorligt. Men det er også en løsningsmodel til hvordan man i sin hverdag får tanket ny energi.
Johnny Møller Har skrevet dette optimistiske indlæg. 44 årige Johnny, arbejder selvstændigt med grafik og foto i virksomheden Criate. Han bor sammen med sin familie i Herning, hvor omkring de fleste af hans billeder også er taget.
-

I børnehøjde
At skabe et billede er ofte en svær proces, men er det muligt at vi kan lære lidt fra børnene?
I den sene aftens efterårsregn, ankommer vi til huset på Amager. En hyggelig bustur fra Thisted til København var slut.
I huset venter mine små nevøer, det er over deres sengetid, men sove kan de jo ikke før de har fået udlevet deres forventnigsfulde gæstfrihed.Efter drengene fik os budt velkomne, fik søvnen lidt bedre vilkår og der blev ro i huset, til de voksne kunne lave lidt mad og få et glas vin.

Madlavning på Amager – Foto: Carsten Enkle brugsregler
Ved morgen bordet sidder jeg, med en dampende kaffe og mit nyindkøbte Olympus PEN-F. En god kombination og især kameraet tiltrækker sig nevøernes opmærksomhed, med visse nervøse trækninger hos forældrene til følge. Men efter at have fået beroliget forældrene og ridset nogle få regler op for drengene, fik de lov at låne kameraet.
Regl 1 – ingen fingre på linsen.
Regl 2 – kamerastroppen om halsen.Så afsted, brug kameraet og hav det sjovt.
Jeg var imponeret. Hvad er det børn kan, som vi voksne har glemt? Jeg tror svaret er enkelt; de kan lege! For kameraet var en leg for dem og de var ikke bange for at udfordre hinanden. “Stil dig lige sådan her”, “Frem med næven”, Gør ligesom Batman”, “Du er død nu” alle sammen udsagn fra de kamerasvingende drenge på 4 og 7 år.
Og hvilke udtryksfulde billeder. Selv af deres forældre blev der fantastiske billeder, forældre er åbenbart mere tillidsfulde, når et barn kommer med et kamera, end når en voksen stikker det op i hovedet på dem.
Mor og bror Fokus på proces
Sjovt var det at se hvad de gerne ville fotografere. Det var deres hverdag de illustrerede. Det var deres forældre, deres leg, deres værelse og deres mad. Og det var egentlig ikke billedet der betød noget, men processen ved at skabe det. Måske er det i virkeligheden her vi som voksne kan lære noget af børnene… Processen, skabelsen af billederne, at lege sig frem til et produkt.

Min aftensmad Oversat til voksen, vil det sikkert betyde at bruge mere tid på at tænke på hvordan du skaber dit billede. Altså at bruge din fantasi, til at forestille dig et billede på forhånd og så bagefter, lege dig frem til resultatet. En proces der vil tage flere dage for en voksen, men som for børnene tog få sekunder – fascinerende!
Rettergang ved overtrædelse af regl nr. 1
Efter den hektiske billedskabelsesproces, var overstået for børnene, gennemgik jeg lige reglerne igen. Jeg måtte så forklare lille Alfred, at der altså var kommet fedtede fingre på objektivet og viste ham hvordan det så ud, hvor efter han prompte informere storebror om, at Carsten altså havde kommet fedtede fingre på linsen!
Nå ja, fingeraftrykkene kunne jeg ikke aflæse, så jeg stod nok svagt i bevisførelsen her og det måtte være påstand mod påstand, så jeg opgav hurtigt at gøre mere ved den situation og valgte i stedet at alliere mig med en pudseklud.Jeg kan dog kun opfordre, alle der tør, til at overlade jeres kamera til børn og prøve, at lære af deres umiddelbare billedsprog. Det var en fantastisk oplevelse og en god leg at have sammen.
Hvor ikke ander er nævnt, er billederne skabt af Alfred og Karl på henholdsvis 4 og 7 år. Grej er Olympus PEN-F med Zuiko 17 mm. f/1,8. Direkte ud af kameraet med forudindstillinger på s/h og med diverse justeringer i kameraet.
Gør som Batman! Leg i stuen Angreb Brormand Værelse Familieportræt -

