Nu har vi jo lige sat gang i en fotokonkurrence med temaet flash, derfor syntes jeg det var på sin plads at tage lidt Flash teori, og jeg kan lige så godt sige det som det er – vi starter helt fra bunden!
Dagens indlæg er faktisk et gammelt indlæg, men jeg syntes lige det passede idag!
Basic Flash
Idag starter vi helt fra bunden af, for jeg syntes det er vigtigt at man har en forståelse for grundstenene i hvordan flashfotografering virker, inden vi begiver os ud i at styre flere flashenheder trådløst, eller hopper over og køre det hele manuelt. Som sagt vi tager det fra bunden af og tager den nemmeste (i mine øjne) måde at begynde at lege med flash på.
Jeg har lavet en lille video, som jeg håber i kan bruge
Eksempler
Ja nu er videoen jo bare teori, og der er ikke et eneste eksempel i den, derfor kommer der lige et par stykker her hvor jeg kun har brugt en ekstern flash monteret på kameraet.
Her et godt eksempel på i hvilken situation jeg kunne finde på at bruge flashen på kameraet. Sakiaben er meget aktiv og hopper rundt, så at begynde at sætte flash op på stativer er håbløst. På dette billede har jeg under eksponeret det naturlige lys en lille smule EV -0,7 og så sat flashen på F.EV 0,0
Tit fungere det rigtig fint at bruge den eksterne flash på kameraet når man tager billeder af små ting (makro billeder) for så er lys kilden meget stor i forhold til motivet og det giver et forholdsvis blødt lys. Her har jeg på M eksponeret efter baggrunden også lader jeg bare flashen fylde forgrunden ud.
Her bruger jeg bare flashen til at give lidt spunk, den popper lige farverne en smule op. Jeg har undereksponeret (F.EV -0,7) flashen for at den ikke skulle dominere
Jeg håber i kunne lide dagens indlæg… jeg skal nok smide noget lidt mere teknisk op om et par dage!
7 Kommentarer
Hej Brian
Jeg tænker på at investerer I en Flash og har set på:
Nikon Speedlight SB-700 flash
Nikon Speedlight SB-910 flash
Jeg har et Nikon D80
Et godt råd ønskes 🙂
Hilsen Mariann
Hej mariann,
.
Det er et rigtig fornuftigt spørgsmål, som der ikke er noget konkret svar på, for det kommer jo rigtig meget an på dit behov.
.
SB910 kan et par ting mere end SB700, men den er også noget dyrere (specielt fordi den næsten lige er lanceret).
.
Jeg vil gerne råde dig, men jeg skal lige bruge lidt viden om dit behov – hvis du ikke har lyst til at skrive det her så send en mail, men skriv gerne en kommentar, da flere får glæde af dette.
Hej Brian
Jeg vil bruge flashen til portrætter, reportage og eksperimentel fotografering.
Hilsen
Mariann
De største forskelle der er på SB700 og SB910, er at SB910 kan zoom til 200mm – det betyder at den kan koncentrere lyset mere, hvilket giver større kreativ frihed.
.
SB910 kan styrer tre grupper af flash, hvor SB700 kun kan to.
.
Hvis du har pengene, så er SB910 jo toppen af poppen, men du betaler megetfor de ekstra features… Start måske med en SB700, så kan du altid tage en SB910 næste gang – de er vanedandende…
.
Lige en note – jeg tager altid mine SB900 over mine SB800 (som minder mere om SB700), og jeg bruger ofte de 200mm
.
Håber det hjalp
Hej Brian
Tak 🙂
Hilsen
Mariann
Jeg er ny i det hersens foto og især flash.
Så jeg har megen glæde af dine gennemgange: super pædagogiske og forståelige med en tilpas mængde afslappet humor.Og oven i købet nogle fantastiske billeder. Tak for´et.
Super godt indlæg, blev der lavet en forsættelse ? 🙂