Anmeldelse af Olympus OM-D EM1 mkII

af Carsten Krog Pedersen

Dette er en anmaledelse som har lagt i cyberspace i et års tid uden at kunne finde fodfæste på nogen sider! Derfor kommer der en lille genopstandelse her.

Lige nu strømmer tonerne fra “DeVotchKa – I Cried Like a Silly Boy” ud af højttalerne.

På mange måder passer det godt til situationen… Småforelsket og så skal man alligevel sige farvel!

Jeg har i en måneds tid haft mulighed for at teste Olympus flagskibet Om-D E-M1 mkII, men nu er det altså ved at være slut og jeg skal sige farvel. Et farvel, som bliver mere følelsesladet, end jeg havde troet.

Det er måske først når man siger farvel, man virkelig forstår, hvad der er man har været beriget med. Det er måske først, når dine kære er rejst, at du virkelig finder ud af, hvad de har betydet i dit liv. Og lige nu sidder jeg og ser på kameraet og pludselig kan jeg se, hvor smukt det egentlig er.

Men som det er med ens kære, så er det jo ikke udelukkende udseende der betyder noget. Nej der er jo mange andre spørgsmål der gør sig gældende: Kan de præstere noget? Er de nemme at omgås? Kan de gøre dig glad? Kort sagt; er du lykkelig med dem i hånden?

En situation der beskriver ovenstående meget godt og som jeg først kommer til at tænke på nu, opstod i weekenden. Min kone inviterede mig med på gå tur, men jeg afslog, med det argument, at jeg havde en aftale med mit kamera. Det skal jeg nok passe på ikke gentager sig for mange gange.

300mm. f/4 1/320 sek. ISO 200

Men hvad er det nu for et kamera?

E-M1 mk.II er et velbygget kamera, som føles let og elegant og som jeg ikke har været bange for at bruge. Det virker nemlig som om, det kan holde til at blive brugt.

Jeg har koncentreret mig om at fotografere på manuelt (M) og blændeprioriteret (A). Det er disse jeg normalt bruger mest og derfor har jeg holdt mig til dem. Film har jeg kun brugt lidt, men var meget imponeret over billedstabeliseringen. Kun lidt har jeg haft tid til at gå i dybden, med de mange funktioner der ligger i kameraet. Dog har jeg prøvet Livecomp af, med spændende billeder til følge. En mulighed jeg gerne ville se meget mere på.

Kameraet har en god byggekvalitet og med batterigrebet ligger det godt i hånden og har en god balance med alle de brugte objektiver.

7-14 mm. på 14 mm. f/5 25 min. ISO 200 Live comp.

Lidt om brændvidde

Objektiverne jeg har haft lejlighed til at bruge er Zuikos solidtbyggede objektiver. De har alle en fast men let og præcis gang og der er ikke noget der sidder løst på dem. Det drejer sig om 7-14 mm. f/2,8, 14-40 mm. f/2,8, 40-150 mm. f/2,8 og 300 mm f/4. Du skal huske at objektiverne ikke kan sammenlignes direkte med andre bygget til fullframe eksempelvis. Sammenligner man med fullframe, som en slags standart, så er brændvidden dobbelt på micro 4/3, altså bl.a. Olympus. Dybdeskarpheden kan ej heller sammenlignes direkte. Altså har man en blænde 2,8 på fullframe så svarer det ikke til 2,8 på micro 4/3. Det vil reelt set svare til det dobbelte, altså 5,6, hvis man kun ser på dybdeskarpheden. Lysindtaget svarer dog til fullframe, her er 2,8 altså 2,8! Til gengæld får man en større brændvidde som trækker i modsat retning og man får en tættere nærgrænse, som også trækker i modsat retning. Med andre ord er det i sidste ende, et spørgsmål om hvad man føler for.

40-150 mm. f/2,8 1/50 sek. ISO 2500

Eksempelvis er nærgrænsen på zuiko 300 mm. f/4 sølle 1,4 meter, hvor det på eksempelvis Canon 600 f/4 er 4,5 meter. Prisen på Canon er i øvrigt tæt på 100.000 kr. hvor Zuiko ligger på 21.000 kr. Et ualmindeligt godt salgs argument. Her kunne vægtforskellen jo også nævnes som godt salgs argument, hvis man – som jeg – har en smule spaghetti arme.

