Jeg har i lang tid gået og kigget på mine billeder, stille og roligt hadet dem, et efter et. Det er umuligt for mig at sætte et nyt portfolio sammen til mit ellers nye website (mere…)
Kategori: Diverse/Blandet
-

FotoMalia-fotografer kåret som Danmarks bedste naturfotografer
Brian Rasmussen er kåret som årets danske naturfotograf, og Carsten Krog Pedersen har lavet årets naturfoto (mere…)
-

Brian Rasmussen får pris ved europamesterskaberne i naturfoto
Vores helt egen slangehvisker, Brian ‘the Cobra’ Rasmussen har endnu engang markeret sig som en af universets bedste naturfotografer (mere…)
-

Opskrift: et billede med smæk på
Vi ved godt, at det er blevet gjort mange gange før: at fotografere 24 fotografer som foreviger en eksploderende øldåse i en langtidseksponering under en klar stjernehimmel. Men det er et meget populært emne. Derfor fortæller vi lige én gang til hvordan man gør, så I alle kan prøve det derhjemme.
-

Nikon D810 vs D850
Jeg har nu arbejdet med mit D850 siden den 7 September, og jeg er langt om længe klar med en sammenligning af D810 og D850.
-

Endnu et eventyr i junglen
Endnu 14 fotografer fik et (hårdt og svedigt) skub fra ‘auto’ mod ‘fokus’ i Randers Regnskov i weekenden.
-

Find inspiration i en fotoklub
Vi har i dag inviteret Jørgen D. Vestergaard til, at skrive et indlæg her på fotomalia. Et indlæg som opfordrer til at søge optagelse i en fotoklub. Og det skal ingen hemmelighed være at vi herfra vil bakke meget op om det. Det er i fotoklubben du bliver en bedre fotograf.
Men læs Jørgens indlæg her og find din egen fotoklub.
Hvor er det let at falde for den sikre vane og lave de samme billeder igen og igen. Det er risikofrit og komfortabelt, og du er måske endda blevet god til det.
Jeg havde fotograferet i en del år og var vel egentlig godt tilfreds med min hobby. Børnene, kæledyrene og familiefesterne var alle blevet foreviget. Fotografisk betød det, at jeg blev mere, og mere sjusket med billedoptagelse, lavede de samme motiver igen og igen og skød mere og mere hen til Photoshop – Jeg var gået fotografisk i stå og manglede i den grad inspiration til at udvikle min hobby.
Heldigvis har mange andre foto som hobby, og da jeg så et opslag omkring opstart af en fotoklub i vores lille by Kibæk, slog jeg straks til. Ret hurtigt havde vi etableret en fotoklub – Kibæk Fotoklub, en flok fotoentusiaster med klublokale i et lokalt aktivitetscenter.
Forskel på fotografer
Det var hurtigt tydeligt, at medlemmerne i vores lille klub har forskellige interesser og mål med deres fotografi. Og heri ligger pointen med dette indlæg. Den forskellighed jeg mødte i klubben åbnede mine fotografiske øjne, for nu kunne jeg se og høre folk tale med begejstring og nysgerrighed om andre dele af fotoverdenen end den jeg selv dyrkede.

Foto: Jørgen D. Vestergaard Nu ser vi på masser af billeder sammen, og det er virkelig inspirerende at se og diskutere billeder lavet af andre. Se hvordan et emne kan tolkes og udtrykkes på utallige måder. Heri er en enorm styrke i fotoklubben.
Fotografisk udvikling
For mig har det betydet, at min hobby nu er meget mere varieret og spændende. Hvor jeg før så en fugl ser jeg nu en blå kærhøg. Var jeg før taget på fototur for at lave landskabsbilleder. Næppe. Havde jeg været til flyshow før jeg startede i fotoklub? Nej. Hvorfor dette nye foto-jeg? Kort sagt, fordi andres engagement smitter.

Foto: Jørgen D. Vestergaard For at sikre fotografisk udvikling i klubben har vi indført en månedlig udfordring, hvor et fotografisk emne skal formidles og diskuteres. Resultaterne er lige så forskelligartede som medlemmerne, på den rigtig gode måde. Vi bruger tid på at se billederne, høre historien og visionen bag ved samt diskutere teknikken. Vi lærer alle. Hver gang.
Kurser
Ud over inspiration i fotoklubben kan kurser og workshops med Fotomalia varmt anbefales. Niveauet og energien er tårnhøjt, du bliver udfordret, og du kommer med sikkerhed klogere hjem. De nye kundskaber kan efterfølgende meget passende deles i klubben til gavn og glæde for endnu flere fotografer.
Skulle du have lyst til at høre om opstarten og driften af Kibæk Fotoklub er du velkommen til at kontakte mig på jdvestergaard@hotmail.com.
Læs mere om Kibæk Fotoklub på www.kibaekfotoklub.dk
Foto: Jørgen D. Vestergaard Foto: Jørgen D. Vestergaard Foto: Jørgen D. Vestergaard Foto: Jørgen D. Vestergaard Foto: Jørgen D. Vestergaard Fotomalia siger tak!
Jeg håber det er en opfordring mange vil tage til sig.
Som fotograf er det næsten lige så vigtigt, med nogle at spille bold op ad, for at udvikle sig, som at have det foto-legetøj, som man kan lide at bruge.
Har du brug for et oplæg i den fotoklub, så kontakt os i øvrigt på fotomalia. Vi er leveringsdygtige i et godt foredrag.
-

Testzonen: Samyang f/2,8 100 mm. macro.
Samyang – Koreansk nøjagtighed!
Jeg har i et stykke tid haft muligheden for at teste Samyangs 100 mm. f/2,8 ED UMC Macro.
Det er altid sjovt at prøve nyt grej af. Men det er jo altid en opvejning af mange ting, hvordan man vælger at teste grejet. På FotoMalia kan du være sikker på, du får en subjektiv vurdering, ofte taler grejet lige så meget til følelserne, sanserne og pengepungen, som til hårde facts.
Et faktum er det dog, at der her er tale om et objektiv, der er velbygget, tungt, præcist og forholdsvis kompakt. (mere…)
-

FotoMalia Camp 2017 – vildere, højere, flottere!
langt ude på landet i et højtflyvende eventyr indhyllet i røg og damp markerede FotoMalia Camp sig endnu engang som verdens vildeste fotoworkshop – mindst! (mere…)
-

Landskrona Fotofestival – 8.-17. september 2017
Jeg bliver altid lidt glad, når jeg lige bliver inviteret ud til dinner and a show, der varer i ni dage.