Snapshots af hverdagen
Et snapshot er som at sætte verden i stå og pille små visuelle brudstykker ud af helt almindelige og umiddelbart ubetydelige hverdagsbegivenheder
Jeg holder af hverdagens snapshots. Det udramatiske, begivenhedsløse, ordinære. Af at gå på gaden med kameraet og observere, undre og more mig over menneskets adfærd i de daglige trummerum-rutiner.
Mennesker gør, hvad mennesker nu engang gør. De lever og agerer i deres egne små tilværelser. Myldrer rundt mellem hinanden med hvert sit vigtige gøremål, der ofte er det samme dag ud og dag ind.
Palermo, Sicilien. Mellem kl. 13 og 16 er der eftermiddagspause, og næsten alt er lukket og slukket. Dagene gentager sig selv. Som i Groundhog Day, hvor Phil Conners (spillet af Bill Murray) vågner på samme tidspunkt på samme dato hver eneste dag, og hvor alting gentager sig nøjagtig som i går, som jo er i dag.
I modsætning til alle andre er han bevidst om sin skæbne og når næsten vanviddets rand i desperation over ikke at kunne slippe ud af tids-loopet. Han slipper ud til sidst. Men det kræver selvransagelse og en radikal adfærdsændring.
“Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser –
Jeg holder af hverdagen”
– Dan Turèll, Hyldest til hverdagenHvad er egentlig meningen med vores tids-loop? Dagligdagen, rutinerne, som mange blot udfører uden at skænke det nogen dybere tanker og tilsyneladende uden at stille de store, grundlæggende, eksistentielle spørgsmål.
Palermo, Sicilien. Man kan uden problemer tilbringe dage, og så endnu flere dage, med kameraet her på de mange markeder, der er en fest for alle sanser.
Det bliver morgen, vækkeuret ringer, vi myldrer ud på vores cykler, i vores biler, busser, tog, vi arbejder det meste af dagen, vi myldrer udmattede hjem igen, dyrker lidt koncentreret, ofte pligtskyldigt påtaget, hygge med ungerne, spiser aftensmad, putter unger, indhenter noget af det arbejde, vi er bagude med, hygger (sover på sofaen), går i seng og sover, det bliver morgen, vækkeuret ringer…
En fremmed på planeten Jorden
Forestil dig, at du kommer fra en anden planet og bliver sendt på mission til planeten Jorden for at observere den her besynderlige art, mennesket. Forestil dig at lande midt i metropoler som Mexico City, New York, Tokyo. Forestil dig at lande midt i alt det kaos, mylder, larm, trafik, smog.
Castelveltrano, Sicilien. Et næsten kubistisk, surrealistisk gadesnapshot. Det er som om, der er noget galt med dimensionerne her. Jeg synes, den lille Fiat 500 virker underdimensioneret i forhold til omgivelserne. Men det er IKKE en modelbil, jeg har sat ind i billedet!Hvad du ser, hører og føler, stemmer ikke overens med rationalitet og sund fornuft. Du kan ikke med rette vende hjem til din egen planet og i din rapport påstå, at menneskearten tager godt vare på sig selv, hinanden, sine medarter og sit habitat.
Men du er splittet, for selvom indtrykket af menneskearten i et metaperspektiv synes lidet flatterende, er indtrykket væsentligt anderledes, hvis man kommer lidt tættere på individniveauet.
Snapshot: (eng., af snap snappe + shot skud), øjebliksfotografi; lynskud. (1)
På det niveau vil du kunne lande blandt en flok mennesker et hvilket som helst sted på Jorden og finde fællesskab, forståelse og medfølelse uanset religion, hudfarve, social klasse og politisk holdning. Og du forstår, at alle mennesker er ens med de samme basale drømme om at leve et godt og trygt liv.
Det skal også med i rapporten. Og sammen med dine overordnede vil du gruble dig ind i uendeligheden over modsætningen mellem menneskets godhed og menneskehedens adfærd.
Sicilien. Billede tv: Overalt på Sicilien vrimler det med vilde hunde og katte. Her i Mazara del Vallo fik vi selskab af to meget milde og venligsindede gadehunde, som synes vi var venner og fulgte os rundt i byen. Billede th: Havnebyen Sciacca er tætpakket af huse, mennesker, fiskerbåde og ja, siciliansk uhøjtidelig og afslappet kaos.
Hverdagen overalt hver dag
Når jeg går på gaden med kameraet, leger jeg ofte alien-landet-på-planeten-Jorden-legen. Jeg observerer livet. Jeg bliver overrasket og forundret. Fascineret og indigneret. Nogle gange bliver jeg trist, andre gange bliver jeg glad.
Og jeg bliver altid opløftet. Høj på menneskelig energi. Høj på at fotografere det ordinære, der i sig selv er ekstraordinært. Og hvor end i verden du befinder dig, så er den lige der for næsen af dig. Den ekstraordinært ordinære og helt vidunderlige hverdag.
Palermo, Sicilien. Der er langt mellem rig og fattig på Sicilien.Kaos og skønhed
Alle hverdags-snapshots her i indlægget er fra Sicilien. Her er langt mellem rig og fattig på øen, der er på størrelse med Jylland og hører til den fattigste del af Italien.
Bruttonationalproduktet pr indbygger er 125.000 kr. I Italien generelt er det 192.000, og i Danmark er det 318.000. Arbejdsløsheden er 19 procent, og ungdomsarbejdsløsheden er 28 procent.
Som fotograf, som observatør fra det ydre rum, er Sicilien en fest. Jeg er især begejstret for fantastiske Palermo, der er et vanvittigt inferno af kaos og skønhed, orden i uorden, rigdom og fattigdom – det perfekte sted at lave hverdagssnapshots.
Grej: Kamera: Sony A7II. Glas: Palermo-billederne er lavet med standard-kitobjektivet 28-70mm. De andre billeder er lavet med et gammelt, manuelt Tamron 28mm. f/2.8 BBAR Multi C.
(1) snapshot i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 1. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161520
-

Mit fotoprojekt er min hverdag…
…og hverdagen er mit fotoprojekt
Et fotoprojekt holder dig i gang, det motiverer og udvikler dig fotografisk, og så er det oven i købet sjovt – hvis du altså vælger et overkommeligt projekt.
Hvad med at fotografere din egen dagligdag? (mere…)