Autofokus er hurtig, præcis og lydløs, naturligvis med de begrænsninger autofokus nu engang har. Fotograferer man fugle i et træ, er grene et problem. Den elektroniske søger kan også være en udfordring, da den er et øjeblik om at tænde, så man skal lige huske at trykke på udløser knappen, straks man griber fat i kameraet, så søgeren tændes. Jeg savner desuden muligheden for at ligge fokus helt væk fra udløser knappen. Det har jeg ikke kunne finde ud af at gøre. Mit Nikon har jeg indstillet til ikke, at fokusere når jeg trykker på udløser knappen, men kun når jeg trykker på AF-ON bag på kameraet. Jeg har dog her fundet andre måder på Olympus. Eksempelvis single autofokus, med udløserknappen trykket halvt ned. Det er jo lidt svært når man skal bryde med gamle vaner..

300 mm. f/4,5 1/8000 sek. ISO 800

Det er til gengæld nemt at skifte fra autofokus til manuel fokus. Fokus ringen på objektiverne kan let trækkes frem og tilbage. En mulighed der er lækker i situationer, hvor autofokus har det svært.

I kameraet ligger et væld af muligheder for at tilpasse kameraet til dine behov. Du kan ændre bl.a. på knappernes funktioner, bruge art filtre eller retningen du drejer fokus, ved manuel fokusering.

Oven på, på kameraets venstre side, ligger et par knapper som er meget brugbare. HDR og AF, som er multifunktionelle, hvilket vil sige, at trykker man dem ned og drejer på hjulet, så er der en del muligheder, men også disse kan programmeres. Men der er mulighed for at vælge autofokus type, lysmålings metode, selvudløser, eller enkelt skud eller serie optagelser. Når man først har det i fingrene, så fungerer det fint.

Kameraets mulighed for at tage 60 billeder i sekundet, har jeg leget en smule med. Men jeg løfter fingeren før, kameraet bliver træt. Det skyldes igen gammel vane, måske helt tilbage fra dias tiden. Uha man skal passe på man ikke misbruger sin film!

Du kan her se et lille klip, hvor jeg har brugt muligheden for at skyde 60 billeder i sekundet.

eller du kan se lidt på dette galleri

40-150 mm. på 135 mm. f/2,8 1/4000 sek. ISO 500
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
40-150 mm. f/3,5 1/500 sek. ISO 200

I øvrigt har jeg lyst til lige at nævne skarpheden i objektiverne, som virker skarpe ud i hjørnerne. Igen er det en smule angstprovokerende, da jeg er vant til at bruge ældre objektiver, med mørkere kanter og vignetering og solstik og hvad ved jeg. Så det var en oplevelse, at bruge disse velfungerende og skarpe sager.

Olympus Om-D E-M1 mk.II er et smukt bygget kamera og med god bygge kvalitet. Det er nemt at bruge også uden brug af søgeren. Brug af skærmen under fotografering giver mange fine muligheder især med brug af touch skærmen.

Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig ,at have haft tid til, at prøve rækkeviden af wi-fi af. Jeg kunne godt forestille mig at sidde med telefonen og en kop kaffe, mens kameraet stod på en vis afstand, klar til at overraske musen, mejsen eller moster 🙂 Det er med andre ord et godt kamera at fotografere ubemærket med.

Fordelene er helt klart den lave vægt og den større rækkevidde, samt den mindre pris. Selvfølgelig er den helt uovertrufne billedstabilisering en kæmpe fordel. Specielt på videodelen, som jeg jo ikke har brugt meget. Men her er der dog helt sikkert et område, hvor kameraer er meget stærkt.

Ulemperne hvis jeg skal finde sådanne, så er det nok den manglende mulighed for at fjerne fokus fra udløserknappen – vil dog tro det er de færreste der vil bruge den mulighed alligevel. Og så syntes jeg billedfilerne ved høj ISO (6400) kan virke lidt blege.

12-40 mm. f/2,8 1/50 sek. ISO 1250
12-40 mm. på 19. mm f/2,8 1/40 sek ISO 3200
12-40 mm. på 24 mm. f/2,8 1/3 sek. ISO 3200
300 mm. f/4 1/250 sek. ISO 500
40-150 mm. på 100 mm. f/2,8 1/1000 sek. ISO 200

Smut en tur forbi din lokal fotobutik og få en prøvetur. Jeg vil tro at dig med hang til sport og naturfotografi af en hver slags, kunne have glæde af at se nærmere på dette lækre kamera.

Eller se endnu en anmeldelse her: https://fotomalia.dk/kameratest-testzonen-olympus-e-m1-markii/

 

Relateret indlæg

1 Kommentar

Victor marts 3, 2020 - 7:55 pm

Fin artikel, men jeg synes du skulle få en gammel dansklærere til at læse korrektur!

Besvar

Smid en kommentar til os